Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning i sag om tiltale for vold efter § 244, samt overtrædelse af § 266, med den ændring, at udvisning alene sker i medfør af udlændingelovens § 49, § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6

HøjesteretStraffesag3. instans30. januar 2025
Sagsnr.: 1360/24Retssagsnr.: SS-52/2024-HJR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Højesteret
Rettens sagsnummer
SS-52/2024-HJR
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
3. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1360/24
Sagsdeltagere
Rettens personaleJens Kruse Mikkelsen; Rettens personaleLars Apostoli; PartAnklagemyndigheden; PartsrepræsentantMichael Harms; PartsrepræsentantRigsadvokaten; Rettens personaleJulie Arnth Jørgensen; Rettens personaleMichael Rekling; Rettens personaleOle Hasselgaard

Dom

UDSKRIFT

AF

HØJESTERETS DOMBOG

HØJESTERETS DOM

afsagt torsdag den 30. januar 2025

Sag 52/2024

(1. afdeling)   

Rigsadvokaten

mod

Tiltalte

(advokat Michael Harms, beskikket)

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 29. november 2022 (B6-9864/2021) og af Østre Landsrets 4. afdeling den 14. marts 2024 (S-3765-22).

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Michael Rekling, Jens Kruse Mikkelsen, Lars Apostoli, Ole Hasselgaard og Julie Arnth Jørgensen.

Påstande

Dommen er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse for udvis-ning.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Det fremgår af rapport om § 26-afhøring af Tiltalte den 4. decem-ber 2024 bl.a.:

” 1. Varigheden af udlændingens samlede (lovlige og ulovlige) ophold i landet Afhørte har været i Danmark siden 2014.

2. Varighed af tidligere frihedsberøvelser i Danmark

Afhørte har været fængslet i Vestre Fængsel i en uge.

- 2 -

3. Integration i det danske samfund og i andre medlemsstater

Afhørte har bekendtskaber i Danmark i form af ansatte på offentlige instanser som hjælper afhørte samt bekendtskaber fra bo- og behandlingstilbud, Institution 1, hvor afhørte bor.

4. Opvækst, skolegang og uddannelsesforløb

Afhørte er opvokset i Eritrea, sammen med sin mor og søskende. Afhørtes foræl-dre var skilt og afhørte voksede kun op med sin mor.

5. Arbejde i Danmark og i andre medlemsstater

Afhørte har ikke haft arbejde i Danmark. Afhørte har været i praktik i Danmark via job-centeret. Afhørte har været i praktik i omkring 4 måneder som gartner for omkring 10 år siden. Afhørte kunne ikke huske navnet på stedet, hvor han var i praktik.

Afhørte har også været i anden praktik i en restaurant, som opvasker, i 2 måneder. Af-hørte kan ikke huske navnet på restauranten.

7. Skriftlige/mundtlige danskkundskaber

Afhørte har gået på dansk sprogskole i 4-5 måneder og kan forstå mundtligt dansk. Af-hørte kan ikke tale på dansk, kun meget lidt.

Afhørte oplyser, at han kan skrive på dansk. (Dette er ikke efterprøvet)

12. Ægteskab/registreret partnerskab

Afhørte har ingen familie, partner eller børn i Danmark

15. Forældre, øvrig familie og omgangskreds her i landet

Afhørte har fjerne familiemedlemmer i Danmark, som afhørte ikke har kontakt med.

Afhørte har søskende som bor i Norge, Holland og Schweiz, som afhørte har telefonisk kontakt med.

18. Har udlændingen opretholdt kontakten til familien i hjemlandet?

Afhørte har ingen kontakt til familie i hjemlandet. Afhørte har ingen familie i hjemlan-det.

22. Oplysninger om udlændingens skriftlige og mundtlige kundskaber

- 3 -

Afhørtes modersmål er Tigrinya, som afhørte behersker flydende både skriftligt og mundtligt.”

Af udtalelse af 6. december 2024 fra Psykiatrisk Center Glostrup om Tiltalte fremgår bl.a.:

Tidligere psykiatrisk

Tiltalte har som ganske ung været i behandling med antipsykotisk medicin i forbindelse med indlæggelser i sit hjemland. Efter at han kom til Danmark i 2014, fik han under sit ophold i Center Sandholm stillet diagnosen paranoid psykose, og han blev sat i behand-ling med Risperdal depot. Efter opholdet i Center Sandholm blev han udskrevet til en bolig i By 2 og henvist til Distriktspsykiatrisk center Gladsaxe. I efteråret 2015 øn-skede han at blive afsluttet fra DPC Gladsaxe, og samtidig ophørte han med behandlin-gen med Risperdal depot. Han var derefter uden medicinsk behandling, indtil han i marts 2016 blev indlagt i svært psykotisk tilstand i Psykiatrisk center Ballerup. Under de efterfølgende indlæggelser blev han forsøgt behandlet med olanzapin som depot (Zypadhera) og paliperidon depot (Xeplion), indtil han under en langvarig indlæggelse i Psykiatrisk center Ballerup fra oktober 2016 til august 2017 blev omlagt til Cisordinol depot i juni 2017. Han var således i behandling med Cisordinol depot 200 mg hver 14. dag, da han i september 2017 flyttede ind på Institution 1. Denne behandling havde nogen effekt, men kunne ikke forhindre at han i efteråret 2017 og igen i foråret 2018 blev ind-lagt i svært psykotisk tilstand i Psykiatrisk center Glostrup, hvor han blev behandlet med ECT. Efter indlæggelserne fortsatte han med Cisordinol depot, men han var meget ambivalent overfor at få depotinjektioner, og fra november 2019 afslog han at fortsætte med depotbehandlingen. Han blev derefter fra januar 2020 omstillet til tablet Cisordinol 10 mg daglig. Det skal i den forbindelse bemærkes, at tablet Cisordinol 10 mg daglig i behandlingen af en kronisk psykotisk patient er en meget lav peroral dosis ift. at han indtil da havde fået 200 mg Cisordinol depot hver 14. dag (konfereret med Bostedstea-mets farmaceut Person). Ud over at denne dosis var meget lav, tog Tiltalte medici-nen sporadisk, og det viste sig at effekten var dårlig. Tiltalte havde hørehallucinationer og forfølgelsesforestillinger, og det skete gentagne gange at han kom i konflikt med med-beboerne på Institution 1, og at han gik tæt på kvindelige medbeboere og personale på Institution 1. Fra september 2022 ophørte han helt med at tage Cisordinol tabletter

Aktuelt psykiatrisk

Efter at Tiltalte er startet på Trevicta i den nuværende dosering 525 mg hver 3. måned har han taget imod depotinjektionerne uden protester, og han har været rolig og samar-bejdsvillig.

Han har aktuelt ingen selvmordstanker. Han hører af og til stemmer, bl.a. en stemme som han kalder Navn, og som kommer med negative kommentarer til hans adfærd, men han er ikke nær så forpint heraf som tidligere. Han har meget lidt sygdomsindsigt og sygdomserkendelse, og har givet udtryk for at han helst vil undvære psykiatrisk medi-cin, og han kan ikke selv indse, at medicinen har en god effekt på ham, idet medicinen både har dæmpet hans psykotiske symptomer og har kunnet forhindre udadreagerende og seksualiserende adfærd. Til trods for hans modvilje mod anti-psykotisk medicin har han imidlertid taget imod depotinjektionerne med Trevicta uden protester.

- 4 -

Vedr. behovet for fortsat behandling, herunder farmakologisk behandling og mulige konsekvenser af afbrydelse af behandlingen

Tiltalte har en mangeårig kronisk psykoselidelse, som er præget af stemmehøring, forfølgel-sesforestillinger, tendens til udadreagerende adfærd og seksualiserende adfærd. Efter at han kom til Danmark i 2015 fik han stillet diagnosen paranoid psykose, og han har si-den været i behandling med flere forskellige antipsykotika. Som det fremgår af det ovenstående, har tabletbehandling ikke vist sig at være en realistisk mulighed for en re-gelret behandling af hans psykoselidelse pga. hans udtalte ambivalens over for antipsy-kotisk medicin. Man har derfor så vidt muligt tilstræbt at behandle Tiltalte med depotmedi-cin, og der har været bedst effekt af behandling med Trevicta, som er et langtidsvirken-de præparat der gives med 3 måneders mellemrum. Det er først efter at Tiltalte er startet på behandling med Trevicta, at behandlingen med antipsykotisk medicin er blevet tilstræk-kelig stabil, således at der er sket en reel bedring af Tiltaltes psykiske lidelse. Det er derfor af største vigtighed at Tiltalte fortsætter med behandlingen med Trevicta, da der ellers vil være risiko for et recidiv af hans psykotiske symptomer, og dermed risiko for fornyet personfarlig kriminalitet. Der vil også være en betydeligt øget suicidalrisiko, da han tid-ligere har foretaget flere alvorlige selvmordsforsøg i forbindelse med at hans psykoseli-delse har været utilstrækkelig behandlet. Desværre er der ingen alternativer til Trevicta blandt de øvrige depotpræparater som findes på markedet, da de alle har en kortere virkningstid.

Misbrug

Tiltalte har i en årrække haft perioder med et overforbrug af alkohol, hvad der har været en medvirkende årsag til udadreagerende og seksualiserende adfærd. Nu kun beskedent forbrug af alkohol de sidste 2 år.

Har tidligere prøvet at tage kokain et par gange. Herudover intet misbrug.

Medicin

Paliperidon (trevicta) 525 mg depotinjektionsvæske, suspension, mod psykotiske til-stande, 1. sprøjte hver 12. uge.

Quetiapin ”accord” filmovertrukne tabl. 25 mg, mod sindslidelse, 3 tabletter net Quetiapin (quetiapin ”accord”) 25 mg tablet, mod sindslid else, 1 tablet efter behov hø-jest 4 gange dagligt. kan få 1-4 tablet pn på en gang

Diagnose

Paranoid psykose UNS (DF229)

Konklusion

Tiltalte er en 39-årig mand fra Eritrea, som har været psykisk syg siden sin tidligste ung-dom. Han kom til Danmark i 2014, hvor han allerede under sit ophold i center Sand-holm fik stillet diagnosen paranoid psykose. Han har siden været tilknyttet psykiatrien, hvor han har været i behandling med en række forskellige antipsykotika med meget for-skellig effekt. Pga. ringe sygdomserkendelse og sygdomsindsigt er det ofte sket at han er ophørt med sin behandling, hvorefter hans tilstand er blevet stærkt forværret. Han har talrige indlæggelser bag sig, og mellem indlæggelserne har han været fulgt ambulant, senest siden 2021 i Institution 2 i forbindelse med at han er beboer i botilbuddet Institution 1. På baggrund af tre alvorlige hændelser i 2021 har han fået en dom til ambulant psykiatrisk behandling med efterfølgende udvisning og forbud mod ophold i Danmark i

- 5 -

6 år. Han har nu siden juni 2023 været i behandling med et langtidsvirkende depotpræ-parat, paliperidon i form af Trevicta, som skal gives hver tredje måned, og dette har be-virket en betydelig stabilisering af hans psykiske lidelse. Det må anses for at være af stor vigtighed at Tiltalte fortsætter med behandlingen med Trevicta, og hvis behandlingsfor-løbet afbrydes, vil de helbredsmæssige konsekvenser være alvorlige, da der i så fald vil være risiko for recidiv af hans psykosesymptomer. Endvidere vil der i høj grad være ri-siko for recidiv af personfarlig kriminalitet og øg et suicidalrisiko.”

Efter landsrettens dom har Københavns Vestegns Politi den 27. juni 2024 meddelt Tiltalte tiltalefrafald, jf. retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 4, jf. straffelo-vens § 89, vedrørende fire tilfælde af vold efter straffelovens § 244 begået i perioden fra juni til november 2022 mod beboere på det socialpsykiatriske botilbud Institution 1 i By 1, hvor han har boet siden 2017.   

Anbringender

Tiltalte har anført navnlig, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.   

Proportionalitetsvurderingen skal inddrage alle relevante kriterier, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol lægger vægt på i sin praksis, herunder kriterierne i henhold til Domstolens dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig).

Han er ustraffet og har haft lovligt ophold i Danmark i mere end 7 år. Straffelovsovertrædel-serne er sket på et psykiatrisk botilbud i et generelt hårdt miljø over en ganske kort periode. Forholdene er af ældre dato, og han er ikke dømt for noget efterfølgende. Det kan ikke afvi-ses, at han ville være blevet idømt en betinget dom udmålt i dage, hvis ikke han var omfattet af straffelovens § 16. Der er siden juni 2023 sket en bedring i hans helbredsmæssige tilstand, idet han nu er velbehandlet med depotmedicinen Trevicta, hvilket har bevirket en betydelig stabilisering af hans psykiske lidelse.

Udvisning vil også være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.

Det følger af UfR 2022.4227 V, at ved idømmelse af ambulant behandling og udvisning skal der allerede ved straffedommen tages stilling til, om udlændingens helbredsmæssige forhold

- 6 -

taler afgørende imod, at udlændingen senere kan udsendes, jf. herved udlændingelovens § 50 a.

Det fremgår af udtalelse af 6. december 2024 fra Psykiatrisk Center Glostrup, at det vil få alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, bl.a. i form af øget suicidalrisiko, hvis behandlingen med depotmedicinen Trevicta ophører. Der foreligger kun forældede oplysninger om adgang til medicin og mulighed for psykiatrisk behandling i Eritrea.   

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at udvisning af Tiltalte ikke vil være uforenelig med Danmarks internationale forpligtelser efter Menneskerettigheds-konventionens artikel 8.

Udvisning af Tiltalte er en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge uro eller forbrydelse. Det gælder, selv om alvoren af den begåede kriminalitet skal vurderes i lyset af, at han er straffri i medfør af straffelovens § 16, stk. 1, jf. Menneske-rettighedsdomstolens dom af 7. december 2021 i sag 57467/15 (Savran mod Danmark).

Tiltalte kom til Danmark som voksen og har ikke stiftet familie, hvorfor han tilhører den kategori af udlændinge, der nyder den mindste beskyttelse. Udvis-ning kræver herefter alene, at kriminaliteten er tilstrækkeligt alvorlig både med hensyn til art og straf.

Tiltalte er dømt for vold og trussel om vold begået ved tre episo-der, som ville have medført en ubetinget fængselsstraf på ikke under 60 dage, hvis han ikke havde været straffri i medfør af straffelovens § 16, stk. 1. Han er herudover tidligere straffet med bøde for en ikke bagatelagtig overtrædelse af straffelovens § 232 og har efter landsret-tens dom modtaget et tiltalefrafald for fire voldsforhold begået i 2022. På denne baggrund er der en betydelig risiko for, at han også fremover vil begå alvorlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises.

Med hensyn til Menneskerettighedskonventionens artikel 3 bemærkes, at udlændingelovens § 50 a forudsætter, at retten i forbindelse med straffesagen tager stilling til, om udlændingens helbredsmæssige forhold taler afgørende imod, at udsendelse finder sted, når udlændingen idømmes ambulant behandling. Begrundelsen er, at udlændingen skal udrejse eller udsendes

- 7 -

af Danmark i umiddelbar forlængelse af dommens afsigelse. Det er for tiden ikke muligt at effektuere tvangsmæssige udsendelser til Eritrea, og Tiltalte har oplyst, at han ikke frivilligt vil medvirke til udsendelse. Når det således kan lægges til grund, at der foreligger en udsendelseshindring, kan tiltaltes helbredsmæssige forhold og mulighe-derne for behandling i hjemlandet ikke tillægges afgørende betydning for spørgsmålet om udvisning ved straffesagens behandling. Tiltaltes helbredsmæssige forhold må i stedet indgå i den vurdering, som kan foretages efter udlændingelovens § 50, når udsendelse måtte blive aktuel, jf. herved UfR 2011.2358 H.   

Artikel 3 er i øvrigt ikke (for tiden) til hinder for udvisning. Ud fra de foreliggende oplysnin-ger om behandlingsmulighederne i Eritrea sammenholdt med oplysningerne om, at Tiltalte før ankomsten til Danmark havde været i kontakt med psykiatri-en i Eritrea, foreligger der ikke en sådan alvorlig tvivl om, hvorvidt han vil kunne få tilstræk-kelig behandling.

Højesterets begrundelse og resultat

Tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, og § 266 ved i juli 2021 i to tilfælde at have sparket en beboer på det socialpsykiatriske botilbud, hvor han bor, samt i et tilfælde at have truet den ene af dem. Han er i medfør af straffelovens § 16, stk. 1, 1. pkt., frifundet for straf som følge af utilregnelighed på grund af sindssygdom og er idømt ambulant behandling med mulighed for indlæggelse. Der er ikke fastsat længstetid for foranstaltningen. Han er udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år.

For Højesteret angår sagen alene spørgsmålet om udvisning.

Efter udlændingelovens § 23, nr. 1, kan en udlænding, der har haft lovligt ophold her i landet i mere end 5 år, udvises af de grunde, der er nævnt i lovens § 22. Efter § 22, nr. 6, kan en ud-lænding udvises, bl.a. hvis vedkommende efter straffelovens § 244 idømmes ubetinget fri-hedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsbe-røvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.   

Tiltalte er eritreisk statsborger og er nu 39 år. Han indrejste i Danmark i 2014, da han var 29 år, og han har haft lovligt ophold i ca. 7½ år. Han er idømt ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af kriminalforsorgen,

- 8 -

således at kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggel-se, for bl.a. to tilfælde af spark mod beboere på det botilbud, hvor han bor. Efter det oplyste om de to voldsforhold finder Højesteret, at forholdene ville have medført en ubetinget fri-hedsstraf, hvis han ikke var straffri i medfør af straffelovens § 16, stk. 1, 1. pkt. Der er derfor hjemmel i udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, til at udvise ham.   

Det følger herefter af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, at Tiltalte skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Spørgsmålet er i første række, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv.

Udvisning vil ubestridt udgøre et indgreb i Tiltaltes ret til privatliv, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1. Udvisning kan derfor kun ske, hvis be-tingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Udvisning har som anført hjemmel i udlændingelo-ven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse. Det afgørende er herefter, om udvis-ning må anses for nødvendig under hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionali-tetsvurdering.

De kriterier, der skal indgå i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskeret-tighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. dommens præmis 70.

I et tilfælde som det foreliggende, hvor udlændingen ikke har etableret sin egen familie, skal der lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, varigheden af udlæn-dingens ophold i opholdslandet, den forløbne tid efter den begåede kriminalitet og udlændin-gens adfærd i denne periode samt fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd til opholdslandet og til statsborgerskabslandet, jf. præmis 71.

Særligt med hensyn til tilfælde, hvor udlændingen er frifundet for straf som følge af utilregne-lighed, er det anført i Menneskerettighedsdomstolens dom af 7. december 2021 i sag 57467/15 (Savran mod Danmark), at det forhold, at den pågældende er straffri på grund af sindssygdom, ”may have the effect of limiting the weig ht that can be attached to the first

- 9 -

Maslov criterion [” the nature and seriousness of the offence committed by the applicant” ] in the overall balancing of interests required under Article 8 § 2 of the Convention” (præmis 194). Det skal således tages i betragtning ved vurderingen af karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, at den blev begået på et tidspunkt, hvor den pågældende var sindssyg (præmis 195). Tilsvarende fremgår af Menneskerettighedsdomstolens dom af 30. maj 2023 i sag 8757/20 (Azzaqui mod Holland) (præmis 50).

Om proportionalitetsvurderingen i den foreliggende sag bemærker Højesteret herefter:

Tiltalte er fundet skyldig i simpel vold og trussel om vold begået i juli 2021 mod to beboere på det socialpsykiatriske botilbud, hvor han bor. Han har ikke tidli-gere begået kriminalitet af betydning for udvisningsspørgsmålet. I juni 2024 er han meddelt tiltalefrafald for fire voldstilfælde begået i 2022 mod medbeboere på botilbuddet.

Ifølge udtalelse af 6. december 2024 fra Psykiatrisk Center Glostrup har Tiltalte en kronisk psykoselidelse, som giver sig udslag i stemmehøring, forfølgelses-forestillinger, tendens til udadreagerende adfærd og seksualiserende adfærd. Han kom til Danmark i 2014 og blev herefter diagnosticeret med paranoid psykose. Han har siden været i behandling med flere forskellige antipsykotika. Det er først efter, at han i juni 2023 er be-gyndt i behandling med depotmedicinen Trevicta, at behandlingen med antipsykotisk medicin er blevet tilstrækkeligt stabil, således at der er sket en reel bedring i hans psykiske lidelse. Han har − efter at denne behandling blev iværksat − ikke haft k onflikter med medbeboere, og hans tidligere seksualiserende adfærd er helt ophørt. Ifølge udtalelsen vil der ved ophør af behandlingen med Trevicta være risiko for recidiv af de psykotiske symptomer og dermed risiko for fornyet personfarlig kriminalitet. Der vil også være en betydelig øget suicidalrisiko, idet han tidligere har foretaget flere alvorlige selvmordsforsøg, når hans psykoselidelse ikke har været tilstrækkeligt behandlet.   

Som nævnt kom Tiltalte til Danmark som 29-årig og har siden op-holdt sig her i landet. Han har ingen nære familiemedlemmer i Danmark. Han har tilbragt størstedelen af sit liv i Eritrea. Efter de foreliggende oplysninger har han ingen familie i Eri-trea.

- 10 -

Efter en samlet afvejning finder Højesteret, at udvisning af Tiltalte vil være uproportional og dermed i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8.   

Højesteret har herved navnlig lagt vægt på, at Tiltalte ved den be-gåede kriminalitet i form af simpel vold og trussel om vold er fundet straffri som følge af util-regnelighed på grund af sindssygdom. Kriminaliteten, der blev begået i 2021, var ikke plan-lagt, men udtryk for spontane reaktioner over for medbeboere på botilbuddet. I sommeren 2023 kom han i behandling med et antipsykotikum, der har medført en betydelig stabilisering af hans psykiske lidelse, og han har ikke begået kriminalitet siden.

Tiltalte frifindes efter det anførte for påstanden om udvisning og tildeles en advarsel om udvisning efter udlændingelovens § 24 b.

Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til de rejste spørgsmål om Menneskerettig-hedskonventionens artikel 3.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsret og Højesteret.

--oo0oo--

Domsresume

Ikke udvisning af sindssyg

Sag 52/2024

Dom afsagt den 30. januar 2025

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

Der kunne ikke ske udvisning af eritreisk statsborger, der var straffri på grund af utilregnelighed som følge af sindssygdom.

Sagen handlede om Tiltalte, der var fundet skyldig i vold og trussel om vold efter straffelovens § 244, stk. 1, og § 266, ved i to tilfælde at have sparket en beboer på det socialpsykiatriske botilbud, hvor han boede, samt i et tilfælde at have truet den ene af dem. Tiltalte blev i medfør af straffelovens § 16, stk. 1, frifundet for straf som følge af utilregnelighed på grund af sindssygdom.

For Højesteret angik sagen alene spørgsmålet om udvisning.

Tiltalte, der havde haft lovligt ophold i Danmark i ca. 7½ år, var idømt ambulant behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af kriminalforsorgen, således at kriminalforsorgen sammen med overlægen kunne træffe bestemmelse om indlæggelse for bl.a. to tilfælde af spark mod medbeboere. Efter det oplyste om de to voldsforhold fandt Højesteret, at forholdene ville have medført en ubetinget frihedsstraf, hvis Tiltalte ikke havde været straffri i medfør af straffelovens § 16, stk. 1. Der var derfor hjemmel i udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, til at udvise Tiltalte, og Tiltalte skulle herefter udvises, medmindre dette med sikkerhed ville være i strid med Danmark internationale forpligtelser, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Højesteret udtalte herom bl.a., at udvisning havde hjemmel i udlændingeloven og havde til formål at forebygge uro eller forbrydelse. Det afgørende var herefter, om udvisning måtte anses for nødvendig under hensyn til disse formål, hvilket måtte bero på en proportionalitetsvurdering.   

Særligt med hensyn til tilfælde, hvor udlændingen er frifundet for straf som følge af utilregnelighed, henviste Højesteret til, at det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at det skal tages i betragtning ved vurderingen af karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, at den blev begået på et tidspunkt, hvor den pågældende var sindssyg, jf. Menneskerettighedsdomstolens dom af 7. december 2021 i sag 57467/15 (Savran mod Danmark) og dom af 30. maj 2023 i sag 8757/20 (Azzaqui mod Holland).

Om proportionalitetsvurderingen i den konkrete sag anførte Højesteret, at udvisning af Tiltalte efter en samlet afvejning ville være uproportional og dermed i strid med artikel 8.

Højesteret lagde vægt på navnlig, at Tiltalte var fundet straffri som følge af utilregnelighed på grund af sindssygdom, og at kriminaliteten, der blev begået i 2021, ikke var planlagt, men udtryk for spontane reaktioner over for medbeboere på botilbuddet. Tiltalte kom i 2023 i behandling med et antipsykotikum, der medførte en betydelig stabilisering af hans psykiske lidelse, og han havde ikke begået kriminalitet siden.

Højesteret tildelte herefter Tiltalte en advarsel om udvisning.

Landsretten var nået til et andet resultat.

 

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 1360/24
Rettens sags nr.: SS-52/2024-HJR
Afsluttet
2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1369/24
Rettens sags nr.: SS-3765/2022-OLR
Anket
1. instansRetten i GlostrupGLO
DDB sags nr.: 1368/24
Rettens sags nr.: SS-9864/2021-GLO
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb