Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 5. september 2024 af Østre Landsrets 20. afdeling
(landsdommerne Henrik Bitsch, Kim Holst og Mikael Friis Rasmussen).
20. afd. nr. S-1189-24:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(CPR nr. (Født 1982))
(advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja, beskikket)
Dom afsagt af Københavns Byret den 16. april 2024 (SS 4-5648/2024) er anket af tiltalte med endelig påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Tiltalte har ikke for landsretten gentaget det for byretten fremsatte anbringende om straf-frihed i medfør af straffelovens § 14 eller den for byretten fremsatte processuelle anmod-ning (tiltaltes subsidiære påstand) om udsættelse af straffesagen på behandlingen af hans asylansøgning.
Tiltalte har for landsretten særligt gjort gældende, at han som følge af bestemmelsen i Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1, ikke kan straffes for at være indrejst ulovligt i Danmark, subsidiært at der skal ske strafbortfald under henvisning til denne bestemmelse. Tiltalte har endvidere gjort gældende, at han som følge af rådgivning fra den advokat, der var beskikket for ham under den tidligere straffesag i 2023, ikke havde den fornødne til-regnelse i forhold til, om han straffrit kunne indrejse i Danmark.
- 2 -
Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte.
Tiltalte har forklaret blandt andet, at han tilbagelagde de ca. 100 km fra sin bopæl til græn-sen til Moldova i bus. Han forlod sin bopæl enten den 2. marts 2024 om aftenen eller den 3. marts 2024.
Han har et dokument, som giver ham lov til at forlade Ukraine, og dette dokument vil de ukrainske myndighederne gerne inddrage. Dokumentet fritager ham af helbredsmæssige årsager fra at skulle gøre militærtjeneste. Det er den eneste type dokument, der kan fritage én fra militærtjeneste. Selvom han havde dette dokument, var det svært for ham at komme ud af landet, ”fordi Ukraine er blevet til Nordkorea. Der er ikke nogen mænd på gaden. ”Ved grænseovergangene til Moldova er der størst sandsynlighed for at slippe ud af Ukrai-ne, når man har det pågældende dokument; chancen er ca. 50%.
Det er korrekt som anført i byrettens gengivelse af hans forklaring, at han blev stoppet ved fire grænseovergange. Han ved ikke, hvorfor det til sidst lykkedes ham at komme ud af Ukraine. Det er de enkelte grænsevagter, der træffer beslutningen.
Efterfølgende har tiltalte forklaret, at der er tre grænseovergange til Moldova, og at ”der er 50 km imellem dem ”. Det er muligt, at der er fire grænseovergange.
Ca. 30 km før man når til en grænseovergang, bliver man tjekket af de ukrainske myndig-heder. Der er således en ”bufferzone” inden grænsen, som ingen har adgang til, medmindre man har en særlig tilladelse. Han blev stoppet 30 km før grænseovergangen, og de tog et billede af dokumentet, som de sendte til nogle, der skulle tjekke det. Der var herefter yder-ligere checkpoints for hver 10. kilometer inden grænsen til Moldova.
Grunden til, at han ikke ansøgte om asyl, da han var i Danmark sidste gang, var, at han dengang ikke havde behov for at få asyl, fordi han havde ”danske papirer” , dvs. havde lov til at opholde sig her ifølge ”særlov 1” . Da han forlod Ukraine første gang, var der endnu ikke indført tvangsrekruttering til fronten. Dette blev først indført i august 2023.
- 3 -
Det var ikke hans hensigt at forlade Ukraine igen, da han var kommet tilbage dertil efter udsendelsen af Danmark, men han blev imidlertid forsøgt tvangsmobiliseret og ville i givet fald være blevet sendt til ”forreste frontlinje ”. Han blev derfor nødt til at forlade Ukraine igen.
Det omtalte dokument, der fritager ham fra at skulle gøre militærtjeneste, kan ikke tilbage-kaldes, men eftersom forfatningen i Ukraine reelt er sat ud af kraft,, kan myndighederne alligevel godt tilbagekalde det.
Det kan ikke være rigtigt, at man skal mobiliseres og så efter blot to uger efter blive sendt til ”forreste frontlinje” , hvor man bliver dræbt efter en uge dér. Bl.a. hans fætter blev dræbt på denne måde. Han kender mange eksempler på, at folk er blevet sendt til fronten og slået ihjel.
Han er imod korruptionen i Ukraine, hvor man kan bestikke sig til ikke at skulle til fronten. Almindelige arbejdere har imidlertid ikke råd til at bestikke nogen.
Det er den danske advokat, som han havde haft som forsvarer under straffesagen i 2023, der har udfærdiget den seddel, hvorpå der på engelsk bl.a. står, at han ønsker at ansøge om asyl i Danmark, og at han anmoder om, at indrejseforbuddet sættes i bero, indtil hans asyl-ansøgning er blevet behandlet. Han havde således forinden spurgt advokaten, om han kun-ne vende tilbage til Danmark uden at blive fængslet, og advokaten sagde til ham, at idet han havde en grund til at tage tilbage til Danmark – at undgå en livstruende tvangsmobili-sering – ville der ikke være nogen problemer. Advokaten taler russisk, og det var derfor nemt at henvende sig til ham og få rådgivning. Advokaten sendte ham en fil via Whatsapp med den pågældende seddel, som han udskrev i lufthavnen i Moldova. Advokaten fortalte ham, at han skulle vise sedlen til myndighederne i lufthavnen i Danmark, så snart han var ankommet med flyet. Det, der er skrevet med håndskrift på sedlen, er skrevet af ham.
Det er korrekt, at han ikke inden indrejsen i Danmark kontaktede de danske myndigheder for at høre, om han kunne vende tilbage til Danmark. Det skyldes, at det var meget spon-tant, at han forlod Ukraine. Det var meget akut, og han havde derfor ikke tid til at forhøre sig hos de danske myndigheder.
- 4 -
Det er Dublin-forordningen, der er grunden til, at han ikke tog til Italien, hvor hans ene barn bor. Han regnede således med, at han i givet fald ville blive overført fra Italien til Danmark. Han havde slet ikke overvejet at tage til andre lande end Danmark.
Han er imod tvangsmobilisering. Han har ikke kunnet foretage nogle offentlige aktioner i Ukraine imod tvangsmobiliseringen, fordi han så ville have fået at vide, at han var Kremls forlængede arm, men han opsøgte myndighederne og kritiserede dem. De myndigheder, han opsøgte, var de militære kontorer, der står for rekruttering og mobilisering. Han optog fotos og video heraf.
Personlige oplysninger
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han fortsat ikke har nogen familiemæssig tilknytning til Danmark, men at han har nogle bekendte her i landet.
Tiltalte har været frihedsberøvet under ankesagen.
Landsrettens begrundelse og resultat
Som anført af byretten kan det også efter bevisførelsen for landsretten og som i øvrigt ube-stridt lægges til grund, at tiltalte indrejste i Danmark den 4. marts 2024, og at han vidste, at han ved dommen af 11. oktober 2023 var blevet udvist med indrejseforbud.
Uanset om det måtte kunne lægges til grund, at tiltalte fra den advokat, der havde været beskikket som forsvarer for ham under straffesagen i Danmark i 2023, havde fået at vide, at han kunne vende tilbage til Danmark uden at blive straffet med fængsel, findes tiltalte i hvert fald at have handlet uagtsomt ved at indrejse i Danmark uden forinden at have kon-taktet de danske myndigheder for at få oplysninger om muligheden for indrejse trods ind-rejseforbuddet.
Tiltalte findes derfor at have gjort sig skyldig i overtrædelse af udlændingelovens § 59 b, stk. 2.
Spørgsmålet er herefter, hvorvidt Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1, er til hinder for, at tiltalte straffes.
- 5 -
Ifølge den pågældende bestemmelse skal flygtninge, som kommer direkte fra et område, hvor deres liv eller frihed truedes i den i konventionens artikel 1 – om bl.a. ”velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af … race, religion, nationalitet, … tilhørsforhold til en sær-lig social gruppe eller … politiske anskuelser ”– anførte betydning, og som uden tilladelse indrejser i et land, der har tilsluttet sig konventionen, ikke kunne straffes for ulovlig indrej-se, forudsat at de uopholdeligt henvender sig til myndighederne og godtgør, at de har haft rimelig grund til deres ulovlige indrejse.
Kompetencen til at afgøre, hvorvidt tiltalte ved indrejsen var konventionsflygtning, jf. ud-lændingelovens § 7, stk. 1, tilkommer Udlændingestyrelsen og som klageinstans Flygtnin-genævnet, jf. lovens § 46, stk. 1, og § 53 a, stk. 1, nr. 2. Flygtningenævnets afgørelser er endelige, jf. lovens § 56, stk. 8.
Der skal derfor under nærværende straffesag ikke tages nærmere stilling til, hvorvidt tiltal-te ved sin indrejse var omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1.
Selvom tiltalte eventuelt var omfattet af konventionens artikel 1 ved indrejsen i Danmark, kan konventionens artikel 31, stk. 1, imidlertid ikke føre til, at han ikke skal straffes for sin ulovlige indrejse. Det skyldes, at betingelsen i artikel 31, stk. 1, om, at pågældende tillige skal godtgøre at have haft rimelig grund til den ulovlige indrejse, ikke er opfyldt.
Landsretten lægger herved vægt på, at tiltalte i oktober 2023 ved dom var blevet udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år, og at han desuagtet besluttede sig for at rejse til netop Danmark for at ansøge om asyl, uanset at der ikke var noget til hinder for, at han indrejste i f.eks. et andet EU-land og ansøgte om asyl dér.
Der forelå således ingen omstændigheder, der gjorde det umuligt – eller for den sags skyld blot besværligt – for tiltalte i stedet at søge asyl i et andet EU-land. Der forelå i øvrigt hel-ler ikke nogen omstændigheder, der af andre grunde eventuelt kunne tilsige, at tiltalte rej-ste til Danmark for at ansøge om asyl som f.eks. nære familiemedlemmers bopæl i Dan-mark.
Tiltaltes forklaring om, at det er Dublin-forordningen, der var grunden til, at han ikke tog til Italien, hvor hans ene barn opholder sig (eller i det hele taget til et andet land end Dan-
- 6 -
mark, f.eks. Tyskland, hvor hans andet barn opholder sig), idet han regnede med, at han i givet fald ville blive overført til Danmark, kan ikke føre til en anden vurdering.
Der er således ikke oplysninger, der giver grundlag for at antage, at der skulle foreligge en af de situationer, der er omtalt i Dublin-forordningens artikel 8-16, hvorefter Danmark (på mellemstatsligt grundlag) skulle være ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning ind-givet af tiltalte i et andet land omfattet af forordningen, og tiltalte har heller ikke godtgjort, at han havde rimelig grund til at tro, at han ville blive overført til Danmark i medfør af reglerne i Dublin-forordningen, hvis han indrejste i et andet land, der er omfattet af Dublin-forordningen.
Straffen findes passende. Der er således ikke grundlag for at nedsætte straffen under den i udlændingelovens § 59 b, stk. 2, foreskrevne strafferamme, jf. straffelovens § 83, heller ikke henset til, at overtrædelsen eventuelt kun kan tilregnes tiltalte som uagtsom.
Det tiltrædes, at tiltalte er udvist med indrejseforbud som sket. Det bemærkes, at der tillige er hjemmel til at udvise tiltalte i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 23, nr. 2 og 4, og at indrejseforbuddets længde tillige følger af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 4.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.