Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 17. januar 2025
Sag BS-51804/2019-VLR
(13. afdeling)
Civilstyrelsen
(advokat Inge Houe ved advokat Anders Falkenberg Laursen i henhold til pro-ceduretilladelse)
mod
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte
(advokat Keld Frederiksen)
Retten i Herning har den 23. oktober 2019 afsagt dom i 1. instans (BS-8531/2019-HER).
Landsdommerne Henrik Twilhøj, Thomas Raaberg-Møller og Ida Johanne Sander (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten, Civilstyrelsen, har nedlagt følgende påstande:
Påstand 1
Principalt: Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal til Civilstyrelsen betale 3.008.432,11 kr. med procesrente fra den 5. januar 2018 af 2.598.750 kr.
Subsidiært: Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal til Civilstyrelsen betale et af landsretten fastsat beløb lavere end 3.008.432,11 kr., men højere end 1.000.000 kr., med pro-cesrente fra den 5. januar 2018 af 2.598.750 kr.
Mere subsidiært: Stadfæstelse.
2
Påstand 2
Principalt: Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal til Midt- og Vestjyllands Politi betale sagsomkostninger for byretten med 75.000 kr.
Subsidiært: Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal til Midt- og Vestjyllands Politi betale sagsomkostninger for byretten med et beløb under 75.000 kr., men over 48.875 kr.
Indstævnte, Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, har over for påstand 1 og 2 nedlagt påstand om frifindelse. Over for påstand 1 har han subsidiært nedlagt påstand om fri-findelse mod betaling af et af landsretten fastsat lavere beløb, og over for på-stand 2 har han subsidiært nedlagt påstand om frifindelse mod betaling af et mindre beløb end fastsat af byretten.
Supplerende sagsfremstilling
Der er for landsretten fremlagt yderligere økonomiske oplysninger om Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte i form af lønsedler og årsopgørelser fra SKAT. Af sidstnævnte fremgår, at hans årsindkomst udgjorde 595.277 kr. i 2018, 698.708 kr. i 2019, 597.100 kr. i 2020, 515.500 kr. i 2021, 601.460 kr. i 2022 og 613.456 kr. i 2023.
Der er desuden fremlagt tingbogsattest for Adresse, Herning, hvoraf det fremgår, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte og Person 4 den 1. september 2023 har overtaget denne ejendom for 1.960.000 kr., og at der er ting-lyst såvel et realkredit- som et ejerpantebrev i ejendommen.
I forbindelse med ankesagens behandling har parterne stillet spørgsmål til Ar-bejdsmarkedets Erhvervssikring, der har afgivet en udtalelse af 27. oktober 2023 og en udtalelse af 11. oktober 2024. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings samle-de sagsakter er fremlagt i sagen for landsretten, herunder lægekonsulentens vurdering af varigt mén fra 28. november 2014 og 20. september 2015.
Der har også for landsretten været forevist videoovervågning af hændelsen den 3. juli 2011. Det fremgår heraf bl.a., at Person 1 spærrede vejen for Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, og at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte herefter skubbede Person 1 og gik videre.
Forklaringer
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har afgivet supplerende forklaring.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har forklaret, at han den 3. juli 2011 var i byen. Hans daværende kæreste, Person 2, kom op at skændes med nogle veninder. Hun gik derfor grædende fra det sted, hvor de stod. Da han ville gå efter hende for at trøste, stillede Person 1 sig mellem Person 2 og ham. Person 1
3
forhindrede ham derved i at gå hen til Person 2. Han skubbede til Person 1 for at komme forbi, så han kunne komme hen til sin kæreste. Person 1 var rigtig fuld og væltede. Han kendte ikke Person 1 og havde aldrig talt med ham før episo-den.
Dengang gik han en del i byen i Holstebro, og da han er udadvendt og kan tale med alle, lærte han mange at kende, herunder Person 3. De perso-ner, som man på videoovervågningen kan se, at han talte med uden for værts-huset, herunder Person 3, var ikke hans venner. Selvom han var beruset, er hans hukommelse vedrørende den morgen meget skarp. Han havde ikke nogen afta-le med Person 3 om, at Person 3 skulle gå hen for at sparke til eller slå Person 1.
Han er den 1. december 2024 begyndt i et nyt arbejde. Han bor sammen med sin kæreste og sine to børn på henholdsvis 5 og 2 år. Hans kæreste tjener ca. 343.000 kr. om året som Stilling. Hun har været tæt på at gå ned psykisk over denne sag.
De boede tidligere på Vej i Herning, hvor de blev forældre til deres æld-ste dreng på fem år. Da hans kæreste blev gravid igen, flyttede de ind i et håndværkertilbud for at have plads til to børn. De fleste af pengene fra salget af huset på Vej har de brugt til deres nuværende hus. Alt, hvad der kunne gå galt med renoveringen, er gået galt. Renoveringen skulle dog gerne være slut i januar 2025.
Huset kostede 1.960.000 kr., og det er hans vurdering, at huset har en friværdi på 200.000 kr. på grund af de beløb, som de har investeret i renoveringen. Huset er dog endnu ikke blevet vurderet efter renoveringen. Han ejer kun halvdelen af huset, og han har ikke anden opsparing.
Han kører i en firmabil, som han beskattes af. Han tænker hele tiden på denne sag, hvilket går ud over hans familie. Han hørte første gang om kravet i 2017. Han fik et chok, da han åbnede brevet fra politiet, og han ved ikke, hvordan han skal betale 3.000.000 kr. Han vil måske kunne afdrage et par tusinde kroner om måneden.
Den ansættelseskontrakt, der er fremlagt i sagen, er ikke hans nuværende an-sættelseskontrakt. En uge inden han skulle starte i sit nye job den 1. december 2024, blev han kontaktet af Arbejdsplads 2 og spurgt, om han ville starte hos dem i stedet. Da han kendte Arbejdsplads 2's produkter fra tidligere og ville få en grundløn på 45.000 kr., valgte han at tage imod tilbuddet. Han har forstået det sådan, at han maksimalt kan tjene en bonus på 5.000 kr. hos Arbejdsplads 2.
4
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten, idet Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte dog har frafaldet anbringendet om, at der ved straffesa-gens behandling blev gjort endeligt op med skadelidtes erstatningskrav, idet der ikke blev taget forbehold for yderligere erstatningskrav.
Civilstyrelsen har til støtte for påstanden vedrørende sagsomkostninger for byretten gjort gældende, at sagsomkostningerne i byretten henset til skriftveks-lingens omfang og sagens værdi burde have været fastsat til 75.000 kr.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har heroverfor gjort gældende, at der under hensyn til arbejdets omfang ikke er grundlag for at fastsætte omkostningsbeløbet til et hø-jere beløb end fastsat af Retten i Herning, hvis dommen måtte blive stadfæstet.
Landsrettens begrundelse og resultat
Indledning
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte blev i straffesagen dømt for overtrædelse af straffelovens § 244 (nugældende § 244, stk. 1) ved den 3. juli 2011 at have tildelt Person 1 et kraftigt skub på brystet, hvorved Person 1 faldt bagover og slog hovedet ned i gågadens flisebelægning.
Bedømmelsen af Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte erstatningsansvar skal ske på bag-grund af det faktiske hændelsesforløb, der er lagt til grund ved den strafferetli-ge afgørelse af sagen.
Årsagsforbindelse og adækvans
Spørgsmålet er i første række, om der er årsagsforbindelse mellem det skub, som Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte tildelte, og den skade, som har givet anledning til, at Person 1 har fået udbetalt 3.008.432,11 kr. i erstatning for er-hvervsevnetab.
Det er ved vurderingen af årsagsforbindelsen tilstrækkeligt, at det bedømmes som mere sandsynligt, at skaden ikke ville være indtrådt uden volden, end at skaden ville være indtrådt også uden volden, jf. UfR 2002.1496 H.
Det fremgår af sagens oplysninger, herunder den foreviste videoovervågning af hændelsen den 3. juli 2011, at Person 1 efter at have ramt flisebe-lægningen som følge af skubbet blev liggende helt stille, og at Person 3 efterfølgende – da Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte var gået videre – gik hen til Person 1 og sparkede til hans ben samt gav ham et slag på venstre side af hovedet.
5
Af de lægelige oplysninger, herunder ambulantnotat af 3. november 2011 fra Neurologisk Ambulatorium Holstebro, fremgår det, at Person 1 ved hændelsen pådrog sig kraniefraktur i ”tempooccipitalregionen” (dvs. baghove-det) med højresidig epidural hæmaton og subaraknoidalblødning.
Landsretten finder, at det på den anførte baggrund må anses for mere sandsyn-ligt, at Person 1's skader ikke ville være indtrådt uden det skub, som Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte gav ham, end at skaderne ville være indtrådt også uden skubbet.
Der er endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikrings vurdering af erhvervsevnetabet som følge af skaderne.
Herefter, og da det efter skubbets karakter har været påregneligt, at Person 1 kunne pådrage sig skader som sket, finder landsretten, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte som udgangspunkt skal betale erstatning for erhvervsevneta-bet.
Passivitet
Landsretten er enig med byretten i, at regreskravet vedrørende erstatning for erhvervsevnetabet først kunne rejses mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte efter Erstat-ningsnævnets afgørelse af 6. oktober 2017, og at kravet ikke er bortfaldet ved passivitet.
Lempelse efter erstatningsansvarslovens § 24
Spørgsmålet er herefter, om der skal ske lempelse af Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte erstatningsansvar i medfør af erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1.
Grundlaget for erstatningsansvarslovens § 24 er betænkning nr. 829 fra 1978 om lempelse af erstatningsansvar m.v. Af betænkningen fremgår bl.a. følgende om den foreslåede bestemmelse, jf. side 56:
”Første led er en regel om, at ansvaret kan lempes, hvis betaling af fuld erstatning vil virke urimeligt tyngende for skadevolder. Denne regel er tænkt anvendt i tilfælde, hvor betaling af fuld erstatning vil pålægge skadevolderen en byrde, der ud fra sociale og humanitære hensyn virker uacceptabel. Efter dette led er det altså først og fremmest skadevolders økonomiske forhold, som bliver afgørende ved vurderingen af, om lempelse bør ske. De øvrige momenter, der er nævnt i bestemmelsen: skadens størrelse, ansvarets beskaffen-hed, skadelidtes interesse og foreliggende forsikringer og forsik-ringsmuligheder, har dog betydning ved vurderingen af, om den byrde, der lægges på skadevolder, er urimeligt tyngende. På grund af reglens karakter af en socialhumanitær ”sikkerhedsventil” bør
6
lempelse ikke være udelukket, selv om skadevolder har udvist grov uagtsomhed eller endog i særlige tilfælde handlet forsætligt. Findes der anledning til at anvende reglen, vil det normalt være na-turligt at anvende den på den måde, at erstatningen ikke helt bort-falder, men nedsættes til et beløb, som ikke virker urimeligt tyn-gende” .
Efter det oplyste om Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte økonomiske og personlige forhold sammenholdt med kravets størrelse må det – uanset hans unge alder – anses for usandsynligt, at han på noget tidspunkt vil blive i stand til at betale det kræve-de beløb.
På den baggrund og henset til karakteren af den udøvede vold, der alene be-stod af et kraftigt skub, sammenholdt med de øvrige omstændigheder ved voldsudøvelsen, således som disse fremgår af videoovervågningen, og med kravets karakter samt Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte personlige forhold i øvrigt og den tid, der er forløbet siden skubbet, finder landsretten, at det vil virke urime-ligt tyngende at lade Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte bære det fulde erstatningsansvar. Landsretten tiltræder herefter, at kravet i medfør af erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1, skal nedsættes til 1.000.000 kr., der forrentes som fastslået i byrettens dom.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Efter sagens udfald og forløb, hvor hver part for en del har vundet og for en del har tabt sagen, skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til den anden for landsretten, jf. retsplejelovens § 313, stk. 1. På samme baggrund finder landsret-ten, at der ikke er grundlag for at tilkende Midt- og Vestjyllands Politi yderlige-re sagsomkostninger for byretten.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part.
Publiceret til portalen d. 17-01-2025 kl. 10:00
Modtagere: Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, Appellant Civilstyrelsen