Sag om, hvorvidt et tilgodehavende i henhold til en misligholdt leasingsaftale er en forbrugeraftale, herunder bl.a. om aftalens gyldighed

RETTEN I GLOSTRUP

DOM

afsagt den 4. januar 2023

Køge Svømmeklub

(advokat Henrik Steen Petersen)

mod

GoCharge A/S

(advokat Erik Svanvig)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 17. december 2020.

2

Sagen drejer sig om et tilgodehavende i henhold til en misligholdt leasingsaf-tale, hvorvidt aftalen er en forbrugeraftale og om den er ugyldig eller skal tilsi-desættes med henvisning til, at der er sket tilsidesættelse af god markedsfø-ringsskik, jf. markedsføringslovens § 4, at aftalen er i strid med aftalelovens § 30, § 33 eller § 36, ved at aftalen strider mod Danske Lov 5-1-2, eller at aftalen bør falde bort på grund af urigtige og bristede forudsætninger.

Grenkeleasing ApS har fremsat følgende påstand:

Sagsøgtes tilpligtes at betale til sagsøger kr. 117.677,11 med tillæg af procesrente af kr. 9.531,25 fra den 1. juli 2020, procesrente af kr. 9.531,25 fra den 1. oktober 2020 og procesrente af kr. 98.614,61 fra den 12. oktober 2020 til betaling sker samt sagens omkostninger med tillæg af kompensationsbeløb med kr. 620, rykkergebyrer af kr. 450 samt inkassogebyr af kr. 100.

Køge Svømmeklub har fremsat påstand om frifindelse.

Køge Svømmeklub har overfor GoCharge A/S fremsat påstand om, at GoCh-arge A/S tilpligtes at friholde Køge Svømmeklub i hovedsagen helt for ethvert beløb, herunder, men ikke begrænset til renter, gebyrer og omkostninger af en-hver art, som Køge Svømmeklub under hovedsagen måtte blive tilpligtet at be-tale til sagsøger.

Endvidere nedlægges påstand nr. 2 om, at GoCharge A/S tilpligtes til Køge Svømmeklub, at betale 43.341,37 kr. inkl. renter fra sagens anlæg.

GoCharge A/S har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Forklaringer

Vidne 1 har forklaret, at hun siden 1. oktober 2018 sidder i admi-nistrationen hos Grenkeleasing ApS og er beskæftiget med leasingaftaler og alle henvendelser herom. F.eks. hvis der er tvist i en sag, så besvarer hun dem og hun sidder også med forsikringsdelen. Grenkeleasing er en finansiel virksom-hed der arbejder med finansieringsaftaler og i forbindelse med deres vurdering af de enkelte aftaler, da er det vigtigt for dem, hvorledes leasingtageren vurde-res og kreditvurderes og værdien af udstyret er sekundært.

Processen med godkendelse af en leasingaftale fungerer således, at når et sel-skab vil lease noget udstyr og leverandøren henvender sig til Grenkeleasing om

3

indgåelse af en finanseringsaftale om udstyret, så kreditvurderer de kunden og meddeler til leverandøren, om denne kan godkendes. De laver en kreditrapport på kunden og de tjekker også foreningers vedtægter.

Grenkeleasing har ikke en lejeaftale for forbrugere.

Ansøgningen oprettes digitalt. Der generes et forespørgselsnummer når der an-søges om en aftale. Det er alene kunden, der underskriver leasingaftalen, leve-randøren kan ikke skrive i aftalen og indgår ikke aftaler, de kan således ikke be-stemme prisen på leasingydelserne.

Når de får dokumenterne ind fra kunden, så tjekker de underskriften, levering-dato og så sætter de sagen i gang. På ekstraktens side 90 ses en faktura, som er blevet betalt af Grenkeleasing til leverandøren, hvilket sker, når de får godken-delsen fra leverandøren. Der oprettes et nyt nummer, når aftalen er indgået.

Hun har ikke godkendt aftalen med Køge svømmeklub (KSK). I selve aftalen med klubben, er der ikke nogen vilkår om reklamefinansiering. Hvis der havde været, ville det fremgå af rubrik 4 i aftalen, hvor særlige aftalevilkår skal udfyl-des.

De skal have besked om særlige vilkår forud for deres leasingsaftale. De vil ikke involveres i aftaler mellem kunden og leverandøren.

De fik ingen reaktion fra Køge svømmeklub på, at der var en særlig aftale som også var gældende for leasingaftalen. Som nævnt, er der ikke vilkår om rekla-mefinansiering indeholdt i deres aftale. Den er standardmæssig og de fik beta-ling som aftalt, lige frem til at de sendte første rykker. Der blev henvist til ek-straktens side 92. Kontrakten blev imidlertid ikke hævet af leasingtager. Ved dennes henvendelse via kundeportalen i december 2019, da fik de ikke nogen indsigelse til selve aftalegrundlaget med Grenkeleasing. Der henvistes til ek-straktens s.130. De fik først oplyst om indsigelser i forbindelse med retssagen.

De ville ikke have accepteret aftalte vilkår om, at betalingen til dem afhænger

af en anden aftale eller af en indtjening, fordi de har jo købt udstyret som skal tilbagebetales.

I 2018 havde Grenkeleasing ikke kendskab til, at leverandøren GoCharges rek-lamefinansiering og de så ikke brochuren eller tilbuddet fra GoCharge. Der henvistes til ekstraktens s. 114 og 118.

Grenkeleasing er ikke blevet orienteret om den korrespondance der har været mellem GoCharge og KSK. Der henvistes til ekstraktens s. 122. De er heller ikke orienteret om meddelelsen på side 124 til Vidne 2 om, at man ville standse

4

betalingerne. Den 20. december 2019 modtog de en meddelelse om, at man havde indsigelser overfor leverandøren, men ikke at man havde indsigelser overfor Grenkeleasing. De blev heller ikke orienteret om henvendelsen fra ad-vokaten, hvilken fremgår af s. 131.

Selskaberne I-Charge og GoCharge er to forskellige. Samarbejdet med GoCh-

arge ophørte i 2018, man var uenig om de kommercielle vilkår.De har ikke

mange sager med GoCharge, kun denne ene. Det er ikke muligt for Grenkelea-sing at se, hvilken kunde som har skrevet på Trust-pilot.

Hun kan bekræfte, at Grenkeleasing har en aftale med Ribe Fritidscenter der er startet 1.10.2018. Der betales fortsat på aftalen, dog under protest, og kunden har oplyst at det skyldes manglende markedsføringsbidrag, og at sagen afven-ter retssag.

Bredstrup Hallen er også kunde hos dem og har opsagt aftalen 16.3.2022. Man betaler dog fortsat, under protest og har henvist til at en aftale om markedsfø-ringsbidrag er misligholdt og at man vil gå til domstolene.

Forespurgt til, om hun ville godkende aftalen med Køge Svømmeklub, hvor le-verancegodkendelsen fremgår af side 83, men hvor der mangler både oplysnin-ger om leverandør og serienummer, oplyser vidnet, at hun ikke har godkendt aftalen, men den er blevet godkendt uden disse oplysninger.

Samarbejdet med GoCharge er ophørt, men hun ved ikke hvorfor. Grenkelea-sing har leverandøraftaler, der indeholder de betingelser og krav som der stilles til leverandører, men hun kender ikke detaljerne og kan ikke udtale sig om dette. Hun ved ikke, om der er nogle begrænsninger i, hvem som kan blive for-handlere. De forholder sig til værdien af leasinggenstandene da de har listepri-ser fra leverandørerne, som de kigger på og som de godkender på grundlag af. Det er en del af forhandleraftalen.

Den aftale som er indgået med Køge Svømmeklub, ekstraktens s. 82 er den samme skabelon som de bruger i dag. Forespurgt til, hvorfor man blander be-greberne lejeaftale/leasingaftale sammen, oplyser vidnet, at det ikke giver ud-fordringer i det daglige.

Vidne 3 har forklaret, at han arbejder som supervisor hos DSV i

Hedehusene. Han har en uddannelse i historie og samfundsfag. Han var tidli-gere næstformand for Køge Svømmeklub (KSK) og han har været frivillig i klubben i en årrække, fra 2011 som bestyrelsesmedlem. Arbejdet var ulønnet. Han har haft en række poster. Som næstformand handlede det om at skabe nogle rammer for medlemmerne. Han stoppede i bestyrelsen i 2021. Han har været formand i KSK og fratrådte denne stilling i 2018.

5

Selskabet KSK Facility ApS er et anpartsselskab som svømmeklubben har opret-tet med det formål at drive Køge svømmeklub. I 2011 fik man mulighed for at overtage svømmehallen og man stiftede selskabet, hvor Køge svømmeklub var den absolut primære kunde.

Lejeaftalen om mobil ladestandere kom på tale, da klubchefen havde deltaget på en idrætskonference og der havde set nogle ladestandere, hvilke han mente, at KSK kunne bruge.

Det var klubchefen der stod for dialogen med GoCharge. Selv kom han ind i sa-gen ca. en måned efter. Han bad GoCharge om at komme med noget materiale. De så begge en mulighed for, at medlemmernes telefoner kunne blive låst inde samtidigt med de blev opladet. De havde en korrespondance med GoCharge og blev enige om at de skulle leje to standere, en til svømmehallen og en til klubhuset. Forslaget blev præsenteret for bestyrelsen og de valgte en model med markedsbidrag fordi de ikke selv ville opsøge reklamer. Brochuren på ek-straktens s. 114 – 115 har han set før.

Det var vigtigt for dem, at økonomien i det ikke måtte komme klubben til last. De fik to muligheder, den ene, var hvor de fik et markedsføringsbidrag som modsvarerede lejeudgifterne. De kunne sælge reklamepladsen som der var mu-lighed for i toppen af ladestanderen. Klubben havde i forvejen et godt sponsor-grundlag. Med det som GoCharge ville betale så ville det blive neutralt for dem. Go- Charge ville komme med reklamer til begge standere og de skulle betale 1.250 kr. pr. md., og de ville få omkring 29.000 kr., så udgiften var neutral.

Forespurgt til vilkårene for aftalen, og ekstraktens side 114 og aftalen om, at de ville få markedsbidraget udbetalt ”up front” i det første år, så forklarede vidnet, at det var hans opfattelse, at de indgik en 5-årig aftale og i forhold til markeds-føringsaftalen, så var det hans opfattelse, at de ville vælge denne løsning hvert år. I midten af oktober skrev han til GoCharge for at få en præcisering af afta-len. Det var angivet, at de pr. 1. juni skulle afgøre, om det skulle være den ene eller anden type aftale som skulle gælde og da med ikrafttræden pr. 1.septem-ber. Der henvistes til ekstraktens s. 122.

Forud for aftalens indgåelse var han ikke klar over, at han indgik en leasingaf-tale. Det blev ikke nævnt på noget tidspunkt i dialogen at det var en leasingaf-tale som de indgik. De indgik aftalen som en lejeaftale.

Foreholdt ekstraktens s. 82 oplyste, vidnet, at han troede det var en lejeaftale. Det er korrekt, at der står Grenke op til højre, men han havde da ikke hørt noget om dette.

6

Vidne 2 og yderligere en person fra GoCharge kom til klubhuset, og han blev bedt om at underskrive aftalen, som han fik præsenteret på en IPad. En af de andre scrollede ned, og anviste ham, hvor han skulle skrive under på. Han bad dem ikke om at stoppe, så han kunne læse aftalens indhold. De havde haft en god og åben dialog om aftalen. Han har ikke anført kontonummer og Nor-dea. Han kan vedstå sin underskrift og dateringen herfor. Han har ikke angivet datoen for levering. Da han skrev under, hvad de ikke fået nogen leverance endnu.

Foreholdt sin e-mail af 8. oktober, hvor han skriver ordet leasing for første gang oplyste vidnet, at han mener, at da har fået en opkrævning fra Grenkeleasing og ikke som forventet fra GoCharge. Det var fortsat hans forventning at markeds-bidraget skulle betales.

Han havde ikke fået det indtryk, at der ikke kunne tilbydes nogen reklamer fra GoCharge. De reklamer som var på standerne, var reklame for GoCharge og for badminton.

Han mente, at klubbens aftale var indgået med GoCharge og konstruktionen med leasing var han ikke klar over, da han skrev under. Han troede, at det var GoCharge, der havde en leasingaftale med Grenkeleasing. Han blev ikke gjort opmærksom på det og det var ikke en del af scenariet da de fik aftalen præsen-teret.

Udgangspunktet var, at det skulle være udgiftsneutralt. Det er korrekt, at det ikke fremgår af aftalen på ekstraktens s. 82, men det var en del af deres dialog om de valgmuligheder som de blev præsenterede for. De havde interesse i en ladestation til en overkommelig pris. KSK havde i 2018 en årlig omsætning på 3 mio. kr. Det er korrekt, at de have en mindre web-shop, men indtægterne kom primært fra sponsorbidrag og medlemmernes betaling for medlemskab. Der var fastsat personale med 1,3 stilling, beskæftiget med administrative opgaver.

Han modtog ikke velkomstbrevet fra Grenkeleasing, det gjorde forretningsføre-ren. Der var nok ikke kommunikation mellem kontoret og ham. Han gjorde ikke noget overfor Grenkeleasing, fordi han havde dialogen med GoCharge og han mente at aftalen alene var med dem. De reagerede heller ikke overfor Gren-keleasing i forbindelse med modtagelsen af fakturaen på ekstraktens s. 100, da de mente, at dialogen og aftalen var med GoCharge.

Som aftalt med GoCharge, udfærdigede de en faktura (ekstraktens s. 104) for det 1. år. De har ikke udstedt faktura for de efterfølgende år fordi i løbet af 2018/9 viste det sig, at de havde forskellige opfattelser af, hvordan aftalen skulle forløbe. Det endte med, at de stoppede betalingerne. Han havde skitseret aftale-vilkårene overfor GoCharge, men den 1. juni 2019 fik de ikke nogen henven-

7

delse fra GoCharge. De ventede i 5 måneder med at kontakte Grenkeleasing omkring sagen, men han tænker, at der har været kommunikation om sagen, men han kan dog ikke huske det, da det er så lang tid siden.

De fortsatte med at betale leasingydelserne, fordi i deres optik kørte aftalen frem til 1 september 2019, pr. hvilken dato de jo havde fået bidrag til. Da de gik i gang med år 2, stoppede de betalingerne, da de jo manglede tilskuddet for 2020.

De fortsatte dog med at betale frem til juni 2020, men det var fordi de havde problemer med at få stoppet betalingerne. De brugte noget tid på dette og rin-gede til banken som oplyste, at man ikke kunne stoppe betalingerne. De rettede også henvendelse til GoCharge, men han husker det ikke præcist hvornår og hvordan. De fik stoppet betalingen i juni 2020 og havde da brugt ca. 6 måneder på det.

De havde en dialog med GoCharge og vidnet mener, foreholdt ekstraktens s. 133, at der var forligsforhandlinger, men han var ikke involveret i disse.

Vidne 2 har forklaret, at han er accourt manager hos GoCharge, hvor han er ansvarlig for aftalerne med kunderne.

Interesseorganisationen Connect sport har klubberne som medlemmer og Go-Charge fik herfra udleveret en liste over medlemmerne. De deltog på en messe i Vejen, hvor der var en masse medlemmer og klubformanden Vidne 4 kom hen til deres stand og sagde, at de var i færd med at købe nogle informationsskærme og han ville spørge, om de kunne bruges til det. Det kan de godt. Vidne 4 syntes, det var smart med de mange rum til at låse telefonerne ind, samtidigt med at de blev opladt.

Ca. 1 – 2 måneder senere, havde de en løbende dialog. Han blev kontaktet af Vidne 4, mens han var på ferie og Vidne 4 havde brug for et tilbud. Han skrev til Vidne 4, at han kunne kigge forbi når han kom hjem, men Vidne 4 havde brug for et tilbud lige nu. Der blev fremsendt et tilbud, hvilket fremgår på ekstraktens s. 118. Vidne 4 havde fået udleveret deres flyers. De lavede et møde til en måned senere, hvor de gennemgik tilbuddet. Der gik lang tid før KSK traf en beslutning. Der er flere forskellige modeller for aftaler, og disse blev de præsenteret for. Standerne kan købes kontant, men det vælger man typisk ikke. De præsenterede to standard-modeller, en på 60 måneder. Mange har sponsorer i forvejen, men det kunne tage et stykke tid og derfor tilbød de det som en mulighed for at de kunne få re-klamer det første år. Nogle ville ikke have deres sponsorer til at reklamere. De gennemgik aftalen. Det står i deres velkomstbrev, hvor kunden kan se oplys-ningerne på deres sag. Når kunden har sagt ja tak til et tilbud, skal de kredit-godkendes hos Grenkeleasing. Derfor skal de have et cvr-nummer og de skal

8

oplyse Grenkeleasing om, hvilke vilkår og maskiner som de er blevet enige om. Kunden skal logge ind til Grenkeleasing og skal godkendes.

De kan ikke få en leverancegodkendelse uden at der er sket levering. Han havde skrevet til transportvirksomheden og skrev den 19. september for at give dem 5 dage mere. Han havde dialogen med klubchefen og efter levering spurgte de, hvem skal skrive under på leverancegodkendelsen. Det skulle oply-ses til Grenkeleasing. De har tilbuddet ved siden af, sammenlignes med udsty-ret og pris.

Når kunden er godkendt modtager de et velkomstbrev med login-kode hos Grenkeleasing, og der skal de gå ind.

Når de indgår aftalen med kunden, oplyser de, at Grenkeleasing er part i sagen. De oplyser således, at de ikke selv finansierer det, men at de skal have pengene up front.

Den e-mail som Vidne 3 har skrevet til ham og som fremgår af ekstraktens s. 122, den er skrev uopfordret og angiver, det som Vidne 3 ønskede, at aftalen skulle indeholde. Han ringede til ham og sagde, at det kunne han ikke levere og han kunne derfor ikke sende en bekræftelse på hans vilkår.

De havde telefoniske drøftelser om, at Vidne 3 ikke ville bruge tid på at skaffe egne sponsorer. De gav mange råd til dem om muligheder for reklamer, men de drøftede ikke en promovering i hele leasingperioden. De har videresendt hen-vendelser fra sponsorer til kunden. Deres egen reklame som nævnes, er ikke en reklame, men en oplysning om funktionaliteten i ladestationen. De kan ikke til-byde promovering i 5 år og har ikke aftalt dette med Køge svømmeklub.

Samarbejdet mellem Grenkeleasing og GoCharge er løbet ud i sandet. Det skyl-des, at der kom Covid, hvor der ikke var aktiviteter. Der kom ingen nye ordre.

Et andet selskab, der også sælger lade standere, selskabet Il-Charge, har været så meget i søgelyset at det har gjort, at man ikke kan sælge lade stationer mere. GoCharge har forretningsmetoder som er anderledes end Il-Charges. GoCharge gør noget ud af at fortælle, at det ikke er omkostningsneutralt. De har derfor meget få kontrakter i forhold til Il-Charge. Markedet blev ødelagt af disse to faktorer, Il-Carge og Covid. Det findes ikke længere. De lavede ca. 60 aftaler over 18 måneder.

Det er korrekt, at der på skærmene blev vist annoncer fra nogle samarbejdspart-nere, der havde givet dem lov til at vise annoncerne. De tjente ikke penge på det. De skulle garantere for antal visninger og funktionalitet med Wifi på de

9

steder, hvor lade stationen var opsagt, og det fungerede ikke for dem. De havde således ingen faste virksomheder som de reklamerede for.

Prissætningen af maskinerne var afhængig af service m.v., men en lade stander kostede i listepris 69.000 kr. De købte selv maskinerne som en standardvare i Shanghai. De gav 14.- 16.000 kr. pr. lade stander og dertil kom 3.000 kr. i trans-port og udgifter til opsætning og licens. Det færdige produkt for dem kostede 23.-25.000 kr.

Kunderne kunne selv vælge, om de ville købe lade standeren eller om de ville have en lejeaftale. De lavede også 3-årige aftaler uden markedsføringsbidrag. Der var mange kunder, der ikke ville have reklamer på.

Årsagen til, at han præsenterer kunden for aftalen på en iPad er, at det da er muligt at forstørre teksten. Man taler vilkårene igennem og fortæller om tilbud-det. Det har han altid med. Han fortæller også, at der er tale om en aftale med et leasingselskab og at de skal godkendes. Han har ikke udfyldt nogle punkter i aftalen, men han kan bekræfte, at han har angivet datoen øverst i leverancegod-kendelsen. Han har ikke bemærket, at produkt og serienummer ikke er angivet. Dette fremgår normalt af fakturaen. Maskinerne var leveret, da de var derude for at få en underskrift.

Han har ikke sagt, at aftalen er omkostningsneutralt i 5 år. De har ikke præsen-teret et eksemplar af aftalen, hvor Grenkeleasing har skrevet under først. Det vil slet ikke kunne lade sig gøre. Han har ikke deltaget i nogen forligsforhandlin-ger.

Vidne 4 har forklaret, at han er klubchef i Køge svømmeklub, siden 2013. Han er uddannet som elitesvømmetræner og som SSP-konsulent.

Da han deltog i en konference i april 2018 i Vejen, for kommuner og idrætsfore-ninger, var der flere lade stationer sat op og han kom til at tale med en repræ-sentant for selskabet GoCharge, der havde en stand på stedet. Han fik en bro-chure med hjem. De søgte egentlig efter en informationsskærm til klubben.

Ud fra de oplysninger som de modtog, herunder tilbud fra Go-Carge, havde de i klubben talt om, at det var smart, at det var en nulsums løsning, hvis GoCh-arge fik reklamerettighederne på lade standerne. Medlemmerne kunne få låst deres mobiler inde og samtidigt kunne de lades op. Standerne kunne stå i klubhuset og i svømmehallen. Det blev ikke nævnt, at de godt kunne få nogle udgifter. Go-Carge skulle afsøge markedet i det første år og han talte med Vidne 2 om, at de ikke selv ønskede at kontakte deres egne sponsorer. Vidne 2 op-lyste, at de ikke ville opsøge kunder i Køge, for det kunne gøre, at de tog deres sponsorer.

10

Det er korrekt, at der ikke står noget om en nulsums løsning i det materiale som de fik, men de havde talt om det og om muligheden for kun at skulle betale en meget lille udgift. De ville få en kick-back fra GoCharge for reklamerne. Det blev oplyst af Vidne 2. Selv var han interesseret i at kunne sælge reklameplads.

Han opfattede det således, at efter det første år, hvis aftalen ikke kunne forlæn-ges, så skulle den opsiges. Dette ved han ikke, om han har fået på tryk.

Efter at aftalen var underskrevet havde han kontakt til Vidne 2, hvor han spurgte hvorfor der ikke kom reklamer på, hvilket kan have været i forbindelse med service af en af standerne der gik i stykker. Det var GoCharges egen rek-lame der kørte på lade standerne. Og der kom en reklame for Dansk Badmin-tonforbund.

Køge Svømmeklub tog ikke betalt for brugen af lade stander hos medlem-merne.

Han er også underskriftsberettiget for Køge Svømmeklub, men de aftaler fra sag til sag, hvem som skriver under. Da aftalen blev underskrevet af Vidne 3, deltog han også. Det var en mandag og de var i klubhuset. Der kom to repræ-sentanter fra GoCharge, de kom for sent og de havde travlt. De stod ude i deres Cafe og de havde en iPad med, som Vidne 3 skulle skrive under på. Det tog ikke lang tid, 5 minutter, de talte noget om konceptet og mulighederne. Vilkårene blev ikke gennemgået og det blev ikke nævnt, at der var tale om en leasingaf-tale, der blev alene nævnt en lejeaftale. Hvis han havde hørt ordet leasing, så havde han været betænkelig set i forhold til, hvad der tidligere er kommet frem i forhold til leasing af kopimaskiner. Han var med meget lidt på sidelinjen i det efterfølgende forløb.

Først da sagen begyndte at rulle gik det op for ham, at der forelå en leasingaf-tale. Han har ikke set noget velkomstbrev.

De blev opkrævet og betalte leasingafgiften. Som han husker det, var det en af-tale gennem Nets som blev oprettet, men han ved ikke, hvem som oprettede denne. Aftalen var svær at komme ud af igen, da både Vidne 3 og kontordamen forsøgte igennem lang tid. Det lykkedes til sidst.

Leasingaftalen bliver ophævet og ham bekendt har de ikke afleveret udstyret. Han ved ikke, hvorfor. Lade standerne står opmagasineret i svømmehallen. De har en skærm til information i svømmehallen.

Det var meningen, at det skulle være omkostningsneutralt for klubben, men han ved ikke, hvorfor de ikke fik det på skrift. Da han gav opgaven videre til bestyrelsen, så overtog Vidne 3 opgaven. Han har set tilbuddet.

11

Han har ikke kendskab til drøftelser omkring forlig.

Vidne 5 har forklaret, at han er centerleder i Ribe Fritidscenter. De drifter centeret og står for blandt andet indkøb, afskedigelser m.v., m.v.

De har i 2018 indgået en aftale om tre lade stationer. Aftalen blev indgået med Vidne 2, GoCharge. Det er vidnet, der har skrevet under på aftalen.

Som han forstod det, var forudsætningen for aftalen at de fik et beløb svarende til deres udgifter på 3 x 15.000 kr., hvilket blev betalt som markedsføringsbi-drag. Han har en mailkorrespondance, der bekræfter dette. Det var en 5-årig af-tale. Han forstod det, som at de ville få 45.000 kr. i de efterfølgende år. De fik beløbet, men kun i det første år. De skulle sende en regning og det gjorde de også i år 2. Den blev aldrig betalt. De rykkede nogle gange og det gik op for dem, at de ikke ville få pengene og de måtte tage det som tab. De blev ved be-tale til leasingselskabet, under protest.

Da aftalen blev indgået, var de ikke klar over, at det var en leasingaftale som de indgik. Han husker ikke, hvordan aftaleindgåelsen foregik. Vidne 2 var på besøg flere gange. Det var en 5-årig aftale og han har ledt efter, hvor der står noget om restværdi m.v. Han ved ikke, om han kan købe maskinen fri til sidst eller om den bliver hentet.

Hvis de havde vidst, hvor dyrt det ville blive, havde de aldrig indgået aftalt. Den har kostet dem 180.000 kr. + moms. Han mener fortsat, at de indgik en af-tale om et årligt markedsføringsbidrag i 5 år. Han opfattede det som en garanti for et årligt markedsføringsbidrag i 5 år.

Han har været i kontakt med Grenkeleasing, fordi der var noget med forsik-ringsdelen. Da de er selvforsikret, så fik de noget rabat Han troede da, at lejeaf-talen var videreoverdraget til Grenkeleasing.

Han har mailkorrespondance med GoCharge omkring reklamer. Da GoCharge ikke betalte, rykkede de og bagefter satte de en advokat på sagen. De har taget det som tab og ikke gjort yderligere.

De reklamer som var på, dansk badminton – da de indgik aftalen, talte de med Vidne 2 om deres lokale – de skulle han ikke gå til, fordi de havde aftale i for-vejen.

Han blev klar over, at det var en leasingaftale, da der kom omtale i pressen og via deres netværk. Han modtog regninger fra Grenkeleasing og ikke GoCharge, men han troede, at de havde solgt fordringen til Grenkeleasing. Han under-

12

søgte det ikke da han fortsat forventede at få bidraget. De har opsagt aftalen med Grenkeleasing. De føler sig bondefanget på måden det er sket på.

Vidne 6 har forklaret, at han er halinspektør i Bredstrup, hvor han forestår mange funktioner, herunder drift af cafeteria, rengøring m.v.

Han har indgået en aftale om en lade station. Han fik besøg af en person, det kan have været Vidne 2, fra firmaet GoCharge, og de talte sammen om en lade-station. Det var et godt produkt og det var ganske gratis sagde pågældende til vidnet, ”det kommer ikke til at koste jer noget” . Personen nævnte flere store fir-maer som sponserede standerne gennem reklamer, bl.a. Lego, Carlsberg, Shell m.v. Der har dog kun været firmaet selv som reklame og så de reklamer som vidnet selv har skaffet.

Personen forklaret, at de finansierede lade standeren og at denne blev stillet til rådighed. Han syntes, at det var genialt og at hans kunder kunne få brug af det. Han lavede en aftale på to standere.

Da personen var der, lagde vidnet vægt på, at det ikke måtte koste hallen noget. De er en lille hal og har 250.000 kr. til vedligeholdelse om året. Han ville aldrig sige ja, hvis det skulle koste noget. Han skulle også have en godkendelse fra be-styrelsen, hvis det ville koste noget.

Han fik ikke aftalen på skrift. Da de kom dertil at der skulle skrives under, så skulle det ske på en iPad og den aftale han kunne se, lignede et stykke papir der var kopieret mange gange.

Personen bad om et kontonummer, og vidnet spurgte, hvad han skulle bruge det til. Det blev forklaret, at det var fordi de skulle leje maskinerne et sted og fakturere dem og så skulle de fakturere GoCharge med det samme beløb som kom i opkrævning fra Grenke. Han forklarede ikke, at det var en leasingkon-struktion og han fik ikke oplyst, at det var et leasingselskab. Han fik oplyst, at han skulle skrive under på, at Grenke kunne fakturere dem og de så fik pen-gene igen. Han tænkte ikke på, om det var en lejeaftale eller en leasingaftale. Han troede på personen og det som han sagde også var det, som stod på papi-ret. Han fik aldrig et tilbud fra GoCharge, men modtog en kopi af den aftale som han havde underskrevet.

Da de skulle til at betale kunne han se, at den var galt. De fik penge fra GoCh-arge første år og siden hen ikke. Der var ingen kommunikation. De sendte reg-ningen til GoCharge også år 2, men der kom ingen penge og han forsøgte at kontakte dem. Han forsøgte flere gange og fik oplyst at han ville blive kontaktet af Vidne 2, men det skete aldrig. Bestyrelsesformanden sagde, at der ikke var no-get at gøre. De fandt ud af, at de ikke var den eneste. Bestyrelsesformanden har

13

ringet til Grenkeleasing og spurgt, om man kan komme ud af aftalen, men det vil de ikke hjælpe dem med. Han er ikke involveret i aftalen med Køge svøm-meklub.

Ved de efterfølgende telefonsamtaler blev han oplyst, at det kun var det første år at det var omkostningsfrit, og da gik det op fra ham, at han havde dummet sig. Han har ikke set GoCharges markedsføringsmateriale før aftalen blev ind-gået.

De har en aktivitetskonto, hvor de får 40.000 for reklamer og de er øremærket til brugerne til indkøb af springmåtter m.v., som de så kan stille til rådighed for de mindre foreninger. Det har de ikke kunnet siden 2018. De betaler fortsat, under protest, og fordi de ellers vil blive stævnet. Folk i idrætshallen arbejder alle som frivillige. Sagen er gået videre til halinspektørforeningen, fordi flere haller var blevet snydt.

De har selv indgået aftaler om reklamer med 3 – 4 stykker, der betaler 1.000 kr. om året + moms og disse aftaler gælder fortsat.

Parternes synspunkter

Grenkeleasing ApS har i sit påstandsdokument anført:

SAMMENFATTENDE SAGSFREMSTILLING OG ANBRINGENDER

Nærværende sag omhandler sagsøgers tilgodehavende forbundet med sagsøg-tes misligholdelse af misligholdelse af leasingaftale nr. 131-5942 (forespørgsel-nr. 131-14699), ifølge hvilken sagsøgte af sagsøger leasede 2 Eagle ladestationer. Leasingaftalen blev indgået den 17. september 2018, hvor udstyret også blev be-kræftet modtaget hos sagsøgte, jf. bilag 1 og 2.

Det fremgår af leasingaftalens generelle betingelser pkt. 13, jf. bilag 8, at mang-lende betaling af de pligtmæssige leasingydelser udgør væsentlig mislighol-delse, hvorfor det gøres gældende, at sagsøger med rette har ophævet leasingaf-talen, og opgjort sit krav i overensstemmelse med leasingaftalens generelle be-tingelser pkt. 14, jf. bilag 8, svarende til det påstævnte beløb:

Kvartalsvis leasingydelse (01.07.2020 - 30.09.2020)kr. 9.375,00

Kvartalsvis leasingydelse (01.10.2020 - 31.12.2020kr. 9.375,00

Nutidsværdi af fremtidige leasingydelserkr. 81.616,65

Udstyrets restværdikr. 16.711,23

I altkr. 117.677,11 

Det gøres gældende, at sagsøgte i henhold til den indgåede leasingaftale er plig-tig til at betale det påstævnte beløb, hvilken opgørelse beløbsmæssigt er ube-stridt.

14

--o0o—

Det gøres endvidere gældende, at den indgåede aftale er klar og utvetydig, gyl-digt indgået af to erhvervsdrivende parter og dermed bindende for sagsøgte.

Den mellem parterne indgåede aftale, jf. bilag 1, er en finansiel leasingaftale med en grundperiode på 60 måneder, en ydelse pr. måned, og en fraskrivelse af ansvar, hvorefter samtlige risici vedrørende det leasede påhviler leasingtager. En finansiel leasingaftale er kendetegnet ved at være en uopsigelig lejeaftale, hvor der stilles brugsretten til et udstyr til rådighed. Udlejers (sagsøgers) inve-stering i udstyret er alene sket for at opfylde den konkrete aftale. Sagsøger er dermed berettiget til at kunne tilbagebetaling af den investerede kapital, jf. til-lige princippet om fuldstændig amortisering. Det er efter praksis og juridisk te-ori irrelevant om betegnelsen lejeaftale eller leasingaftale anvendes.

Det gøres gældende, at den klare, utvetydige aftalte, og gældende vilkår, der er bekræftet udleveret og læst, og som er sædvanlige for finansielle leasingaftaler, ikke kan tilsidesættes uanset, hvilke af de sagsøgte påberåbte hjemler.

Det bestrides, at sagsøgte skulle være at betragte som forbruger, og at der i øv-rigt skulle være tale om en forbrugeraftale. Der henvises til det forhold, at Køge Svømmeklub driver erhverv, herunder ved salg på hjemmeside, hvor der tillige er salgs- og leveringsbetingelser, og er ejer af et datterselskab.

Under alle omstændigheder må indsigelser gående på en forbrugeraftale anses for fortabte grundet manglende reklamation herom, idet sådanne ikke ses at være fremsat før svarskriftets afgivelse, og da sådanne anses for at være en svag ugyldighedsindsigelse, og kan for tabes ved manglende reklamation, som efter praksis maksimalt indtræder mellem 3-9 måneder. Indsigelsen omkring forbru-gerforhold fremkommer først i svarskrift af den 4. februar 2021, idet det ikke tidligere har været muligt at få specificeret indsigelsen, jf. bilag A.

Som det direkte og udtrykkeligt fremgår af leasingaftalen, jf. bilag 1, er denne kun indgået mellem sagsøgte og sagsøger. Leverandøren, Gocharge, er en tred-jemand, og har alene stået for levering af det leasede udstyr til sagsøgte, og er følgelig ikke part i leasingaftalen, hvorfor samtlige indsigelser med relation til leverandøren bestrides at kunne fremsættes overfor sagsøger, og de i dette rets-forhold synes at være sagen uvedkommende.

Det kan konstateres ud fra svarskriftet, at sagsøgte er af den opfattelse, at leve-randøren har indgået en aftale med sagsøgte/afgivet en række løfter overfor sagsøgte om mulig annoncering og reklameindtægt. Det bestrides, at sagsøger skulle være bundet af en eventuel aftale eller løfte, afgivet af en tredjemand,

15

hvilke sagsøger ikke har været bekendt med eller været part i, jf. læren om tred-jemandsaftaler. En sådan aftale ses ej heller dokumenteret, og det modsatte ses dokumenteret i adcitationssagen, jf. bilag ADC. B.

Sagsøgte har endvidere forsømt sin reklamationspligt, såfremt denne er af op-fattelsen, at der er inkongruens i forhold til, hvad der var aftalt, eller at der eksi-sterer yderligere aftalegrundlag end det, sagsøger har meddelt at have kend-skab til ved velkomstbrevet, jf. bilag 3, der er fremsendt den 18. september 2018. Indsigelsen fremsættes først i svarskrift af den 4. februar 2021, og dermed først over 3 år efter, at aftalen er indgået. Indsigelsen er dermed forældet.

Det kan lægges til grund, at aftalen mellem sagsøger og sagsøgte, jf. bilag 1, ikke indeholder nogen sådan aftale om reklameindtægter. Aftalegrundlaget mellem nærværende sags parter består alene af leasingaftalen samt de generelle betingelser, jf. også leasingaftalens forside, hvoraf følgende fremgår:

”Aftalegrundlaget består af nærværende aftale samt de generelle betingelser. LG er ikke bundet af andre aftaler, som LT måtte have indgået med forhandler/leverandør eller tredjemand.”

Sådanne løfter fremgår da heller ikke af leverancegodkendelsen, jf. bilag 2, eller af det til sagsøgte fremsendte velkomstbrev, jf. bilag 3.

sagsøger har ikke haft kendskab til, at aftalen skulle være betinget af, at der samtidig er indgået en aftale omkring reklameindtægter. I denne sammenhæng skal det tillægges betydning, at (i) der ikke er givet meddelelse til sagsøger om, at leasingaftalens indgåelse skulle være betinget af en sådan aftale med leveran-døren, (ii) der er sket ubetinget godkendelse af modtagelse af det leasede ud-styr, (iii) der er sket løbende betaling uden reklamation og (iv) der ubestridt ikke er reklameret i forbindelse med udsendt velkomstbrev, jf. bilag 3.

Det bemærkes, at det inden for finansiel leasing er sædvanligt, at leasingaftaler bliver indgået ved leverandørens mellemkomst, og det gøres derfor gældende, at leasingaftalen, jf. bilag 1, er indgået på helt sædvanlig og branchekonform vis, og der ses ikke bevist det modsatte, idet det er sagsøgtes bevisbyrde.

Sagsøgte synes imidlertid at befinde sig i den vildfarelse, at leverandøren er part i den pågældende aftale, hvilket bestrides. Det fremgår klart og utvetydigt af aftalens forside og de generelle vilkår, jf. bilag 1, at denne er indgået mellem sagsøgte og sagsøger som erhvervsdrivende parter, og at leverandøren alene har leveret det leasede udstyr til sagsøgte. Leverandøren er derfor ikke part i af-talen.

16

Det er fastslået i retspraksis, at leasingtager – som enhver anden – forud for sin tiltrædelse af en aftale har pligt til at sætte sig ind i aftalen, herunder under-søge, hvem aftaleparterne er, og at leasingtageren bærer risikoen for sin vildfa-relse, jf. f.eks. U 2004.1741/2 H, Østre Landsrets dom af 5. januar 2004 (B-2779-02) og Sø- og Handelsrettens dom af 6. juli 2001 (H-0098-00).

Det bestrides, at sagsøgtes eventuelle og udokumenterede aftale med leveran-døren kan gøres gældende overfor sagsøger, da dette er en tredjemandsaftale, og sagsøger har fraskrevet sig ansvaret herfor, jf. såvel leasingaftalen, bilag 1, som leverancegodkendelse, bilag 2. Det gøres gældende, at sagsøgtes aftale med leverandøren af det leasede udstyr omkring reklameindtægter, er en inter par-tes aftale mellem disse parter, og er såvel sagsøger som sagsøgers krav uved-kommende. Sagsøger har aldrig været part i en sådan aftale, hvilken i øvrigt har været sagsøger ubekendt.

Det gøres gældende, at sagsøgtes tiltrædelse af leverancegodkendelsen, jf. bilag 2, indebærer endvidere, at sagsøgte har accepteret og bekræftet, at leverandøren ikke repræsenterer eller har ret til at indgå aftaler, der afviger fra ordlyden af ordrebekræftelsen, jf. ordlyden af leverancegodkendelsen.

Det gøres endvidere gældende, at sagsøgte ved underskrift på leverancegod-kendelsen har bekræftet, at der kan ske betaling til leverandøren, og at der ikke kan rejses krav mod sagsøger.

Dertil bemærkes, at sagsøgte da også har foretaget betaling af de månedlige lea-singydelser fra aftalens indgåelse til den 30. juni 2020, hvorved aftalen er blevet ratihaberet, og sagsøgte er forpligtet af aftalen.

Det bestrides, at der kan ske identifikation mellem sagsøger og leverandøren, jf. retspraksis, der ikke støtter et sådant synspunkt.

Det bestrides, at markedsføringsloven skulle være overtrådt, hvilket ikke er do-kumenteret, og tillige ikke er et forhold, der kan gøres gældende overfor sagsø-ger. Det skal hertil understreges, at Køge Svømmeklubs synspunkter i det hele forekommer at være forhold, der er rettet mod Gocharge.

Det bestrides, at der foreligger svig, som kan gøres gældende overfor sagsøger, jf. aftalelovens § 30, idet betingelserne herfor ikke er opfyldt, jf. aftalelovens § 30, stk. 2, idet sagsøger har ikke kendskab til, at der skulle være indgået en yderligere aftale, som aftalen i bilag 1, skulle være betinget af. Forholdet er end-videre ikke et forhold, som sagsøger har burde viden om.

Den i svarskriftet indeholdt juridiske gennemgang bestrides at være retvisende, og kan efter sagsøgers opfattelse anses for at være et utjenligt forsøg på at kon-

17

struere en argumentation, som fritager Køge Svømmeklub for de almindeligt gældende diligenspligter, som denne har i forbindelse med indgåelse af aftaler.

Det gøres gældende, at den pågældende leasingaftale er indgået på helt sæd-vanlig og branchemæssig konform vis.

Anbringendet om loyal forpligtelse i form af ” … sagsøger ikke sørget for at oplys-ningerne er blevet videregivet ”. Anbringendet må anses for at være en abonorma-litet. sagsøger kan ikke være ansvarlig for at sørge for at viderebringe oplysnin-ger, som sagsøger ikke har kendskab til.

Samtlige indsigelser gående på henholdsvis i) en forbrugeraftale, ii) markedsfø-ringsloven, iii) svig må anses for fortabte grundet passivitet og manglende rek-lamation, da disse alle må anses for at være svage ugyldighedsindsigelser.

Det bestrides, at aftalelovens § 36 finder anvendelse, da der ikke er tale om en urimelig aftale eller urimelige aftalevilkår, der er branchekonforme.

Endvidere bestrides det, at bilag 1 kan bortfalde ud fra forudsætningslæren, da bl.a. forudsætningen omkring indgåelsen af en sideløbende reklameaftale ikke kan anses for at være, hverken kendelig eller væsentlig, da dette ikke meddeles til sagsøger førend i august 2020 og dermed næsten 2 år efter, at aftalen er ind-gået. Indsigelsen er endvidere fortabt grundet den udviste passivitet og mang-lende reklamation.

Det gøres endvidere gældende, at de øvrige betingelser for anvendelse af forud-sætningslæren ikke er opfyldt.

Det bestrides, at aftalelovens § 33, Danske lov 5-1-2 og/eller aftalelovens § 38 c, 38 a, skulle være anvendelig, da betingelserne herfor ikke er opfyldt, og sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden herfor.

Det bestrides, at sagsøger ikke skulle have iagttaget sin tabsbegrænsningspligt, hvilket ikke er dokumenteret.

Det bestrides, at sagsøger ikke har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt, hvilket usagligt og ikke dokumenteret. Hertil henvises til de generelle betingelser pkt. 14.2, jf. bilag 1, bilag 3 og bilag 5, hvoraf direkte fremgår, at sagsøgers krav ikke reduceres med eventuelle beløb, som leasinggiver måtte opnå ved fornyet ud-lejning af udstyret for den resterende del af af-taleperioden eller, ved salg af ud-styret. Dette er prøvet i praksis, og Østre Landsret har senest ved dom af 5. maj 2021, BS-29545/2020-OLR, fundet, at sagsøgers vilkår er klart og utvetydigt, og der er ikke grundlag for at fastslå, at det aftaleretligt ikke er forpligtende.

18

Det bestrides endvidere, at der skulle være tale om et oprindeligt trepartsfor-hold, og den juridiske udlægning, som er anført af sagsøgte, er ikke korrekt. Le-verandøren er alene rettelig et bud, som viderebringer en leasingaftale med henblik på underskrift. Denne har ikke særskilt adgang til at kunne repræsen-tere sagsøger.

Ex tuto gøres det gældende, at sagsøgte for det tilfælde, at der måtte blive givet medhold i, at aftalen ikke er bindende, er erstatningsansvarlig for det tab, som sagsøger måtte lide, svarende til det påstævnte beløb. Dette grundet det for-hold, at sagsøgte har bekræftet levering af det leasede udstyr, og sagsøger har i tillid hertil udbetalt finansieringsbeløbet til leverandøren, jf. læren om legitima-tionsekstinktion.

I forhold til de generelle betingelser, der i øvrigt er branchekutyme, er der kvit-teret for, at sagsøgte har læst og forstået disse.

Renter, rykkergebyrer og inkassogebyr er ubestridt.

Køge Svømmeklub (BS-49712/2020-GLO) har i sit påstandsdokument anført:

ANBRINGENDER

Nærværende sag tager afsæt i en leasingaftale indgået mellem sagsøger og sagsøgte, hvori leverandørens (GoCharge) rolle findes retlig relevant, idet ind-gåelsen af en leasingaftale medfører, at der etableres aftaleretlige forpligtelser mellem tre parter, hvoraf leverandøren er den anden part.

I 2018 rettede sælger Vidne 2 fra GoCharge, som på daværende tidspunkt tillige var direktør for GoCharge, henvendelse til sagsøgte vedrørende tilbud om leje/leasing af ladestationer til mobiltelefoner.

Vidne 2 fremlagde et tilbud til Køge Svømmeklub den 18. april 2018, jf. bi-lag Adc. B.

Sagsøgte var interesseret i tilbuddet, idet svømmeforeningens medlemmer såle-des fik mulighed for at kunne oplade deres telefoner, mens de dyrkede idrætsaktiviteter. På denne baggrund indledte sagsøgte drøftelser med Vidne 2 vedrørende leasing af to lade-stationer og vilkårene herfor.

Sagsøgte havde ikke kendskab til Grenkeleasing på tidspunktet for forhandlin-gerne og vidste derfor ikke, at direktør/sælger Vidne 2 stod for forhandlin-gerne på vegne af og som repræsentant for både GoCharge og Grenkeleasing.

GoCharge erkender efter bilag Adc. B, at der i fem måneder frem til underskrift har været drøftelser mellem Vidne 2 fra GoCharge og Køge Svømmeklub

19

vedrørende promovering på ladestationerne med henblik på at gøre leasingaf-talen stort set udgiftsneutral.

At der har været drøftelser herom bekræftes af mailkorrespondance af den 25. april 2018 vedrørende indkaldelse til møde den 28. maj 2018. Mailkorrespon-dancen af den 25. april 2018 fremlægges som BILAG G.

Sagsøgte blev på intet tidspunkt forud for eller i forbindelse med aftalens ind-gåelse den 17. september 2018 gjort opmærksom på af Vidne 2, at den reelle aftalepart i forhold til aftalens genstand (leasing af to ladestationer) var et finan-sieringsselskab, og at den aftale, som de forhandlede, reelt blev indgået mellem sagsøgte og Grenkeleasing. Aftalen vedrørende leasing af de to ladestationer benævnes AFTALE(1).

Aftale(1) indebærer en udgift for sagsøgte på kr. 30.000,00 ekskl. moms pr. år, ekskl. forsikringer, for leasing af to ladestationer.

Sagsøgte var af den opfattelse, at de drøftelser, som foregik mellem sagsøgte og Vidne 2 fra GoCharge omhandlede vilkårene for leasing af de to ladestatio-ner herunder pris. Sagsøgte havde ved forhandlingerne meddelt, at svømme-klubben ikke var i stand til at betale prisen for leasing af to ladestationer, hvor-for det blev aftalt, at GoCharge skulle stå for promovering af ladestationerne, således aftalen samlet ville blive stort set udgiftsneutral for sagsøgte. Aftalen

vedrørende promovering af de to ladestationer benævnesAFTALE(2).

Aftale(2) indebærer en udgift for GoCharge på kr. 30.000,00 ekskl. moms pr. år, for promovering af de to ladestationer.

Det blev aftalt, at aftale(2) skulle løbe over flere år, hvor perioderne løber fast fra 1. september til 31. august. Den 1. juni, 3 måneder før en periodes udløb, skulle GoCharge tage stilling til, hvorvidt reklamen på ladestationerne skulle skiftes, og i den forbindelse tage kontakt til sagsøgte.

Vidne 2 fremlagde på intet tidspunkt forud for indgåelsen af aftale(1) lea-singaftalens standardbetingelser (bilag 8) til gennemgang. Vidne 2 informe-rede ej heller om, at såfremt aftale(2), der skulle sørge for, at aftalen samlet blev udgiftsneutral, blev misligholdt, ville det ikke medføre mulighed for ophævelse af aftale(1). Vidne 2 informerede heller ikke til sagsøgte, at aftalekonstruk-tionen reelt medførte, at sagsøgte indgik to aftaler med to forskellige parter.

Sagsøgte var således af den urigtige opfattelse, at der var tale om een aftale med GoCharge som medkontrahent, samt at aftale(1)’s betingelser herunder pris var blevet forhandlet i forbindelse med aftalens indgåelse ved indgåelse af aftale(2).

20

Den 17. september 2018 blev leasingaftale nr. 131-14699 – aftale(1) – indgået på baggrund af ovennævnte forhandlinger. Aftalen blev fremlagt af Vidne 2 på en iPad til sagsøgtes underskrift, og aftalen var allerede underskrevet (af Gren-keleasing). Ladestationerne var medbragt, og sagsøgte kunne således straks ef-ter aftalens underskrift underskrive leverancegodkendelse for ladestationerne, jf. bilag 2.

Det fremgår af aftale(1) øverst, at Køge Svømmeklub er leasingtager/lejer, og at GoCharge er forhandler/leverandør. Grenkeleasings rolle er ikke nærmere be-skrevet, andet end at »Grenke« fremgår som logo i øverste højre hjørne, og Grenkeleasing som medkontrahent i feltet til underskrift, samt nederst på brev-papiret, og at der med småt bliver nævnt, at der er en leasingiver. Grenkelea-sing har i mailkorrespondance med undertegnede fra efteråret 2020, som frem-lægges i BILAG A, tilkendegivet at have ejendomsretten til de to ladestationer (bilag A, side 3).

I afsnittet »Anvendelse/LT’s Erklæring« nederst på aftalens forside fremgår, at leasingtager erklærer at være indforstået med de vilkår, som er angivet på af-tale(1)’s forside samt de standardbetingelser, »som denne har gennemgået forud for dennes underskrift på aftalen«.

Nedennævnte vilkår/betingelser er fremhævet, idet de betoner styrkeforholdet mellem Grenkeleasing og sagsøgte, hvor aftalens vilkår er ensidigt fastsat af Grenkeleasing.

Vilkårene står med småt på aftalens forside og indeholder blandt andet et ud-snit af aftalens standardbetingelser som findes i fuldt omfang i bilag 8. Af afta-lens forside fremgår således, at aftaleperioden er 60 måneder, samt at der heru-dover er indsat en automatisk forlængelsesperiode i aftalen, som skal opsiges med tre måneders varsel. Endvidere fremgår det i et afsnit, at aftalegrundlaget består af aftalens forside og de generelle betingelser, samt at Grenkeleasing ikke er bundet af andre aftaler, som leasingtager måtte have indgået med forhand-ler/leverandør eller tredjemand. Det fremgår nederst, at der er en fortrydelses-periode for leasingtager på fire uger efter underskrift. Af standardbetingelserne (bilag 8) punkt 1.3 og 14.1 fremgår, at aftalen er uopsigelig i aftaleperioden, og at enhver ophævelse, herunder jf. pkt. 13, heraf vil medføre betaling af det fulde beløb til Grenkeleasing.

Hverken aftalens vilkår eller standardbetingelser blev fremlagt/præsenteret af Vidne 2 til sagsøgtes gennemgang forud for eller i forbindelse med indgåel-sen af aftale(1) trods det på aftalens forside med småt er angivet, at sagsøgte er-klærer at være indforstået med disse vilkår og betingelser, og at vilkårene blandt andet indebærer, at aftale(1) og aftale(2) ikke har indbyrdes retlig rele-vans.

21

Det var først efter aftalens indgåelse, at sagsøgte selv konstaterede, at aftalen af den 17. september 2018 ikke var indgået med GoCharge men med Grenkelea-sing. Sagsøgte fandt ikke anledning til at undersøge Grenkeleasing nærmere, idet sagsøgte var af den urigtige opfattelse, at Grenkeleasing henset til dens passive rolle i forløbet fungerede som et finansieringsselskab for GoCharge, der varetog nogle opgaver for GoCharge, herunder deres betalingsaftaler.

Den 3. oktober 2018 skrev sagsøgte en mail til Vidne 2, hvori sagsøgte bad Vidne 2 bekræfte aftale(2) i forlængelse af aftale(1), heriblandt at aftalen lø-ber så længe, at sagsøgte leaser to ladestationer, samt at GoCharge skulle kon-takte sagsøgte henholdsvis den 1. juni og den 1. september, således reklamerne opdateres »enten med de samme reklamer, nye reklamer fra GoCharge eller re-klamer som KSK [Køge Svømmeklub] finder«. Endvidere skulle betalingen fremover falde medio september.

Den 8. oktober 2018 fremsendte sagsøgte endnu en mail til Vidne 2, da den første mail henstod ubesvaret. Sagsøgte meddelte, at det ikke var rimeligt, at sagsøgte skulle betale til leasingselskabet uden at have modtaget betaling fra GoCharge.

Den 9. oktober 2018 bekræftede Vidne 2 aftalen samt meddelte, at fakturaen fra sagsøgte var blevet betalt som aftalt. Det bemærkes, at den 9. oktober 2018 er inden for fristen af de fire uger, som sagsøgte som leasingtager har til at opsige kontrakten, jf. af talens forside nederst med småt. Sagsøgte formoder, at Vidne 2 har kendskab til dette vilkår, da vilkåret blandt andet må have en betyd-ning i eventuel kommissionsordningsaftale mellem sagsøger og GoCharge, jf. afsnittet »Provokationer«.

Mailkorrespondancen herunder aftalebekræftelse af 9. oktober 2018 af aftalen mellem sagsøgte og GoCharge vedlægges som BILAG B.

Henset til at GoCharge som aftalt betalte faktura i henhold til aftale(2), og at hverken Grenkeleasing eller Vidne 2 fra GoCharge havde meddelt yderli-gere, gav forløbet ikke sagsøgte anledning til at undersøge ovenstående nær-mere. Aftale(2) var endvidere indrettet således, at GoCharge blot kunne bevare de samme reklamer som de have brugt året før.

Medio 2019 konstaterede sagsøgte, at GoCharge hverken havde kontaktet sagsøgte vedrørende promovering eller betalt kr. 30.000,00 ekskl. moms som el-lers aftalt.

Sagsøgte rettede derfor henvendelse til GoCharge. Mailkorrespondancen fra ef-teråret 2019 fremlægges som BILAG C. Af mailkorrespondancen, bilag C, side 3

22

fremgår, at Person 1 fra GoCharge den 25. oktober 2019 ikke havde kend-skab til aftalebekræftelsen af 9. oktober 2018, idet han efter sagsøgtes henven-delse blot fremlagde et standardfor-slag til promovering.

Efter at sagsøgte igen rettede henvendelse, meddelte Person 1 den 8. november 2019, at GoCharge’s annonceafdeling ikke havde haft held med at finde sponsorer i sagsøgtes lokalområde endnu.

Den 11. november 2019 fremsendte sagsøgte en mail til Person 1 og Vidne 2, hvori sagsøgte under henvisning til aftalebekræftelse fra Vidne 2 af 9. oktober 2018 (bilag C, side 1) meddelte, at parterne havde en aftale, og at sagsøgte ikke havde godkendt betingelsen om sponsorer i lokalområdet samt gjorde opmærksom på, at sagsøgte ikke var blevet kontaktet som ellers aftalt.

Hverken Person 1 eller Vidne 2 reagerede på sagsøgtes mail af 11. november 2019. Den 21. november 2019 meddelte sagsøgte således til Vidne 2, at grundet GoCharge’s manglende overholdelse af aftale(2) samt mang-lende reaktion fra GoCharge i efteråret 2019 ville sagsøgte standse for betalin-gen af aftale(1).

Frem til dette tidspunkt havde sagsøgte betalt for leasing af ladestationerne som aftalt. Fakturaer samt oversigt herover fremlægges som BILAG D.

Ved henvendelse til Grenkeleasing fik sagsøgte dog at vide, at aftalen ikke bare kunne sættes i bero. Mailkorrespondancen for december 2019 vedlægges som BILAG E.

Sagsøgte besluttede at stoppe betalingen til Grenkeleasing fra og med 1. juli 2020, idet klubben, som den selv havde meddelt Vidne 2 ved forhandlin-gerne, ikke evner at betale kr. 30.000,00 pr. år ekskl. moms for leasing af to lade-standere samt en årlig forsikring på kr. 2.406,42. Som forening kan Køge Svøm-meklub ikke fratrække moms, hvorfor den årlige omkostning for leasing af la-destationerne udgør samlet kr. 39.906,42.

Den 27. august 2020 kontaktede jeg telefonisk Vidne 2. Han bestred, at der foreligger en aftale om promovering for en længere periode end til 31. august 2019. Dagen efter blev jeg kontaktet af en advokat, som meddelte, at GoCharge ikke var interesseret i at drøfte forløbet og at stævning imødeses. Mailkorre-spondance med GoCharge’s advokat vedlægges som BILAG F.

Jeg kontaktede endvidere telefonisk Person 2 fra Grenkeleasing, som til-kendegav, at han forstod sagsøgtes situation. Efter samtalen ændredes Grenke-leasings holdning til sagen dog, jf. undertegnedes senere mailkorrespondance med Person 2 m.fl. i bilag A. Grenkeleasings opfattelse er således, at der

23

ikke er identifikation mellem GoCharge og Grenkeleasing, og at aftale(2) såle-des ikke har relevans for aftale(1). Denne holdning fremgår ligeledes af sagsø-gers stævning.

Til belysning af baggrunden for ovennævnte aftaleforhold og sagsforløb mel-lem de tre parter inddrages Finansiel Leasing, 2. udgave, 2017, side 89, hvoraf det fremgår, at der i leasingaftaler etableres aftaleretlige forpligtelser mellem tre parter. Forhandlingerne foregår mellem leasingtager og leverandøren, og når leasingtager og leverandøren er blevet enige [herom], vil leasinggiver stå for fi-nansieringen af anskaffelsen og indgå en aftale med leasingtager herom. Det fremgår hertil af side 94, at opfyldelsen af leasingaftalen [således] kræver med-virken af en tredjepart, leverandøren, og at leasinggiver ikke selvstændigt vil kunne opfylde sine forpligtelser, men må på dette punkt lade leverandøren drage omsorg for, at der sker behørig opfyldelse, således at misligholdelse ikke indtræder.

Her bemærkes det at for det tilfælde, hvor leasingtager som svag part i aftalen ikke har kendskab til leasingaftaler, herunder ikke er klar over, at der i en lea-singaftale eksisterer et trepartsforhold, og at leverandøren hverken meddeler, at der her er tale om et tre-partsforhold, eller meddeler om de bebyrdende vilkår i aftalen som er ensidigt pålagt af leasinggiver og som ikke kan ændres, kan disse drøftelser ikke karakteriseres som forhandlinger i denne forstand. Leasingtager træffer herved ikke en beslutning på et velinformeret grundlag. Vidne 2 fra GoCharge har således i denne forstand heller ikke draget omsorg for, at for-handlingerne med sagsøgte er sket på behørig vis, hvilket bestyrkes af at han ef-ter aftalens indgåelse fraskriver sin kendskab til aftale(2) og påtager sig heller ikke et ansvar i forbindelse med aftale(1).

I forløbet forud for såvel som i forbindelse med aftaleindgåelsen af aftale(1) har sagsøger forholdt sig passivt i forbindelse med drøftelserne mellem sagsøgte og GoCharge, og GoCharge har således haft en vis grad af frihed i forhandlingerne med sagsøgte som potentiel kunde. Der er dog i aftalen lagt visse begrænsnin-ger for GoCharge, hvilket fremgår af forsiden for aftale(1). Afsnittet »Anven-delse/LT’s erklæring« indeholder således en pligt for GoCharge som det mind-ste at orientere om eksistensen af aftalens vilkår og standard-betingelser, såle-des den potentielle kunde kan gennemgå disse forud for kundens underskrift på aftalen.

Sagsøgte er ikke blevet orienteret herom. Her viser mailkorrespondancen fra 2018 sagsøgtes urigtige opfattelse, idet sagsøgte efter indgåelse af aftale(1) med-delte til Vidne 2, at aftale(2) fulgte aftale(1), samt at sagsøgte ikke fandt det rimeligt at betale til »leasingselskabet« uden at have modtaget betaling fra Go-Charge.

24

Sagsøgte var således af den urigtige opfattelse, at der på baggrund af forhand-lingerne såvel som indgåelse af leasingaftalen var opstået et gensidigt skylds-forhold mellem sagsøgte og GoCharge, og at sagsøgte således havde krav på, at betalingerne blev udvekslet samtidig. Jf. mailkorrespondancen et år senere i 2019, var sagsøgte stadigvæk af denne urigtige opfattelse. Det var først ultimo 2019, at sagsøgte selv konstaterede, at sagsøger ikke blot var et passivt leasings-elskab, hvor sagsøgte straks tog kontakt til sagsøger.

Det kan tilmed konstateres, at der alene er sket forhandling af aftale(2), hvor en misligholdelse af denne – som følge af vilkårene i aftale(1) – ikke medfører mu-lighed for ophævelse af aftale(1). En misligholdelse af aftale(2) har således in-gen anden konsekvens for GoCharge andet end, at de ikke længere skal afholde en årlig udgift til sagsøgte, og samtidig kan de beholde den eventuelle kommis-sion, som de får fra sagsøger for at markedsføre såvel som foretage forhandlin-ger. Der er således ingen risiko for GoCharge ved indgåelsen af aftale(2). Mod-sat ville sagsøgte ved GoCharge’s misligholdelse af aftale(2) stadigvæk være bundet til aftale(1), hvorved aftalekonstellationen indebærer en væsentlig risiko for sagsøgte, og der ses ikke at være balance i parternes kontrakt.

At Vidne 2 under forhandlingerne ikke orienterede om aftalens vilkår og betingelser, herunder korrigerede sagsøgtes urigtige opfattelse er vildledning af sagsøgte. Denne vildledning medførte, at sagsøgte indgik aftalen ud fra urigtige forudsætninger og blev udsat for en uventet risiko for et tab. Sagsøgte er såle-des også af den opfattelse, at der er tale om en svigagtig adfærd, idet der blevet fortiet forhold og ytreret om urigtige oplysninger mod bedre vidende.

I skrivende stund repræsenterer undertegnede sytten forskellige sagsøgte, i sa-ger der overordnet set har identiske faktiske- og retlige omstændigheder, hvor Grenkeleasing ApS ligeledes er sagsøger og hvor jeg har adciteret leverandøren. Ligesom jeg har kendskab til et tilsvarende antal sager, som endnu ikke har fun-det vej til retten.

Sagsnumrene for disse er som følger: BS-30493/2021-GLO, BS-47970/2021-GLO, BS-3271/2022-GLO, BS-12679/2022-GLO, BS-5113/2022-GLO, BS-9044/2022-GLO, BS-3397/2022-GLO, BS-5057/2022-GLO, BS-305517/2021-GLO, BS-47169/2021-GLO, BS-30524/2021-GLO, BS-21268/2022-GLO, BS-14821/2022-GLO, BS-1485/2022-GLO, BS-10936/2022-GLO, BS-14775/2022-GLO samt nærværende sag.

Ovennævnte sager angår samme problemstilling, idet de tager afsæt i overord-net set identiske faktiske- og retlige omstændigheder, herunder hvorvidt sager-nes aftaler er gyldige og således forpligter parterne i henhold til aftalerne ved-rørende betaling og ydelser.

25

Nærværende sag er langt fra enestående, den 15. juli 2021 udgav DGI en artikel vedrørende deres kendskab til lignende sager med Grenke, samt en advarsel herom begrundet i de sagsforløb deres medlemmer kunne berette om, i forbin-delse med aftaler med Grenkeleasing samt dennes samarbejdspartner TEFA, nu under konkurs. Artiklen fra DGI af den 15. juli 2021 fremlægges som BILAG H.

Ovenstående er senest blevet underbygget af DR1´s Kontant program kaldet Leasingfæl-den, sendt på DR1 torsdag den 1. september 2022, hvori flere fore-ninger, idrætsklubber og små erhvervsdrivende beretter om sagsforløb der overordnet set har identiske omstændigheder som nærværende sag. DR1`s Kontakt program leasingfælden samt beskrivelse af programmet fremlægges som BILAG I.

Forløbet beskrevet ovenfor samt i de tidligere processkrifter underbygges end-videre af Grenkes trustpilot ”profil” , hvor talrige kunder beretter om lignende sagsforløb som sagsøgte samt de ovenfor nævnte sager. Grenkes Trustpilot som

den følger af dags dato fremlægges somBILAG J.

Den 15. oktober 2021 udkom en redegørelse om inspektion i Grenke af Finan-stilsynet. Denne var en undersøgelse af hvidvaskområdet. Inspektionen omfat-tede en undersøgelse af virksomhedens risikovurdering, politikker, forretnings-gange og interne kontroller samt virksomhedens kundekendskab, herunder overvågning af kunder. På baggrund af finanstilsynet inspektion fik Grenke i alt ni påbud samt en påtale, hvoraf fire af påbuddene angik Grenkes oplysnin-ger om kunder samt deres kundeforhold. Finanstilsynets redegørelse om in-spektions i Grenke fremlægges som BILAG K.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at det er en skærpende om-stændighed, i forhold til god og ond tro vurderingen, at Grenke har overtrådt offentligretlig regulering, ved overtrædelsen af hvidvasklovgivningen som re-degjort for ved fremlæggelsen af BI-LAG K.

Det gøres endvidere gældende, at det leverede udstyr ikke bærer nogle serie-nummre ligesom der heller ikke fremgår et serienummer på leasingaftalen fremlagt som bilag 2 i hovedsagen og bilag c i adcitationssagen, hvorfor udsty-ret ikke kan identificeres.

Forbrugeraftale

Det gøres gældende, at der er tale om et forbrugerkøb, jf. nedenstående frem-stilling.

Jf. forbrugeraftalelovens § 2, stk. 1 forstås en forbrugeraftale som en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbruge-

26

ren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv. I markedsføringslovens § 1a forstås en forbruger ligeledes som »en fysisk eller juridisk person, der hovedsa-gelig handler uden for sit erhverv«. Definitionen af forbrugerkøb er i alt væ-sentlighed udformet på samme måde som i for-brugeraftaleloven og i store dele

af den øvrige civilretlige forbrugerbeskyttelseslovgivning, jf.Betænkning nr. 

1540/2013, side 90.

Det gøres hertil gældende, at både sagsøger og GoCharge er erhvervsdrivende, idet de som juridiske personer handler inden for deres erhverv.

Som værende en almindelig idrætsforening er formålet i Køge Svømmeklub at skabe mulighed for folk at dyrke idræt, herunder særligt børn og unge. Driften i foreningen finansierers dels af medlemmernes betaling af kontingenter dels af offentlig støtte.

Aftaler som erhvervsdrivende indgår med ikke-erhvervsdrivende foreninger, herunder sportsklubber, har karakter af forbrugeraftaler, »medmindre købet

undtagelsesvist har erhvervsmæssigt sigte«, jf.Betænkning nr. 845/1978, side 57.

Lignende fremgår af Betænkning nr. 1540/2013, side 14: »Efter praksis kan en juridisk person, eksempelvis en sportsforening mv., efter omstændighederne i forbindelse med aftaleindgåelsen blive betragtet som en forbruger. Efter den danske forbrugerdefinition er det således ikke et krav, at der er tale om en fy-sisk person, når blot køberen hovedsagelig handler uden for sit erhverv i relation til den pågældende aftale.« Det er således uden betydning, om erhvervelsen sker med henblik på eget brug eller med henblik på at stille genstanden til dis-

position for andre til ikke-erhvervsmæssige formål, jf.Folketingstidende 1977/78,

Tillæg A, s. 739. Om en person kan anses for forbruger, kan dermed ikke besva-

res generelt, men kun i relation til en bestemt aftale, jf.Folketingstidende 1977/78,

Tillæg A, s. 738.

Da aftale(1) angår leasing af de to ladestationer til brug for Køge Svømmeklubs medlemmer, og da der ikke er blevet ikke opkrævet vederlag for brug af lade-stationerne, hverken af foreningens medlemmer eller af ikke-medlemmer, er la-destationerne bestemt til ikke erhvervsmæssig anvendelse, hvorfor aftalen skal

anses som værende forbrugeraftale, jf. ovenstående smh.Juridisk Årbog 1999, 

side 232, sag nr. 1997-542/7-36 (vægtklubs køb af motionsredskab var et forbru-gerkøb).

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende at sagsøger som den erhvervs-drivende bærer bevisbyrden for, at en aftale denne har indgået, ikke er en for-brugeraftale. Jf. for-brugeraftalelovens § 2, stk. 2.

Sagsøgte gør det tillige gældende, at aftalerne er i strid med aftalelovens regler om god skik i forbrugeraftaleforhold, jf. aftalelovens § 38 c, jf. § 38 a.

27

Sagsøgers ansvar i relation til Vidne 2's ansvarspådragende adfærd fremgår nedenfor i afsnittet »Sagsøgers ansvar«.

Markedsføringslovens § 4

Det gøres gældende, at GoCharge som erhvervsdrivende i dennes handelsprak-sis ikke udvist god erhvervsskik i henhold til markedsføringslovens § 4.

Den af Vidne 2 udviste adfærd må forventes at forvride sagsøgte som for-brugers økonomiske adfærd i forhold til aftalen, idet sagsøgtes evne til at træffe en informeret beslutning herved har været mærkbart indskrænket på de for af-talen afgørende tidspunkter. Ved denne handelspraksis foranlediges sagsøgte som gennemsnitsforbruger til at træffe en (transaktions)beslutning, som denne ellers ikke ville have foretaget, hvilket er i strid med markedsføringslovens § 8, stk. 2.

På ovenstående baggrund gøres det gældende, at GoCharge ikke har udvist den omhu, som denne som erhvervsdrivende med rimelighed kan forventes at ud-vise over for sagsøgte som forbruger.

Den af GoCharge udviste adfærd står heller ikke i et rimeligt forhold til hæder-lig markedspraksis eller det generelle princip om god tro inden for den er-hvervsdrivendes virkefelt i henhold til markedsføringslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Hvorfor det tillige gøres gældende, at GoCharge derved har handlet erstat-ningspådragende.

Aftalelovens § 30

Det gøres gældende, at leasingaftalen efter omstændighederne kan tilsidesættes i medfør af aftalelovens § 30, stk. 1, idet Vidne 2's meddelelse af urigtige op-lysninger såvel som fortielser kan konstituere svig i § 30, stk. 1’s forstand.

Da Vidne 2 forventeligt besidder et væsentligt større vidensniveau/forret-ningskyndig-hed end sagsøgte, er det nærliggende at vurdere Vidne 2's undladte oplysninger som en svigagtig fortielse, idet Vidne 2 ud fra sagsøg-tes forhold ikke har kunnet regne med, at sagsøgte selv ville eller kunne under-søge forholdene, særligt når sagsøgte var blevet bragt i den tro af Vidne 2, at aftalens vilkår var blevet forhandlet, jf. blandt andet Aftaleloven med kommen-tarer af Lennart Lynge Andersen, 6. udgave, 2014, side 207. Denne væsentlige for-skel i vidensniveauet mellem GoCharge og sagsøgte skal tillægges væsentlig betydning. Sagsøger er et professionelt finansieringsselskab og dennes betin-gelser er ikke til forhandling. Sagsøgte ville derfor i forbindelse med forhand-lingerne såvel som indgåelsen af aftalen som det mindste skulle orienteres om aftalens vilkår og særligt om de bebyrdende vilkår.

28

Det gøres på denne ovenstående baggrund gældende, at GoCharge v/Vidne 2 således har udvist svig ved at fremme aftalen ud fra urigtige oplysninger og fortielser, jf. aftalelo-vens § 30, stk. 2, idet der er kausalitet mellem de urig-tige oplysninger og fortielser og sagsøgtes indgåelse af aftalerne.

DL 5-1-2

Det gøres gældende, at aftalerne er i strid med DL 5-1-2 om lov og ærbarhed.

Aftalelovens § 33

Det gøres gældende, at nærværende aftale er ugyldig under henvisning til afta-lelovens § 33.

Afgørende for hvorvidt den i sagen omhandlende leje/leasingaftale kan som ses værende ugyldigt er, hvorvidt sagsøger vidste eller burde vide, at forholdende i aftalelovens kapitel 3 var til stede i forbindelse med aftaleindgåelsen. Altså om sagsøger ikke var i god tro, ved ikke at havde sikret sig imod aftaleretlig ugyl-dighed fra sin hjemmelsmand (leverandøren). Sagsøger kan ikke opnå sin gode tro ved passivitet, sådan som sagsøger gør gældende under sagen.

Sagsøgtes opfattelse af ovenstående forhold må samlet set føre til, at Grenke ikke kan havde været i god tro i forbindelse med indgåelsen af nærværende af-tale.

På ovenstående baggrund gøres det gældende, at sagsøger har handlet i ond tro i forbindelse med aftaleindgåelsen med sagsøgte.

Sagsøgers ansvar

Det gøres gældende, at sagsøger har ansvar i relation til Vidne 2's ansvar-spådragende adfærd både i henhold til den svigagtige adfærd og i henhold til aftalen som forbrugeraftale. For at sagsøgte skal være bundet af aftalen i hen-hold til aftalelovens § 30, stk. 1, skal sagsøger som løftemodtager være i »be-grundet« god tro om aftalen, jf. Aftaler og Mellemmænd, 3. udgave, 1997, side 158. God tro som standard for sagsøgers ansvar anvendes analogt i det omfang afta-len er en forbrugeraftale.

At det er Vidne 2 fra GoCharge, som har stået for drøftelserne forud for og i forbindelse med indgåelse af aftale(1) fritager ikke automatisk sagsøger for an-svar. Som sagsøgtes medkontrahent, skal sagsøger, særligt i kraft af at være professionelle part i aftalen, sørge for, at aftalen bliver præsenteret på behørig vis for sagsøgte, således sidstnævnte på et velinformeret grundlag kan træffe beslutning om indgåelse af aftalen.

På aftalens forside står »Køge Svømmeklub« som leasingtager. Sagsøger har så-ledes som det mindste været vidende om, at denne indgik en aftale med en

29

idrætsklub. Når der foreligger oplysninger, som giver løftemodtager anledning til at undersøge forholdene nærmere, skal sagsøger særligt som det professio-nelle leasingselskab undersøge forholdene nærmere og sikre sig, at leverandø-ren i aftalen foretager forhandlingerne på behørig vis for at være i begrundet

god tro, idet dansk ret ikke anerkender »forsætlig« god tro, jf.Finansiel Leasing, 

side 94 smh. Aftaler og Mellemmænd, side 158. Sagsøger er altså ikke følgelig i

god tro, blot fordi sagsøger ikke indså, at der forelå svig, jf.Aftaler og Mellem- 

mænd, side 158. Det fremgår tillige af forarbejderne til bestemmelsen,Udkast 

side 92, at begrebet god tro skal forstås bredere, end hvorvidt mankunne have

kundskab til et forhold; man burde have viden om et forhold.

At man som forretningspraksis fravælger at deltage i forhandlingerne kan ikke begrunde absolut ansvarsfraskrivelse, særligt ikke når denne forretningspraksis indebærer, at man uden ansvar udsætter en medkontrahent for en uventet ri-siko for et tab. Afsnittet »An-vendelse/LT’s erklæring« på aftalens forside kon-

stituerer heller ikke automatisk god tro hos sagsøger. AfUdkast side 92 fremgår

hertil:

»Naar Retshandelen ikke afsluttes med Medkontrahenten personlig, men med dennes Fuldmægtig, og Retshandelens Gyldighed er betinget af god Tro, maa det i Almindelighed være Fuldmægtigens gode eller onde Tro, der bliver be-stemmende.«

Princippet heri må følge i nærværende situation; at sagsøger lader GoCharge stå som repræsentant for forhandlingerne såvel som for indgåelsen af aftalen kan ikke anses som en absolut ansvarsfraskrivelse for sagsøger for så vidt angår god tro, hverken som følge af dennes forretningspraksis om at udvise en konsi-stent, passiv rolle eller som følge af at indsætte et vilkår i aftalen herom. At Vidne 2 ikke undersøger sagsøgtes forhold nærmere eller videregiver rele-vant information til henholdsvis sagsøgte og sagsøger, sammenholdt med at sagsøger forholder sig passiv i sin forretningspraksis, bør ikke øge sagsøgtes ri-siko i aftalen eller ved vurderingen om der er god tro eller ej. Det kan således ikke lægges sagsøgte til last, at sagsøgte hverken bliver orienteret om aftalens vilkår eller om den rigtige part. Sagsøger har derfor som løftemodtager ikke været i god tro om aftalen, jf. aftalelovens § 30, stk. 1, og har handlet ansvarspå-dragende, idet denne som erhvervsdrivende og den stærke part i aftalen gen-nem sin passivitet har accepteret GoCharge’s adfærd.

Hertil fremgår følgende af Udkast side 76 smh. Aftaler og Mellemmænd, side 158-159:

»At man ikke har udtalt denne [reglen om, at løftemodtageren vinder ret, hvis han er i god tro] direkte, men kun indirekte tilkendegivet, at den gælder i Al-mindelighed, skyldes Hensynet til Anskuelser om, at den maaske ikke bør være

30

undtagelsesfri. Navnlig med Hensyn til Gaver og Retshandler, hvorved den paagældende paatager sig Forpligtelser, som staa i aabenbart Misforhold til, hvad han derfor erholder, jfr. § 32 [lovens § 31], har der været Tvivl, om der ikke uanset den anden Parts gode Tro efter Omstændighederne kunde tillægges Viljesmangel hos den erklærende Betydning, saa at det kun paalægges ham at tilsvare den anden Part Erstatning for det Tab, denne har lidt ved at stole paa Erklæringen som gyldig[negativ kontraktsintersse]... Ifølge den valgte Affat-telse af § 34, 1ste Stykke [lovens § 32, stk. 1, som på dette tidspunkt svarer til §§ 29, 30 og 31] ere Domstolene ikke ubetinget afskaarne fra at tage Hensyn til Vil-jesmangelen hos den erklærende, hvor Anvendelsen af Hovedreglen vilde med-føre særlig Ubillighed for den erklærende, og dens Fravigelse ikke vilde komme i Strid med det almindelige Sikkerhedshensyn, som motiverer Reglen.«

Det er altså ikke uden videre givet, at en retshandel, hvor den ene part (giveren) påtager sig forpligtelser, som står i åbenbart misforhold til, hvad denne erhol-der, som rammes af en svag ugyldighedsgrund, er bindende for giveren, selvom løftemodtageren er i god tro, jf. Aftaler og Mellemmænd, side 159. I sær-lige tilfælde kan der således også statueres ugyldighed trods god tro hos løfte-modtager.

Sagsøgte er endvidere af den opfattelse, at da sagsøgte er en juridisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv, skal sagsøger som finansierings-selskab sørge for, at der bliver foretaget en kreditvurdering af forbrugeren in-den aftalen indgås.

Sagsøger har, jf. replikken i nærværende sag, ikke imødekommet sagsøgtes op-fordring til at fremlægge sagsøgers kreditvurdering af sagsøgte, hvorfor retten kan lægge til grund, at sagsøger ikke har foretaget en kreditvurdering af sagsøgte i forbindelse med aftaleindgåelsen.

På ovenstående baggrund gøres det igen gældende, at sagsøger har handlet i ond tro i forbindelse med aftaleindgåelsen med sagsøgte.

Loyal forpligtelse

Det gøres gældende, at GoCharge og sagsøger som henholdsvis mellemled og kontrakt-part er forpligtet til at sørge for loyalt at videregive oplysninger af be-tydning for sin potentielle medkontrahent forud for aftalens indgåelse. Sagsøgte anser den af GoCharge manglende videregivelse af oplysninger som et brud på den loyale oplysningspligt, hvilket udgør en aftalemæssig mangel og medfører, at der kan rejses krav om erstatning over for GoCharge. Hertil har sagsøger ikke sørget for at oplysningerne er blevet videregivet, hvorfor der lige-ledes kan rejses krav om erstatning over for sagsøger som følge af brud på den loyale oplysningspligt.

31

Aftalelovens § 36

Sagsøgte gør endvidere gældende, at den af parterne indgåede aftale(1) bør til-sidesættes helt i henhold til aftalelovens § 36. Det er således forholdene ved af-talens indgåelse og aftalens indhold, der skal tillægges betydning. At sagsøger

har udvist en passiv rolle fritager ikke automatisk denne for ansvar, jf.Aftale- 

loven med kommentarer af Lennart Lynge Andersen, side 254.

Selvom der i aftale(1) fremgår, at sagsøger ikke er bundet af andre aftaler, bør aftale(2) inddrages, idet aftale(2) bidrager til belysning af den situation, hvori

sagsøgte befandt sig ved indgåelsen af aftale(1) med sagsøger, jf.Aftaleloven med 

kommentarer af Lennart Lynge Andersen, side 257. Grundet Vidne 2's fortielser har det ikke været muligt for sagsøgte at orientere sagsøger om aftale(2), hvilket ikke kan lægges sagsøgte til last.

De »forhandlede« vilkår i aftale(1) er ensidigt pålagt af sagsøger, som er den stærke part i aftaleforholdet med sagsøgte. Grundet den af Vidne 2 udviste adfærd herunder at bringe sagsøgte i den tro, at aftalens vilkår var blevet for-handlet, vil det være urimeligt samt i strid med redelig handlemåde at gøre af-talen gældende, hvorfor aftale(1) er ugyldig. Her tillægger sagsøgte dels om-stændighederne ved og forud for tilblivelsen af aftale(1) herunder indgåelsen af aftale(2) og den efterfølgende manglende overholdelse af aftale(2) betydning. At sagsøger ikke har en aftale med GoCharge, der forpligter GoCharge til at give den fornødne information til potentielle medkontrahenter, kan ikke lægges medkontrahenten til last. Her tillægger sagsøgte betydning, at sagsøgte hverken er blevet præsenteret for sagsøger som aftalepart eller præsenteret for de bebyr-dende vilkår og betingelser angivet i aftale(1).

Urigtige og bristede forudsætninger

Det gøres gældende, at aftale(1) kan falde bort på grund af urigtige og bristede forudsætninger, idet grundlaget for sagsøgtes beslutning til dels har vist sig at have været urigtigt, hvormed sagsøgte har været i vildfarelse, og dels på grund af nye forhold i forbindelse med GoCharge’s misligholdelse af aftale(2) at have været utilstrækkeligt, jf. Obligationsret 2. del, 5. udgave, 2019, side 135. Sagsøgte er blev bragt i vildfarelse om aftalen, idet sagsøgte ikke var blevet informeret om af Vidne 2, at medkontrahenten var et finansieringsselskab med nogle helt andre vilkår end der var formodet i forhold til den forhandlede af aftale med GoCharge v/Vidne 2, herunder uopsigelighed af på fem år.

Såfremt standardbetingelserne i aftale(1) var blevet fremlagt for sagsøgte, ville sagsøgte ikke have indgået aftalen og dermed heller ikke tillægsaftalen aftale(2).

Under forhandlingerne gjorde sagsøgte det klart over for Vidne 2, at indgå-else (og derved overholdelse) af aftale(2) var en grundforudsætning for indgå-else af aftale(1), idet sagsøgte gjorde ham opmærksom på, at midlerne i

32

Svømmeklub er begrænsede. Sagsøgte gjorde opmærksom på, at foreningen ikke er i stand til at honorere en ekstraomkostning hvert år i omegnen af kr. 39.906,42. Af disse grunde meddelte sagsøgte, at det var en nødvendig betin-gelse for indgåelse af aftale(1), at aftalen ville være stort set udgiftsneutral for sagsøgte. At Vidne 2 er klar over denne forudsætning bestyrkes af, at af-tale(2) ligger i samme prisniveau som aftale(1). Sagsøgte var derfor af den op-fattelse, at dennes forudsætning for indgåelsen af aftalen var fuldt oplyst til sa-gens parter herunder dokumenteret ved indgåelse af aftale(2).

Sagsøger er ikke bundet af andre aftaler, jf. aftale(1). At Vidne 2 ikke gør opmærksom herpå er fortielse af en væsentlig oplysning, og at Vidne 2 ej heller videreformidler denne forudsætning til sagsøger, som er medkontrahen-ten til aftale(1) kan ikke lægges sagsøgte til last, særligt når sagsøgte grundet Vidne 2's fortielser om samarbejdet med sagsøger ikke selv har haft mulig-hed for at videreformidle denne information. Under henvisning til ovenstående er sagsøgte af den opfattelse, at sagsøgers forretningspraksis om at være den passive medkontrahent ikke kan konstituere ansvarsfraskrivelse for sagsøger i det omfang, at dennes passivitet medfører (risiko for) væsentlige økonomiske tab for dennes medkontrahent.

Sagsøgtes forudsætning for indgåelse af aftale(1) er dermed både urigtig og bri-stet, hvor denne forudsætning har været så væsentlig for sagsøgte, at denne ikke ville have indgået aftale(1) såvel som aftale(2), hvis denne havde vidst, at forudsætningen herfor ikke var til stede eller ville briste. Som løftemodtager burde sagsøger have indset eller burde have indset, at der var tale om en væ-sentlig forudsætning; at sagsøgte som almindelig svømmeklub var i stand til at honorere aftalen. Sagsøger har som den stærke løftemodtager ikke draget om-sorg for aftalen og dennes medkontrahent, hvorfor det er rimeligt at lægge risi-koen for, at sagsøgtes forudsætningen svigter, over på sagsøger.

Vedr. Adcitationssagen.

Køge Svømmeklub (BS-7049/2021-GLO) har i sit påstandsdokument anført:

SAGSFREMSTILLING OG ANBRINGENDER

Nærværende sag tager afsæt i henholdsvis en aftale vedrørende leje af to lade-stationer samt en tillægsaftale vedrørende promovering af ladestationerne.

I 2018 rettede sælger Vidne 2 fra GoCharge, som på daværende tidspunkt tillige var direktør for GoCharge, henvendelse til adcitanten vedrørende tilbud om leje/leasing af ladestationer til mobiltelefoner. Herefter indledte adcitanten og den addiciterede drøftelser herom.

33

Vidne 2 fremlagde et tilbud til Køge Svømmeklub den 18. april 2018, hvor-ved GoCharge erkender, at der i fem måneder frem til underskrift har været drøftelser mellem Vidne 2 fra GoCharge og Køge Svømmeklub vedrørende promovering på ladestationerne med henblik på at gøre leasingaftalen stort set udgiftsneutral.

At der har været drøftelser herom bekræftes af mailkorrespondance af den 25. april 2018 vedrørende indkaldelse til møde den 28. maj 2018. Mailkorrespon-dancen af den 25. april 2018 fremlægges som BILAG ADC. 3.

Adcitanten var af den opfattelse, at de drøftelser, som foregik mellem adcitan-ten og Vidne 2 omhandlede vilkårene for leasing af de to ladestationer her-

under pris. Aftalen vedrørende leasing af de to ladestationer benævnesAF- 

TALE(1).

Adcitanten havde ved forhandlingerne meddelt, at svømmeklubben ikke var i stand til at betale prisen for leasing af to ladestationer, hvorfor det blev aftalt, at GoCharge skulle stå for promovering af ladestationerne, således aftalen samlet ville blive stort set udgiftsneutral for adcitanten. Aftalen vedrørende promove-

ring af de to ladestationer benævnesAFTALE(2).

Vidne 2 fremlagde på intet tidspunkt forud for indgåelsen af aftale(1) lea-singaftalens standardbetingelser (bilag 8) til gennemgang. Vidne 2 informe-rede ej heller om, at såfremt aftale(2), der skulle sørge for, at aftalen samlet blev udgiftsneutral, blev misligholdt, ville det ikke medføre mulighed for ophævelse af aftale(1). Vidne 2 informerede heller ikke adcitanten om, at aftalekon-struktionen reelt medførte, at adcitanten indgik to aftaler med to forskellige parter. Adcitanten var således af den urigtige opfattelse, at der var tale om een aftale med GoCharge som medkontrahent, samt at aftale(1)’s betingelser herun-der pris var blevet forhandlet i forbindelse med aftalens indgåelse ved indgå-else af aftale(2).

Den adciterede har fortiet henholdsvis meddelt urigtige og ufuldstændige op-lysninger med det formål at påvirke adcitanten til at indgå aftale(1), hvorved adcitanten blev udsat for en uventet risiko for et væsentligt tab, idet den adcite-rede misligholdelse af aftale(2) ingen betydning har for aftale(1).

Under henvisning til anbringenderne i adcitantens bilag adc. 2, er adcitanten af den opfattelse, at den adciterede har handlet i strid med henholdsvis markeds-føringslovens § 4, aftalelovens § 30 og § 36, sin loyale oplysningspligt samt har ansvar for adcitantens urigtige og bristede forudsætninger i forbindelse med adcitantens accept og indgåelse af aftale(1) og aftale(2).

34

Såfremt adcitanten måtte blive dømt til at betale sagsøger et beløb, skal adcite-rede friholde adcitanten for dette beløb på samme præmisser, som retten måtte anvende mellem sagsøger og adcitanten.

For så vidt angår adcitantens påstand 2, skal adcitanten meddele, at påstanden vedrører det pengebeløb, som adcitanten betalte til sagsøger for perioden 17. september 2018 til og med 30. juni 2020, kr. 73.351,37, fratrukket det beløb, som den adciterede har betalt til adcitanten, kr. 30.000,00.

Aftalelovens § 30

Det gøres gældende, at leasingaftalen efter omstændighederne kan tilsidesættes i medfør af aftalelovens § 30, stk. 1, idet Vidne 2's meddelelse af urigtige op-lysninger såvel som fortielser kan konstituere svig i § 30, stk. 1’s forstand.

Da Vidne 2 forventeligt besidder et væsentligt større vidensniveau/forret-ningskyndig-hed end sagsøgte, er det nærliggende at vurdere Vidne 2's undladte oplysninger som en svigagtig fortielse, idet Vidne 2 ud fra sagsøg-tes forhold ikke har kunnet regne med, at sagsøgte selv ville eller kunne under-søge forholdene, særligt når sagsøgte var blevet bragt i den tro af Vidne 2, at aftalens vilkår var blevet forhandlet, jf. blandt andet Aftaleloven med kommen-tarer af Lennart Lynge Andersen, 6. udgave, 2014, side 207. Denne væsentlige for-skel i vidensniveauet mellem GoCharge og sagsøgte skal tillægges væsentlig betydning. Sagsøger er et professionelt finansieringsselskab og dennes betingel-ser er ikke til forhandling. Sagsøgte ville derfor i forbindelse med forhandlin-gerne såvel som indgåelsen af aftalen som det mindste skulle orienteres om af-talens vilkår og særligt om de bebyrdende vilkår, jf. bilag adc. 2.

Det gøres på denne ovenstående baggrund gældende, at GoCharge v/Vidne 2 således har udvist svig ved at fremme aftalen ud fra urigtige oplysninger og fortielser, jf. aftalelovens § 30, stk. 2, idet der er kausalitet mellem de urigtige oplysninger og fortielser og sagsøgtes indgåelse af aftalerne.

Markedsføringslovens § 4

Det gøres gældende, at GoCharge som erhvervsdrivende i dennes handelsprak-sis ikke udvist god erhvervsskik i henhold til markedsføringslovens § 4.

Den af Vidne 2 udviste adfærd må forventes at forvride sagsøgte som for-brugers økonomiske adfærd i forhold til aftalen, idet sagsøgtes evne til at træffe en informeret beslutning herved har været mærkbart indskrænket på de for af-talen afgørende tidspunkter. Ved denne handelspraksis foranlediges sagsøgte som gennemsnitsforbruger til at træffe en (transaktions)beslutning, som denne ellers ikke ville have foretaget, hvilket er i strid med markedsføringslovens § 8, stk. 2, jf. bilag adc. 2.

35

På ovenstående baggrund gøres det gældende, at GoCharge ikke har udvist den omhus, som denne som erhvervsdrivende med rimelighed kan forventes at ud-vise over for sagsøgte som forbruger.

Den af GoCharge udviste adfærd står heller ikke i et rimeligt forhold til hæder-lig markedspraksis eller det generelle princip om god tro inden for den er-hvervsdrivendes virkefelt i henhold til markedsføringslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Hvorfor det tillige gøres gældende, at GoCharge derved har handlet erstat-ningspådragende, jf. bilag adc. 2.

Aftalelovens § 33

Det gøres gældende, at nærværende aftale er ugyldig under henvisning til afta-lelovens § 33.

Afgørende for hvorvidt den i sagen omhandlende leje/leasingaftale kan som ses værende ugyldigt er, hvorvidt sagsøger vidste eller burde vide, at forholdende i aftalelovens kapitel 3 var til stede i forbindelse med aftaleindgåelsen. Altså om sagsøger ikke var i god tro, ved ikke at havde sikret sig imod aftaleretlig ugyl-dighed fra sin hjemmelsmand (leverandøren). Sagsøger kan ikke opnå sin gode tro ved passivitet, sådan som sagsøger gør gældende under sagen.

Sagsøgtes opfattelse af ovenstående forhold må samlet set føre til, at Grenke ikke kan havde været i god tro i forbindelse med indgåelsen af nærværende af-tale.

På ovenstående baggrund gøres det gældende, at sagsøger har handlet i ond tro i forbindelse med aftaleindgåelsen med sagsøgte.

Loyal forpligtelse

Det gøres gældende, at GoCharge og sagsøger som henholdsvis mellemled og kontrakt-part er forpligtet til at sørge for loyalt at videregive oplysninger af be-tydning for sin potentielle medkontrahent forud for aftalens indgåelse. Sagsøgte anser den af GoCharge manglende videregivelse af oplysninger som et brud på den loyale oplysningspligt, hvilket udgør en aftalemæssig mangel og medfører, at der kan rejses krav om erstatning over for GoCharge. Hertil har sagsøger ikke sørget for at oplysningerne er blevet videregivet, hvorfor der lige-ledes kan rejses krav om erstatning over for sagsøger som følge af brud på den loyale oplysningspligt, jf. bilag adc. 2.

Aftalelovens § 36

Sagsøgte gør endvidere gældende, at den af parterne indgåede aftale(1) bør til-sidesættes helt i henhold til aftalelovens § 36. Det er således forholdene ved af-talens indgåelse og aftalens indhold, der skal tillægges betydning. At sagsøger

36

har udvist en passiv rolle fritager ikke automatisk denne for ansvar, jf.Aftale- 

loven med kommentarer af Lennart Lynge Andersen, side 254.

Selvom der i aftale(1) fremgår, at sagsøger ikke er bundet af andre aftaler, bør aftale(2) inddrages, idet aftale(2) bidrager til belysning af den situation, hvori

sagsøgte befandt sig ved indgåelsen af aftale(1) med sagsøger, jf.Aftaleloven med 

kommentarer af Lennart Lynge Andersen, side 257. Grundet Vidne 2's fortielser har det ikke været muligt for sagsøgte at orientere sagsøger om aftale(2), hvilket ikke kan lægges sagsøgte til last, jf. bilag adc. 2.

De »forhandlede« vilkår i aftale(1) er ensidigt pålagt af sagsøger, som er den stærke part i aftaleforholdet med sagsøgte. Grundet den af Vidne 2 udviste adfærd herunder at bringe sagsøgte i den tro, at aftalens vilkår var blevet for-handlet, vil det være urimeligt samt i strid med redelig handlemåde at gøre af-talen gældende, hvorfor aftale(1) er ugyldig. Her tillægger sagsøgte dels om-stændighederne ved og forud for tilblivelsen af aftale(1) herunder indgåelsen af aftale(2) og den efterfølgende manglende overholdelse af aftale(2) betydning. At sagsøger ikke har en aftale med GoCharge, der forpligter GoCharge til at give den fornødne information til potentielle medkontrahenter, kan ikke lægges medkontrahenten til last. Her tillægger sagsøgte betydning, at sagsøgte hverken er blevet præsenteret for sagsøger som aftalepart eller præsenteret for de bebyr-dende vilkår og betingelser angivet i aftale(1), jf. bilag adc. 2.

Urigtige og bristede forudsætninger

Det gøres gældende, at aftale(1) kan falde bort på grund af urigtige og bristede forudsætninger, idet grundlaget for sagsøgtes beslutning til dels har vist sig at have været urigtigt, hvormed sagsøgte har været i vildfarelse, og dels på grund af nye forhold i forbindelse med GoCharge’s misligholdelse af aftale(2) at have været utilstrækkeligt, jf. Obligationsret 2. del, 5. udgave, 2019, side 135. Sagsøgte er blev bragt i vildfarelse om aftalen, idet sagsøgte ikke var blevet informeret om af Vidne 2, at medkontrahenten var et finansieringsselskab med nogle helt andre vilkår end der var formodet i forhold til den forhandlede af aftale med GoCharge v/Vidne 2, herunder uopsigelighed af på fem år.

Såfremt standardbetingelserne i aftale(1) var blevet fremlagt for sagsøgte, ville sagsøgte ikke have indgået aftalen og dermed heller ikke tillægsaftalen aftale(2).

Under forhandlingerne gjorde sagsøgte det klart over for Vidne 2, at indgå-else (og derved overholdelse) af aftale(2) var en grundforudsætning for indgå-else af aftale(1), idet sagsøgte gjorde ham opmærksom på, at midlerne i Køge Svømmeklub er begrænsede. Sagsøgte gjorde opmærksom på, at foreningen ikke er i stand til at honorere en ekstraomkostning hvert år i omegnen af kr. 39.906,42. Af disse grunde meddelte sagsøgte, at det var en nødvendig betin-gelse for indgåelse af aftale(1), at aftalen ville være stort set udgiftsneutral for

37

sagsøgte. At Vidne 2 er klar over denne forudsætning bestyrkes af, at af-tale(2) ligger i samme prisniveau som aftale(1). Sagsøgte var derfor af den op-fattelse, at dennes forudsætning for indgåelsen af aftalen var fuldt oplyst til sa-gens parter herunder dokumenteret ved indgåelse af aftale(2).

Sagsøger er ikke bundet af andre aftaler, jf. aftale(1). At Vidne 2 ikke gør opmærksom herpå er fortielse af en væsentlig oplysning, og at Vidne 2 ej heller videreformidler denne forudsætning til sagsøger, som er medkontrahen-ten til aftale(1) kan ikke lægges sagsøgte til last, særligt når sagsøgte grundet Vidne 2's fortielser om samarbejdet med sagsøger ikke selv har haft mulig-hed for at videreformidle denne information. Under henvisning til ovenstående er sagsøgte af den opfattelse, at sagsøgers forretningspraksis om at være den passive medkontrahent ikke kan konstituere ansvarsfraskrivelse for sagsøger i det omfang, at dennes passivitet medfører (risiko for) væsentlige økonomiske tab for dennes medkontrahent, jf. bilag adc. 2.

Sagsøgtes forudsætning for indgåelse af aftale(1) er dermed både urigtig og bri-stet, hvor denne forudsætning har været så væsentlig for sagsøgte, at denne ikke ville have indgået aftale(1) såvel som aftale(2), hvis denne havde vidst, at forudsætningen herfor ikke var til stede eller ville briste. Som løftemodtager burde sagsøger have indset eller burde have indset, at der var tale om en væ-sentlig forudsætning; at sagsøgte som almindelig svømmeklub var i stand til at honorere aftalen. Sagsøger har som den stærke løftemodtager ikke draget om-sorg for aftalen og dennes medkontrahent, hvorfor det er rimeligt at lægge risi-koen for, at sagsøgtes forudsætningen svigter, over på sagsøger.

GoCharge A/S har i sit påstandsdokument anført:

ANBRINGENDER

Ad Grenkeleasing som aftalepart

Det bestrides, at Køge Svømmeklub ved aftaleindgåelsen den 17. september 2018 ikke var bekendt med, at Grenkeleasing var aftalepart. Det fremgår direkte af aftalegrundlaget, bilag 1-2, som er tiltrådt af Vidne 3 på vegne af Køge Svømmeklub. Endvidere fremgår det af de generelle betingelser, bilag 8, som var en del af aftalegrundlaget, bilag 1.

Det gøres endvidere gældende, at det stod Køge Svømmeklub frit for, om afta-legrundlaget, bilag 1-2, skulle tiltrædes.

Køge Svømmeklubs subjektive opfattelse af aftalerne er uden betydning, idet denne påståede opfattelse er direkte modstridende med det faktuelle. Det frem-går for eksempel af bilag B, at Køge Svømmeklub ”har modtaget en opkræv-

38

ning fra leasingselskabet” . Køge Svømmeklub var således bekendt med trepart-sforholdet.

I øvrigt var denne påståede forudsætning hverken væsentlig, kendelig eller re-levant.

Det gøres i den forbindelse subsidiært gældende, at Køge Svømmeklub selv bæ-rer risikoen for sin eventuelle vildfarelse.

Ad GoCharge som leverandør

Det fremgår desuden af aftalegrundlaget, at GoCharge’s rolle alene var som for-handler/leverandør af leasing-udstyret. Det gøres således gældende, at GoCh-arge som leverandør ikke er aftalepart i Aftale 1, bilag 1-2.

Køge Svømmeklub har således ikke nogen rettigheder over for GoCharge, idet der ikke er etableret et kontraktforhold mellem Køge Svømmeklub og GoCh-arge i relation til Aftale 1.

Endvidere gøres det gældende, at inter partes forholdet mellem Grenkeleasing og Køge Svømmeklub er GoCharge uvedkommende. Det kan således ikke læg-ges GoCharge til last, om Køge Svømmeklub har misligholdt sin betalingsfor-pligtelse til Grenkeleasing.

Ad Køge Svømmeklub som forbruger

Det bestrides, at Køge Svømmeklub kan anses for forbruger i forbindelse med aftaleindgåelsen, jf. bilag 1-2 og bilag Adc D.

Ad aftale 2

Det bestrides, at Aftale 1 og Aftale 2 har en sådan sammenhæng, som påstået af Køge Svømmeklub.

Det gøres gældende, at aftaleforholdet i Aftale 2 mellem Køge Svømmeklub og GoCharge ikke var en løbende aftale. Aftale 2 er gensidigt opfyldt mellem Køge Svømmeklub og GoCharge. Det gøres yderligere gældende, at GoCharge ikke var forpligtet til at indgå en ny aftale i forlængelse af Aftale 2’s udløb pr. 31. au-gust 2019.

Såfremt retten måtte finde, at Aftale 1 og 2 har en sådan sammenhæng, at Køge Svømmeklub kan ophæve leasingaftalen, og at GoCharge er erstatningsansvar-lig, gøres det subsidiært gældende, at de erstatningsret-lige betingelser ikke er opfyldt. GoCharge skal således ikke svare erstatning.

Endvidere gøres det mere subsidiært gældende, at Køge Svømmeklub som følge af tvangslukning ikke ville kunne opfylde sin forpligtelse ved en forlæn-

39

gelse af Aftale 2 i 2020 og til stadighed, hvorved GoCharge’s betalingsforplig-telse ville være bortfaldet.

Såfremt GoCharge skulle finansiere ladestationerne til brug for Køge Svømme-klubs medlemmer, ville Køge Svømmeklub endvidere opnå en ubegrundet be-rigelse.

Ad GoCharge’s adfærd

Det gøres endvidere gældende, at Køge Svømmeklub har været fuldt ud oplyst om aftalernes indhold og vilkår, hvilket klart er beskrevet i aftalegrundlaget for aftale 1 i bilag Adc. 3 (hovedsagens bilag 1-2). For aftale 2 fremgår det tydeligt i hovedsagens bilag B og bilag Adc B, at aftalen angående promovering alene var for 1 år, og det første år dermed var omkostningsneutralt for Køge Svømme-klub, hvorfor aftalerne ikke kan tilsidesættes i medfør af aftalelovens § 30, 33, 36 eller DL 5-1-2, idet Køge Svømmeklub har været fuldt oplyst om aftalerne. Afta-lerne er i øvrigt indgået efter forudgående drøftelser mellem parterne, herunder fremsendt tilbud fra GoCharge.

Køge Svømmehal har på intet tidspunkt stillet spørgsmålstegn ved aftale 1, ej heller i forbindelse med velkomstbrevet fra Grenkeleasing, bilag 3, hvor det indledningsvis er beskrevet, at der er indgået en leasingaftale.

Det bestrides, at GoCharge har handlet svigagtigt, ligesom GoCharge ikke har fortiet forhold og/eller ytret sig om urigtige oplysninger mod bedre vidende, som Køge Svømmeklub gør gældende. Aftalerne kan således ikke tilsidesættes i medfør af aftalelovens § 30. Endvidere bestrides det, at aftalerne kan tilsidesæt-tes efter aftalelovens § 36 og/eller som følge af urigtige og/eller bristede forud-sætninger.

Der er således ikke grundlag for, at aftalerne kan eller skal tilsidesættes i med-før af aftalelovens bestemmelser eller DL 5-1-2, idet der ej heller er forhold, der taler for, at aftalerne på nogen måde er urimelige eller i strid med redelig hand-lemåde. Ligeledes er der ikke omstændigheder, der gør, at aftalerne vil være i strid med almindelig hæderlighed, idet aftalerne fuldt ud er beskrevet, hvorfor Køge Svømmeklub har været bevidst om den aftale, de indgik, samt at der ikke er givet nogen garanti for, at ladestationerne vil være omkostningsneutrale gen-nem hele aftaleperioden.

Det bestrides ligeledes, at GoCharge har handlet i strid med markedsføringslo-vens § 4.

På baggrund heraf er der ikke grundlag for at tilsidesætte aftalerne og ej heller grundlag for, at GoCharge skal friholde Køge Svømmeklub for et beløb, som

40

Køge Svømmeklub måtte blive tilpligtet at betale til Grenkeleasing, hvorfor Go-Charge skal frifindes.

Ad passivitet

Mest subsidiært gøres det gældende, at Køge Svømmeklub har fortabt ethvert krav mod GoCharge som følge af udvist passivitet.

Passiviteten foreligger for det første ved, at Køge Svømmeklub ikke reagerede på det fremsendte velkomst-brev, bilag 3, med kopi af den indgåede leasingaf-tale, Grenkeleasings generelle betingelser samt faktura, ligesom Køge Svømme-klub har betalt i henhold til leasingaftalen i næsten 2 år.

Såfremt Køge Svømmeklub ikke var bekendt med, at der var en leasingyder, burde Køge Svømmeklub have reageret tidligere.

Hertil kommer, at Køge Svømmeklub først ophørte med betaling af leasingydel-ser den 1. juli 2020 – næsten 1 år efter, at Aftale 2 ophørte den 31. august 2019. Dette på trods af, at Vidne 3 den 21. november 2019 oplyste at ville op-høre med betalingerne, bilag C.

Såfremt Køge Svømmeklub måtte mene, at de to aftaleforhold hørte sammen, burde Køge Svømmeklub have ophørt med betalingerne i umiddelbar forlæn-gelse af, at GoCharge ikke tog kontakt til Køge Svømmeklub den 1. juni 2019, subsidiært efter Køge Svømmeklub blev bekendt med, at GoCharge ikke mente, at der var en verserende aftale den 25. oktober 2019, bilag C.

Endvidere har Køge Svømmeklub forholdt sig passiv ved ikke at foretage sig noget over for GoCharge i næsten 1 år fra den seneste henvendelse den 21. november 2019, bilag C, hvorefter GoCharge først blev mødt med et krav fra Køge Svømmeklubs advokat ultimo august 2020.

Idet Køge Svømmeklub således har haft flere lejligheder til at gøre indsigelser, herunder ved hver opkrævning af leasingydelser, gøres det gældende, at Køge Svømmeklubs manglende reaktion og passivitet over for aftalegrundlaget samt betalinger gør, at Køge Svømmeklub har fortabt enhver rettighed.

Ad kompensations-, rykker og inkassogebyrer

Endeligt gøres det gældende, at det ikke skal komme GoCharge til skade, hvor-vidt Køge Svømmeklub ikke rettidigt og tilstrækkeligt er kommet med indsigel-ser, og således er blevet pålagt kompensationsbeløb samt rykker- og inkassoge-byrer.

Desuden gøres det gældende, at rykkergebyrerne pålagt á 150 kr. er i strid med maksimumsgebyret på 100 kr., jf. rentelovens § 9 b, stk. 2. Det gøres yderligere

41

gældende, at det ikke er dokumenteret, at der kan pålægges 3 rykkergebyrer, idet der kun er fremlagt 2 rykkerskrivelser pålagt rykkergebyr, bilag 5-6.

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Køge Svømmeklub har gjort gældende, at der er tale om et forbrugerkøb og har henvist til at klubben som køber har handlet uden for sit erhverv, da ladestatio-nerne er anskaffet til gratis brug for klubbens medlemmer. Ladestationerne blev opstillet i svømmehallen og i klubhuset.

Køge Svømmeklub er en sportsforening, der driver selskabet KSKFacility ApS, (cvr.nr. 32311628), som er ejer af Køge svømmehal og hvis selskabsformål er, at drive virksomhed med udlejning af lokaler og faciliteter til brug for svømmei-drætten og aktiviteter i tilknytning hertil. Køge Svømmeklub lejer sig således ind hos sit eget datterselskab.

Vidne 3 har forklaret, at svømmeklubben i 2018 havde en omsæt-ning på 3 mio. kr. De har en mindre web-shop, men indtægterne kommer pri-mært fra sponsorbidrag og medlemmernes betaling for medlemskab. Der var ansat administrativt personale med 1,3 årsværk.

Det afgørende for rettens vurdering af hvorvidt Køge Svømmeklub skal betrag-tes som forbruger eller som erhvervsdrivende er, hvilket formål som ladestatio-nerne hovedsagelig skulle tjene og efter bevisførelsen, kan det lægges til grund, at formålet med anskaffelsen har været at facilitere både foreningens medlem-mer og de øvrige brugere af svømmehallen. Begge grupper har betalt direkte el-ler indirekte for anvendelsen af svømmehallen, hvorfor Køge Svømmeklub i denne sammenhæng findes at have handlet som erhvervsdrivende.

Køge Svømmeklub har gjort gældende, at GoCharge A/S har tilsidesat god er-hvervsskik i henhold til markedsføringslovens § 4, jf. § 2, stk. 1, nr. 9, at aftalen er ugyldig i medfør af aftalelovens § 33 og § 36, at der kan rejses erstatningskrav som følge af brud på den loyale oplysningspligt og at GoCharge A/S har givet urigtige oplysninger såvel som fortielser der udgør svig, jf. aftalelovens § 30, hvorfor hele aftalen er ugyldig.

Efter forklaringerne fra Vidne 4, Vidne 3 og Vidne 2 kan det læg-ges til grund, at det var Vidne 4, der tog kontakt til GoCharge A/S med hen-blik på en drøftelse af mulighederne for leje af ladestationer til mobiltelefoner.

42

Køge Svømmeklub var på udkig efter en elektronisk informationstavle, og Vidne 4 havde set ladestationerne på en messe, hvor GoCharge A/S deltog.

Sagsøgte/adcitanten har gjort gældende, at GoCharge A/S har givet leasingtager et tilsagn om eller en berettiget forventning om en årlig finansiering af ladesta-tionerne via reklamer således, at disse omkostningsmæssigt ville være tæt på udgiftsneutrale.

Køge Svømmeklub har bevisbyrden for denne påstand.

Ud af det fremlagte reklamemateriale fra GoCharge A/S kan der ikke udledes noget bindende tilsagn om en årlig økonomisk kompensation for reklameind-tægter, men retten lægger til grund, at Vidne 2 på grundlag af e-mailen af 3. oktober 2018 fra Vidne 3 må have været klar over, at Køge Svømme-klub i den konkrete aftale havde en forventning om, at GoCharge A/S fortlø-bende i aftalens 5-årige periode, ville sørge for reklamer (med tilhørende ind-tægter) til ladestanderne og at det var aftalt, at GoCharge A/S senest 1. juni skulle kontakte Køge Svømmeklub for at høre, om klubben ville overtage rekla-mepladsen på skærmene.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at Vidne 2 som svar på e-mai-len fra Vidne 3, i e-mail af 9. oktober 2018 skrev, at ” ligeledes bekræftes, at såfremt I efterflg. år kan godkende de promos vi til den tid har mulighed for at tilbyde, er vi naturligvis ok men den model” .

I forbindelse med korrespondancen med Vidne 3 fra Køge Svømmeklub gjorde Vidne 2 ikke noget for at få Vidne 3 ud af denne vildfarelse om flerårige reklamer med tilhørende reklameindtægter.

Der kan efter bevisførelsen, herunder forklaringen fra Vidne 2 lægges til grund, at GoCharge A/S ikke på nogen måde arbejdede for at finde firmaer, der ønskede at reklamere hos Køge Svømmeklub. Vidne 2 har således forklaret, at ”det er korrekt, at der på skærmene blev vist annoncer for nogle samarbejdspartnere, der havde givet dem lov til at vise annoncerne. De tjente ikke penge på det. De skulle garantere for antal visninger og funktionalitet med Wifi på de steder, hvor ladestationen var opsat og det fungerede ikke for dem. De havde således ingen faste virksomheder som de reklamerede for” .

Retten finder således grundlag for at konstatere, at Køge Svømmeklub i forhold til GoCharge A/S var bragt i en vildfarelse omkring aftalens forventede økono-miske vilkår, hvorfor der forelå bristede forventninger. Da Vidne 2 var be-kendt hermed, foreligger der grundlag for at Køge Svømmeklub gives medhold i sin friholdelsespåstand.

43

Den konstaterede vildfarelse baserer sig på rettens konkrete vurdering af det ef-terfølgende forløb mellem Køge Svømmeklub og GoCharge A/S og derfor er der ikke grundlag for at kunne konstatere, at der er sket tilsidesættelse af god erhvervskik i markedsføringslovens § 4, at forholdet kan henføres under aftale-lovens § 30, § 33 eller § 36 eller at der i øvrigt foreligger grundlag for, at aftalen erklæres ugyldig.

Retten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at give Køge Svømmeklub med-hold i påstand 2, da sagsøgte ikke har kunnet haft en berettiget forventning om, at ladestationerne skulle være helt gratis i brug.

Køge Svømmeklub har gjort gældende, at Grenkeleasing ApS som leasinggiver har et selvstændigt ansvar for den af leverandørens repræsentant, Vidne 2's ansvarspådragende adfærd. At sagsøger har været i ond tro om forholdene i forbindelse med aftaleindgåelsen, hvorfor aftalen er ugyldig i medfør af aftale-lovens § 33 eller § 30 om svig. At aftalen bør tillige tilsidesættes i medfør af afta-lelovens § 36, da sagsøgers udviste passive rolle ikke bør fritage denne for an-svar, da det ville være urimeligt samt i strid med redelig handlemåde at fast-holde aftalen, der i øvrigt bør falde bort grundet urigtige og bristede forudsæt-ninger. Det gøres tillige gældende, at aftalen er i strid med DL-5-1-2 om lov og ærbarhed.

Vidne 3 har forklaret, at da han underskrev aftalen var han ikke klar over, at han indgik en leasingaftale. Han underskrev aftalen den 17. september 2018, uden at læse vilkårene igennem. Han underskrev samtidigt leverancegod-kendelsen, men mener ikke, at der da var sket levering.

Det er dokumenteret, at Vidne 2 i e-mail af 11. september 2018 har anmodet om ”levering i morgen Køge omr + Kbh (7 stk. indtil nu) 2 stk Ladestationer att Vidne 4/Vidne 3” . Retten lægger herefter til grund, at det har formodningen for sig, at der er sket levering forud for underskrift af aftalen.

At Vidne 3 valgte at underskrive aftalen uden at læse aftalens enkelte be-stemmelser igennem, fritager som udgangspunkt ikke Køge Svømmeklub for at være bundet af aftalen.

Aftalen fremstår som en sædvanlig lejeaftale, hvor felt nr. 1 angiver parterne be-stående af Køge Svømmeklub som lejer (LT) og GoCharge A/S som forhand-ler/leverandør af udstyret.

Det er korrekt, som anført af sagsøgte, at Grenkeleasing ApS ikke direkte er an-givet som leasinggiver/udlejer, men ud af lejeaftalens nærmere indhold kan man læse, at der er tale om et trepartsforhold, bestående af dels en leasingaftale mellem Køge Svømmeklub (Lejer, LT) og Grenkeleasing ApS (Udlejer LG) og

44

dels en leveringsaftale mellem Køge Svømmeklub og GoCharge A/S. Således er navnet ”GRENKE” angivet i øverste højre hjørne, og selskabets data er anført i nederste vestre hjørne. I nederste højre hjørne fremgår et felt med følgende tekst ” LEASING AFTALE ACCEPTERET, Dato GRENKELEASING ApS” . Af aftalens pkt. 5 ses en direkte henvisning til de generelle betingelser på www.grenke.dk/ gtcs, som erklæres at være gennemgået forud for underskrift.

Af leverancegodkendelsen fremgår det, at LT gøres opmærksom på, at Grenke-leasing AS betaler købsprisen til leverandøren/forhandleren på baggrund af le-verancegodkendelsen og at forhandleren/leverandøren ikke kan repræsentere Grenkeleasing ApS, eller har ret til at indgå aftaler, der afviger fra ordlyden af leverancegodkendelsen.

Da Køge Svømmeklub alene har forhandlet med GoCharge A/S om annonce-ring med dertil følgende reklameindtægter, er Grenkeleasing ApS som leasing-giver ikke bundet heraf, hvilket også er i overensstemmelse med de standard-mæssige vilkår, der fremgår af leasingsaftalens forside (”Aftalegrundlaget består af nærværende aftale samt de generelle betingelser. LG er ikke bundet af andre aftaler, som LT måtte have indgået med forhandler/leverandør eller tredjemand.”).

Køge Svømmeklub har i øvrigt ikke bevist, at sagsøger havde eller burde have haft et kendskab til at der blev aftalt kompensation i form af reklameindtægter og Grenkeleasing ApS kan derfor ikke holdes ansvarlig herfor. Betingelserne for sagsøgers overtrædelse af aftalelovens § 30 om svig er således ikke opfyldte og tilsvarende gælder i forhold til aftalelovens § 36, hvor retten lægger afgørende vægt på, at Køge Svømmeklub underskrev leasingaftalen med vilkår om, at af-taler indgået med tredjemand var leasinggiver uvedkommende, uden at klub-ben betingede sig angivelse af aftalen om reklamefinansiering som et særskilt vilkår i aftalen med leasinggiver. At klubben ikke gjorde det, kan ikke belastes modparten.

Retten finder endvidere ikke belæg for, at aftalen med leasinggiver bør falde bort på grund af urigtige og bristede forudsætninger. Køge Svømmeklub vidste eller burde have vidst, at aftalen blev finansieret via et leasingselskab og som oplyst af Vidne 3, var denne bekendt med, at der var tale om en 5-årig aftale.

Retten kan ikke se, at der er fremført anbringender i forhold til påstanden om, at sagsøger har overtrådt markedsføringslovens § 4, da det anførte, alene henfø-rer sig til GoCharge A/S.

Sagsøgte har anført, at aftalen strider mod Danske Lov 5-1-2 om lov og ærbar-hed og derved er ugyldig. Aftaler, der statueres som ugyldige i henhold til en af

45

reglerne i aftalelovens §§ 28 – 36, er naturligvis ugyldige. Retten finder i sagen ikke grundlag i øvrigt for at anvende bestemmelsen.

Således gives sagsøger i hovedsagen medhold i betalingspåstanden overfor sagsøgte og i adcitationssagen får adcitanten medhold i sin friholdelsespåstand, men ikke i sin påstand nr. 2 om betaling.

Retten har ved fastsættelse af sagsomkostningerne taget særligt hensyn til, at hovedforhandlingen har været fastsat til 1,5 dag. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 27.000,00 kr., og af retsafgift med 3.120,00 kr., i alt 30.120,00 kr. Grenkeleasing ApS er momsregistreret.

I adcitationssagen har retten fastsat et passende beløb til dækning af advoka-tudgifter for adcitanten med 22.000,00 kr., samt fastsat retsafgift beregnet af det vundne beløb med 3.140,00 kr., hvorefter GoCharge A/S pålægges at betale samlet 25.140,00 kr. til Køge Svømmeklub, der er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte Køge Svømmeklub tilpligtes at betale til sagsøger Grenkeleasing ApS kr. 117.677,11 med tillæg af procesrente af kr. 9.531,25 fra den 1. juli 2020, procesrente af kr. 9.531,25 fra den 1. oktober 2020 og procesrente af kr. 98.614,61 fra den 12. oktober 2020 til betaling sker samt sagens omkostninger med tillæg af kompensationsbeløb med kr. 620, rykkergebyrer af kr. 450 samt inkassogebyr af kr. 100.

Køge Svømmeklub skal til Grenkeleasing ApS betale sagsomkostninger med 30.120,00 kr.

GoCharge A/S tilpligtes at friholde Køge Svømmeklub i hovedsagen helt for et-hvert beløb, herunder, men ikke begrænset til renter, gebyrer og omkostninger af enhver art, som Køge Svømmeklub under hovedsagen er blevet tilpligtet at betale til sagsøger.

GoCharge A/S skal til Køge Svømmeklub betale sagsomkostninger med 25.140,00 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 04-01-2023 kl. 13:02

Modtagere: Advokat (L) Henrik Steen Petersen, Advokat (H) Morten Schwartz Nielsen, Øvrige Adv. Erik Svanvig for GoCharge A/S, Sagsøger Grenkeleasing ApS, Sagsøgte Køge Svømmeklub