Dom
HØJESTERETS DOM
afsagt tirsdag den 15. april 2025
Sag BS-28980/2024-HJR
(2. afdeling)
Appellant, tidligere Appelindstævnte
(advokat Mads K. K. Sørensen, beskikket)
mod
Appelindstævnte A/S, tidligere Appellant A/S
(advokat Peter Gerken)
Biintervenient til støtte for Appellant, tidligere Appelindstævnte:
Fagbevægelsens Hovedorganisation
(advokat Rune Asmussen)
Biintervenient til støtte for Appelindstævnte A/S, tidligere Appellant A/S:
Dansk Arbejdsgiverforening
(advokat Thomas Nielsen)
I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Aarhus den 22. november 2022 (BS-35558/2020-ARH) og af Vestre Landsrets 5. afdeling den 7. december 2023 (BS-50763/2022-VLR).
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lars Hjortnæs, Jan Schans Christensen, Lars Apostoli, Ole Hasselgaard og Peter Mørk Thomsen.
Påstande
Appellant, tidligere Appelindstævnte, har nedlagt påstand om, at Appelindstævnte A/S, tidligere Appellant A/S, skal betale 150.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg den 14. september 2020.
2
Appelindstævnte A/S, tidligere Appellant A/S har påstået stadfæstelse af landsrettens dom.
Anbringender
Appellant, tidligere Appelindstævnte har supplerende anført, at hvis Højesteret måtte finde, at hun ikke
er beskyttet af ligebehandlingslovens § 9, var opsigelsen i strid med ligebehand-lingslovens § 4. Hun har derfor under alle omstændigheder krav på godtgørelse svarende til 6 måneders løn efter lovens § 14.
Til støtte for, at opsigelsen var i strid med ligebehandlingslovens § 4, henvises til de samme omstændigheder, som er gjort gældende vedrørende ligebehand-lingslovens § 9, og som er gengivet i byrettens dom.
Dette nye anbringende skal tillades fremsat for Højesteret i medfør af retspleje-lovens § 383, da anbringendet er fremsat i ankestævningen, da nægtelse vil kunne medføre et uforholdsmæssigt tab, og da det nye anbringende har en nær sammenhæng med sagens øvrige spørgsmål og anbringender.
Appelindstævnte A/S, tidligere Appellant A/S har supplerende anført, at Appellants, tidligere Appelindstævnte nye anbringende om li-gebehandlingslovens § 4 ikke bør tillades fremsat for Højesteret, da det ikke er undskyldeligt, at anbringendet først er gjort gældende i ankestævningen til Hø-jesteret, jf. retsplejelovens § 383, stk. 1 og 2.
Ligebehandlingslovens § 4 angår et andet tema og har et andet formål end lo-vens § 9 og kræver derfor en anden bevisførelse. Appelindstævnte A/S, tidligere Appellant A/S har indrettet sin be-visførelse efter, at sagen handler om ligebehandlingslovens § 9.
Hvis Højesteret tillader det nye anbringende, gøres det gældende, at opsigelsen ikke skete i strid med ligebehandlingslovens § 4.
Højesterets begrundelse og resultat
Sagens baggrund og problemstilling
Appellant, tidligere Appelindstævnte, der siden november 2019 havde været ansat først som studenter-medhjælper og dernæst som deltidsansat i Appelindstævnte A/S, tidligere Appellant A/S, blev pr. 1. maj 2020 fuldtidsansat i virksomheden.
Parterne er enige om, at Appellant, tidligere Appelindstævnte efter at være blevet henvist til fertilitets-behandling oplyste sin nærmeste leder om, at hun skulle have foretaget ægud-tagning, og at hun ligeledes delte denne information på et morgenmøde i sit team den 23. juni 2020. Den 26. juni 2020 gik hun på ferie. Da hun vendte til-bage fra ferie den 20. juli 2020, blev hun opsagt.
Sagen angår, om Appellant, tidligere Appelindstævnte har krav på godtgørelse efter ligebehandlingslo-vens § 16, jf. § 9, eller § 14, jf. § 4, og i givet fald størrelsen af denne godtgørelse.
3
Ligebehandlingsloven
Efter ligebehandlingslovens § 9 må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodta-ger på grund af graviditet.
Som fastslået af Højesteret i domme af 12. december 2002 (UfR 2003.603) og 29. marts 2012 (UfR 2012.2133) må ligebehandlingslovens § 9 efter sit formål forstås således, at den tillige omfatter afskedigelser, som er begrundet i, at den afskedi-gede forsøger at blive gravid ved hjælp af kunstig befrugtning. Det følger af sidstnævnte dom, at det er en betingelse for, at en lønmodtager omfattes af be-skyttelsen i § 9, at der er indledt en egentlig behandling, der har aktualiseret en mulighed for at blive gravid.
I tilfælde, hvor egentlig behandling ikke er indledt, er lønmodtageren beskyttet mod afskedigelse efter ligebehandlingslovens § 4, hvis afskedigelsen i øvrigt er begrundet i muligheden for graviditet.
Uanset om en lønmodtager, der forsøger at blive gravid ved kunstig befrugt-ning, er beskyttet efter § 9 eller efter § 4, påhviler det i medfør af § 16 a arbejds-giveren at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, hvis løn-modtageren har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at for-mode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling.
Afskediges en lønmodtager i strid med § 9, skal arbejdsgiveren betale en godt-gørelse efter § 16, stk. 2 og 3. Personer, hvis rettigheder er krænket ved overtræ-delse af § 4, kan tilkendes en godtgørelse efter § 14.
Den konkrete sag
Fire dommere – Lars Hjortnæs, Jan Schans Christensen, Lars Apostoli og Peter Mørk Thomsen – udtaler:
På tidspunktet for afskedigelsen den 20. juli 2020 var der lagt en plan for Appellants, tidligere Appelindstævnte fertilitetsbehandling, og hun havde den 10. juni 2020 fået en bekræftet tid til konsultation hos fertilitetsklinikken den 5. august 2020. Vi finder, at hun den 5. august 2020, hvor hun som planlagt påbegyndte behandling med medi-kamentet Provera med henblik på at fremkalde menstruationsblødning, ind-ledte den egentlige behandling, der aktualiserede en mulighed for, at hun kunne blive gravid.
På den baggrund finder vi, at afskedigelsen af hende ikke er omfattet af ligebe-handlingslovens § 9. Det er således, som anført af landsrettens flertal, ikke til-strækkeligt for at blive omfattet af beskyttelsen i § 9, at kvinden er blevet ud-redt, og at der er lagt en plan for en kommende fertilitetsbehandling.
4
Appellant, tidligere Appelindstævnte har som noget nyt for Højesteret gjort gældende, at hvis afskedi-gelsen ikke er omfattet af § 9, har hun krav på godtgørelse efter § 14, jf. § 4.
Vi finder, at der ikke er grundlag for at nægte Appellant, tidligere Appelindstævnte at få prøvet, om hun har krav på godtgørelse efter § 14, jf. § 4.
Appellant, tidligere Appelindstævnte blev fastansat i Appelindstævnte A/S, tidligere Appellant A/S den 1. maj 2020 og arbejdede i alt 29 ar-bejdsdage frem til den 20. juli 2020, hvor hun blev afskediget uden nogen skrift-lig begrundelse. Det kan efter oplysningerne i sagen lægges til grund, at afske-digelsen af hende skete kort tid efter, at hun havde meddelt sin leder, at hun påtænkte at påbegynde fertilitetsbehandling.
På den anførte baggrund har Appellant, tidligere Appelindstævnte påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at afskedigelsen er sket i strid med ligebe-handlingslovens § 4. Efter ligebehandlingslovens § 16 a påhviler det herefter Appelindstævnte A/S, tidligere Appellant A/S at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Vi finder, at Appelindstævnte A/S, tidligere Appellant A/S ikke ved de fremkomne oplysninger har løftet denne be-visbyrde, og at det derfor må lægges til grund, at afskedigelsen af Appellant, tidligere Appelindstævnte skete som følge af hendes planlagte fertilitetsbehandling.
Betingelserne for at tilkende Appellant, tidligere Appelindstævnte en godtgørelse for krænkelse af hen-des rettigheder ved overtrædelse af ligebehandlingslovens § 4 er herefter op-fyldt, jf. lovens § 14, stk. 1.
Vi finder, at godtgørelsen skal fastsættes under hensyn til krænkelsens karakter, og at der i den forbindelse må lægges vægt på det godtgørelsesniveau, der an-vendes ved fastsættelse af godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 2 og 3, jf. § 9. Det er således uden betydning for bedømmelsen af krænkelsens grovhed, om Appellant, tidligere Appelindstævnte blev afskediget før eller efter fertilitetsbehandlingens påbegyndelse.
Under hensyn til, at Appellant, tidligere Appelindstævnte blev afskediget kort tid efter fastansættelsen, finder vi, at godtgørelsen passende kan fastsættes til 150.000 kr., svarende til 6 måneders løn, jf. ligebehandlingslovens § 14, stk. 1.
Vi stemmer med denne begrundelse for at tage Appellants, tidligere Appelindstævnte påstand om beta-ling af 150.000 kr. med renter til følge.
Dommer Ole Hasselgaard udtaler:
Af de grunde, som landsrettens mindretal har anført, finder jeg, at Appellant, tidligere Appelindstævnte er omfattet af beskyttelsen efter ligebehandlingslovens § 9, og at hun har ret til en godtgørelse på 150.000 kr. efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 2 og 3. Jeg
5
bemærker herved, at der under de helt særlige konkrete omstændigheder i sa-gen, som landsrettens mindretal har fremhævet, efter min opfattelse er tale om en situation, der ved fortolkningen af § 9 må fuldstændigt sidestilles med situa-tioner, hvor der er indledt en egentlig fertilitetsbehandling, jf. Højesterets dom i UfR 2012.2133.
Med denne begrundelse stemmer jeg også for at tage Appellants, tidligere Appelindstævnte påstand om betaling af 150.000 kr. med renter til følge.
Konklusion og sagsomkostninger
Højesteret tager Appellants, tidligere Appelindstævnte påstand om betaling af 150.000 kr. til følge med rente som nedenfor bestemt.
Appellant, tidligere Appelindstævnte er meddelt fri proces for landsretten og Højesteret, men ikke for byretten. Appelindstævnte A/S, tidligere Appellant A/S skal herefter til Appellant, tidligere Appelindstævnte betale sagens omkostninger for byretten med 43.900 kr., hvoraf 3.900 kr. udgør retsafgift, mens det reste-rende beløb vedrører udgifter til advokatbistand. Herudover skal Appelindstævnte A/S, tidligere Appellant A/S til statskassen betale sagens omkostninger for landsretten og Højesteret med i alt 88.500 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand med samlet 80.000 kr. og til dækning af den retsafgift med 8.500 kr., som skulle være betalt, hvis der ikke havde været meddelt fri proces for Højesteret.
THI KENDES FOR RET:
Appelindstævnte A/S, tidligere Appellant A/S skal betale 150.000 kr. til Appellant, tidligere Appelindstævnte med procesrente fra den 14. september 2020.
I sagsomkostninger for byretten skal Appelindstævnte A/S, tidligere Appellant A/S betale 43.900 kr. til Appellant, tidligere Appelindstævnte.
I sagsomkostninger for landsretten og Højesteret skal Appelindstævnte A/S, tidligere Appellant A/S betale 88.500 kr. til statskassen.
De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsi-gelse.
Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 15-04-2025 kl. 12:00
Modtagere: Advokat (H) Thomas Nielsen, Advokat (H) Mads Klindt Kjærgaard Sørensen, Advokat (H) Peter Gerken, Biintervenient Fagbevægelsens Hovedorganisation, Appelindstævnte A/S, tidligere Appellant A/S, Advokat (H) Rune Asmussen, Biintervenient DANSK ARBEJDSGIVERFORENING, Appellant, tidligere Appelindstævnte