Dom
HØJESTERETS KENDELSE
afsagt tirsdag den 28. maj 2024
Sagen er behandlet for lukkede døre.
Sag BS-4288/2024-HJR
Mor
(advokat Michael Nauman, beskikket)
mod
Far
(advokat Karen Gøtzsche, beskikket)
I tidligere instanser er afsagt dom af Familieretten i Nykøbing Falster den 4. juli 2023 (BS-45/2023-NYK) og af Østre Landsrets 3. afdeling den 5. oktober 2023 (BS-35652/2023-OLR).
I påkendelsen har deltaget fem dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs, Kurt Rasmussen, Rikke Foersom og Peter Mørk Thomsen.
Påstande
Kærende, Mor, har nedlagt påstand om, at landsrettens dom ophæves, og at ankesagen hjemvises til realitetsbehandling i landsretten.
Indkærede, Far, har påstået stadfæstelse.
Sagsfremstilling
Mor og Far blev i Dato 1 forældre til Barn. I april 2017 gik parterne fra hinanden, og Barn fik ef-ter parternes aftale bopæl hos sin mor.
2
Mor blev den Dato 3 anholdt i forbindelse med en sigtelse for Udeladt.
Efter anholdelsen fik Barn bopæl hos sin far.
Ved Østre Landsrets ankedom af 27. juni 2018 blev Mor og hendes samlever Person 1 idømt ubetinget fængsel i 5 år for Udeladt efter straffelovens §.
Efter det oplyste blev Mor løsladt den Dato 2, hvorefter hun havde samvær med Barn hver anden weekend. I januar 2022 op-stod der uoverensstemmelser mellem parterne om samvær, og Mor undlod frem til den 24. januar 2022 at udlevere Barn efter endt samvær. Far afbrød herefter det fremtidige samvær med Mor, hvorefter Mor den 8. februar 2022 anmodede Familie-retshuset om fastsættelse af kontaktbevarende samvær. Den 1. marts 2022 traf Familieretshuset afgørelse om, at der ikke skulle fastsættes midlertidigt kon-taktbevarende samvær. Afgørelsen blev påklaget til familieretten, der hjemviste sagen til fastsættelse af kontaktbevarende samvær. Familieretshuset traf her-efter den 31. maj 2022 afgørelse om, at Mor skulle have samvær med Barn hver anden uge fra fredag kl. 17 til søndag kl. 17.
I juni 2022 indgik Mor og Far aftale om, at Barn skulle have bopæl hos sin mor. Parterne aftalte i den forbindelse, at Far skulle have samvær med Barn hver anden weekend fra fredag til mandag.
Den 15. august 2022 anmodede Mor Familieretshuset om fuld for-ældremyndighed over Barn og om, at samværet med Far skulle ophøre. Den 22. august 2022 anmodede Far om, at Barn skulle have bopæl hos ham.
Den 16. september 2022 blev der afholdt børnesamtale i familieretten med Barn. Efter familierettens efterfølgende tilkendegivelse accepterede Mor at udlevere Barn til samvær med Far. Barn var forud herfor ikke blevet udleveret til samvær siden den 9. august 2022.
Familieretshuset traf den 27. oktober 2022 afgørelse om, at Barn skulle have midlertidig bopæl hos Far, og at hun skulle have midlertidigt samvær med sin mor lørdag i lige uger fra kl. 10 til 17. Af afgørel-sen fremgår bl.a.:
3
”Ifølge Forældreansvarslovens § 4 skal afgørelser efter loven træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Derudover skal Familieretshuset have fokus på afgørelser, der skal medvirke til barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være vidne til vold.
Bopæl:
Familieretshuset kan oplyse, at der som udgangspunkt kun træffes af-gørelse om midlertidig bopæl i sager, hvor vi efter en konkret vurde-ring skønner, at der af hensyn til barnet er et aktuelt behov for at ændre bopælen midlertidigt.
Ved vurderingen har vi lagt afgørende vægt på socialrapporten fra Syd-sjælland og Lolland-Falsters Politi af den 22. juni 2022. Det fremgår af socialrapporten, at Mor har søgt tilflugt med Barn hos sin mor, hvor Mor over for politiet har forklaret, at hendes samlever har været meget fuld og truet hende på SMS. Poli-tiet har i forbindelse med hændelsen observeret, at Mor fremstod rystet, bange og med et blåt øje på højre øje. Mor har over for politiet oplyst, at hendes samlever er al-koholiker, men at hun ikke ønsker at gå fra ham. Det fremgår endvidere af socialrapporten, at Mors samlever havde en pro-mille på 2,52.
Vi har tillige lagt vægt på børnesamtalen, der blev afholdt i retten den 16. september 2022, hvor Barn oplyser, at hun tit er hos sin mormor, og at det nogle gange er flere dage ad gangen, men Barn giver ikke nærmere udtryk for årsagen til dette. Det fremgår endvidere af børne-samtalen, at Barn har svært ved at begrunde, hvorfor hun ikke ønsker samvær hos sin far, og at det er den børnesagkyndiges indtryk, at Barn nærmest automatisk fortæller om en episode, hvor hendes far ikke har været særlig sød. Det er endvidere den børnesagkyndiges vurde-ring, at Barn virker lettet, da ansvaret bliver taget fra hende, hvor Barn reagerer tydeligt med sit kropssprog.
Derudover har vi lagt vægt på udtalelsen fra Kommune, der oplyser, at Barn er stærkt presset af forældrenes konflikt, at hun ikke ved, hvordan hun kan skabe ro for sig selv. Det fremgår endvidere, at Barn oplever et pres for at vælge side, og at Barn holder voldsberet-ningerne omkring sin far i live for sin mors skyld.
Vi har desuden lagt vægt på skoleudtalelsen fra Skole 1 af den 7. marts 2022, hvor det fremgår, at Barn siden skolestarten i 0. klasse har været en pige i trivsel, der udviklede sig alderssvarende fag-
4
ligt og socialt, og at hun altid mødte velforberedt i skolen. Skolen har endvidere oplyst, at Barn ikke har talt dårligt om sin far, men at de pludselig hørte historier om, at far skulle have slået hende og trykket hende på brystet. Det har været lærerens indtryk, at Barn har virket iscenesættende og dramatisk, når hun har berettet om dette.
Derudover fremgår det af skoleudtalelsen, at i den tid Barns mor og morens samlever har været indsatte, har Barn op til dagene for sam-været været bekymret for, hvad morens samlever vil sige af grimme ting omkring hendes far. Det har endvidere været skolens indtryk, at Far altid har samarbejdet omkring de af-taler, der har været indgået for, at Barn kunne have samvær med Mor. Skolen har desuden udvist bekymring for Barns trivsel grundet samværene med Mor og hendes samlever.
Vi har derudover lagt vægt på skoleudtalelsen fra Skole 2. Det fremgår af udtalelsen, at Barn holder sine kort tæt til kroppen og fortæller stort set ikke, hvad hun laver uden for skolen. Skolen oplever desuden Barn som overansvarlig, selvstændig og moden af sin alder. Skolen er desuden ekstra opmærksom på Barn og hendes trivsel, da de oplever hende som en meget tilpasset pige, der afkoder meget og gør, hvad der forventes af hende. Skolen oplyser derudover, at Barn har et stort kendskab til sagen og udtrykker sig med sætninger, der ly-der meget voksent.
Vi vurderer derfor, at der af hensyn til Barn er et aktuelt behov for, at hun får midlertidig bopæl hos Far. Vi har desuden tillagt det vægt, at Barn tidligere har haft bopæl hos Far fra juli 2017 til juni 2022.
Det forhold, at Barn til børnesamtalen giver udtryk for, at hun ikke ønsker at se sin far, kan ikke føre til et andet resultat. Ligesom det heller ikke kan føre til et andet resultat, at Mor på mødet den 12. oktober 2022 oplyser, at politiets socialrapport er baseret på for-kerte oplysninger.
Samvær:
Det er forældreansvarslovens udgangspunkt, at et barn har ret til sam-vær med den forælder, som barnet ikke bor hos.
Vi har ved vurderingen lagt vægt på barnets alder samt den hidtidige kontakt med Mor. Vi har lagt afgørende vægt på so-cialrapporten fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi af den 22. juni
5
2022, hvor Mor har søgt tilflugt med Barn hos sin mor. Mor har i den forbindelse over for politiet for-klaret, at hendes samlever har været meget fuld og truet hende på SMS. Det fremgår endvidere af rapporten, at Mor ikke øn-sker at gå fra sin samlever.
Vi har endvidere lagt vægt på skoleudtalelsen fra Skole 2, hvor skolen oplever Barn som en pige, der er overansvarlig, selvstæn-dig og moden af sin alder. Vi har lagt vægt på, at skolen oplyser, at Barn har et stort kendskab til sagen og udtrykker sig med sætninger, der lyder meget voksent.
Vi har derudover lagt vægt på skoleudtalelsen fra Skole 1 af 7. marts 2022. Det fremgår af udtalelsen, at skolen har udvist bekym-ring for Barns trivsel grundet samværene med Mor og hendes samlever, da de var indsatte.
Vi vurderer derfor, at det vil være bedst for Barn, at samværet midler-tidigt fastsættes som dagssamvær.”
Den 2. januar 2023 indbragte Familieretshuset sagen for familieretten. Under sa-gen nedlagde Mor påstand om, at parterne fortsat skulle have fæl-les forældremyndighed, at bopælen skulle være hos hende, og at Far skulle have samvær med Barn hver anden uge fra torsdag ef-ter skole til mandag morgen. Far nedlagde påstand om, at han skulle have forældremyndigheden over Barn alene, og at Mor skulle have samvær hver anden lørdag fra kl. 10 til 17.
Familieretten afsagde dom i sagen den 4. juli 2023. Ved dommen blev den fælles forældremyndighed over Barn ophævet og tillagt Far alene. Familieretten bestemte desuden, at Barn skulle have samvær med Mor hver anden uge fra fredag efter skole til lørdag kl. 17. Af dommen fremgår bl.a.:
”Familierettens begrundelse og resultat
Efter de foreliggende oplysninger har retten fundet, at sagen er tilstræk-keligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse, hvorfor retten ikke har fun-det grundlag for at udsætte sagen på gennemførelsen af en børnesag-kyndig undersøgelse og en belysning af forældrenes personlige egen-skaber og evne til at drage omsorg for barnet til oplysning af sagen.
Parterne er for det første uenige om, hvorvidt den fælles forældremyn-dighed skal ophæves.
6
Familieretten lægger retten til grund, at parterne levede sammen fra april 2008 til april 2017, hvor Barn var 5 år, og hvor parterne aftalte, at Barn skulle have bopæl hos Mor. Da Mor blev fængslet i Dato 3, fik Barn herefter bopæl hos Far. Mor blev ligesom sin nuværende samlever den Dato 4 ved Østre Landsret idømt ube-tinget fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens §, og hun blev løsladt Dato 2. I juni 2022 aftalte parterne, at Barn skulle have bopæl hos sin mor. Barn fik efter Familieretshusets afgørelse den 31. oktober 2022 midlertidig bopæl hos Far.
Forældreansvarsloven bygger på et udgangspunkt om, at et barn har ret til to forældre. Efter loven fortsætter den fælles forældremyndighed, selv om forældrene har ophævet samlivet eller er blevet separeret eller skilt. Den fælles forældremyndighed kan kun ophæves, hvis der er hol-depunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt.
Efter forarbejderne til forældreansvarsloven kan retten kun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der kan påvises konkrete holdepunkter for, at forældrene må antages ikke at kunne samarbejde – også fremad-rettet – til barnets bedste. Det indgår i vurderingen, i hvilken grad for-ældrene kommunikerer med hinanden om barnet og barnets forhold, idet kommunikationen skal kunne danne grundlag for et egentligt sam-arbejde. Fælles forældremyndighed forudsætter således, at forældrene realistisk set er i stand til sammen og inden for en rimelig tid at blive enige om spørgsmål om barnet. Det kan endvidere føre til ophævelse af den fælles forældremyndighed, hvis en forælder har udøvet vold, sek-suelle krænkelser eller lignende mod den anden forælder, barnet eller andre i familien, eller en forælder er uegnet som forældremyndigheds-indehaver på grund af massivt misbrug, en alvorlig psykisk lidelse el.lign. Afgørelse vedrørende ophævelse af den fælles forældremyndig-hed skal i overensstemmelse med forældreansvarslovens grundprincip træffes efter, hvad der er bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 4, 1. pkt.
Af forældreansvarslovens § 4 a fremgår, at der ikke kan træffes afgø-relse om, at en part har forældremyndigheden eller en del i denne, at parten har bopæl hos parten eller samvær eller anden kontakt med bar-net, hvis parten er idømt ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af blandt andet straffelovens §, medmindre det er bedst for barnet.
7
Efter forarbejderne til forældreansvarslovens § 4 a indebærer bestem-melsen, at der er en klar formodning imod, at en forælder er egnet til at have del i forældremyndigheden over et barn, når den pågældende er dømt for blandt andet overtrædelse af straffelovens §. Der kan dog helt undtagelsesvist være enkelte børn, for hvem det efter en konkret og individuel vurdering kan være bedst at opretholde kontakten til en for-ælder, der er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet, men at undta-gelsesmuligheden skal anvendes restriktivt.
Parternes forhold har siden Mors løsladelse i Dato 2 været præget af konflikter og mistillid i udpræget grad, herunder med beskyldninger og underretninger samt uenighed om bo-pæl, samvær og skoleskift, og det har været nødvendigt at involvere myndighederne flere gange for at løse deres konflikter, ligesom det er indtrykket, at Barn befinder sig i en svær loyalitetskonflikt mellem parterne.
Herefter, og efter parternes forklaringer samt sagens oplysninger i øv-rigt finder retten, at der er påvist konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om Barns forhold til Barns bedste, og at det er bedst for Barn, at den fæl-les forældremyndighed ophæves.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.
Efter en samlet vurdering er det bedst for Barn, at Far får forældremyndig-heden alene. Familieretten har navnlig lagt vægt på, at Barn efter samlivsophævelsen hovedsageligt har haft bopæl hos Far og i det væsentligste trives hos ham, hvor der er stabile og strukturerede forhold, at Far har et godt samarbejde med skolen, og at der efter en samlet vurdering ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at det und-tagelsesvist kan antages at være bedst for Barn, at Mor får forældremyndigheden over hende, jf. forældreansvarslovens § 4 a.
Parterne er endvidere uenige om, hvorvidt der skal fastsættes samvær.
Det følger af forældreansvarslovens § 19, stk. 1, at barnets forbindelse til begge forældre skal søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Bestemmelsen bygger på, at
8
det som udgangspunkt er bedst for et barn at have kontakt til begge sine forældre, jf. forældreansvarslovens § 4.
Af forældreansvarslovens § 4 a fremgår som ovenfor beskrevet, at der ikke kan træffes afgørelse om, at en part har forældremyndigheden eller en del i denne, at parten har bopæl hos parten eller samvær eller anden kontakt med barnet, hvis parten er idømt ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af blandt andet straffelovens §, medmindre det er bedst for barnet.
Efter familierettens samlede vurdering af Barns forhold, herunder at Barn har boet sammen med Mor, indtil hun blev 5 år, det hidtidige samværsforløb, her-under også under Mors afsoning, Barns alder og ønske, skal Barn have samvær med Mor som nedenfor bestemt, idet bemærkes, at retten finder, at der på baggrund af oven-nævnte foreligger sådanne særlige omstændigheder, at det undtagelses-vist kan antages at være bedst for Barn at bevare kontakten med Mor som nedenfor bestemt. Retten finder ikke grund-lag for på nuværende tidspunkt at fastsætte yderligere samvær, herun-der feriesamvær.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 19 og § 21 og § 4 a.”
Mor ankede dommen til landsretten. Far påstod dommen stadfæstet. Sagen var berammet til hovedforhandling den 11. septem-ber 2023, men måtte aflyses på grund af Mors forhold.
Af retsbog af 11. september 2023 fremgår bl.a., at landsretten i forbindelse med forberedelsen af hovedforhandlingen havde fundet anledning til at overveje, om anken skulle afvises efter retsplejelovens § 368 a. Landsretten iværksatte på den baggrund høring af Mor og Far.
Ved dom af 5. oktober 2023 afviste landsretten ankesagen i medfør af retspleje-lovens § 368 a. Af dommen fremgår bl.a.:
”Efter retsplejelovens § 368 a, stk. 1, kan landsretten afvise at behandle en sag i 2. instans, hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet ud-fald end i byretten, og sagen ikke er af principiel karakter, eller andre grunde ikke i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten.
Det fremgår af sagen, at Mor i Dato 3 blev vare-tægtsfængslet, hvorefter Barn fik bopæl hos
9
Far. Den Dato 4 blev Mor og hendes nuværende samlever begge idømt ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens §. Hun blev løsladt den Dato 2. Fra juni til oktober 2022 havde Barn bopæl hos Mor. Familieretshusets afgjorde den 31. oktober 2022, at Barn skulle have midlertidig bopæl hos Far.
Af forældreansvarslovens § 4 a fremgår, at der ikke kan træffes afgø-relse om, at en part har forældremyndigheden eller del i denne, eller at barnet har bopæl hos parten eller samvær eller anden kontakt med bar-net, hvis parten er idømt ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af blandt andet straffelovens §, medmindre det er bedst for barnet.
Efter forarbejderne til forældreansvarslovens § 4 a indebærer bestem-melsen, at der er en klar formodning imod, at en forælder er egnet til at have del i forældremyndigheden over et barn, når den pågældende er dømt for blandt andet overtrædelse af straffelovens §. Der kan dog helt undtagelsesvist være enkelte børn, for hvem det efter en konkret og individuel vurdering kan være bedst at opretholde kontakten til en for-ælder, der er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet, men at undta-gelsesmuligheden skal anvendes restriktivt.
I forbindelse med sagens behandling i byretten afholdt dommeren og en børnesagkyndig psykolog en samtale med Barn.
På den baggrund og henset til det i øvrigt oplyste om parternes og Barns personlige forhold finder landsretten, at der ikke er udsigt til, at sa-gen vil få et andet udfald end i familieretten. Da sagen ikke er af princi-piel karakter, og da heller ikke andre grunde i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten, afviser landsretten anken, jf. retsplejelo-vens § 368 a.”
Parternes synspunkter
Mor har anført navnlig, at betingelserne for at afvise sagen i medfør
af retsplejelovens § 368 a ikke er opfyldt.
Sagen må anses for principiel, idet den omhandler anvendelsen af forældrean-svarslovens § 4 a i forhold til en straffedom, der ligger mere end 6 år tilbage i ti-den, og hvor parterne efter hendes løsladelse indgik aftale om, at hun igen skulle være bopælsforælder.
Der er udsigt til, at sagen vil kunne få et andet udfald i landsretten. Barn har udtrykt frustration over at være tvunget til at bo hos sin far, og
10
at hun kun har fået tillagt samvær med sin mor ét døgn hver anden uge. Barn er meget påvirket af situationen. Som mor er hun særdeles bekym-ret for sin datters udvikling. Da sagen ikke kunne anses for tilstrækkeligt belyst, var landsretten blevet anmodet om at indkalde Barn til en børne-samtale, og der var desuden taget forbehold for at anmode landsretten om at udarbejde en børnesagkyndig undersøgelse.
En sag om forældremyndighed har særlig betydning for parterne, hvilket Høje-steret har fastslået i tidligere sager, og landsrettens afvisning af sagen er der-med i strid med retspraksis.
Far har anført navnlig, at der ikke er grundlag for at hjemvise sa-
gen til realitetsbehandling i landsretten.
Landsretten har afsagt afvisningsdom på baggrund af en konkret, individuel vurdering af sagens omstændigheder. Ifølge forældreansvarslovens § 4 a og be-stemmelsens forarbejder, kan der kun helt undtagelsesvis træffes afgørelse om forældremyndighed, bopæl og samvær til den part, der er idømt straf. I sagen ses der ingen konkrete grunde til at gøre undtagelse herfra. Dertil kommer, at sagen ikke er principiel.
Højesterets begrundelse og resultat
Ved familierettens dom blev den fælles forældremyndighed over Barn, der nu er 12 år, ophævet, og forældremyndigheden blev tillagt Far alene. Der blev desuden fastsat sam-vær mellem Mor og Barn hver anden uge fra fredag efter skole til lørdag kl. 17.
Mor ankede dommen til landsretten, der afviste sagen i medfør af retsplejelovens § 368 a.
Spørgsmålet er, om landsretten har afvist sagen med rette.
Efter retsplejelovens § 368 a kan landsretten afvise at behandle en sag i 2. in-stans, hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, og sagen ikke er af principiel karakter, eller andre grunde i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten.
Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at en ankesag ikke bør afvises af landsretten, hvis det ikke umiddelbart forekommer åbenbart, at der ikke er ud-sigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, hvis sagen indeholder principielle problemstillinger, eller hvis sagen f.eks. har særlig betydning for parterne, jf. senest Højesterets kendelse af 8. februar 2024 (UfR 2024.1923).
11
Det følger af retsplejelovens § 455, stk. 1, og forarbejderne hertil, at retsplejelo-vens § 368 a også finder anvendelse i familieretlige sager, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, lovforslag nr. L 91, s. 159.
Højesteret finder, at sager om forældremyndighed og bopæl har en sådan sær-lig betydning for den ankende part, at afvisning efter retsplejelovens § 368 a kun kan finde sted, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
Højesteret finder efter en samlet vurdering, at der ikke foreligger sådanne sær-lige omstændigheder, der kan begrunde en afvisning efter § 368 a. Højesteret ophæver derfor dommen og hjemviser sagen til behandling ved landsretten.
THI BESTEMMES:
Landsrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til behandling ved landsretten.
Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger for Højesteret til den an-den part eller til statskassen.
Publiceret til portalen d. 28-05-2024 kl. 12:00
Modtagere: Advokat (L) Karen Gøtzsche, Indkærede Far, Advokat (H) Michael Nauman, Kærende Mor