Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten ændrer byrettens dom i sag om bl.a. et tilgodehavende i henhold til en misligholdt aftale således, at appellanten frifindes for appelindstævntes betalingspåstand

Østre LandsretCivilsag2. instans8. oktober 2024
Sagsnr.: 361/25Retssagsnr.: BS-4980/2023-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-4980/2023-OLR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
361/25
Sagsemner
Aftaler
Sagsdeltagere
PartKØGE SVØMMEKLUB; PartGoCharge A/S; PartsrepræsentantHenrik Steen Petersen; PartsrepræsentantMorten Schwartz Nielsen; Rettens personaleLone Kerrn-Jespersen; PartGRENKELEASING ApS; Rettens personaleTine Egelund Thomsen; Rettens personaleMarie Sejthen

Dom

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 8. oktober 2024

Sag BS-4980/2023-OLR

(19. afdeling)

Køge Svømmeklub

(advokat Henrik Steen Petersen)

mod

Grenkeleasing ApS

(advokat Morten Schwartz Nielsen)

og

Sag BS-2195/2023-OLR

(19. afdeling)

Grenkeleasing ApS

(advokat Morten Schwartz Nielsen)

mod

Køge Svømmeklub

(advokat Henrik Steen Petersen)

Retten i Glostrup har den 4. januar 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-49712/2020-GLO).

Landsdommerne Tine Egelund Thomsen, Lone Kerrn-Jespersen og Marie Sejthen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

2

Påstande

Appellanten, Køge Svømmeklub (svømmeklubben), har nedlagt følgende ende-lige påstande:

1. Frifindelse og Grenkeleasing ApS’ betaling af 170.054,11 kr. med renter fra den 7. marts 2023.  

2. Grenkeleasing ApS tilpligtes at betale 73.341 kr. med tillæg af renter fra den 21. december 2023.

Indstævnte, Grenkeleasing ApS, har over for svømmeklubbens påstand 1 ned-lagt påstand om stadfæstelse af byrettens dom og over for påstand 2 nedlagt endelig påstand om frifindelse.

Grenkeleasing ApS har endvidere kæret byrettens omkostningsafgørelse med påstand om, at der tilkendes sagsomkostninger til dækning af udgifter til advo-kat ekskl. moms med 37.000 kr.

Det er oplyst, at svømmeklubben har opfyldt byrettens dom. Svømmeklubbens første betalingspåstand angår tilbagebetaling af dette beløb. Den anden beta-lingspåstand angår tilbagebetaling af alle erlagte ydelser til Grenkeleasing i medfør af parternes aftale. Det beløb på 30.000 kr., som svømmeklubben har modtaget fra GoCharge A/S for reklameplads på ladestanderne i perioden fra den 1. september 2018 til den 31. august 2019, er ikke fradraget i svømmeklub-bens krav.

De beløbsmæssige opgørelser i sagen er ubestridte.

Supplerende sagsfremstilling

Om Køge Svømmeklub

Af vedtægten for KSK fremgår om svømmeklubbens formål:

”§ 2. Foreningens formål

At skabe mulighed for alle at dyrke svømmeidræt på det plan, som hver enkelt ønsker. Dette søges opnået ved undervisning i de forskelli-ge svømme discipliner og ved afholdelse af konkurrencer. At undervise i selvredning og livredning, for derigennem at mindske antallet af drukneulykker.

At aktivere flest mulige indenfor svømmeidrættens rammer, for deri-gennem at øge samfundets mentale og sociale sundhed. Med svømmeskolen som fundament, at skabe og fastholde en konkur-renceafdeling på højt nationalt niveau.”

3

Af svømmeklubbens årsrapport for 2018 fremgår bl.a., at der i 2018 var indtæg-ter på ca. 4 mio. kr. Indtægterne var i noterne til årsrapporten specificeret såle-des:

Kontingenter - camp 2.536.054 Tilskud Køge Kommune, medlemmer 491.652 Tilskud Køge Kommune, kursus 56.612 Tilskud Køge Kommune, lokaler og ren-30.976 gøring Tilskud Køge Kommune, udviklingspul-115.934 je Elitestøtte Køgekommune 125.000 Sponsorer 20.000 Sponsorsvøm 378.309 Øvrige indtægter 298.153 Shop 4.097 

Der var udgifter for i alt ca. 3,7 mio. kr., hvoraf ca. 2,75 mio. kr. udgjorde perso-

naleudgift er.   

Det fremg år af registreringsoplysningerne i CVR, at svømmeklubben i 2018

havde 20-49 medarbejdere ansat, svarende til 5-9 årsværk.

Svømmek lubben stiftede den 10. februar 2011 et datterselskab, KSK Facility ApS (nu H erfølge Svømmehal ApS). Datterselskabet er registeret i CVR-regis-teret unde r branchekoden for sportsklubber. Selskabets formål er at drive virk-somhed m ed udlejning af lokaler og faciliteter til brug for svømmeidrætten og

aktiviteteri tilknytning hertil.  

Ved lejeaf tale indgået i juni 2011 mellem Køge Kommune og KSK Facility ApS har KSK Facility ApS fra den 1. juli 2011 lejet Herfølge Svømmehal med tilhø-rende bygninger af kommunen. Det fremgår af lejeaftalen, at formålet med denne er at sikre driften af Herfølge Svømmehal med tilhørende bygninger, og at kommunen bevarer ejerskabet til grund og bygninger m.v. Det fremgår vide-re af aftalen, at det er en forudsætning, at svømmehallen alene anvendes til og drives som svømmehal og aktiviteter med naturlig tilknytning hertil, og at svømmehallen ikke uden tilladelse fra kommunen må anvendes til formål, der ikke har med svømmehalsdrift at gøre. Driften af svømmehallen må alene udfø-res af KSK Facility ApS og svømmeklubben som ejer af KSK Facility ApS. Den årlige leje er på 1 kr. under forudsætning af, at svømmeklubben ikke ansøger om lokaletilskud for eventuelle lejeudgifter i forbindelse med leje af faciliteter hos KSK Facility ApS.

Af årsrapport for 2019 for KSK Facility ApS fremgår, at dette selskab i såvel 2018 som 2019 havde en nettoomsætning på ca. 1,8 mio. kr. og personaleom-

4

kostninger på ca. 0,4 mio. kr. Driftsresultatet i 2018 var negativt med ca. 75.000 kr., mens resultatet i 2019 var positivt og på ca. 84.000 kr. KSK Facility ApS havde en gæld til svømmeklubben i 2018 på ca. 600.000 kr. og i 2019 på ca. 880.000 kr.   

Parternes aftale

Den 16. april 2018 skrev Vidne 4, der var klubchef i svømmeklubben, til Vidne 2, GoCharge A/S og bad om at få tilsendt information og priser på GoCharge’s system. Den 17. april 2018 bad Vidne 4 om at få tilsendt materi-ale med det samme med henblik på, at han kunne præsentere det for bestyrel-sen i svømmeklubben.

GoCharge sendte herefter den 18. april 2018 tilbud på ladestationer til mobilte-lefoner til Vidne 4. I tilbuddet var anført bl.a.:

”Vi har som omtalt pt. ude hos Jer, en mulighed for selv at komme med reklamer til Jeres Ladestationer – derfor vil det allerede nu det første år kunne blive omkostningsneutralt.”

Der blev afholdt et præsentationsmøde mellem GoCharge og Vidne 4 den 28. maj 2018.

Svømmeklubben ved Vidne 3 underskrev den 17. september 2018 føl-gende aftale vedrørende to ladestandere:

5

Foto udeladt

Af de generelle betingelser til aftalen fremgår bl.a.:

”1. AFTALEN

6

1.1 Aftalegrundlaget bestå af aftalen, leverancegodkendelsen og disse betingelser, og regulerer parternes forhold. I det omfang aftalegrundla-get ikke beskriver en given situation, skal parternes forhold reguleres efter den version af ABL 95, der var gældende på tidspunktet for afta-lens indgåelse.

1.2 Aftaleperioden starter den første dag i næstkommende kvartal, hhv. 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober, eller den første dag i næstkom-mende måned, hvis månedsvise betalinger er aftalt, efter levering af udstyret har fundet sted (Opstartsdatoen). Fra tidspunktet for levering og frem til Opstartsdatoen betales der en forholdsmæssig andel af den aftalte kvartalsvise/månedlige ydelse pr. dag for den mellemliggende periode.

1.3 Aftalen er uopsigelig i hele den aftalte periode (Grundperioden). Af-talen forlænges automatisk med 12 måneder ad gangen, hvis den ikke opsiges med mindst 3 måneders varsel inden Grundperiodens udløb. I hver af disse forlængelsesperioder skal aftalen opsiges med mindst 3 måneders varsel inden udløb af en forlængelsesperiode.

5. OPSIGELSE

5.1 Ophør af aftalen før Grundperiodens udløb kræver særskilt skriftlig aftale med LG, og har først virkning, når betaling opgjort efter pkt. 14 er præsteret og udstyret er tilbageleveret til LG. Indgåelsen af en ny aftale kan alene ske under hensyntagen til den til enhver tid værende residu-alforpligtelse, som skal indfries eller refinansieres.

6. LEVERING OG LG’s ANSVAR

6.1 LT har inden aftalens indgåelse udvalgt udstyret og godkendt leve-randør og evt. serviceleverandør, fabrikat, leveringsbetingelser, specifi-kationer samt købsaftalens indhold.

6.2 LG hæfter ikke for for sen levering eller mangler ved udstyret (her-under udstyrets brugsegenskaber eller andre faktiske og retlige mang-ler) eller for misforhold mellem udstyrets værdi og de ydelser, der skal betales af LT i henhold til aftalen. LG fraskriver sig ansvaret overfor LT for ethvert tab, herunder driftstab eller andre følgeskader, udløst af for-sinkelse eller mangler ved udstyret. Uanset udstyrets brugbarhed, mangler m.v. skal LT betale ydelsen til LG, når udstyret er leveret, lige-som LT er afskåret fra at foretage modregning eller udøve tilbageholds-ret.

6.3 Til kompensation herfor overdrager LG sine rettigheder overfor le-verandøren, herunder eventuelle garantier, til LT, dog med undtagelse af et eventuelt krav om tilbagebetaling, herunder forholdsmæssigt af-slag, af en allerede betalt anskaffelsespris, således at LT herved beretti-ges til at gøre et eventuelt krav gældende direkte mod leverandøren. LT er forpligtet til straks at underrette LG om eventuelle garantisager eller mangelsager, som LT påtænker at rejse overfor leverandøren.

7

7. LT’s ANSVAR

7.1 LT er ansvarlig for, at såvel private som offentlige forskrifter over-holdes, og at fornødne tilladelser indhentes. LT bærer risikoen for, at disse tilladelser kan opnås og ikke tilbagekaldes.

7.2 LT friholder LG for ethvert ansvar, denne måtte ifalde overfor det offentlige eller overfor private på grund af LTs brug af udstyret.

7.3 LT friholder LG med hensyn til krav, der måtte blive rejst af tredje-mand, herunder LT’s personale mod LG som ejer af udstyret som følge af defekter eller farlige egenskaber ved dette. LT har i relation til lov om produktsikkerhed pligt til at forebygge, at udstyret kan volde skade på tredjemands person eller ejendom. LT bærer ligeledes risikoen for ska-der på LT’s ejendom, der skyldes defekter eller farlige egenskaber ved udstyret.

13. MISLIGHOLDELSE

13.1 LG kan uden varsel hæve aftalen og kræve erstatning for sit tab, herunder udgifter som LG måtte have afholdt, såfremt LT væsentligt misligholder sine forpligtelser ifølge aftalen, herunder at:   a) LT undlader at betale forfaldne ydelser eller andre skyldige beløb se-

nest otte dage efter forfaldstid;

14. OPGØRELSE

14.1 Ophæves aftalen af LG, eller ophører aftalen på grund af udstyrets undergang eller totalbeskadigelse, eller som følge af købsaftalens op-hævelse, har LT pligt til at betale til LG:

a) Alle forfaldne ubetalte ydelser samt andre skyldige ydelser med til-

læg af renter og omkostninger;

b) Alle ikke forfaldne ydelser for den resterende Grundperiode/forlæn-

gelsesperiode tilbagediskonteret til nutidsværdi med den på opgø-relsestidspunktet gældende refinansieringsrente fra ECB;

c) Den ved Grundperiodens udløb forventede restværdi af udstyret,

som udgør 10 % af de samlede ydelser i Grundperioden, medmindre andet er angivet i aftalen, tilbage diskonteret til nutidsværdi med den på opgørelsestidspunktet gældende refinansierings- rente fra ECB;   

d) Erstatning for yderligere tab, LG måtte lide som følge af LT’s mislig-

holdelse og/eller aftalens ophør før udløbet af leasingperioden; samt

e) Morarenter, jf. pkt. 4.4.

15. TILBAGELEVERING

15.1 Ved aftalens ophør skal LT for egen regning og risiko tilbagelevere udstyret til et af LG angivet sted i Danmark. Returnerer LT ikke omgå-

8

ende udstyret, er LG berettiget til at afhente udstyret for LT’s regning og risiko.

15.2 LT kan ikke tilbageholde udstyret uanset eventuelle berettigede krav.

18. VÆRNETING OG LOVVALG

18.1 Søgsmål om krav, der udspringer af aftalen, kan kun anlægges for retten i den retskreds, hvor LG har sit hovedforretningsted.”

Samme dag accepterede og underskrev Grenkeleasing aftalen, og aftalen blev hos Grenkeleasing påført et aftalenummer.   

Vidne 3 underskrev endvidere samme dag følgende leverancegodken-delse:

9

Foto udeladt

GoCharge sendte den 17. september 2018 en faktura til Grenkeleasing på i alt 167.112,30 kr. vedrørende Køge Svømmeklub.

Ved brev af 18. september 2018 skrev Grenkeleasing til svømmeklubben og tak-kede for den indgåede leasingaftale, der nu var aktiveret, og oplyste, at svøm-meklubben havde adgang til Grenke Kundeportal, der kunne benyttes efter indtastning af en aktiveringskode.

10

Ved mail af 3. oktober 2018 skrev Vidne 3 til Vidne 2 hos GoCharge:   

”I forlængelse af vores aftale om leje af 2 stk. GoCharge ladestationer følger her datoer for hvornår vi kontakter hinanden vedr. opdatering af reklamer på ladestationerne:

1/6 kontakter GoCharge Køge Svømmeklub (KSK) for at høre om KSK vil overtage reklamepladsen på skærmene der er på hver ladestation.

1/9 opdateres reklamerne, enten med de samme reklamer, nye reklamer fra GoCharge eller reklamer som KSK finder.

Hvis det er reklamer valgt af GoCharge som vises på ladestationerne, betaler GoCharge 15.000,- pr. stander, og beløbet dækker perioden 1/9-31/8. Beløbet indsættes på KSK´s konto medio september.

Denne aftale løber så længe at KSK lejer 2 stk. ladestationer af GoChar-ge.”

Den 8. oktober 2018 rykkede Vidne 3 GoCharge for svar, idet han skrev:

”Du skylder en tilbagemelding på denne aftale samt en afklaring på hvornår vi modtager 30.000,- fra jer. Vi har modtaget opkrævning fra leasingselskabet, men vi synes ikke det er rimeligt at vi skal betale uden at vi i KSK har modtaget betaling fra jer.”

Vidne 2 svarede ved mail af 9. oktober 2018 således:

”Faktura hermed betalt som aftalt.

Ligeledes bekræftes at såfremt I efterflg. år kan godkende de promos vi til den tid har mulighed for at tilbyde, er vi naturligvis ok men den mo-del.”

Ved mail af 11. november 2019 skrev Vidne 3 til GoCharge, at svømme-klubben ikke var blevet kontaktet pr. den 1. juni 2019 om eventuelle ændringer af reklamer på standerne, og at svømmeklubben ikke havde godkendt et kon-cept om lokale annoncører som betingelse for betaling af reklamer. Vidne 3 skrev i fortsættelse heraf den 21. november 2019 bl.a. således til GoCharge:

Køge Svømmeklub har besluttet at standse betalingen for brug af Go-Charge standere da klubben er utilfreds med at Go-Charge ikke over-holder den indgåede aftale. Vi er ikke blevet kontaktet pr. 1/6 2019 vedr. afklaring om promovering pr. 1/9 2019 og Køge Svømmeklub øn-sker ikke at stå for promovering på de to standere. Det betyder, efter den aftale som er indgået med Go-Charge, at Go-Charge betaler for promovering med egne reklamer.”

11

Svømmeklubben rettede den 16. december 2019 henvendelse til Grenkeleasing via dennes kundeportal, og svømmeklubben skrev den 18. december 2019 til Grenkeleasing, at svømmeklubben ønskede at sætte aftalen i bero indtil videre under henvisning til, at GoCharge ikke overholdt sine forpligtelser.

Grenkeleasing svarede ved mail af 20. december 2019, at aftalen ikke bare kun-ne sættes i bero, og at hvis der var problemer med forhandleren, skulle svøm-meklubben kontakte Grenkeleasings salgsafdeling i Århus. Samme dag svarede svømmeklubben:

”Vi ser os desværre nødsaget til at sætte aftale 131-5942 i bero indtil vi-dere.

Årsagen: Leverandør Gocharge overholder ikke deres forpligtigelser, og der sker ikke noget selv om de er blevet kontaktet gentagende gan-ge.

Vil I venligst bekræfte modtagelsen af denne mail.”

Der foreligger ikke oplysninger om et svar herpå.

Svømmeklubben har betalt alle ydelser til og med 2. kvartal 2020, men betalte ikke ydelsen for 3. kvartal 2020. Grenkeleasing rykkede for betaling ved brev af 10. juli 2020 og på ny ved brev af 16. august 2020.

Ved brev af 12. oktober 2020 ophævede Grenkeleasing aftalen og skrev bl.a.:

”Leasingaftale nr. 131-005942 ophæves derfor med omgående virkning, jf. Generelle Betingelser punkt 14. Du bedes omgående returnere det leasede udstyr til os, således at det er os i hænde senest den 22.10.2020, da det er vores ejendom, jf. Generelle Betingelser punkt 16. I modsat fald vil vi se os nødsaget til at hente udstyret for din regning, jf. oven-nævnte betingelser.”

Grenkeleasing opgjorde et krav på betaling af leasingydelserne for 3. og 4. kvar-tal 2020 og de fremtidige ydelser indtil aftalens udløb nedsat til nutidsværdi, i alt 101.415,88 kr.

Ophævelsesbrevet var vedlagt en seddel vedrørende aflevering af udstyret, der skulle returneres til Tech Nordic på en adresse i Bagsværd.

Ved mail af 21. november 2023 skrev svømmeklubben til Grenkeleasing, at man gjorde fortrydelsesretten efter forbrugeraftaleloven gældende og krævede tilba-gebetaling af tidligere betalte ydelser.

Det er oplyst, at svømmeklubben i marts 2024 har returneret ladestanderne.

12

Der er under sagen fremlagt en annonce for GoCharge, hvor det bl.a. er nævnt, at medlemmer af ConnectSport tilbydes en ”upfront-betaling fra GoCharge for første års reklame på eks. kr. 15.000,- pr. ladestation ved en 5 årig aftale” .

Der er endvidere fremlagt en pressemeddelelse af 18. september 2020 fra Gren-ke AG, der er moderselskab i Grenke-koncernen. Pressemeddelelsen angår be-skyldninger om hvidvask fremsat af Viceroy Research. I pressemeddelelsen er det anført bl.a., at Grenke AG har været udsat for bedrageri fra Viewble Media.

Under hovedforhandlingen er der afspillet en udsendelse fra DR Kontant, epi-sode 11 fra 2022.   

Forklaringer

Vidne 1 har afgivet supplerende forklaring. Vidne 7 og Vidne 8 har endvidere afgivet forklaring.

Vidne 1 har forklaret bl.a., at prisen på en leasingydelse bliver beregnet ud fra aftaleperioden og prisen på det udstyr, som leasingtageren har valgt. Grenkeleasings forretning er baseret på indtjening på rentemarginalen. Grenke-leasing har ikke noget med reklamer at gøre og tjener ikke penge på reklamer.   

Forhandleren af det udstyr, der er tale om, opretter en forespørgsel i Grenkelea-sings forhandlerportal. Grenkeleasing accepterer forespørgslen og forsyner afta-leformularen med et forespørgselsnummer. Det er forhandleren, der printer aftaleformularen ud fra Grenkeleasings system og tager formularen med ud til kunden. Når kontrakten tiltrædes af Grenkeleasing, får den et aftalenummer, og der kommer en stregkode på i toppen af dokumentet, når aftalen scannes ind i Grenkeleasings system.   

Når kontrakten er indgået, bliver der sendt et velkomstbrev til kunden. Kon-trakten og vilkårene sendes ud sammen med velkomstbrevet. Der kom ikke indsigelser mod aftalen fra svømmeklubben. Grenkeleasings system logger alle oplysninger fra forespørgsel til afslutning af aftalen. Først i forbindelse med retssagen har Grenkeleasing fået kendskab til svømmeklubbens indsigelser. Grenkeleasing har ikke været involveret i hverken GoCharge eller ICharge. Grenkeleasing havde et helt almindeligt samarbejde med GoCharge. Den sidste forespørgsel fra GoCharge kom ind i 2019. Hun ved ikke, hvorfor Grenkelea-sings samarbejde med GoCharge ophørte.   

Grenkeleasing har ikke været involveret i retssager med de to kunder, der er omtalt i hendes forklaring for byretten. Ribe Fritidscenter har betalt for hele pe-rioden og har derefter købt udstyret, og Bredstedhallen har betalt efter at have modtaget et indfrielsestilbud.   

13

Registreringen af svømmeklubbens returnering af ladestanderne i marts 2024 har været vanskeliggjort af, at der var anvendt en returseddel fra en anden kunde.   

Vidne 7 har forklaret bl.a., at hun siden december 2021 har været for-mand for svømmeklubben. Hun er uddannet cand.merc.aud. og arbejder som selvstændig med økonomiopgaver for forskellige virksomheder. Hun har været tilknyttet svømmeklubben, siden hun var barn, og hun har også et barn, der er medlem af klubben. Hun var ikke medlem af svømmeklubbens bestyrelse, da kontrakten blev indgået.

Hun er også formand for Herfølge Svømmehal ApS, der blev stiftet i 2011 i for-bindelse med, at Køge Kommune aftalte med svømmeklubben at lægge driften af svømmehallen i svømmeklubben. Det var motiveret af sparehensyn fra kom-munens side. Svømmeklubben stiftede et selskab til at varetage svømmehallens drift for at sikre sig mod kommunale og politiske luner. Svømmehallen drives 99 % for kommunale midler. Når de kommunale skoler benytter svømmehallen, lejer kommunen sig således ind i sin egen hal. Der er også en enkelt friskole, der lejer sig ind. Svømmehallen må ikke tjene penge, og priserne er således fastsat af kommunen. Svømmehallen er åben for offentligheden to gange om ugen; billetprisen er også fastsat af kommunen. Hallen bruges også af fem foreninger, bl.a. søspejdere og en hav- og kajakklub. Benyttelsen af hallen er gratis for fore-ningslivet. Svømmehallen kan ikke lejes af private, og man kan ikke købe sig til aktiviteter der.   

Økonomien har altid været en udfordring. Da aftalen med kommunen blev indgået, var guleroden for svømmeklubben, at klubben fik nøglerne til hallen, så konkurrencesvømmerne kan møde tidligere om morgenen, end da kommu-nen bestemte, hvornår hallen åbnede. Da svømmeklubben fik nøglerne til hal-len, var der tre ansatte. Der er nu 1,15 årsværk; en fuldtidsansat og en fleksjob-ber. De står for rengøring og billettering, der giver 25.-28.000 kr. i indtægt. Man kan ikke gøre noget for at forbedre økonomien. De kan ikke spare på f.eks. klor eller fastsætte længere offentlige åbningstider, og kommunen fastsætter deres indtægtsgrundlag. Mellemregningen mellem svømmeklubben og Herfølge Svømmehal skyldtes oprindeligt, at svømmeklubben betalte nogle elregninger. Der er stadig en mellemregning af ca. samme størrelse som i 2018. Det er rigtigt, at mellemregningen er udtryk for, at der tilført midler fra svømmeklubben til svømmehallen. Hun har ikke noget at gøre med bogføringen i svømmehallen. Svømmeklubbens største indtægter kommer fra kontingenter, camps i skolefe-rie og stævner.   

Vidne 8 har forklaret bl.a., at han siden 2006 har været administrerende direktør i Grenkeleasing. Grenkeleasing er en finansiel virksomhed, der tilbyder

14

leasing af løsøreudstyr til virksomheder. Selskabet indgår kun aftaler med er-hvervsdrivende. Grenkeleasing er et 100 % ejet datterselskab af Grenke AG, der er børsnoteret og har datterselskaber i hele verden. Grenke Bank er også et dat-terselskab i Grenke AG. Han er kun en del af ledelsen i Danmark.

Grenkeleasing ejer ikke nogen forhandlere. GoCharge har været håndteret af afdelingen i Århus. Han har ikke selv været inde over samarbejdet med GoCh-arge, ligesom han ikke har mødt repræsentanter for GoCharge, men to medar-bejdere fra Grenkeleasing, Person 3 og Person 4, har besøgt GoCh-arge. Han er usikker på, om Grenkeleasing har haft en samarbejdsaftale med GoCharge. Han har hverken set GoCharges reklame til medlemmer af Con-nectSport eller ladestanderne. Samarbejdet med GoCharge sluttede i slutningen 2018 eller begyndelsen af 2019. Der var ikke nogen bestemt årsag til det; det løb bare ud i sandet, da der ikke kom flere forespørgsler fra GoCharge. Han kender ikke Vidne 2, og Grenkeleasing har ikke haft noget samarbejde med Vidne 2 efter 2019. Så vidt han ved, har ICharge ikke haft noget at gøre med Go-Charge.   

Det har altid været en del af Grenkeleasings procedure at besøge forhandlerne og lave pristjek, men han ved ikke, om der er foretaget pristjek i denne sag. Pri-stjekket består i, at forhandleren anmodes om at oplyse sine priser i markedet. Grenkeleasing tjekker ikke konkurrenters priser på markedet, og han ved ikke, om der var et sammenligneligt produkt til de omhandlede ladestandere. Gren-keleasing har tillid til, at leverandøren leverer et lovligt produkt, og de foreta-ger ikke noget tjek af produktet.

Vilkårene i Grenkeleasings aftaler er ens, uanset om der er tale om en leje- eller leasingaftale. At aftaler er benævnt ”lejeaftale” skyldes, at nogle kunder har ønsket at få en lejeaftale i stedet for en leasingaftale. Det gælder f.eks. kommu-ner. Det er GoCharge som forhandler, der har besluttet typen af aftale og har valgt produktet (leje eller leasing) via Grenkeleasings forhandlerportal.   

Den aftale, der er indgået i denne sag, ligner den aftaleformular, de bruger i dag, men der er formentlig foretaget små ændringer og præciseringer siden dengang.   

Leasing er et tredjepartsforhold, hvor leasingtager vælger det produkt, man vil have og skriver under på, at produktet er modtaget. Der kan ikke indgås sideaf-taler, der er bindende for Grenkeleasing, men der er i øvrigt aftalefrihed mellem forhandleren og leasingtager. Han kan ikke huske, hvornår han første gang hør-te om, at en forhandler skulle have stillet en kunde noget i udsigt, som ikke fremgår af leasingaftalen. Vedrørende GoCharge blev han nok bekendt med det i 2021 eller 2022. Hvis Grenkeleasing får informationer om en særaftale, under-søger de, om de har haft noget med aftalen at gøre. Hvis det ikke er tilfældet, er

15

det et mellemværende mellem forhandler og leasingtager. Grenkeleasing vur-derer såvel produkter som forhandlerens kundesegment og forhandlerens kre-ditværdighed, men en sådan vurdering holder jo ikke evigt. Forhandlerne stil-ler ikke sikkerhed.   

Grenkeleasing kan i 90 % af tilfældene godkende en ny kunde inden for 20 mi-nutter. Grenkeleasing har gode processer og værktøjer til brug for godkendel-sen. Hvis der er i tvivl, foretages der en manuel vurdering.   

Pressemeddelelsen af 18. september 2018 angår et angreb fra Viceroy Research mod Grenke AG med det formål at få aktiekursen til at falde. Rapporten fra Vi-ceroy Research har ikke noget at gøre med Grenkeleasing i Danmark, og Viewble Media har ikke været kunde i Danmark. Han kender ikke til sagen om Viewble Media, og sagen har ikke været drøftet internt.   

Anbringender

Køge Svømmeklub har også for landsretten anført navnlig, at svømmeklubben har status som forbruger. Der er tale om en frivillig forening med det almennyt-tige formål at styrke svømmeidrætten. Den ledes af en medlemsvalgt bestyrelse, og generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Klubben drives primært af frivillige og modtager kommunale tilskud. Svømmeklubben har fle-re ansatte, hvoraf langt størstedelen er unge mennesker, som er ansat på time-basis som svømmetrænere. Det forhold, at svømmeklubben efter anvisning fra kommunen har stiftet Herfølge Svømmehal ApS som datterselskab med hen-blik på at drive svømmehallen, kan ikke føre til et andet resultat, idet der ikke er tale om erhvervsmæssig drift. Svømmeklubbens formål med de to ladestan-dere var at give de besøgende i svømmehallen mulighed for opladning af mo-biltelefoner – og ikke at opnå indtjening. Grenkeleasing har således ikke løftet sin bevisbyrde for, at aftalen ikke er en forbrugeraftale, jf. forbrugeraftalelovens § 2, stk. 2.

Svømmeklubben har videre anført, at Grenkeleasing ikke har overholdt en række af de præceptive regler i forbrugeraftaleloven, og at aftalen derfor er ugyldig.   

Grenkeleasing har i strid med forbrugeraftalelovens § 4 rettet uanmodet hen-vendelse til svømmeklubben. Denne indsigelse er ikke fortabt ved passivitet, idet svømmeklubben først senere blev klar over, at Grenkeleasing var part i af-taleforholdet, og svømmeklubben tilkendegav inden for rimelig tid ved mail af 20. december 2019 til Grenkeleasing, at klubben ønskede at blive frigjort af afta-len.

16

Grenkeleasing har ikke overholdt sin pligt efter forbrugeraftalelovens § 14, stk. 1, nr. 10, til at oplyse svømmeklubben om adgangen til at fortryde aftalen efter forbrugeraftalelovens § 18. Svømmeklubben har den 21. november 2023 givet meddelelse om sin fortrydelse. Denne skal have retsvirkning for aftalen, hvorfor Grenkeleasing skal tilbagebetale de erlagte ydelser.

Grenkeleasing har heller ikke overholdt sin pligt efter forbrugeraftalelovens § 14, stk. 1, nr. 5, til at oplyse om muligheden for opsigelse efter lovens § 28. Aftalens vilkår om uopsigelighed i fem år er i strid med bestemmelsen i § 28.

Svømmeklubben har fastholdt sine anbringender om, at der er grundlag for at tilsidesætte aftalen efter aftalelovens § 30, § 33 eller § 36. Grenkeleasing har herunder ikke overholdt sin pligt til at foretage en kreditvurdering af hverken leverandøren eller svømmeklubben. Da aftalen ikke har været genstand for in-dividuel forhandling, skal den tilsidesættes i sin helhed, jf. aftalelovens § 38 c, stk. 2, jf. § 36. Det fastholdes ligeledes, at aftalen er i strid med Danske Lov 5-1-2.

Aftalen er endvidere kommet i stand som et resultat af vildledende markedsfø-ring i strid med markedsføringslovens § 6. Aftalen er konciperet af Grenkelea-sing, men Grenkeleasing er ikke anført som aftalepart. Aftalen er betegnet som en lejeaftale, men vilkårene svarer til en leasingaftale. Grenkeleasing har desu-den tilsidesat god erhvervsskik, jf. markedsføringslovens § 4. Som følge heraf er Grenkeleasing erstatningspligtig og skal tilbagebetale de erlagte ydelser, jf. markedsføringslovens § 24, stk. 2. Hvis aftalen ikke anses som en forbrugerafta-le, skal lejeaftalen betragtes som annulleret, idet Grenkeleasing har handlet i strid med markedsføringslovens § 3, og Grenkeleasing skal betale erstatning, jf. lovens § 24, stk. 2.   

Grenkeleasing har også tilsidesat sine forpligtelser som distributør. Efter lov om produkter og markedsovervågning § 5, stk. 1, skal Grenkeleasing sikre, at pro-dukter, der bringes i omsætning, opfylder en række krav. Grenkeleasings an-svar som distributør er nærmere defineret i dagældende bekendtgørelse nr. 311 af 30. marts 2016, som er udstedt i medfør af elsikkerhedsloven, jf. nærmere §§ 20, 7 og 15. Grenkeleasing kan ikke fremlægge dokumentation for, at leasing-genstanden er lovlig. Da leasinggenstanden blev leveret samtidig med svøm-meklubbens underskrift, og således før Grenkeleasing fik tilsendt aftalen til godkendelse og underskrift, har Grenkeleasing ikke levet op til sine forpligtel-ser. Ansvaret som distributør kan ikke fralægges, og ansvarsfraskrivelsen i pkt. 7.1 i lejeaftalens generelle betingelser skal derfor tilsidesættes. Det udgør en væsentlig mangel, at leasinggenstanden er bragt i omsætning uden at være godkendt til brug. Der foreligger væsentlige mangler, hvorfor ydelserne skal gå tilbage. Da Grenkeleasing har ophævet aftalen med henvisning til svømme-

17

klubbens manglende betaling, har svømmeklubben ikke krævet aftalen ophæ-vet.   

Svømmeklubben har ikke udvist passivitet. Ved henvendelsen til GoCharge den 21. november 2019 og derefter til Grenkeleasing den 18. og 20. december 2019 har svømmeklubben således gjort indsigelse mod aftalen.   

Der er heller ikke indtrådt forældelse, idet svømmeklubben ved svarskrift af 4. februar 2021 har gjort gældende, at aftalen er ugyldig og er udtryk for tilside-sættelse af almindelige aftale- og obligationsretlige principper med den konse-kvens, at der skal ydes erstatning i form af negativ kontraktsinteresse, hvilket afbryder forældelse, jf. forældelseslovens § 21, stk. 1. Påstanden i svarskriftet afbryder forældelse i forbindelse med et senere fuldbyrdelsessøgsmål.

Hvis aftalen ikke tilsidesættes, gøres det gældende, at Grenkeleasing har udvist en sådan grad af egen skyld, at kravet bør bortfalde.

Grenkeleasing ApS har heroverfor anført navnlig, at svømmeklubben ikke er at anse som forbruger, ligesom der i øvrigt ikke er tale om en forbrugeraftale. Vurderingen af aftalen skal ske i overensstemmelse med EU-rettens forbruger-begreb og dansk rets anvendelse af begrebet. Svømmeklubben er en forening, der udøver erhvervsmæssig aktivitet. Svømmeklubben ejer et datterselskab i form af et anpartsselskab, der driver svømmehallen. Svømmeklubben må der-for anses for at udøve erhvervsdrift, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 1, stk. 2, jf. stk. 4. Selskabet er momsregistret og har et betydeligt antal medarbejdere. Vedtægterne kan ikke tillægges betydning, idet driften af svømmehallen i et datterselskab i form af et kapitalselskab ikke fremgår af formålsbestemmelsen. Den indgåede aftale betegner sig som en lejeaftale for erhvervsdrivende, og de leasede aktiver skulle anvendes erhvervsmæssigt til at vise kommercielle rek-lamer. Som minimum var det svømmeklubbens ønske, at der skulle genereres kommercielle reklameindtægter i tilstrækkeligt omfang til at dække udgiften til ladestanderne. Ladestanderne skulle anvendes af såvel medlemmer som øvrige betalende gæster i svømmehallen. Under alle omstændigheder må indsigelser gående på en forbrugeraftale anses for fortabte grundet manglende reklamation herom, idet sådanne ikke ses at være fremsat før svarskriftets afgivelse og først specificeres i juli 2024. I øvrigt har svømmeklubben på intet tidspunkt bestridt den indgåede værnetingsaftale ud fra et synspunkt om at være forbruger, hvor-for sagen også er gennemført ved Retten i Glostrup som aftalt værneting.   

Det bestrides, at der foreligger uanmodet henvendelse, hvilken indsigelse i øv-rigt efter fast praksis og teori kan fortabes ved godkendelse af aftalen ved rati-habering, som sket ved betaling og råden over de leasede genstande, og passivi-tet ved manglende påberåbelse inden rimelig tid. Det bemærkes endvidere, at

18

det følger af forklaringerne, at det var svømmeklubben selv, der rettede hen-vendelse til leverandøren.

Leasingaftalen er ikke en finansiel tjenesteydelse i forbrugeraftalelovens termi-nologi, og det bestrides, at der gælder en fortrydelsesret. For det tilfælde, at landsretten anser aftalen for at angå en finansiel tjenesteydelse, gøres det gæl-dende, at der skal betales for brugen af udstyret, indtil det tilbageleveres, jf. forbrugeraftalelovens § 25. Endvidere har svømmeklubben først efter aftalens ophør efterlevet forpligtelsen efter forbrugeraftalelovens § 24 til at tilbagelevere det leasede.

Der kan ikke ske opsigelse af den pågældende leasingaftale med én måneds varsel, jf. forbrugeraftalelovens § 28, og det bestrides særskilt, at der skulle være meddelt en sådan opsigelse, før aftalen blev ophævet af Grenkeleasing.

Grenkeleasing har også for landsretten bestridt, at reglerne i aftalelovens §§ 30, 33, 36 eller Danske Lov 5-1-2 finder anvendelse. Det bestrides endvidere, at der er sket tilsidesættelse af principper om kreditværdighedsvurderinger. I 2018, hvor aftalen blev indgået, var leasingselskaber ikke underlagt sådanne regler. Aftalelovens § 38 c er ikke anvendelig.

Markedsføringsloven er ikke tilsidesat. Der er i øvrigt ikke tale om et forhold, der kan gøres gældende over for Grenkeleasing, der ikke har foretaget nogen markedsføring. Et vilkår om uopsigelighed er ikke i strid med dansk ret. Afta-len er i øvrigt klar og utvetydig. Det forhold, at aftalen er benævnt lejeaftale for erhvervsdrivende, er ikke misvisende, da aftaleperiode og uopsigelighed klart fremgår.   

Vedrørende distributøransvar bemærkes ex tuto, at gældende lovgivning på tidspunktet for aftalens indgåelse var lov om produktsikkerhed. Samtlige plig-ter i forhold til kontrol er svømmeklubbens. En distributør har alene pligter, hvis der er positiv viden (eller burde viden) om, at der skulle være et problem, jf. dagældende lov om produktsikkerhed § 10. En sådan viden er ikke til stede, og der ses ikke at være bevis for, at der skulle være tale om et usikkert produkt eller andre forhold. Pligten til at bringe sikre produkter i omsætning påhviler producenten, jf. lov om produktsikkerhed § 5, og Grenkeleasing er ikke produ-cent.   

Det bestrides, at der kan ske anvendelse af principperne om condictio indebiti, hvilket i øvrigt ikke blev gjort gældende for byretten.

Samtlige indsigelser gående på henholdsvis en forbrugeraftale, markedsførings-loven og svig må anses for fortabte grundet passivitet og manglende reklama-tion, da disse alle må anses for at være svage ugyldighedsindsigelser.

19

Det bestrides endvidere, at der skulle være tale om et oprindeligt trepartsfor-hold.

Leasingaftalen kan heller ikke bortfalde ud fra forudsætningslæren, da bl.a. forudsætningen omkring indgåelsen af en sideløbende reklameaftale ikke kan anses for at være hverken kendelig eller væsentlig, og da en sådan først med-deles næsten to år efter, at aftalen er indgået. Indsigelsen er endvidere fortabt grundet passivitet og manglende reklamation. Endvidere er de øvrige betingel-ser for anvendelse af forudsætningslæren ikke opfyldt.

Det bestrides som udokumenteret, at Grenkeleasing ikke skulle have iagttaget sin tabsbegrænsningspligt. Udstyret er derudover først returneret efter aftalens normale ophørstidspunkt.

Svømmeklubbens selvstændige påstand er nedlagt og opgjort som et erstat-ningskrav. Dette bestrides fuldt ud for så vidt angår grundlaget, opgørelsen og i øvrigt de erstatningsretlige betingelser. Svømmeklubbens synspunkt er i realite-ten udtryk for, at denne ønsker at opnå en ubegrundet berigelse ved at kunne anvende det leasede udstyr gratis i hele perioden. Kravene er i øvrigt forælde-de, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, jf. § 3, idet påstanden først er nedlagt ved replik af 22. juli 2024, og sidste betaling på aftalen blev gennemført den 15. marts 2020. Forældelsen ses ikke afbrudt.   

Grenkeleasing har ikke udvist egen skyld, og det bestrides særskilt, at der skul-le være grundlag for kreditvurdering af leverandøren allerede fordi, at denne ikke skal have kredit og/eller, at der er forholdt passivt til den negative omtale af leverandøren, hvilken omtale ikke er dokumenteret i nogen af sagens bilag.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen angår i første række, om svømmeklubben i relation til aftalen med Gren-keleasing er at anse som forbruger, og i bekræftende fald retsvirkningen heraf i forhold til bl.a. mulighed for fortrydelse og opsigelse af aftalen. Der er endvide-re bl.a. spørgsmål om tilsidesættelse af aftalen efter reglerne i aftalelovens §§ 30, 33 eller 36.   

En forbrugeraftale er en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part hovedsageligt handler uden for sit erhverv. Det er Grenkeleasing, der har bevisbyrden for, at aftalen ikke er en forbrugeraftale.

Efter en samlet vurdering af oplysningerne om svømmeklubbens formål, orga-nisation, aktiviteter og økonomiske forhold lægger landsretten til grund, at svømmeklubben er en almennyttig forening uden kommercielle eller er-hvervsmæssige interesser.   

20

Svømmeklubben har derfor som udgangspunkt status som forbruger.   

Efter indholdet af aftalen mellem svømmeklubbens datterselskab, Herfølge Svømmehal ApS, og Køge Kommune samt forklaringerne afgivet af Vidne 7 og Vidne 3 lægger landsretten til grund, at formålet med stiftelsen af datterselskabet var efter aftale med Køge Kommune at placere driften af svømmehallen i svømmeklubben. Svømmehallen kan benyttes af svømmeklub-bens medlemmer og foreningslivet i kommunen. Desuden har svømmehallen åbent to gange ugentligt for offentligheden mod betaling af entre, hvis størrelse fastsættes af kommunen.   

Om svømmeklubbens økonomiske forhold lægger landsretten oplysningerne herom fra Vidne 7 og Vidne 3 til grund, herunder at der i 2018 var fastansat personale svarende til 1,3 årsværk beskæftiget med administrative opgaver.

Hverken den indgåede lejeaftale med de generelle betingelser eller den leveran-cegodkendelse, som svømmeklubben underskrev, omtaler reklamefinansiering af udgifter til ladestanderne.

Vidne 3 har forklaret, at det var vigtigt for svømmeklubben, at økonomi-en i forbindelse med opsætningen af ladestanderne ikke måtte komme klubben til last, at der var mulighed for, at de kunne sælge reklamepladsen i toppen af ladestanderne, og at de dog ikke selv ville opsøge reklamer og derfor valgte en model, hvor GoCharge kom med reklamer til ladestanderne. Vidne 4 har ligeledes forklaret, at det var meningen, at opsætningen af ladestanderne skulle være omkostningsneutral for klubben.

Herefter og efter en samlet vurdering finder landsretten, at Grenkeleasing ikke har godtgjort, at svømmeklubben havde til hensigt at tjene penge på de to lade-standere.

På denne baggrund, og da det, der i øvrigt er anført, ikke kan føre til en anden vurdering, finder landsretten, at Grenkeleasing ikke har løftet bevisbyrden for, at den indgåede aftale med svømmeklubben ikke er en forbrugeraftale.

Aftalen om levering af to ladestandere kom i stand på anmodning fra svømme-klubben efter, at klubchef Vidne 4 havde set GoCharges ladestandere på en konference. Der er således ikke tale om uanmodet henvendelse i strid med for-brugeraftalelovens § 4.   

Efter forbrugeraftalelovens § 28, stk. 1, kan forbrugeren opsige en aftale om lø-bende levering af varer eller tjenesteydelser med 1 måneds varsel til udgangen

21

af en måned, når der er gået fem måneder efter aftalens indgåelse, jf. dog stk. 2 og 4. Det er ubestridt, at stk. 2 og 4 ikke finder anvendelse i forhold til denne sag.   

Aftalen om levering af to ladestandere blev indgået på Grenkeleasings stan-dardformular og standardvilkår. Efter forbrugeraftalelovens § 28, stk. 3, skal en sådan aftale indeholde en bestemmelse, som tydeligt angiver, med hvilket var-sel og i givet fald fra hvilket tidspunkt aftalen kan opsiges af forbrugeren. Den indgåede aftale indeholder ikke sådanne oplysninger – tværtimod er det anført, at aftalen er uopsigelig i aftaleperioden på fem år, hvorefter aftalen i øvrigt au-tomatisk forlænges med 12 måneder ad gangen, medmindre den opsiges inden aftaleperiodens udløb. Efter § 28, stk. 5, kan der ikke aftales et længere opsigel-sesvarsel end det i stk. 1 nævnte.

Svømmeklubben henvendte sig i december 2019 til Grenkeleasing og anmodede om at få sat aftalen i bero. Grenkeleasing havde på dette tidspunkt en særlig anledning til at oplyse om opsigelsesretten, hvilket Grenkeleasing imidlertid ikke gjorde. Henset hertil og til på den anden side, at svømmeklubben har be-talt leasingydelsen til og med 2. kvartal 2020, finder landsretten, at aftalen må anses for opsagt til udgangen af 2. kvartal 2020, jf. forbrugeraftalelovens § 28, og at svømmeklubben derefter ikke længere havde pligt til at betale for lade-standerne. Det forhold, at svømmeklubben ikke returnerede ladestanderne på det tidspunkt – men først i marts 2024 – kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at svømmeklubben ikke var ble-vet vejledt om opsigelsesadgangen, og at Grenkeleasing først efter sin egen op-hævelse under henvisning til betalingsmisligholdelse anmodede om returne-ring, men samtidig anførte at ladestanderne, hvis de ikke blev returneret, ville blive afhentet af Grenkeleasing.

Landsretten tager derfor svømmeklubbens påstand om frifindelse for Grenke-leasings betalingspåstand til følge, ligesom Grenkeleasing som følge af svøm-meklubbens opfyldelse af byrettens dom skal tilbagebetale 170.054,11 kr. med renter fra den 7. marts 2023 til svømmeklubben.

For så vidt angår svømmeklubbens påstand om tilbagebetaling af de erlagte ydelser finder landsretten, at det efter indholdet af Grenkeleasings brev af 18. september 2018 til svømmeklubben og mailen af 8. oktober 2018 fra Vidne 3 til GoCharge må lægges til grund, at svømmeklubben i hvert fald umiddel-bart efter indgåelsen af aftalen var klar over, at der var tale om en leasingaftale indgået med Grenkeleasing. Endvidere må det efter indholdet af korrespon-dancen i oktober 2018 mellem Vidne 3 og Vidne 2 fra GoCharge læg-ges til grund, at svømmeklubben indgik aftalen under den forudsætning, at svømmeklubben ikke ville få udgifter til ladestanderne. Der er ikke grundlag for at fastslå, at Grenkeleasing har udvist svig, eller at svømmeklubbens forud-

22

sætninger skulle være kendelige for Grenkeleasing. Der er heller ikke grundlag for i øvrigt at tilsidesætte aftalen efter aftalelovens § 38 c, jf. § 36, § 30 eller § 33.

Henset til, at svømmeklubben henvendte sig til Grenkeleasing i december 2019 og anmodede om at få sat aftalen i bero, og at svømmeklubben først ved mail af 21. november 2023 oplyste, at de ønskede at gøre fortrydelsesretten efter for-brugeraftaleloven gældende, finder landsretten endvidere, at svømmeklubben ikke kan udøve fortrydelsesret.

Herefter, og da det, der i øvrigt er anført, ikke kan føre til et andet resultat, ta-ger landsretten Grenkeleasings påstand om frifindelse over for svømmeklub-bens påstand 2 til følge.

Efter sagens udfald skal Grenkeleasing i sagsomkostninger for begge retter be-tale 75.000 kr. til Køge Svømmeklub. 70.000 kr. af beløbet er til dækning af ud-gifter til advokatbistand inkl. moms og 5.000 kr. til retsafgift. Der er herved lagt vægt på sagens værdi og omfang.   

THI KENDES FOR RET:

Køge Svømmeklub frifindes for Grenkeleasing ApS’ betalingspåstand, og Grenkeleasing ApS skal inden 14 dage betale 170.054,11 kr. med renter fra den 7. marts 2023 til Køge Svømmeklub. I øvrigt frifindes Grenkeleasing ApS.

I sagsomkostninger for begge retter skal Grenkeleasing ApS inden 14 dage beta-le 75.000 kr. til Køge Svømmeklub. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 08-10-2024 kl. 10:01

Modtagere: Indstævnte Grenkeleasing ApS, Appellant Køge Svømmeklub

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 1311/25
Rettens sags nr.: BS-20999/2025-HJR
Afsluttet
2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 361/25
Rettens sags nr.: BS-4980/2023-OLR
Anket
1. instansRetten i GlostrupGLO
DDB sags nr.: 360/25
Rettens sags nr.: BS-49712/2020-GLO
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
NaN kr.