Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 14. marts 2024 af Østre Landsrets 4. afdeling
(landsdommerne Thomas Lohse, Karen Hald og Maria Ventegodt (kst.) med domsmænd).
4. afd. nr. S-3765-22:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(CPR nr. (Født 1985))
(advokat Carsten Halle, besk.)
Dom afsagt af Retten i Glostrup den 29. november 2022 (B6-9864/2021) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse i forhold 3 og som følge heraf fastsættelse af en længstetid på 5 år samt frifindelse for påstanden om udvisning.
Anklagemyndigheden har endelig påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. Der er endvidere afgivet for-klaring af Vidne 2.
De i byretten af vidnerne Forurettede 1, Vidne 1 og Forurettede 2 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Tiltalte har supplerende forklaret bl.a., at han ikke ved, hvorfor Forurettede 1 bad ham om penge, men det handlede måske om sex. Han tog kniven med ud, fordi han var i færd med at skære løg, da Forurettede 1 kom. Hun stressede ham meget. Han blev sur og havde så kniven i
- 2 -
hånden. Forurettede 1 kom tit uanmeldt ind til tiltalte. Han har ikke fået de penge tilbage, som han har lånt til hende. Hun ville ikke gå, fordi hun forventede at få penge af ham, og han ville ikke give hende penge. Det er ikke sket tidligere, at han har nægtet hende penge.
Vidne 2 har forklaret bl.a., at hun er ansat på Institution, der er et bosted for folk med svære psykiske lidelser. Hun har været ansat i hele den periode, hvor tiltalte har boet på Institution. Der bor 36 personer, der alle er i døgnbehandling. Tiltalte får antipsykotisk medi-cin og vil hurtigt blive meget dårlig, hvis han ikke får medicinen. I den tid tiltalte har boet på Institution, har man oplevet en klar forbedring af hans tilstand. Han har taget sin medicin, siden sagen blev behandlet i byretten, og det er klart gået bedre i den tid.
Der er også i landsretten afspillet videoovervågning.
Personlige oplysninger
Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at han forstår lidt dansk og taler det til daglig med personalet på Institution, hvor han fortsat har sin egen lejlighed. Han går til danskundervisning en dag om ugen. Han tager selv medicin, og det er klart hans indtryk, at medicinen hjælper ham. Han modtager kontanthjælp. Han har ingen familie i Danmark. Han har få venner i Danmark. Han flygtede til Danmark fra Eritrea i sin tid, og han har ikke længere eritreanske papirer. Han frygter først og fremmest at stå uden medicin i Eri-trea, men han vil selvfølgelig også blive udsat for forfølgelse. Han har en søster tilbage i Eritrea, som han ikke kan bo hos. Han ved ikke, hvordan han kan tjene penge i Eritrea. I Eritrea skal man måske betale for lægehjælp, og det vil han umuligt kunne, men han vil alligevel ikke kunne få hjælp. Hans øvrige søskende er flygtet fra Eritrea og bor i dag over hele verden.
Det fremgår af mentalerklæringen endvidere bl.a.:
”Observanden er vokset op i Er itrea med sin mor og søskende på et lille landbrug. Han har gennemført almindelig skolegang i 10 år uden faglige eller sociale vanske-ligheder, men oplevede psykiske problemer i løbet af skoletiden pga. uroligheder i landet. Som 25-årig flygtede han til Etiopien. hvor han boede i en FN-flygtningelejr, indtil han flygtede til Danmark som 29-årig i 2014. Her har han ikke været i arbejde. men forventer at skulle i praktikforløb primo 2022. I Danmark har hans liv været præget af psykiske problemer, og siden 2017 har han boet på et socialpsykiatrisk bo-
- 3 -
tilbud. Han har et sundt netværk gennem sit kirkelige tilhørsforhold i København og har desuden god kontakt til sine søskende i Afrika og Europa.
Observanden har i perioder haft et misbrug af alkohol der kan have forværret den psykotiske grundlidelse, men han har, bortset fra et kort tilbagefald, været afholden-de fra alkohol de sidste to år. Han støttes i alkoholafholdenhed af botilbuddets perso-nale.
Observanden har kontinuerligt været i kontakt med psykiatrien siden kort tid efter hans ankomst som asylansøger til Danmark 2014. Han havde allerede inden ankom-sten til Danmark været i kontakt med psykiatrien i Eritrea grundet psykiatriske symp-tomer. Det psykiatriske forløb i Danmark har været præget af ganske vedvarende psykotiske symptomer. Relevant lægemiddelbehandling og omfattende socialpsykia-trisk indsats, herunder ophold på et døgnbemandet botilbud, har bedret symptombyr-den og de deraf følgende adfærdsproblemer, primært når det har været muligt at gen-nemføre og fastholde behandlingen over længere perioder. Observandens nedsatte sygdomsindsigt og fortsatte ambivalens til lægemiddelbehandling er dog en stor ud-fordring i dette.
Ved herværende undersøgelse er observanden fundet præget af kronisk psykoselidel-se. I samtale optræder han samlet og udviser ikke aktuelle tydelige tegn på tankefor-styrrelser, vrangforestillinger eller hallucinationer, men han fremstår garderet og vag i kontakten, formelt som emotionelt, og er præget af nedsat sygdomsindsigt og en be-tydelig ambivalens til psykofarmakologisk behandling, trods erkendt tidligere god ef-fekt heraf. Han bekræfter mangeårige gentagne perioder præget af psykotiske symp-tomer. som i det væsentlige stemmer overens med, hvad der beskrives i indhentede journaler.
…”
Udlændingestyrelsens udtalelse om mulig udvisning er rettelig dateret den 24. august 2021.
Udlændingestyrelsen har i en ny, supplerende udtalelse af 11. marts 2024 udtalt bl.a.:
”Anklagemyndigh eden har anmodet om at få oplyst, om der siden sidste udtalelse er fremkommet nye oplysninger om behandlingsmulighederne i Eritrea.
Anklagemyndigheden har endvidere anmodet om at få oplyst, om hvorvidt Udlæn-dingestyrelsen, henset til den forløbne tid siden sidste udtalelse, fortsat kan [til] til-træde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning og i givet fald i medfør af hvilke bestemmelser.
Udlændingestyrelsen kan supplerende oplyse, at MedCOl, en EU-finansieret data-base vedrørende sygdomsbehandling, fortsat ikke har mulighed for at indhente op-lysninger i Eritrea om adgang til medicin og behandling, der er således ikke frem-kommet nye oplysninger siden vores seneste udtalelse af den 25. november 2022.
Opholdsgrundlag og længde
Udlændingestyrelsen kan endvidere oplyse, at længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 26.
- 4 -
maj 2015, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 2.
Efter det oplyste var Tiltalte forud for byrettens dom af 29. november 2022 alene straffet ved bøde, hvorfor der ikke ses at være perioder, som efter udlændingelovens § 27, stk. 5 skal fratrækkes i beregningen af længden af det lovlige ophold.
Tiltalte blev ved Retten i Glostrup den 29. november 2022 udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år, hvorved pågældendes opholdstilla-delse bortfaldt, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1.
Det forhold, at byretsdommen er anket giver ikke opsættende virkning med hensyn til bortfaldsvirkningen. For beregningen af det lovlige ophold betyder dette, at Tiltaltes lovlige ophold kun regnes fr em til byrettens udvis-ning af pågældende.
Tiltalte havde således for tidspunktet for byrettens dom haft lovligt ophold i 7 år, 6 måneder og 3 dage jf. udlændingelovens § 27.
…
Personlige forhold (udlændingelovens § 26)
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks inter-nationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til, at vi ikke er i besiddelse af en nyere § 26 afhøring end den vi lagde til grund ved vores udtalelse af den 24. august 2021.
Det fremgår imidlertid af opslag i af Det Centrale Personregister (CPR) dags dato, at Tiltalte fortsat er ugift og uden børn.
Særligt om EMRK art. 8-vurderingen
Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter § 22-24 og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for-pligtelser, herunder EMRK artikel 8.
Dette beror på en proportionalitetsvurdering.
Proportionalitetsvurderingen efter EMRK artikel 8 foretages på baggrund af en sam-let og konkret vurdering af en række elementer. Menneskerettighedsdomstolen har i sin dom af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig opregnet en række retningslin-jer, jf. præmis 68, som indgår i proportionalitetsvurderingen af, hvorvidt en udvis-ning er i overensstemmelse med EMRK artikel 8.
Det følger heraf, at domstolene i vurderingen af, hvorvidt en udvisning vil udgøre et uproportionalt indgreb i en udlændings ret til privat- og familieliv efter Den Europæ-iske Menneskerettighedskonventions artikel 8, vil skulle inddrage den begåede kri-minalitets art og grovhed, den forløbne tid efter den begåede kriminalitet, om der er risiko for, at udlændingen vil begå ny kriminalitet, udlændingens helbredsmæssige forhold, herunder om der er sket bedring i udlændingens forhold, tiden siden den be-gåede kriminalitet, udlændingens familiemæssige situation, tilknytningen til Dan-
- 5 -
mark og det land udlændingen udvises til, indrejseforbuddets længde mv., jf. Savran mod Danmark, præmis 192-199.
Det bemærkes i den forbindelse, at der ved den samlede proportionalitetsafvejning alene kan lægges begrænset vægt på karakteren og grovheden af den begåede krimi-nalitet, hvis udlændingen på tidspunktet for kriminalitetens udførelse led af psykisk sygdom, og derfor var uegnet til straf i medfør af straffelovens § 16, jf. Savran mod Danmark, præmis 194: “The fact that his or her criminal culpability was officia lly recognised at the relevant time as being excluded on account of mental illness at the point in time when the criminal act was perpetrated may have the effect of limiting the weight that can be attached to the first Maslov criterion [‘the nature and ser ious-ness of the offence comitted by the applicant’] in the overall balancing of interests required under Article 8 § 2 of the Convention.
Savran mod Danmark angik prøvelse efter udlændingelovens § 50 a, de samme be-tragtninger relateret til proportionalitetsspørgsmålet må formodes at indgå ved udvis-ningsvurderingen i sager efter udlændingelovens § 57.
Udlændingestyrelsens udtalelse om påstanden
Udlændingestyrelsen kan, uanset at det ikke har været muligt at indhente opdaterede oplysninger om medicin og behandling i Eritrea siden Styrelsen den 25. november 2022 fremsendte en supplerende udtalelse til Københavns Vestegns Politi, umiddel-bart fortsat tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.
Udlændingestyrelsen skal dog tage det forbehold, at der kan være hensyn efter ud-lændingelovens § 26, stk. 2, som Udlændingestyrelsen ikke har kendskab til, som følge af manglende nyere konventionsafhøring, og derfor ikke kan sammenholde med anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter.
Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i med-før af udlændingelov ens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6.”
Hjemrejsestyrelsen har i en mail af 22. januar 2024 til anklagemyndigheden om de generel-le udsendelseshindringer til Eritrea oplyst, at det er muligt at gennemføre frivillige udsen-delser til Eritrea, men der er ikke mulighed for at effektuere tvangsmæssige udsendelser til Eritrea. Udsendelser til Eritrea forudsætter derfor, at den pågældende person medvirker til sin frivillige udrejse til landet.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet
5 voterende udtaler, at vi også efter bevisførelsen for landsretten finder tiltalte skyldig efter anklageskriftet i forhold 3 af de grunde, der er anført i dommen.
1 voterende finder, at det med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed ikke er bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold, og stemmer derfor for frifindelse.
- 6 -
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf tiltræder samtlige voterende, at der ikke er fastsat en længstetid for foran-staltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.
Udvisningsspørgsmålet
Da tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af bl.a. straffelovens § 244, og da han idømmes en strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, er betin-gelserne i udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, for udvisning opfyldt. Tiltalte skal efter udlændingeloven herefter udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. lovens § 26, stk. 2.
Spørgsmålet er derfor i første række, om udvisning med sikkerhed vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv. Tiltalte er 36 år og eritreansk statsborger. Han kom til Danmark som voksen i 2014 og er ikke gift eller samlevende og har ikke børn. Udvisning vil derfor ikke indebære et indgreb i hans ret til familieliv, men i hans ret til privatliv, jf. Den Europæiske Menne-skerettighedskonventions artikel 8, stk. 1, og kan kun ske, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse, og det afgørende er herefter, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering. De kriterier, der skal indgå i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68, som beskrevet i Udlændin-gestyrelsens udtalelse af 11. marts 2024.
Tiltalte er som anført kommet til Danmark som voksen, og han har haft lovligt ophold her i landet i lidt over 7 år og 6 måneder. Han forstår dansk og taler efter sin egen forklaring sproget dagligt med medarbejderne på Institution. Han har ikke taget en uddannelse her i lan-det og har ikke været tilknyttet arbejdsmarkedet her. Tiltalte har ikke været i Eritrea siden sin udrejse, men hans søster bor der. På den baggrund og af de grunde, der i øvrigt er an-ført herom af byretten, tiltræder landsretten, at en udvisning ikke vil være i strid med Men-neskerettighedskonventions artikel 8.
- 7 -
Det er dernæst spørgsmålet, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneske-rettighedskonventions artikel 3 som fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdom-stol senest i dom af 7. december 2021 i sag 57467/15 (Savran mod Danmark), som også er nærmere omtalt i Udlændingestyrelsens udtalelse af 11. marts 2024. Efter artikel 3 i Men-neskerettighedskonventionen må ingen underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling. I præmis 133 i Menneskerettighedsdomstolens dom af 7. de-cember 2021 bekræfter Domstolen de standarder og principper vedrørende anvendelse af konventionens artikel 3 i sager om udvisning af udenlandske statsborgere, der er fastslået i dom af 13. december 2016 i sag 41739/10 (Paposhvili mod Belgien). Af Menneskeret-tighedsdomstolens dom af 7. december 2021 præmis 141, fremgår, at selv alvorlig psykisk sygdom ikke i sig selv kan begrunde, at artikel 3 finder anvendelse. Kun hvis der er ”sub-stantial grounds ” til at antage, at den alvorligt syge person “would face a real risk, on ac-count of absence of appropriate treatment in the receiving country or the lack of access to such treatment, of being exposed to a serious, rapid and irreversible decline in his or her state of health resulting in intense suffering …” , vil konventionens artikel 3 finde anven-delse, jf. præmis 134. Hvis denne risiko er til stede, vil udsendelse kræve, at der i modta-gerlandet er ”appropriate treatment (…) available and accessible to the persons concer-ned ”, jf. Menneskerettighedsdomstolens dom af 13. december 2016 i sag 41739/10 (Paposhvili mod Belgien), præmis 191.
Ifølge sagens oplysninger herunder mentalerklæringen af 19. januar 2022 er Tiltalte præget af en kronisk psykoselidelse og i antipsykotisk medicinsk behandling for sygdommen, og han har siden 2017 boet på socialpsykiatrisk botilbud. Der er hermed faste holdepunkter for at antage, at han uden behandling vil være i risiko for alvorlig forværring af sin psykotiske sygdom med deraf følgende intens psykisk lidelse. Landsretten finder imidlertid, at Tiltalte ved en tilbagevenden til Eritrea må antages at ville have adgang til antipsykotisk medicin, idet antipsykotisk medi-cin er tilgængelig i Eritrea, jf. udlændingestyrelsens udtalelse af 25. november 2022. Landsretten har herved tillige lagt vægt på, at det af mentalerklæringen fremgår, at tiltalte allerede inden ankomsten til Danmark havde været i kontakt med psykiatrien i Eritrea grundet psykiatriske symptomer.
Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført herom af byretten, tiltræder landsretten, at udsendelse af tiltalte til Eritrea ikke vil indebære en krænkelse af artikel 3.
- 8 -
Det tiltrædes endelig, at indrejseforbuddet er fastsat til 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5, jf. § 32, stk. 1, nr. 1.
Landsretten stadfæster derfor dommen med den ændring, at udvisning alene sker i medfør af i udlændingelovens § 49, § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.