Gå til indhold
Tilbage til søgning

Ankesagen afvises i sag om forældremyndighed, bopæl og samvær

Østre LandsretCivilsag2. instans5. oktober 2023
Sagsnr.: 606/24Retssagsnr.: BS-35652/2023-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Afvist
Faggruppe
Civilsag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-35652/2023-OLR
Sagstype
Forældreansvarssag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
606/24
Sagsdeltagere
Rettens personaleMorten Christensen; Rettens personaleBo Østergaard; PartsrepræsentantMichael Nauman; PartsrepræsentantKaren Gøtzsche; Rettens personalePia Hjort Mehlbye

Dom

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 5. oktober 2023

Sagen er behandlet for lukkede døre.

Sag BS-35652/2023-OLR

(3. afdeling)

Mor

(advokat Michael Nauman)

mod

Far

(beskikket advokat Karen Gøtzsche)

Familieretten i Nykøbing Falster har den 4. juli 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-45/2023-NYK).

Landsdommerne Bo Østergaard, Morten Christensen og Pia Hjort Mehlbye (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, Mor, har gentaget sine påstande for familieret-ten om, at parterne skal fortsat have fælles forældremyndighed over fællesbar-net Barn, født Dato 1 2012, subsidiært at den fælles forældremyndighed ophæves, og den fulde forældremyndighed til-lægges appellanten. Appellanten har endvidere gentaget sine påstande om bopæl og samvær.

Indstævnte, Far, har påstået dommen stadfæstet.

2

Landsretten har indhentet parternes bemærkninger til spørgsmålet om ankens afvisning efter retsplejelovens § 368 a.

Mor har anført, at der er det fornødne grundlag for behand-ling af ankesagen, således at den ikke afvises.

Far har anført, at landsretten bør afvise ankesagen.

Mor har til støtte for, at ankesagen ikke afvises, nærmere anført:

”…[S]agen må anses for principiel, idet sagen særligt omhandler an-vendelsen af forældreansvarslovens § 4 a herunder i forhold til appel-lantens straffedom af 27/6-2018, og med et gerningstidspunkt den 17/7-2017, altså et gerningstidspunkt, der ligger mere end 6 år tilbage i tiden, og hvor parterne i tiden efter indstævntes løsladelse fra afsoning selv har indgået en skriftlig aftale i juni 2022, hvori de aftalte, at appellanten igen skulle være bopælsforælder, og hvorefter barnet således flyttede til appellantens bopæl, og indstævnte blev ifølge aftalen samværsforælder hver 2. weekend.   

Der bør endvidere også lægges afgørende vægt på barnets udtalelser i børnesamtalen af 27/6-2023 omkring indstævntes mangelfulde foræl-dreevne og hans mentale tilstand, og barnet er bange for indstævnte, og det bemærkes særligt, at barnet fx udtaler, at barnet er i tvivl om, hvor-vidt indstævnte er psykisk syg, samt barnets oplysninger omkring indstævntes besynderlige udtalelser såsom at han " ville dø med sin te-lefon." Appellanten oplyser endvidere, at barnet ikke er i trivsel, og at barnet også under de afholdte samvær med appellanten virker meget frustreret over at være tvunget til at bo hos indstævnte, og at barnet som følge af forældreansvarslovens § 4 a kun har fået tillagt samvær et døgn hver 2. uge og inden ferier af nogen art og heller ikke jul /nytår. Barnet er endvidere så påvirket af sin situation og af et udtalt savnet af appellanten, at barnet ikke har energi til at kunne deltage i fx fritidsin-teresser af nogen art, og appellanten er særdeles bekymret for barnets udvikling nu og på sigt, såfremt indstævnte fortsat skal være barnets primære omsorgsperson, idet han ikke evner at give barnet den for-nødne omsorg. Appellanten anmoder derfor også om, at barnet indkal-des til en børnesamtale i landsretten. Appellanten tager endvidere for-behold for at anmode om udarbejdelse af en børnesagkyndig undersø-gelse, idet sagen ikke kan anses for tilstrækkeligt belyst.

Samlet set gøres det derfor gældende, at der er udsigt til, at sagen vil kunne få et andet udfald end i byretten.”

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter retsplejelovens § 368 a, stk. 1, kan landsretten afvise at behandle en sag i 2. instans, hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten,

3

og sagen ikke er af principiel karakter, eller andre grunde ikke i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten.

Det fremgår af sagen, at Mor i Dato 3 blev varetægts-fængslet, hvorefter Barn fik bopæl hos Far. Den Dato 4 blev Mor og hendes nuværende sam-lever begge idømt ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens §. Hun blev løsladt den Dato 2. Fra juni til oktober 2022 havde Barn bopæl hos Mor. Familieretshusets afgjorde den 31. oktober 2022, at Barn skulle have midlertidig bopæl hos Far.

Af forældreansvarslovens § 4 a fremgår, at der ikke kan træffes afgørelse om, at en part har forældremyndigheden eller del i denne, eller at barnet har bopæl hos parten eller samvær eller anden kontakt med barnet, hvis parten er idømt ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af blandt andet straffelovens §, medmindre det er bedst for barnet.

Efter forarbejderne til forældreansvarslovens § 4 a indebærer bestemmelsen, at der er en klar formodning imod, at en forælder er egnet til at have del i foræl-dremyndigheden over et barn, når den pågældende er dømt for blandt andet overtrædelse af straffelovens §. Der kan dog helt undtagelsesvist være en-kelte børn, for hvem det efter en konkret og individuel vurdering kan være bedst at opretholde kontakten til en forælder, der er dømt for alvorlig person-farlig kriminalitet, men at undtagelsesmuligheden skal anvendes restriktivt.   

I forbindelse med sagens behandling i byretten afholdt dommeren og en børne-sagkyndig psykolog en samtale med Barn.

På den baggrund og henset til det i øvrigt oplyste om parternes og Barns per-sonlige forhold finder landsretten, at der ikke er udsigt til, at sagen vil få et an-det udfald end i familieretten. Da sagen ikke er af principiel karakter, og da hel-ler ikke andre grunde i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten, afviser landsretten anken, jf. retsplejelovens § 368 a.

THI KENDES FOR RET:  

Denne ankesag afvises.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.

Publiceret til portalen d. 05-10-2023 kl. 14:05

Modtagere: Indstævnte Far, Appellant Mor

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 607/24
Rettens sags nr.: BS-4288/2024-HJR
Hjemvisning
2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 606/24
Rettens sags nr.: BS-35652/2023-OLR
Kæret
1. instansRetten i Nykøbing FalsterNYK
DDB sags nr.: 605/24
Rettens sags nr.: BS-45/2023-NYK
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
0 kr.