Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 8. november 2023 af Østre Landsrets 9. afdeling
(landsdommerne Mikael Sjöberg, Ane Røddik Christensen og Jesper Kirstein (kst.) med domsmænd).
9. afd. nr. S-1268-23:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(CPR nr. (Født 1988))
(advokat Finn Roger Nielsen, besk.)
Dom afsagt af Retten i Helsingør den 24. april 2023 (1-654/2023) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært strafbortfald efter straffelovens § 83, mere subsidiært formildelse, herunder frifindelse for påstanden om udvisning.
Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisre-sultat samt skærpelse.
Forklaringer
Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte.
Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne.
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at har ikke har overnattet hos bekendte i det omfang, som fremgår af hans forklaring for byretten, idet han også opholdt sig på centeret.
- 2 -
Hans hustru udrejste af Danmark den 1. juli 2019, fordi kommunen pressede hende efter hans straffedom og blandt andet truede med, at børnene kunne blive taget fra dem, og de alle kunne blive sendt ud af landet. Efter udrejsen fik hun midlertidig opholdstilladelse i Sverige sammen med deres tre børn. I perioden herefter og frem til hans egen udrejse af Danmark den 8. september 2021 havde de telefonisk kontakt. Han blev afvist den 22. de-cember 2020 ved den svenske grænse, fordi han forsøgte at besøge sin familie. Hans hustru besøgte ham én gang i Danmark.
I september 2021 kom han til Sverige. Da han ville søge asyl, blev han af de svenske ud-lændingemyndigheder rådet til at tage til Tyskland, fordi han der ville kunne få asyl. Han kontaktede ikke de danske myndigheder for at høre, om det var rigtigt. Han rejste herefter til Tyskland. Han mener, at hans hustru og børnene kom til Tyskland i maj eller juni 2022. I den mellemliggende periode boede han i en kirke i Bremen.
Han fik at vide af de danske myndigheder, at han kunne søge asyl i et andet land, men han blev ikke fortalt, at myndighederne havde pligt til at overveje, om han kunne få sin op-holdstilladelse tilbage. Det var en tysk advokat, der oplyste ham herom. Havde han vidst dette, ville han ikke være udrejst.
Han og hans hustru forlod Tyskland den 3. januar 2023, hvorefter de sammen indrejste i Danmark. Han har under sin varetægtsfængsling haft telefonisk kontakt til sin hustru. Hun har også besøgt ham mange gange i arresten.
Det er ikke rigtigt, at hans kone og børn i oktober 2019 udrejste til Syrien, således som det fremgår af Retten i Svendborgs dom af 15. november 2019 og politirapport af 31. oktober 2019.
Hans yngste barn er født i Danmark, og de har ansøgt om statsborgerskab til hende, da de havde fået at vide, at hun var berettiget hertil. Han og hans kone underskrev begge ansøg-ningen. De fik afslag, fordi hun var udrejst af Danmark. Det er vigtigt for ham og resten af familien at blive i Danmark.
Han fik ikke udleveret en vejledning om indrejseforbuddets omfang og retsvirkninger, da han blev dømt i Østre Landsret den 3. november 2020. Han fik heller ikke en mundtlig vejledning med indhold som i landsrettens blanket med vejledning om indrejseforbud.
- 3 -
Havde han fået det, ville han ikke være genindrejst i Danmark. Politiet har heller ikke for-kyndt for ham, at han ville kunne straffes for at genindrejse i Danmark. Efter retsmødet den 3. november 2020 har han ikke talt med nogen myndighedspersoner bortset fra Krimi-nalforsorgen.
Vidne har forklaret blandt andet, at hun er gift med tiltalte. Hun blev fa-miliesammenført med tiltalte. I 2019 udrejste hun af Danmark, fordi de blev presset og frygtede tilbagesendelse til Syrien på grund af tiltaltes straffesag. Kommunen pressede dem til at underskrive en aftale om frivillig tilbagesendelse, men hun underskrev ikke. Hun rejste til Sverige. Hun opholdt sig i Sverige sammen med børnene på grundlag af opholds-tilladelse af 17. september 2019. Hun har ikke været i Syrien siden sin første indrejse i Danmark. Mens hun var i Sverige, fik hun sin mor til at kontakte myndighederne og for-tælle, at de var i Syrien. Hun fik på intet tidspunkt oplyst, at der skulle træffes afgørelse om tilbagesendelse, når tiltalte var udvist. Det var først, da de var i Tyskland, at de fandt ud af det.
Hun rejste til Tyskland efter tiltalte i juli eller august 2022. Hun blev registreret af de tyske myndigheder. Hun og børnene boede sammen med tiltalte i Tyskland i en lejr. De rejste tilbage til Danmark i januar 2023, fordi de fik afslag på asyl i Tyskland, hvorefter deres advokat rådede dem til at tage til Danmark. Hun har ansøgt om, at hendes opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet. Sagen verserer stadig. Hun og tiltalte har været fysisk ad-skilt, men ikke separerede som par. Under tiltaltes fængsling har de haft telefonisk kontakt hver anden dag, ligesom hun har besøgt ham i arresten i Hillerød.
Personlige oplysninger
Af afgørelse af 18. august 2023 fremgår, at Udlændingestyrelsen på baggrund af udlæn-dingelovens § 49 a, jf. § 31, har besluttet, at tiltalte ikke kan udsendes til Syrien, og at til-talte samtidigt blev givet asyl i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 49 a, jf. § 31.
Der er til brug for ankesagen indhentet en supplerende udtalelse af 28. august 2023 fra Ud-lændingestyrelsen. Det fremgår heraf blandt andet, at Udlændingestyrelsen kan tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 2.
- 4 -
Udlændingestyrelsen har ved supplerende udtalelse af 29. september 2023 udtalt sig om tiltaltes yngste datters udsigt til at opnå dansk statsborgerskab og betydningen heraf for udvisningsspørgsmålet. Det fremgår af endvidere af udtalelsen, at styrelsen ikke har mod-taget en Dublin-forespørgsel fra Sverige eller Tyskland.
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at det er bedst for familien at være i Danmark. Han forklarede under sin første straffesag, at familien var rejst til Jylland og herefter til Sverige, ikke Syrien.
Tiltalte har været frihedsberøvet under anken.
Retsgrundlag
Der fremgår blandt andet følgende af lov nr. 982 af 26. maj 2021 om hjemrejse for udlæn-dinge uden lovligt ophold (hjemrejseloven) (jf. lovbekendtgørelse nr. 1139 af 17. august 2023):
” Kapitel 1
Udrejsepligt og udrejsekontrol
…
Meldepligt
§ 12. …
Stk. 3. En udlænding, der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter § 14, skal give møde på nærmere angivne tidspunkter med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af be-st emmelsen om udvisning, medmindre særlige grunde taler derimod.
…
Oph olds-, underretnings- og orienteringspligt
- 5 -
§ 13. …
Stk. 2. Hjemrejsestyrelsen bestemmer, at en udlænding skal tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, medmindre særlige grunde taler derimod, hvis
1) …
2) udlændingen er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-
24 og ikke er varetægtsfængslet efter § 14,
3) …
4) …
…
Stk. 4. En udlænding, som efter stk. 2 er pålagt at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, skal give underretning til indkvarteringsoperatøren, hvis udlændingen i tidsrummet mellem kl. 23.00 og kl. 6.00 opholder sig uden for indkvarteringsstedet, medmindre særlige grunde taler derimod. En underret-ning kan alene omfatte den førstkommende nat eller alene de tidsrum i løbet af den pågældende nat, hvor udlændingen opholder sig uden for indkvarterings-stedet.
…
Kapitel 13
Straf
§ 23. …
Stk. 2. Overtrædelse af pålæg om meldepligt efter § 12, stk. 2-4, opholdspligt efter § 13, stk. 2, og underretningspligt efter § 13, stk. 4, straffes med fængsel indtil 2 år.
Kapitel 14.
Ikrafttræden m.v.
§ 24. …
Stk. 6. Overtrædelse af pålæg om foranstaltninger med henblik på at sikre ud-lændingens tilstedeværelse i forbindelse med iværksættelse af en afgørelse om afvisning, udvisning, overførsel eller udsendelse, jf. udlændingelovens § 34, stk. 1, pålæg om meldepligt, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre ud-lændingens tilstedeværelse eller medvirken til udrejse, jf. udlændingelovens § 34, stk. 2, pålæg om meldepligt efter udlændingelovens § 34, stk. 3 og 7, og pålæg om opholdspligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 2. pkt., der er meddelt forud for lovens ikrafttræden, straffes efter hjemrejselovens § 23, stk. 1, 2. pkt. Overtrædelse af pålæg om meldepligt efter udlændingelovens § 34, stk. 4-6, pålæg om opholdspligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1. og 3. pkt., og pålæg om underretningspligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 10, der er meddelt forud for lovens ikrafttræden, straffes efter hjemrejselovens § 23, stk. 2.
… ”
Af forarbejderne til hjemrejseloven, jf. lovforslag nr. 203 af 26. marts 2021, fremgår blandt andet følgende:
- 6 -
”Bemærkninger til lovforslaget
- 7 -
Desuden foreslås det, at Hjemrejsestyrelsen skal kunne pålægge underretnings-
- 8 -
Udlændingemyndighederne skal kunne godtgøre, at indgrebet i hvert enkelt til-
- 9 -
blive vanskeligere at begrunde sådanne indgreb, f.eks. hvis det viser sig fortsat
- 10 -
- 11 -
forhold, der ikke beror på den pågældende udlænding selv. Hvis den pågæl-
- 12 -
Det fremgår ikke af hjemrejseloven, dennes forarbejder eller selve afgørelserne om pålæg af kontrolforanstaltninger, hvornår melde-, opholds- og underretningspligterne ophører. Det må også efter lovens forarbejder dog lægges til grund, at der gælder et proportionali-tetskrav, og at Hjemrejsestyrelsen således løbende skal kunne fremlægge oplysninger, der viser, at der er et rimeligt grundlag for indgrebet af hensyn til formålet hermed.
På denne baggrund finder landsretten det ikke godtgjort, at det under de foreliggende om-stændigheder var proportionalt at opretholde de pålagte kontrolforanstaltninger i den peri-ode, hvor tiltalte ikke opholdt sig i her landet, og der er derfor ikke grundlag for at straffe ham for manglende overholdelse af opholds-, melde- og underretningspligterne i den på-gældende periode. Det forhold, at tiltalte ikke havde forladt Schengen-området, og at han derfor muligt kunne ”Dublin-forhandles ” tilbage til Danmark, kan efter ordlyden af hjem-rejseloven og dennes forarbejder ikke føre til en anden vurdering af tiltaltes strafferetlige ansvar i relation til den rejste tiltale.
Tiltalte frifindes herefter for overtrædelse af melde-, opholds- og underretningspligten be-gået fra og med den 8. september 2021 til og med den 4. januar 2023.
Strafudmåling
Tiltalte er efter landsrettens bevisresultat fundet skyldig i samlet 82 overtrædelser af sin melde-, opholds- og underretningspligt begået over en periode på tre måneder. Han er ikke tidligere straffet for overtrædelse af kontrolforpligtelser. Landsretten finder herefter ikke grundlag for at henføre forholdene under straffelovens § 143.
Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. hjemrejselovens § 24, stk. 6, 2. pkt., jf. § 23, stk. 2, jf. § 12, stk. 3, og § 13, stk. 2, nr. 2, og stk. 4 (dagældende udlændingelovs § 60, stk. 2, jf. § 34, stk. 5, § 42 a, stk. 8, 1. pkt., og stk. 10). Landsretten har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på antallet af overtræder, gerningsperiodens udstrækning og de strafni-veauer, som er forudsat i forarbejderne til lov nr. 982 af 26. maj 2021 om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (hjemrejseloven). Der findes ikke at foreligge sådan for-mildende omstændigheder, at der er grundlag for at lade straffen bortfalde i medfør af straffelovens § 83.
Udvisning
- 13 -
Tiltalte, som er statsløs palæstinenser fra Syrien, skal herefter udvises af Danmark, med-mindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. herved udlændingelovens § 24, nr. 2, jf. § 26, stk. 2. Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 4, skal indrejseforbuddet som udgangspunkt meddeles for en periode på 6 år.
Tiltalte samt hans ægtefælle og tre børn opholder sig i Danmark. Udvisning af tiltalte vil derfor udgøre et indgreb i hans privat- og familieliv efter den Europæiske Menneskerettig-hedskonventions artikel 8, stk. 1. Der skal derfor tages stilling til, om det af hensyn til for-målet med udvisningen – at forebygge uro og forbrydelse – må anses som nødvendigt i et demokratisk samfund at udvise tiltalte, herunder om det må anses som proportionalt, jf. herved EMRK artikel 8, stk. 2, som fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdom-stol i bl.a. dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig).
Det er oplyst, at tiltalte indrejste i Danmark den 26. september 2014 og søgte asyl. Han fik den 3. november 2014 opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, ind-til den 3. november 2019. Opholdstilladelsen blev senest forlænget indtil den 4. november 2021.
Ved Østre Landsrets ankedom af 3. november 2020 blev tiltalte straffet for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 81, nr. 7, og udvist af Danmark med indrejseforbud for 6 år. Den 8. september 2021 udrejste tiltalte af Danmark, og den 5. januar 2021 indrejste han på ny. Den 18. august 2023 blev han meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, indtil den 18. august 2025.
Tiltalte har i en periode været i arbejde i Danmark og har begrænsede danskkundskaber. Hans mor og fire søskende bor i Danmark, og han har derudover familie i Sverige og Hol-land, men han har efter det oplyste ingen familie i Syrien, hvor han er opvokset i en flygt-ningelejr. Han taler og skriver arabisk.
Tiltaltes ægtefælle og to yngste børn har tidligere haft afledt opholdsret fra tiltalte, mens den ældste søn ikke afledte sin opholdsret fra tiltalte. Familiemedlemmernes opholdstilla-delser er udløbet, og de er registreret som udrejst af Danmark pr. 1. juli 2019. Det fremgår af Udlændingestyrelsens systemer, at familien er registreret som genindrejst den 6. januar 2023. Det er oplyst, at Udlændingestyrelsen for tiden behandler en ansøgning om dispensa-tion fra bortfald af opholdstilladelsen for tiltaltes ægtefælle og børn. Hvis der gives op-
- 14 -
holdstilladelse, vil tiltaltes yngste barn efter det oplyste kunne ansøge om dansk statsbor-gerskab.
Det må herefter lægges til grund, at tiltaltes ægtefælle og tre børn på nuværende tidspunkt ikke har opholdstilladelse i Danmark, og afgørelse om udvisning må derfor træffes på dette grundlag.
Efter en samlet afvejning af formålet med udvisningen over for det oplyste om tiltaltes personlige og familiemæssige forhold finder landsretten, at det ikke med sikkerhed vil væ-re i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise tiltalte af Danmark med ind-rejseforbud i 6 år.
Landsretten ændrer herefter dommen som nedenfor anført.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom ændres således, at Tiltalte straffes med fængsel i 6 måne-der og udvises af Danmark med indrejseforbud i 6 år.
I øvrigt stadfæstes dommen.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.