Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltalte for overtrædelse af udlændingelovens § 59 b, stk. 2. Påstand om udvisning

Københavns ByretStraffesag1. instans16. april 2024
Sagsnr.: 277/25Retssagsnr.: SS-5648/2024-KBH
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Københavns Byret
Rettens sagsnummer
SS-5648/2024-KBH
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
277/25
Sagsemner
Udlændinge
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantJimmy Vitenson; PartAnklagemyndigheden

Dom

D5.DTD

Københavns Byret

Udskrift af dombogen

Adv. DC 0100-84141-00026-24

D O M

afsagt den 16. april 2024 i sag

SS 4-5648/2024

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1982)

Sagens baggrund og parternes påstande

Anklageskriftet er modtaget den 2. april 2024.

Tiltalte er tiltalt for

overtrædelse af udlændingelovens § 59 b, stk. 2,

ved den 4. marts 2024 kort forud for kl. 13.00, at være indrejst her i landet, uagtet at han ved Københavns byret dom af 11. oktober 2023 blev idømt fængsel i 4 måneder og udvist med indrejseforbud gældende i 6 år frem til den 9. november 2029.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 2, med et indrejseforbud gældende 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5.

Tiltalte har erkendt de faktiske forhold, men har påstået frifindelse under henvisning til nødretsbestemmelsen i straffelovens § 14. Subsidiært har tiltal-te påstået sagen udsat på sin asylsags behandling.

Tiltalte har påstået frifindelse for udvisningspåstanden.

Anklagemyndigheden har påstået sagen fremmet og anført, at asylsagen ikke kan ventes færdigbehandlet inden for den nærmeste fremtid. Efter anklage-myndighedens opfattelse foreligger der ingen strafbortfaldsgrunde.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte.

Std 75327

side 2

Tiltalte har til grundlovsforhøret den 5. marts 2024 til retsbogen afgivet føl-gende forklaring:

"...

Anholdte forklarede, at han ønskede at søge asyl.

...

Afhørt af anklageren forklarede anholdte, at det er korrekt forstået, at han ankom til Danmark i går. Han kom for at søge om asyl. Han rejste ud af U-kraine via Moldova og Tyrkiet til Danmark. Han vidste godt, at han havde et indrejseforbud i Danmark og Schengen-området, men hans liv er truet i U-kraine, dels på grund af hans politiske aktiviteter og dels fordi, at han på grund af en skade ikke bør indkaldes til militærtjeneste. Han valgte at rejse til Danmark til trods for indrejseforbuddet, fordi han vidste, at hvis han ankom til Danmark, så ville han få en dom på mindst 1 år, og på denne måde var han i det mindste sikker i fængslet. "

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... at han ikke har sagt noget om, at han var villig til at sidde et år i fængsel. Det er noget med oversættelsen. Det er ikke helt korrekt, at han ønskede at komme i fængsel, men han vidste, at han kunne komme i fængsel i Danmark.

Tiltalte forklarede, at han oplyste, at han ville søge asyl. Baggrunden er, at hvis han ikke søgte asyl og ikke havde været her i Danmark, ville han have været død, fordi han ville være blevet indkaldt til frontlinjen i forreste linje, sådan at han var sikker på at blive slået ihjel. Man kan ikke nægte at komme i militæret i Ukraine. Hvis man gør det, bliver man sat i fængsel. Derefter for-klarede tiltalte, at de ikke ville have sat ham i fængsel, men have sendt ham til den forreste linje, hvor han var sikker på at dø. De ville have ændret tiltal-tes dokumenter, lavet en fiktiv indkaldelse og sendt ham til den forreste frontlinje, også fordi han offentligt har kritiseret tvangsmobiliseringen. Han har hjulpet folk, der var tvangsmobiliseret, med at vriste dem ud af myndig-hedernes hænder i busser og andre offentlige steder. Én af tiltaltes venner dø-de kort efter tvangsmobilisering. Vennen protestererede også mod mobilise-ring og blev tvunget til den forreste frontlinje. I februar i år har tiltalte ople-vet at blive tvunget ind i en bus for at blive tvunget til at underskrive indkal-delsen. Fra december 2023 til februar 2024 er tiltalte blevet standset 8 – 9 gange, hvor han er lykkedes med at flygte.

Skaden, som tiltalte har forklaret om i retten den 5. marts 2024, har medført, at han har et dokument, der bekræfter, at han er uegnet til militærtjeneste, og det dokument vil myndighederne gerne inddrage. Skaden er et brud på ansig-tet. Han har svært ved at tygge og synke. Derudover kan han ikke bøje vens-tre hånd, og den venstre hånd kan ikke bruges.

I forbindelse med rejsen ud af Ukraine ankom han først til Moldova. Han

side 3

søgte ikke asyl i Moldova, fordi myndighederne i Moldova har sagt, at de ik-ke kan give asyl, men kun tage imod dem, der kommer ulovligt. Moldova er begyndt at sende folk tilbage til Ukraine. I Tyrkiet søgte han ikke asyl, fordi han spurgte en international advokat og fik at vide, at Tyrkiet ikke giver asyl. Det spurgte tiltalte om i januar eller februar, mens han stadig var i Ukraine. Han havde på det tidspunkt ikke til hensigt at forlade Ukraine. Tiltalte stille-de spørgsmålet om asyl i Tyrkiet til en bekendt.

Tiltalte ved, at han er udvist af Danmark, men han havde brug for beskyttel-se. Han er ikke udvist af andre lande. Han rejste fra Tyrkiet til Danmark, for-di han var nødt til at rejse videre. Han havde kun tre dage, ellers ville han ha-ve været død i den forreste frontlinje. Det er korrekt, at han rejste fra Tyrkiet til Danmark. Han havde en billet fra Moldova via Tyrkiet til Danmark. Han rejste ikke til f.eks. USA, fordi man dér skal have visum. Han rejste ikke til et andet land end Danmark, fordi Danmark er med i Dublinforordningen, og han ville blive sendt tilbage til det land, hvor han først havde søgt asyl. Han boede i Ukraine efter udsendelsen af Danmark. Han kendte til Dublinforord-ningen fra dengang, hvor han sidst var i Danmark. Alle kender Dublinforord-ningen. Han kunne ikke være i et land, hvor han ikke kunne få beskyttelse.

På spørgsmål fra forsvareren forklarede tiltalte, at han tidligere, i 2015, har deltaget i krigen i Ukraine. Hans skader stammer derfra. Han har en granat-splint i hovedet, og skulderen er beskadiget. Da han har kendskab til militæ-ret, er han i risiko for indkaldelse, og en uge senere ville han i bedste fald væ-re død. I værste fald ville han være uden arme og ben. Indkaldelsen var nært forestående. Om mandagen ville 10 personer være ankommet og have gen-nembanket ham og tvunget ham til at underskrive indkaldelsen. Tiltalte ud-rejste derfor fredag aften eller lørdag morgen. Han havde svært ved at forla-de Ukraine, fordi han blev stoppet ved 4 grænseovergange. Tiltalte ville være blevet sendt til den 30. stormbrigade, som har 85 pct. døde. Brigaden har deltaget i kampene ved Bakhmut.

Han bor 100 km fra grænsen til Moldova. Man kan rejse til andre lande end Moldova, men han ville ikke have kunnet krydse grænsen til de lande. Mol-dova sender folk tilbage, hvilket gælder mænd i den våbenføre alder.

Mulighederne i Tyrkiet er ikke eksisterende for ukrainere. Han var ikke ude af lufthavnen i Tyrkiet. Han brugte sine egne dokumenter under rejsen.

I Ukraine har han sin mor og far. Alle hans brødre er dræbt i krigen. Han har en datter, der er i Italien. Han tog ikke til Italien på grund af Dublinforord-ningen, og han havde en beskyttelse i Danmark."

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har to børn, der beg-ge er i Europa. Det ene barn er i Italien, og han har en voksen datter i Tysk-

side 4

land. Hans søskende, fætre og kusiner er ikke længere i live. Han har kun si-ne forældre. Han har bopæl hos sine forældre i Ukraine.

Tiltalte er tidligere straffet

vedKøbenhavns Byrets dom af den 11. oktober 2023 for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, og § 123, stk. 1, med fængsel i 4 må-neder. Tiltalte blev udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Løstladt den 10. november 2023. Prøvetid indtil den 10. november 2025. Reststraf 12 dage.

Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 4. marts 2024.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger som ubestridt til grund, at tiltalte indrejste i Danmark, og at tiltalte vidste, at han ved dommen af 11. oktober 2023 var udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år.

Retten finder derfor tiltalte skyldig efter anklageskriftet.

Under hensyn til forholdets karakter og straffen, der efter udlændingelovens § 59 b, stk. 2, er fængsel i mindst 1 år, finder retten ikke, at forholdet er af en sådan underordnet betydning, at tiltalte er straffri, jf. straffelovens § 14.

Det forhold, at tiltalte er statsborger i Ukraine, og at han har søgt asyl i Dan-mark, kan ikke føre til andet resultat.

Straffastsættelse

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. udlændingelovens § 59 b, stk. 2.

Straffen er en fællesstraf med reststraffen efter prøveløsladelsen den 10. no-vember 2023, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2.

Udvisning

Da udvisning ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationa-le forpligtelser, tager retten i medfør af de påberåbte bestemmelser påstanden om udvisning til følge som nedenfor bestemt, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

Thi kendes for ret:

Tiltalte straffes med en fællesstraf af fængsel i 1 år.

Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejse-forbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.

side 5

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 12.075 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Jimmy Vitenson. Et tidligere udlagt sa-lær på 3.640 kr. + moms til den tidligere beskikkede forsvarer, Advokat, udredes endeligt af tiltalte.

Dommer

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 461/25
Rettens sags nr.: SS-13/2025-HJR
Hjemvisning
2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 235/25
Rettens sags nr.: SS-1189/2024-OLR
Anket
1. instansKøbenhavns ByretKBH
DDB sags nr.: 277/25
Rettens sags nr.: SS-5648/2024-KBH
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
0100-84141-00026-24
Påstandsbeløb