Sag om, hvorvidt ejerforening kan rejse krav mod to ejere for restancer vedrørende fællesudgifter

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG

DOM

afsagt den 3. maj 2024

Sag BS-48880/2021-FRB

Sagsøger (Ejerforening)

(advokat Anders Scheel Frederiksen)

mod

Sagsøgte 1

(advokat Jacob Jansson Christensen)

og

Sagsøgte 2

(advokat Michael Jan Lindquist)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 20. december 2021.   

Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøger (Ejerforening) kan rette et krav mod Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 for manglende betaling af fællesudgifter, mv.

Sagsøger (Ejerforening) har nedlagt påstand om, at Sagsøgte 1 tilpligtes at betale 45.996,55 kr. til Sagsøger (Ejerforening) samt rente, procesrenten p.a. af påstanden, som beregnes på følgende måde: Af kr. 171.281,93 fra 01.10.2017, af kr. 6.876,78 fra 01.11.2017, af kr. 6.876,78 fra 01.12.2017, af kr. 6.876,78 fra 01.01.2018, af kr. 6.876,78 fra 01.02.2018, af

kr. 6.876,78 fra 01.03.2018, af kr. 6.876,78 fra 01.04.2018, af kr. 6.876,78 fra 01.05.2018, af kr. 7.289,88 fra 01.06.2018, af kr. 6.876,78 fra 01.07.2018, af kr. 6.876,78 fra 01.08.2018, af kr. 6.878,78 fra 01.09.2018, af kr. 6.874,78 fra 01.10.2018, af kr. 6.874,78 fra 01.11.2018, af kr. 8.853,79 af 01.12.2018 – alt til betaling sker.   

Sagsøger (Ejerforening) har endvidere nedlagt påstand om, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 in solidum tilpligtes at betale 145.548,25 kr. til Sagsøger (Ejerforening) samt rente, procesrenten p.a. af påstanden, som beregnes på følgende måde: Af kr. 6.876,78 fra 01.01.2019, af kr. 6.876,78 fra 01.02.2019, af kr. 6.876,78 fra 01.03.2019, af kr. 6.876,78 fra 01.04.2019, af kr. 6.876,78 fra 01.05.2019, af kr. 6.876,78 fra 01.06.2019, af kr. 7.036,78 fra 01.07.2019, af kr. 6.876,78 fra 01.08.2019, af kr. 6.861,88 fra 01.09.2019, af kr. 6.861,88 fra 01.10.2019, af kr. 6.861,88 fra 01.11.2019, af kr. 6.861,88 fra 01.12.2019, af kr. 6.861,88 fra 01.01.2020, af kr. 6.863,88 fra 01.02.2020, af kr. 6.859,88 fra 01.03.2020, af kr. 11.077,46 fra 01.04.2020, af kr. 6.861,88 fra 01.05.2020, af kr. 6.861,88 fra 01.06.2020, af kr. 6.861,88 fra 01.07.2020, af kr. 6.861,88 fra 01.08.2020, af kr. 15.861,38 fra 01.09.2020, af kr. 6.859,78 fra 01.10.2020, af kr. 4.919,25 fra 01.11.2021, af kr. 6.861,78 fra 01.12.2020, af kr. 6.862,23 fra 01.01.2021, af kr. 6.864,23 fra 01.02.2021, af kr. 6.864,23 fra 01.02.2021 og af kr. 6.460,55 fra 01.04.2021 – alt til betaling sker.

Sagsøgte 1 har over for Sagsøger (Ejerforening) nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Sagsøgte 2 har over for Sagsøger (Ejerforening) nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært domfældelse til betaling af 45.000 kr. inkl. rente, mere subsidiært domfældelse til betaling af et mindre beløb end påstævnt, men større end 45.000 kr. inkl. rente.

Sagsøgte 2 har over for Sagsøgte 1 nedlagt påstand om, at Sagsøgte 1 skal skadesløsholde Sagsøgte 2 for ethvert krav, som Sagsøger (Ejerforening) måtte opnå mod Sagsøgte 2 vedrørende den nedlagte påstand med tillæg af rente og sagsomkostninger til Sagsøger (Ejerforening) og dertil dømmes til at betale Sagsøgte 2 et af retten fastsat passende beløb til dækning af udgift til egen advokat.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Sagsøgte 1 ejede frem til den 1. maj 2021 ejerlejlighed nr. 31 i ejerforeningen Sagsøger (Ejerforening).   

Der blev i Sagsøgte 1's ejertid gennemført en række retssager mellem Sagsøgte 1 og Sagsøger (Ejerforening).

Den 24. maj 2017 afsagde Retten på Frederiksberg dom i en sag mellem Sagsøger (Ejerforening) og Sagsøgte 1 vedrørende blandt andet opkrævning af fællesudgifter, mv.

Af Retten på Frederiksbergs begrundelse og afgørelse fremgår blandt andet:

”…

…”

Retten på Frederiksbergs dom af 24. maj 2017 blev anket til Østre Landsret. Den 5. oktober 2018 afsagde Østre Landsret dom i sagen.

Af Østre Landsrets begrundelse og resultat fremgår:

”

”

Den 6. august 2018 afsagde Retten på Frederiksberg dom i en sag mellem Sagsøger (Ejerforening) og Sagsøgte 1 vedrørende blandt andet krav fremsat af Sagsøgte 1 som følge af manglende vedligeholdelse af lejligheden samt fejl og mangler ved lejligheden.

Af Retten på Frederiksbergs begrundelse og afgørelse fremgår blandt andet:

”

…

Tab ved udlejning.

Uanset indholdet af skønserklæringen finder retten ikke, at Sagsøgte 1 har be-vist, at ejerforeningen som følge af manglende vedligeholdelse af ejendommen, herunder af fælles installationer i Sagsøgte 1's erhvervslejlighed, har udvist ansvarspådra-gende forhold over for ham, der kan begrunde, at ejerforeningen er pligtig at erstatte ham tab ved udlejning. Retten har herved lagt vægt på de fremlagte bilag og de afgivne forkla-ringer om parternes forhold og deres samarbejdsproblemer, herunder deres kommunika-tionsproblemer og ejerforeningens vanskeligheder med at få adgang til Sagsøgte 1's erhvervslejlighed. Sagsøgte 1 findes heller ikke på andet grundlag at kunne gøre kravene gældende over for ejerforeningen. Ejerforeningen frifindes herefter for disse krav.

Tab ved rengøring af udvendig trappe.

Parterne indgik den 2. juli 2012 i Østre Landsret forlig, hvorefter ejerforeningen fremover skulle foretage renhold af udvendig trappe i samme omfang som af den indvendige trappe.

Retten finder ikke, at Sagsøgte 1 har bevist, at ejerforeningen som følge af mang-lende rengøring af udvendig trappe har udvist ansvarspådragende forhold over for ham, der kan begrunde, at ejerforeningen skal erstatte ham tab ved rengøring af udvendig trappe.

Herefter, og idet det af Sagsøgte 1 i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resul-tat, frifindes ejerforeningen for dette krav.

Udbedring af alle fejl og mangler ved ejendommen beskrevet i

skønserklæringen mv.

Uanset indholdet af skønserklæringen finder retten, at Sagsøgte 1's påstand om udbedring af alle fejl og mangler ved ejendommen mv. er behæftet med en sådan uklarhed og ubestemthed, at den i sin helhed må afvises.

Sagsøgte 1's principale påstand tages som følge af det ovenfor anførte ikke til følge.

Sagsøgte 1's subsidiære påstand.

Krav nr. 4, 5 og 24: Tab ved udlejning.

Uanset indholdet af skønserklæringen finder retten ikke, at Sagsøgte 1 har be-vist, at ejerforeningen som følge af manglende vedligeholdelse af ejendommen, herunder af fælles installationer i Sagsøgte 1's erhvervslejlighed, har udvist ansvarspådra-gende forhold over for ham, der kan begrunde, at ejerforeningen er pligtig at erstatte ham tab ved udlejning. Retten har herved lagt vægt på de fremlagte bilag og de afgivne forkla-ringer om parternes forhold og deres samarbejdsproblemer, herunder deres kommunikationsproblemer og ejerforeningens vanskeligheder med at få adgang til Sagsøgte 1's erhvervslejlighed. Sagsøgte 1 findes heller ikke på andet grund-lag at kunne gøre kravene gældende over for ejerforeningen. Ejerforeningen frifindes her-efter for disse krav.

Krav nr. 6-9: Udbedring/følgearbejder vedr. faldstamme, sprængt faldstamme, sprængt vandrør og impulsmåler.

Indledningsvis bemærkes, at ejerforeningen har erklæret sig indforstået med at udbedre de nævnte forhold.

Uanset indholdet af skønserklæringen finder retten ikke, at Sagsøgte 1 har be-vist, at ejerforeningen som følge af manglende vedligeholdelse af ejendommen, herunder af fælles installationer i Sagsøgte 1's erhvervslejlighed, har udvist ansvarspådra-gende forhold over for ham, der kan begrunde, at ejerforeningen er pligtig at betale ham for udbedring af de nævnte forhold. Retten har herved lagt vægt på de fremlagte bilag og de afgivne forklaringer om parternes forhold og deres samarbejdsproblemer, herunder deres kommunikationsproblemer og ejerforeningens vanskeligheder med at få adgang til Sagsøgte 1's erhvervslejlighed. Sagsøgte 1 findes heller ikke på andet grundlag at kunne gøre kravene gældende over for ejerforeningen. Ejerforeningen frifin-des herefter for disse krav.

Krav nr. 10: Udbedring af mangler ved sydmur.

Indledningsvis bemærkes, at ejerforeningen har erklæret sig indforstået med at udbedre mangler ved sydmuren.

Sydmuren er et fællesareal, som det påhviler ejerforeningen at vedligeholde. På den bag-grund finder retten ikke grundlag for at tilkende Sagsøgte 1 et beløb til udbed-ring af mangler ved muren, idet bemærkes, at det af Sagsøgte 1 anførte ikke kan føre til et andet resultat. Ejerforeningen frifindes derfor for dette krav.

Krav nr. 11: Tab ved rengøring af udvendig trappe.

Parterne indgik den 2. juli 2012 i Østre Landsret forlig, hvorefter ejerforeningen fremover skulle foretage renhold af udvendig trappe i samme omfang som af den indvendige trappe.

Retten finder ikke, at Sagsøgte 1 har bevist, at ejerforeningen som følge af mang-lende rengøring af udvendig trappe har udvist ansvarspådragende forhold over for ham, der kan begrunde, at ejerforeningen skal erstatte ham tab ved rengøring af udvendig trappe.

Herefter, og idet det af Sagsøgte 1 i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resul-tat, frifindes ejerforeningen for dette krav.

Krav nr. 12: Krav i anledning af Københavns Kommunes påbud.

Retten finder ikke grundlag for at tilkende Sagsøgte 1 et beløb med henblik på ejerforeningens opfyldelse af de af Københavns Kommune meddelte påbud. Ejerforenin-gen frifindes derfor for disse krav.

Krav nr. 13: Skimmelsvamp i vådrum.

Indledningsvis bemærkes, at ejerforeningen har erklæret sig indforstået med at udbedre det nævnte forhold.

Uanset indholdet af skønserklæringen finder retten ikke, at Sagsøgte 1 har be-vist, at ejerforeningen som følge af manglende vedligeholdelse af ejendommen har udvist ansvarspådragende forhold over for ham, der kan begrunde, at ejerforeningen er pligtig at betale ham for udbedring af det nævnte forhold. Sagsøgte 1 findes heller ikke på andet grundlag at kunne gøre kravet gældende over for ejerforeningen. Ejerforeningen frifindes herefter for dette krav.

Krav nr. 14: Fugt i ydermur.

Den nævnte ydermur er et fællesareal, som det påhviler ejerforeningen at vedligeholde. På den baggrund finder retten ikke grundlag for at tilkende Sagsøgte 1 et beløb til udbedring af forholdet, idet bemærkes, at det af Sagsøgte 1 anførte ikke kan føre til et andet resultat. Ejerforeningen frifindes derfor for dette krav.

Krav nr. 16: Sikkerhedsfilm på vinduer/sikkerhedsgitter.

Montering af sikkerhedsfilm på vinduerne må anses for et anliggende, som det påhviler ejerforeningen at varetage henset til at anførte i skønserklæringen om nye glaslister. Alle-rede som følge heraf finder retten ikke grundlag for at tilkende Sagsøgte 1 et be-løb med henblik på montering af sikkerhedsfilm på vinduerne, idet bemærkes, at det af Sagsøgte 1 anførte ikke kan føre til et andet resultat. Ejerforeningen frifindes der-for for dette krav.

Krav nr. 17: Manglende belysning.

Udendørs belysning er et anliggende, som det påhviler ejerforeningen at varetage. På den baggrund finder retten ikke grundlag for at tilkende Sagsøgte 1 et beløb til etab-

lering af en udendørs lampe, idet bemærkes, at det af Sagsøgte 1 anførte ikke kan føre til et andet resultat. Ejerforeningen frifindes derfor for dette krav.

Krav nr. 18: Monterede vinduer.

Montering af vinduer er et anliggende, som det påhviler ejerforeningen at varetage. Alle-rede som følge heraf finder retten ikke grundlag for at tilkende Sagsøgte 1 et be-løb med henblik på montering af matterede vinduer, idet bemærkes, at det af Sagsøgte 1 anførte ikke kan føre til et andet resultat. Ejerforeningen frifindes derfor for dette krav.

Krav nr. 20: Godtgørelse i anledning af injurierende udtalelser.

Sagsøgte 1 har nedlagt påstand om, at ejerforeningen som følge af injurierende udtalelser af ham som strømtyv i strid med straffelovens §§ 267 og 268 skal godtgøre ham 20.000,00 kr. i erstatning.

I mangel af oplysninger om tid og sted mv. for fremsættelsen af den nævnte udtalelse fin-der retten ikke grundlag for at tage dette krav til følge.

Således som påstanden er formuleret afvises denne del af påstanden herefter.

Krav nr. 22: Udbedring af forhold vedr. gulv.

Retten finder ikke, at Sagsøgte 1 har bevist, at ejerforeningen som følge af mang-lende vedligeholdelse af ejendommen har udvist ansvarspådragende forhold over for ham, der kan begrunde, at ejerforeningen er pligtig at betale ham for udbedring af gulv-belægningen. Herefter, og idet Sagsøgte 1 ikke har bevist, at han på andet grundlag kan gøre kravet gældende over for ejerforeningen, frifindes ejerforeningen for dette krav.

Krav nr. 23: Udbedring af forhold vedr. ydervæg mod øst.

Indledningsvis bemærkes, at ejerforeningen har erklæret sig indforstået med at udbedre forholdet.   

Ydermuren er et fællesareal, som det påhviler ejerforeningen at vedligeholde. På den bag-grund finder retten ikke grundlag for at tilkende Sagsøgte 1 et beløb til udbed-ring af det nævnte forhold, idet bemærkes, at det af Sagsøgte 1 anførte ikke kan føre til et andet resultat. Ejerforeningen frifindes derfor for dette krav.

Krav nr. 25: Genmontering af husnummerskilt.

Genmontering af husnummerskilt må anses som et anliggende, som det påhviler ejerfore-ningen at varetage. Retten finder ikke, at Sagsøgte 1 har bevist, at ejerforeningen i forbindelse med det bortkomne husnummerskilt har udvist et ansvarspådragende for-hold over for ham, der kan begrunde, at ejerforeningen uden særskilt aftale herom er plig-

tig at betale ham for genmontering af et husnummerskilt. Retten har herved lagt vægt på de fremlagte bilag og de afgivne forklaringer om parternes forhold og deres samarbejds-problemer, herunder deres kommunikationsproblemer. Herefter, og idet det af Sagsøgte 1 i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, frifindes ejerforeningen for dette krav.

Krav nr. 26: Tilretning af navnetavle.

Retten finder ikke, at Sagsøgte 1 har bevist, at ejerforeningen i forbindelse med ændring af navnetavlen har udvist et ansvarspådragende forhold over for ham. Herefter, og idet Sagsøgte 1 ikke har bevist, at han på andet grundlag kan gøre kravet gæl-dende over for ejerforeningen, frifindes ejerforeningen for dette krav.

Krav nr. 28: Udbedring af følgeskader i Sagsøgte 1's erhvervslejlighed.

Retten finder ikke, at Sagsøgte 1 har bevist, at han af ejerforeningen har fået tilla-delse til at udbedre de nævnte følgeskader og efterfølgende fakturere herfor. Sagsøgte 1 findes heller ikke på andet grundlag at kunne gøre kravene gældende over for ejer-foreningen. Ejerforeningen frifindes herefter for disse krav.

Krav 29: Betaling for rengøringsarbejde udført i erhvervslejligheden.

Retten finder ikke, at Sagsøgte 1 har bevist, at han af ejerforeningen har fået tilla-delse til at udføre de pågældende rengøringsarbejder og efterfølgende fakturere herfor. Sagsøgte 1 findes heller ikke på andet grundlag at kunne gøre kravene gældende over for ejerforeningen. Ejerforeningen frifindes herefter for disse krav.

Byggepladsudgift opgjort af skønsmand.

Der er som følge af det ovenfor anførte ikke grundlag for at tage Sagsøgte 1's krav om byggepladsudgift til følge.

Da der som følge af det ovenfor anførte heller ikke er grundlag for at tage Sagsøgte 1's subsidiære påstand til følge, frifindes ejerforeningen.

Sagsomkostninger.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes under hensyn til sagernes udfald som neden-for bestemt. Det kan oplyses, at retten har tilkendt ejerforeningen et passende beløb til delvis dækning af udgift til advokatbistand 100.000 kr. incl. moms. Der er herved taget hensyn til sagernes karakter, omfang og værdi. Uanset sagernes udfald har retten henset til indholdet af skønserklæringen fundet, at hver part skal betale halvdelen af de med syn og skøn forbundne omkostninger, således at ejerforeningen skal godtgøre Sagsøgte 1 39.836,00 kr. af de af ham afholdte udgifter på i alt 79.672,00 kr.

…”

Retten på Frederiksbergs dom af 6. august 2018 blev anket til Østre Landsret. Den 26. au-gust 2020 afsagde Østre Landsret dom i sagen.

Af Østre Landsrets begrundelse og resultat fremgår:

”

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten bemærker indledningsvist, at det er Sagsøgte 1 som erstatningssø-gende, der har bevisbyrden for, at alle erstatningsbetingelser er opfyldt for hvert af kra-vene i sagen. Det bemærkes videre, at både ejerlejlighedsloven og ejerforeningens vedtæg-ter finder anvendelse på forholdet mellem parterne, og at det fremgår af henholdsvis ejer-lejlighedslovens § 5, stk. 2, og af § 16, stk. 2, i ejerforeningens vedtægter, at ejeren skal give adgang til sin lejlighed, når dette er nødvendigt af hensyn til eftersyn og reparationer.   

Sagens krav 4, 5 og 24 angives at vedrøre Sagsøgte 1's tab på erhvervslejere som følge af ejerforeningens manglende vedligeholdelse og udbedring af skader. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at der gennem lang tid har været betydelige samarbejds-problemer mellem Sagsøgte 1 og ejerforeningen. Sagsøgte 1 kommuni-kerede i vidt omfang med ejerforeningen via mails, der ikke kunne svares på, ligesom han i en række skrivelser til ejerforeningen angav nærmere krav til, hvem fra ejerforeningen der måtte møde i kælderlejligheden. Efter forklaringerne fra Person 1 og Vidne var det derudover svært at få kontakt til Sagsøgte 1 med henblik på at få adgang til kælderlejligheden, hvilket også understøttes af flere af sagens bilag. Disse forhold skaber samlet en formodning for, at Sagsøgte 1 ikke har opfyldt sin forpligtelse til at medvirke til, at ejerforeningen kunne få adgang til kælderlejligheden, således at der kunne ske udbedring af de påberåbte forhold. Sagsøgte 1 har ikke ved bevisfø-relsen for landsretten afkræftet denne formodning, og landsretten finder derfor ikke grundlag for at fastslå, at ejerforeningen har handlet ansvarspådragende. Ejerforeningens påstand om frifindelse for krav 4, 5 og 24 tages derfor til følge.

Sagsøgte 1's krav 11 støttes på, at det indgåede retsforlig fra 2012 er misligholdt ved manglende trapperenhold. Det er for landsretten ubestridt, at det anførte i forliget om, at der skulle ske renholdelse af den udvendige trappe i samme omfang som den ind-vendige trappe, medfører, at der skulle ske ugentlig rengøring. På baggrund af skønser-klæringen, den fremlagte billeddokumentation, Vidnes brev af 4. december 2012 til den daværende bestyrelse i ejerforeningen og forklaringerne fra Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 kan det lægges til grund, at ejerforeningen ikke overholdt forligets bestem-melse om trapperenhold. Da ejerforeningen kunne renholde trapperne, uden at skulle have adgang til kælderlejligheden, er det fornødne ansvarsgrundlag vedrørende dette for-hold herefter til stede.

Kravet er opgjort af Sagsøgte 1 til 800 kr. pr. uge indtil det tidspunkt, hvor ejer-foreningen overholdt forliget. Beløbet svarer til den lejenedsættelse, som Sagsøgte 2 fik fra Sagsøgte 1 for selv at foretage trapperenhold. Efter skønsmandens erklæring er udgiften svarende til, hvad en ugentlig rengøring ville koste hos et rengøringsfirma. Da det henset til skønserklæringen og den fremlagte billeddokumentation imidlertid heller ikke kan lægges til grund, at Sagsøgte 2 selv foretog trapperenhold hver uge, finder landsretten, at erstatningsbeløbet ud fra de foreliggende oplysninger skønsmæssigt pas-sende kan fastsættes til 130.000 kr. Beløbet tillægges renter fra den 1. december 2018, hvil-ket er 30 dage fra den sidste periode, der er krævet kompensation for. Landsretten har herved lagt vægt på, at der er tale om en skønsmæssig fastsættelse af kravet, og at det ikke er muligt nærmere at opgøre præcist, i hvilke perioder trapperenhold er udført af Sagsøgte 2.

De øvrige krav vedrører udgiftsposter, som efter det oplyste er afholdt af Sagsøgte 1 uden forudgående accept af eller aftale med ejerforeningen. Landsretten finder, at Sagsøgte 1 ikke har løftet bevisbyrden for, at ejerforeningen er erstatningspligtig, og tiltræder derfor, at ejerforeningen er frifundet for disse krav.

Efter sagens udfald skal Sagsøgte 1 til ejerforeningen betale 140.000 kr. inkl. moms til delvis dækning af udgiften til advokatbistand for begge retter. Der er herved ta-get hensyn til sagernes karakter, omfang, værdi og udfald, herunder at det for byretten af-holdte syn og skøn har været medvirkende til, at en række forhold oprindeligt omfattet af sagen er blevet udbedret eller optaget på ejerforeningens vedligeholdelsesplan. Med samme begrundelse stadfæstes det endvidere, at hver part skal betale halvdelen af de med syn og skøn forbundne omkostninger for byretten, således at ejerforeningen skal godtgøre Sagsøgte 1 39.836 kr. af de af ham afholdte udgifter på i alt 79.672 kr.

Hver part afholder endeligt de omkostninger til syn og skøn for landsretten, som de fore-løbigt hver især har afholdt. Der er herved lagt vægt på sagens udfald, og at det af ejerfor-eningen begærede supplerende syn og skøn ikke har haft betydning for ankesagens afgø-relse.”

Sagsøgte 1 solgte lejligheden til Sagsøgte 2 med overtagelse den 1. maj 2021. Af købsaftalen mellem Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 fremgår blandt andet:

”…

7.0 Særlige aftaler og oplysninger.

7.1 Køber er informeret om igangværende uenigheder Ejerforeningen og Sælger imellem, og af de søgsmål, som er igangværende.

…

8.0 Køber har modtaget og læst en kopi af: ejendommens husorden // Ejerforeningens vedtægter // ejendommens matrikel kort // areal tegning over Ejerlejligheden //

ejendomsskattebillet 2021 // Generalforsamlingsreferaterne for 2018, 2019 og 2020 // energimærke // Foreningen årsregnskaber for 2018, 2019 // varmeregnskaberne for 2018 og 2019 // forbrugsregnskaber for el og vand for 2018 og 2019 // fællesudgiftopkrævninger for december 2020 // BBR // Bygningsmyndigheden København kommune forvaltnings afgørelse fra 1998 // Bygningsmyndigheden København kommune bekræftelsesnotat af den 22. oktober 2020, som stadfæster fritagelsen fra 1998, om Ejerforeningen ikke kan implementeres forbrugsmålere i ejernes lejlighederne på ejendommen pga. store omkostninger // de 2 tilknyttede Rentabilitetsberegninger // el-forsyningsloven § 6.

…”

Følgende fremgår af § 17 i vedtægterne for Sagsøger (Ejerforening):

”§ 17. Sikkerhedsstillelse (pantstiftende tinglysning af vedtægten)

Vedtægten kan tinglyses pantstiftende for kr. 45.000 i hver lejlighed til sikkerhed for ethvert tilgodehavende med tillæg af renter og omkostninger, som ejerforeningen måtte få hos et medlem, herunder for krav efter § 15, stk. 4.

Stk. 2. Panteretten efter stk. 1 respekterer med oprykkende panteret alene de pantehæftelser, byrder og servitutter, der hviler på de enkelte lejligheder på tidspunktet for tinglysning af panteretten.

Stk. 3. Køberen af en ejerlejlighed indtræder i sælgerens rettigheder og forpligtelser overfor ejerforeningen, og hæfter således for evt. restance vedrørende ejerforeningsbidrag til foreningen.”

Forklaringer

Vidne, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 har afgivet forklaring.   

Vidne har forklaret blandt andet, at han flyttede ind i en lejlighed i ejerforeningen i 2003, og at han var bestyrelsesformand i ejerforeningen i perioden 2005 til 2012. Han deltog ikke i bestyrelsesarbejdet i perioden 2012 til 2018. I december 2018 blev han - efter en periode på seks uger som medlem i en konstitueret bestyrelse - bestyrelsesformand igen, hvilket han fortsat er.   

På den ordinære generalforsamling i 2016 blev forslag af 31. marts 2016 vedtaget efter to generalforsamlinger. De kunne derfor fra foråret 2016 foretage korrekte opkrævninger.   

Sagsøgte 1 mødte til stort set alle generalforsamlinger med mange forslag. Sagsøgte 1 fik alle sine forslag fremsat, og de blev behandlet, men der var ofte behov for, at kan skulle forkorte fremsættelsen. Alle administratorer sagde, at hvert enkelte for-slag skulle behandles. Der var altid enighed om at afvise forslagene.   

Sagsøgte 2 var med i bestyrelsen i 2018. I årsrapporten for 2018 blev der nævnt en re-stance, så Sagsøgte 2 vidste helt klart, at der var en restance. Han var bekendt med problemerne mellem ejerforeningen og Sagsøgte 1. Der blev afholdt bestyrelses-møder ca. hver anden eller tredje måned. Restancer og retssager blev drøftet på bestyrel-sesmøderne i perioden, hvor Sagsøgte 2 var bestyrelsesmedlem. Alle var klar over, at der var en restance, og at der verserede retssager. Dette blev drøftet i det omfang, det var relevant. De drøftede ikke restancernes størrelse.   

Det var advokat og administrator, der tog sig af restancerne. De havde mandat i forhold til at inddrive restancen.   

Han deltog i generalforsamlingen den 18. juni 2020, som det fremgår af referatet. De fik Sagsøgte 2 til at underskrive årsrapporten, men han underskrev i protest. Han kan ikke huske, hvorfor Sagsøgte 2 havde en indsigelse til årsrapporten, men det havde noget med denne sag at gøre.   

Ejerforeningen prøvede ad flere omgange at komme ind i Sagsøgte 1's kælderlej-lighed. Sagsøgte 1 havde altid en årsag til, at de ikke kunne komme ind. Ejerfore-ningen har også forsøgt at komme ind i lejligheden i Sagsøgte 2's ejertid, men de afven-ter denne retssag.

Der har været mange forskellige ejendomsadministratorer og revisorer igennem tiden. Sagsøgte 1 har fremsat anklager over for såvel ejendomsadministratorer og reviso-rer.   

Person 1 var tidligere bestyrelsesformand i ejerforeningen. Det var svært at samarbejde med ham. Han var ikke sin opgave voksen, og han begyndte at være et problem for ejer-foreningen. Han blev derfor fjernet som bestyrelsesformand i 2018.

Der er ingen afklaring vedrørende politianmeldelsen af 29. marts 2020.   

De har ikke godkendt de arbejder, der fremgår af Sagsøgte 1's opgørelse over udestående arbejder pr. 1. april 2021. De har fulgt Østre Landsrets dom og foretaget alle de arbejder, som de blev pådømt.   

Efter Sagsøgte 2 overtog lejligheden, har Sagsøgte 2 betalt fællesudgifter, mv.

Sagsøgte 1 henvendte sig til ham med et forslag til en ny kontrolmanual. Det var muligvis i foråret 2020. Da han havde nok at lave, sagde han til Sagsøgte 1, at Sagsøgte 1 selv kunne stå for det. Men der skete ikke noget. Sagsøgte 1 brugte ikke sin mulighed for at gøre noget selv. Efter hans opfattelse var det ikke seriøst, at han brokkede sig men ikke selv handlede, når han havde mulighed for det.   

Sagsøgte 1 var bestyrelsesmedlem i perioden december 2018 til januar 2020, dvs. ca. et år. Han blev ekskluderet blandt andet på baggrund af politianmeldelser.   

Sagsøgte 1 har forklaret blandt andet, at han erhvervede kælderlejligheden for ca. 25 år siden. Det er den eneste erhvervslejlighed i ejerforeningen.

Ejerforeningen prioriterede de andre lejligheder i forhold til hans kælderlejlighed. Han solgte lejligheden, da han ikke havde brug for den mere. Den var i ringe forfatning.

Hans indsigelser i sagen vedrører blandt andet ulovlige el- og vandregnskaber. Alle er enige om, at de er ulovlige. Der skal også være en korrekt varmetabsberegning. Der skal være en korrekt kontrolmanual, hvori det fremgår, hvad et varmeregnskab skal forholde sig til. Ejendommen er ikke isoleret korrekt. Det betyder, at det er billigere at bo på 2. sal end i kælderlejligheden.   

Det er ikke korrekt, hvad Vidne har forklaret i forhold til forslag til en ny kontrolmanual. Hvis han havde fået lov, så ville han have igangsat en varmetabsbereg-ning.   

I forhold til el-regnskabet er der en bemærkning fra revisor. Nogle lejligheders forbrug opgøres efter målere, og andre lejligheders forbrug opgøres efter skøn. Det må man ikke. Der skal være en ens opgørelsesmetode. Ejendommens udgifter skal fordeles efter forde-lingstal. Selvom man opstillede individuelle elmålere, ville revisors forbehold ikke bort-falde, da målerne er ulovlige. Myndighedsafgørelsen fra Energistyrelsen den 20. august 2020 viser, at det er ulovligt.   

Der foreligger en myndighedsafgørelse, hvori de blev fritaget for målere. El og vand hæn-ger sammen som en stor enhed, og derfor er de fritaget for målere.   

Når det i udkastet til årsrapporten for 2018 står, at nogle lejligheder må betale for ejen-dommens fælles forbrug af el og vand, så var hans lejlighed en af dem. Det er hans opfat-telse, at ejendommens forbrug skal fordeles på de enkelte ejere. Det fortalte han til Vidne inden bestyrelsesmødet.

I forhold til vand er indsigelserne de samme. El og vand er opgjort på samme måde. Der-for er de ulovlige. Han ville have, at de skulle rette op på dette. Han tog derfor fat i ejen-domsadministratoren og sagde, at der blev opkrævet ulovligt. Han sagde, at der skulle si-ges fra over for dem, der sagde, at der skulle opkræves, men ejendomsadministratoren gjorde kun, hvad Vidne sagde.   

Han har aldrig modtaget svar på sine indsigelser.   

Ejerforeningens bestyrelse ville indføre individuelle bimålere i ejendommen. Det fremgår af praksis fra Energistyrelsen, som fremgår af mailen fra Energistyrelsen af 20. august 2020, at man ikke kan installere bimålere. Han gjorde derfor indsigelser mod at betale til et fælleslån for opsætning af målere. Ejendomsadministrator og Person 1 underskrev låneaftaler, men de havde ikke fået generalforsamlingens bemyndigelse til at indgå afta-lerne. Ejendomsadministratorerne var ikke klar over Energistyrelsens praksis. Der var en vis udskiftning af administratorer.   

Ista skulle kun vurdere, hvorvidt målerne sad korrekt. Østre Landsrets dom af 5. oktober 2018 vedrører derfor kun, om målerne sad rigtigt.   

På bestyrelsesmøderne drillede Vidne ham flere gange og sagde, at han skyldte penge.   

De fortalte ham ikke om indledning af fogedsagen. De overholdt ikke inkassoloven. Sagen er derfor ulovligt anlagt.

Han forsøgte at deltage i alle generalforsamlinger, men han blev smidt ud i halvdelen af dem. Generalforsamlingen den 18. juni 2020 er et eksempel herpå. På de få generalforsam-linger, som det lykkedes ham at overleve, fik han at vide, at han fremsatte for mange for-slag. Hans forslag blev ikke behandlet grundigt, og som man måtte forvente.   

Revisorens bemærkninger blev ikke fremhævet på generalforsamlingen. Når generalfor-samlingen ikke var orienteret, kunne de heller ikke godkende.

Han er enig i Vidnes bemærkninger om Person 1. Hans lejlighed var ikke blevet vedligeholdt. Person 1 sagde, at forholdene ikke kunne blive udbedret, da der ikke var nogle penge. Han sagde til Person 1, at så måtte de låne penge. Person 1 ville gerne låne penge til de øverste etager men ikke til kælderlejligheden.

Han ville ikke lukke ejerforeningen ind i lejligheden med henblik på at udføre arbejder, fordi de ikke gav ham en skriftlig oversigt over det, der skulle laves, samt varslede ham i rette tid. Som erhvervslejer skulle han varsles 8 uger forinden. Han ville give ejerforenin-gen adgang til lejligheden, hvis de formelle krav blev overholdt. Advokat, som var ejerforeningens advokat, sagde, at de ville lave det, der stod i skønsrapporten, og han sagde, at selvfølgelig skulle de overholde erhvervslejeloven. Men han har aldrig fået et varsel.   

Han udarbejdede en opgørelse pr. 1. april 2021 over det arbejde, som ejerforeningen efter hans opfattelse havde forpligtet sig til at udføre. Der manglede stadig nogle arbejder, da han solgte lejligheden. Så måtte han selv lave det. Han ville sælge i lovlig stand. Han ved ikke, om det er lavet nu. Sagsøgte 2 vidste, at arbejderne skulle udføres.

Han fastholder de fremsatte provokationer 1-42. Han har ikke fået svar på nogle af dem.   

Der er ingen afslutning på politianmeldelsen. Han har ikke hørt noget.   

Mailen fra Anders Scheel Frederiksen af 9. februar 2023 handler om hans flytteopgørelse. Flytteopgørelsen var lige så ulovlig som opkrævning af vand og el.   

Han havde ikke bestilt nogle nøgler, og derfor ville han ikke betale den opkrævning på nøgler.   

Han var medlem af ejerforeningens bestyrelse i perioden december 2018 til januar 2020. Han deltog i hvert bestyrelsesmøde. Han deltog i 6-8 bestyrelsesmøder. Der blev skrevet referater fra møderne, men de blev ikke underskrevet. Han har nogle referater i en mappe. Vidne tog nogle kopier. Bestyrelsen drøftede ikke hans sag på bestyrelsesmø-derne. Sagsøgte 2 var medlem af bestyrelsen.   

Sagsøgte 2 er blevet orienteret om, at der er en restance. Vidne sagde mange gange på bestyrelsesmøder, at han skyldte, men Vidne sagde ikke, hvad det eksakte beløb var.   

Han har over for Sagsøgte 2 aldrig lagt skjul på, at han skyldte. Sagsøgte 2 vidste, at han kun betalte en krone. Han var ikke selv klar over, hvor meget han skyldte. Han har aldrig holdt oplysninger tilbage for Sagsøgte 2.   

Han kan ikke huske, om han fortalte Sagsøgte 2, at han skulle betale sagsomkostnin-gerne, som fremgår af Østre Landsrets dom af 26. august 2020.   

I forbindelse med overdragelse af lejligheden til Sagsøgte 2 oplyste han Sagsøgte 2 om, at der verserede en sag, og at der var udeståender om udbedring af skader. Tvisten er den, han opgjorde pr. 1. april 2021. Han kendte ikke det præcise beløb, og han kunne der-for ikke oplyse Sagsøgte 2 om dette. Ingen vidste, om han skyldte ejerforeningen penge, eller om ejerforeningen skyldte ham penge.   

Der er intet i materialet, der fremgår af punkt 8 i købsaftalen mellem ham og Sagsøgte 2, der viser, at der var et krav. Købsaftalen blev underskrevet i april 2021.

Han kan ikke huske, om han fortalte Sagsøgte 2 om udlægsbegæringen af 29. januar 2019. Han er sikker på, at han har oplyst Sagsøgte 2 om fogedsagen, hvori der blev af-sagt dom den 2. juli 2021. Han har ikke skjult noget for Sagsøgte 2.

Sagsøgte 2 har forklaret blandt andet, at han er selvstændig elektriker, og det har han været i ca. 30 år.   

Inden han købte kælderlejligheden af Sagsøgte 1, havde han to beboelsesejen-domme i samme ejerforening. Han har ejet ejendomme i ejerforeningen siden 2006.   

Siden 2012 lejede han kælderlejligheden af Sagsøgte 1, som han fremlejede til tredjemand. Han og Sagsøgte 1 havde aftalt, at han kunne købe lejligheden, in-den den kunne sælges til anden side.   

Han var medlem af ejerforeningens bestyrelse indtil 2015 og genindtrådte i bestyrelsen i 2018. Han er fortsat bestyrelsesmedlem.

Vidne havde kopi af referatet fra det forudgående bestyrelsesmøde med til et bestyrel-sesmøde. Hvis bestyrelsen har behandlet noget konkret vedrørende ejerlejlighed 31 på et bestyrelsesmøde, har han forladt mødet under bestyrelsens behandling heraf, da han er inhabil. Han kan ikke huske, at han har forladt et møde.   

Han mener ikke, at der blev givet mandat til ejendomsadministrator til at indlede sagen fogedretssagen. Han mener, at der blev givet mandat direkte til advokat Anders Scheel Frederiksen.   

Han har underskrevet ejerforeningens vedtægter.   

Han var i god tro omkring restancen. Konflikterne mellem Sagsøgte 1 og ejerfor-eningen var massive og blev nævnt mange gange. Han vidste, at der var en restance, da han købte lejligheden.   

Det var ikke nogen hemmelighed, at der verserede sager mellem ejerforeningen og Sagsøgte 1. Han var ikke involveret i sagerne og kendte ikke beløbene. Han fik ikke udleveret kopi af processkrifter eller retsbøger, hvoraf beløb fremgik. Han spurgte ikke ind til dette, da han mente, at det var irrelevant for ham. Vidne nævnte heller ikke et konkret beløb i forhold til restancens størrelse over for ham. Han vidste, at det var et be-løb i en vis størrelsesorden vedrørende fællesudgifter. Han hørte først restancens stør-relse, efter han havde købt lejligheden.   

Han havde mulighed for at læse de referater fra generalforsamlinger, der fremgår af købs-aftalen, hvoraf beløb vedrørende restancen fremgår, men han mente ikke, at det vedrørte ham. Købsaftalen var standard og blev indgået den 1. april 2021.   

Han kan ikke huske, om Sagsøgte 1's modkrav blev nævnt på generalforsamlin-ger.   

Han overtog lejligheden den 1. maj 2021. Han skylder Sagsøgte 1 penge for køb af lejligheden. Ejendommens stand havde indflydelse på prisen. Han købte et håndvær-kertilbud. Lejligheden er nu udlejet til tredjemand.   

Der er blevet installeret målere på vand og varme, men ikke på el. Denne sag skal afslut-tes, før der kan installeres elmålere. Det er en fælles aftale og en fælles holdning.   

Det er umiddelbart ikke ham, der har skrevet en bemærkning med håndskrift i årsrappor-ten for 2018, men han er enig i det, der står. Revisor havde skrevet, at der var ulovlige for-hold. Og det er også en af grundene til, at han var modstander i etableringen af det, som tvisten vedrører.   

Han er ikke tilhænger af etablering af elmålerne. For så vidt angår vand og varme kan der tilsluttes en måler på de enkelte enheder. Det kan man ikke med el. Hele kælderlejlighe-den hænger sammen med fællesarealerne. Så der må være gætværk i det. Han har selv fo-retaget elinstallationer i lejligheden. Afhængig af, hvordan ejendomsadministrator har op-gjort det, kan det ikke udelukkes, at kælderlejligheden har betalt mere.   

De arbejder, der skulle udføres, er delvist udført. Efter han overtog lejligheden, er der sket udbedringen af nogle forhold, blandt andet sydmuren. Efter fælles aftale er der stadig udeståender, blandt andet badeværelset, matterede ruder, mv. Det vigtigste er blevet la-vet.   

Han ved ikke, om ejerforeningen er forpligtet til at foretage udbedringer af alle forhold, der fremgår af Sagsøgte 1's opgørelse pr. 1. april 2021. Det er hans opfattelse, at der var enighed om det. Han har forstået, at listen var de forhold, de var dømt til at betale.   

Parternes synspunkter

Sagsøger (Ejerforening) har i sit påstandsdokument blandt andet anført:

”…

Sagsfremstilling og anbringender

Som anført i processkrifterne under sagens forberedelse gøres anbringender vedr. sagsøgte 2 også gældende, tilpasset overfor sagsøgte 1’s restance – og omvendt, da der er tale om samme type opkrævninger, og da sagsøgte 2, der afleder sin ret fra sagsøgte 1, må nedlægge en selvstændig påstand overfor sagsøgte 1, hvor han mener, at han ved dom-fældelse kommer til at betale beløb, han ikke i forhold til købsaftalen, som er sagsøger ubekendt, skulle være forpligtet til, og som er sagsøger irrelevant.

--oOo--

I relation til den skyldige restance gøres overordnet gældende, at de alle vedrører ejerlej-lighed 31’a restance, og at der for en stor dels vedkommende er tale om sædvanlige ejer-foreningsfællesbidrag og tillæg hertil, som er vedtaget på generalforsamlinger hhv. af de kompetente ledelsesorganer i ejerforeningen jf. foreningens vedtægter, bilag 1, herunder alle økonomiske beslutninger, i form af:

1. ordinære fællesbidrag

2. a / c varmebidrag

3.  a/ c vandbidrag

4.  a/ c el bidrag

5.  fælleslån

6.  renter af kravene.

Kravet fremgår af bilag 11. rentekravet af bilag 12.

I forhold til, hvorfor sagsøgte 1 hhv. 2 skal betale jf. den nedlagte påstand, gøres gældende,

at sagsøgte 1 som ejendommens ejer i ejerperioden fra (tidligere end) 2014 – 30.04.2021, hæfter for alle opkrævninger jf. bilag 2 og 11 – frem til og med 30.04.2021,

at sagsøgte 2 som ejendommens ejer fra den 01.05.2021, jf. § 17, stk. 3 i ejerfore-ningens vedtægters § 17, stk. 3, hæfter for alle opkrævninger jf. bilag 2 og 11, alene begrænset af den almindelige, obligationsretlige forældelsesregel fra sa-gens anlæg dvs. 3 år tilbage fra den 20.12.2021, dvs. tilbage til den 01.01.2019,

at alle krav jf. bilag 2 og 11, som anlagt i denne retssag, skal forrentes fra den 1. i den måned, hvor kravet forfaldt til ordinær betaling jf. bilag 12,

at ingen af de sagsøgte har modkrav, der berettiget kan bringes til modregning i den nedlagte påstand,  

at ingen dele af de nedlagte påstande er forældet, eller bortfaldet som følge af passivitet, endsige,

at ingen dele af de foretagne opkrævninger i øvrigt er forkerte, ulovlige, baseret på ugyldige beslutninger, eller kan udskydes som følge af andre, verserende sager eller problemstillinger eller lign.

De sagsøgtes indsigelser:

Det gøres gældende, at der, for så vidt angår alle de indsigelser, de sagsøgte måtte have til

at nægte at betale, er opnået retskraft således, at de sagsøgte ikke under denne sag igen kan få behandlet berettigelsen af indsigelserne, da de (og sagsøgte 2 i kraft af sagsøgte 1) i de endelige og nu upåankelige domme har tabt alle spørgsmål vedr. beslutningsproces-serne, der leder til den for sagsøgte 1 tvungne installation af bimålere og afregning af vand og varme efter forbrug samt opkrævning af lån til betaling for de gennemførte arbej-der, og dermed alle indsigelserne, der vedrører disse forhold jf. bilag 3 og 4.

Ved gennemgang af sagsøgte 1’s bilag ses det at være samtlige de indsigelser, som sagsøgte 1 tidligere har fremsat, og som han nu igen under denne sag forsøger at bringe frem i sagen som anbringender for at undgå sin pligtige betaling, herunder også alle modregningskrav, da eneste relevante modregningskrav jf. bilag 6, 7 og 8 er betalt.

Sagsøgte 1 gør endvidere et større modregningskrav op i bilag XX. Dette bestrides i det hele som udokumenteret, og/ eller forældet og / eller ikke i overensstemmelse med virke-lighedens verden, ligesom at det for god ordens skyld gøres gældende, at måtte der i et el-ler andet omfang bestå et krav, da at der ikke er hjemmel til at hæfte det på sagsøger, hverken i medfør af reglerne om erstatning inden for eller uden for kontrakt.

For god ordens skyld fremhæves særligt under anbringenderne, at erhvervslejelovens reg-ler ikke gælder i forholdet imellem ejerforeningen og ejerne, og at sagsøgte 1 derfor ikke kan frembringe indsigelser overfor ejerforeningen i medfør af denne lov, som om at fore-ningen var en udlejer og sagsøgte 1 var en erhvervslejer. Også omkring dette argument er der imidlertid opnået retskraftighed omkring.

I forhold til de sagsøgtes indsigelser gøres uddybende gældende,

at ejerforeningens generalforsamling, med de begrænsninger, der følger af den almindelige lighedsgrundsætning og quorumkrav er omnipotent, og at sagsø-ger derfor godt – som sket – kan vedtage projekter, om end der ikke er en of-fentligretlig pligt hertil,

at det forhold, at visse retsforskrifter siger, at man kan undlade installation af vand- og elmålere i sagsøgers bygning, bliver retlig irrelevant, når man har besluttet en installation i foreningen, medmindre at der er et offentligretligt forbud imod, hvilket der ikke har været i denne forening,

at sagsøgte 1 grundet dennes betalingshistorik fra 2014 – 14.11.2016 jf. bilag 2, har accepteret karakteren af opkrævningerne og disses gyldighed, idet han

indtil dette tidspunkt løbende og kontinuerligt har betalt disse opkrævninger, herunder hans varmebidrag på 900 kr. månedligt, og

at sagsøgte 1 grundet denne betalingshistorik under alle omstændigheder har tabt alle indsigelser, der relaterer sig til påstande om ugyldighed for den del af restancen, der vedrører alle sædvanlige opkrævninger på fællesbidrag og et varmebidrag på 900 kr. – også for tiden efter den 14.11.2016, og

at eneste forklaring på, at sagsøgte 1 fra den 15.11.2016 ikke betaler mere end enten 1 eller 2 kroner, er en i det hele uberettiget og usaglig og konfliktop-trappende betalingsnægtelse, der alene skyldes en kontrær tilgang til opfyl-delse af sine forpligtelser som ejer af en ejerlejlighed i foreningen – en tilgang, der ved gennemlæsning af de fremlagte domme kan genfindes i sagsøgte 1’s håndtering af konfrontationer – eller skabelse af samme, herunder at sagsøgte 1 mente, at man fra ejerforeningens side vedtog et større renoveringsprojekt uden hjemmel, herunder at man med et forkert flertal i foreningen vedtog, at man skulle overgå til at betale varme og vand efter forbrug efter målere

--oOo--

Under sagens hovedforhandling vil sagsøger gennemgå samtlige indsigelser, med henvis-

ning til de fremlagte bilagog hvorfor at sagsøgte ikke igen skal kunne fremsætte anbrin-

gender herom under denne sag igen, og endvidere – for god ordens skyld argumentere for, hvorfor sagsøger skal have ret – igen – vedr. indsigelserne, idet der grundlæggende blot henvises til de retskraftige domme herom der i vidt omfang baserer sig på de i sagen nu igen fremlagte bilag.

--oOo--

Endvidere gøres gældende, at det forhold, at sagsøgte 1 igennem årene har fremsat adskil-lige klager til Revisor- nævn, Ejendomsforeningen Danmark, Advokatnævnet og indgivet politianmeldelser over administrator, bestyrelsesmedlemmer, revisorer, advokater, osv. igennem årene, er juridisk irrelevante for betalingsforpligtelserne, ligesom at det skal fremhæves, at samtlige sager da også er blevet afvist eller ignoreret af klageinstanserne / politiet. Der har været tale om ren chikane.

--oOo--

Det gøres gældende, at eneste årsag til, at vand- og el- og varmeregnskaber siden beslut-ningerne i 2014 ikke har været korrekt, er at sagsøgte 1 har nægtet at anerkende beslutnin-gerne, og at han indtil 2020 havde held med at unddrage sig installation af målerne til re-gistrering heraf, at denne unddragelse er en morasituation, der alene gør, at de fordelings-

regnskaber der kunne laves, og som grundet den manglende måling af sagsøgte 1s lejlig-heds forbrug bliver forkert, hvilket sagsøgte 1 må bære risikoen for 100%.

--oOo--

Sagsøgte 1’s grundindsigelse om at præstere et ”renset” kontokort for disse opkrævnin-ger, ud over de opkrævede fællesudgifter og varmebidrag indtil 900 kr. – eller i det hele taget ud over fællesudgifter, gør sagsøger gældende, er der derfor ingen pligt til for sagsø-ger at efterkomme, da sagsøgte jf. de endelige og upåankelige domme er forpligtet til at anerkende samtlige af de beslutninger, der leder til opkrævningerne hos sagsøgte 1.

Sagsøger gør endvidere gældende, at sagsøgers bestyrelse – som sket – har kompetence til at søge at inddrive restancen hos sagsøgte 1, og at en sædvanlig restancesag, som denne sag burde kunne have været nøjedes med at være, er en sag, som den til enhver tid sid-dende bestyrelse har kompetence til at starte op. Det følger af sædvanlig retspraksis.

I øvrigt gøres gældende, at sagsøgte 1 under alle omstændigheder, sad han i bestyrelsen eller ej, ville være inhabil til at behandle en sådan sag, da den vedrører ham selv. Sagsøg-tes opfordring side 3 i svarskriftet er herefter besvaret.

Sagsøger gør gældende, at om end en ejer har ret til at få en sag behandlet på en general-forsamling, at det ikke er sagsøgers pligt at sørge for, at det sker, og at sagsøgte 1 ikke har bedt herom, og at det i øvrigt ikke – og særligt ikke på nuværende tidspunkt, og særligt, når sagsøgte 1 ikke længere er ejer, er en relevant problemstilling i forhold til det ubestri-delige krav i sagen.

--oOo--

Det gøres også gældende, at ”målerbekendtgørelsen” (nr. 563 af 02.06.2014) ikke er gæl-dende i sagens problemstillinger i en for sagsøgte 1 relevant grad, og at dette argument under alle omstændigheder ikke kan anvendes til at betale ingenting.

Sagen imellem parterne, som sagsøgte 1 nævner, med BS_59768/2019 / BS-21351/2021-OLR er stadfæstet til sag- søgers favør i Østre Landsret.

--oOo--

Særskilt overfor sagsøgte 2 gøres gældende,

athan ikke er og ikke kan have været i god tro omkring restancerne, som sagsøgte 1 har

oparbejdet igennem årene til sagsøger, og således ikke i forbindelse med købet udeluk-kende har kunnet – endsige udelukkende har skullet – orientere sig imod den tinglyste sikkerhed, hvorfor at kravet imod sagsøgte 2 ikke kan begrænses til den tinglyste sikker-

hed på 45.000 kr., hvilket grundlæggende skyldes sagsøgte 2’s mangeårige og indgående kendskab til ejerforeningens interne forhold, som ingen tilfældig køber udefra kunne have, og som derfor gør, at sagsøgte 2’s viden / burde viden skal vurderes anderledes end hvis han – som det åbenbart postuleres – er en ”hvilken som helst køber” .

Der skal for så vidt angår disse interne forhold, der gør sagsøgte 2’s viden / burde-viden anderledes end en udenforstående tredjemands, fremhæves:

1. at sagsøgte 2 som ejer i ejerforeningen af to andre ejerlejligheder, der foreningsret-ligt og opkrævningsmæssigt har været håndteret på helt samme vis som ejerlejlig-hed 31, har været bekendt med andre opkrævninger end det ”isolerede ejerfore-ningsbidrag” ,

2. at sagsøgte 2 i flere år før overtagelsen den 01.05.2021 dels har været en aktiv del af sagsøgers bestyrelse, hvor restancerne har været drøftet og besluttet håndteret og dels har været aktiv på generalforsamlingerne, hvor restancerne ligeledes har væ-ret drøftet og besluttet håndteret, idet foreningens pressede likviditet som følge af de manglende betalinger og som følge af stærkt forøgede driftsomkostninger i form af udgifter til retssager har været et stort og gennemgående problem, og hvor sagsøgte 2 i relation til beslutninger af negativ karakter, der skulle gå imod sagsøgte 1, har forholdt sig passiv,

3. at sagsøgte 1 og 2 har haft et meget indgående samarbejde, hvor sagsøgte 2 igen-nem en lang årrække har haft lejet (dele af) omhandlende ejerlejlighed af sagsøgte 1 og foretaget viderefremleje af den således lejede del, har fungeret som en slags vi-cevært for sagsøgte 1.

Det gøres derfor gældende, at der som følge af ovennævnte forhold har påhvilet sagsøgte 2 en særdeles udvidet undersøgelsespligt i relation til den opståede restance i forhold til, at han skulle købe ejerlejligheden, og at det forhold, at han har forsømt overholdelsen af denne, derfor aldrig kan blive et forhold, som kan komme ejerforeningen til skade i rela-tion til den nedlagte påstand.

Hertil gøres gældende, at sagsøgte 2 end ikke har dokumenteret, at hans argumentation om den ”gode tro” overhovedet er eller kan være retligt relevant i relation til denne sag, hvad enten det er i relation til sagsøgte 1 eller ejerforeningen, idet ingen af hverken sagsøgte 1 eller 2 har fremlagt den imellem dem indgåede købsaftale vedr. sagsøgte 2’s er-hvervelse.

…”

Sagsøgte 1 har i sit påstandsdokument blandt andet anført:

”…

Sagsøgte 1 bestrider sagsøgers anbringender og gør i sagen de anbringender gældende, som er indeholdt i sagsøgtes processkrifter, og som i koncentreret form kan noteres som følgende:

Sagsøgers krav er gentagne gange over en årrække blevet bestridt af sagsøgte.

Sagsøgte har løbende orienteret sagsøgeren om sine indsigelser vedrørende konkrete poster, herunder gjort sin ret til modregning gældende på bag-grund manglende udførelse af arbejder fra sagsøgerens side, hvilket har på-ført sagsøgte et større tab.

Som dokumentation for Sagsøgte 1 indsigelser er for Retten i sagen fremlagt indsigelse af 3. januar 2019 som bilag A, hvoraf blandt andet fremgår følgende:

Samt:

Og:

Det fremgår af foreningens vedtægter § 2, stk. 2, at ”De af bestyrelsen trufne af-gørelser kan af ethvert medlem, hvem afgørelsen vedrører, indbringes for gene-ralforsamlingen.”

Det er i sagen gjort gældende, at Sagsøgte 1 har siddet i besty-relsen hos Ejerforeningen, og deltaget i generalforsamlingerne – Sagsøgte 1 er på intet tidspunkt blevet informeret om en beslutning om at fremme nærværende sag ved først fogedretten og efterfølgende civilretten, da der netop har været bestræbelser på at søge Sagsøgte 1's krav mod Ejer-foreningen afklaret siden Ejerforeningen fik ny formand i håb om, at de igang-værende sager kunne sluttes i mindelighed.

Sagsøgeren har siden Sagsøgte 1's afgivelse af svarskrift den 1. fe-bruar 2022 været opfodret til at redegøre for sit mandat til at fremme nærvæ-rende sag, hvilken opfordring ikke er blevet opfyldt – dette må selvfølgelig tillægges den processuelle skadevirkning, at Sagsøgte 1 skal frifindes i sagen.

Det er fortsat Sagsøgte 1's klare opfattelse, at foreningens vedtægter ikke er blevet fulgt ved fremme af sagen.

Sagsøger fremlagde for fogedretten, sammen med fogedrekvisitionen af 29.

januar 2019, diverse skrivelser, herunder Sagsøgte 1's ind-sigelser af 11. december 2018 og 3. januar 2019, hvilke indsigelser fortsat fast-holdes.

Supplerende er i nærværende sag fremlagt følgende indsigelser:

Bilag B – sagsøgte indsigelse af 4. marts 2020

Bilag C – sagsøgte skrivelse af 4., marts 2020 til advokat Anders Scheel Frederik-sen

Bilag D – sagsøgte skrivelse af 31. marts 2020

Bilag E – sagsøgte indsigelse af 7. juni 2020

Bilag F – sagsøgte umiddelbare opgørelse over modregning

Det fastholdes endvidere, at sagsøgeren i en meget lang periode har undladt

at behandle sagsøgte indsigelser til varmeregnskaber, herunder at lade udar-bejde en ny kontrolmanual på trods af, at dette er pligtigt iht. Målerbekendt-gørelsen (nr. 563 af 2. juni 2014) § 9, som lyder som følger:

§ 9. Ved fordelingsmåling af varmeforbruget for bolig- eller erhvervsenheder, der i termisk henseende er yderligt beliggende i bygningen og derfor har et forøget varme-tab, skal der foretages en korrektion for det forøgede varmetab, så betalingen for var-metabet fordeles mellem alle bygningens bolig- og erhvervsenheder. Korrektion for yderlig beliggenhed skal endvidere foretages, eller en foretagen korrektion skal æn-dres, hvis en bygning ombygges eller efterisoleres og dette har væsentlig betydning for fordelingen af varmeforbruget.

Det var i sagen mellem parterne ved Østre Landsret, som blev afgjort ved dom af 5. oktober 2018, ubestridt, at der var udført væsentlige arbejder ved ejendommen, som medførte, at der skulle udarbejdes en korrigeret kontrol-manual til fordeling af varmeudgifterne – dette blev ligeledes anerkendt af tidligere formand Person 1 under hans vidneforklaring.

Det foreliggende grundlag for fordeling af varmeudgifter er således fortsat mangelfuldt/forkert, og skulle have været tilrettet af sagsøgeren lang tid forud for anlæggelsen af nærværende sag, og som minimum under sagen, hvilket ikke er sket, hvilket følgelig må tillægges processuel skadevirkning for sagsøgte i form af frifindelse af Sagsøgte 1.

For så vidt angår den af den af sagsøger fremlagte dom afsagt af Landsretten d. 26. august 2020, bilag 6, bemærkes at sagsøgte rettidigt søgte om 3. instansbe-

handling ved Procesbevillingsnævnet, hvilket ansøgning er fremlagt sombilag 

G.

Desværre blev anmodningen ikke taget til følge af Procesbevillingsnævnet.

I forbindelse med fogedsag i Hillerød mellem parterne, udarbejdede Sagsøgte 1 et kæreskrift, som fortsat er særdeles relevant i nærværende sag,

og som følge heraf fremlagt i nærværende sag som henholdsvisbilag H og

bilag I-L.

I forbindelse med kære er supplerende til Landsretten fremsendt mail af 21.

august 2020 som i sagen er fremlagt som bilag M.

Af mailen fremgår blandt andet:

Har jeg d.d. modtaget nedenstående mail fra Energistyrelsen, som ved sit svar har bekræftet, at en generalforsamling ikke kan træffe beslutninger, som forhindrer den enkelte slutkundes ret til frit at vælge elhandelsvirksomhed –

en sådan beslutning kan ikke engang træffes med konsensus iht. nedenstå-ende, hvoraf fremgår:

Som det fremgår af Energistyrelsens svar, kan en beslutning om valg af elhan-delsvirksomhed - uanset om det er en beslutning truffet på en generalforsamling el-ler en beslutning truffet af den enkelte slutkunde for sig - ikke være endelig i den for-stand, at slutkunden forhindres i at udøve valgretten i fremtiden. I forhold til din fo-respørgsel bevirker det blandt andet, at en beboer i en lejlighed, der har deltaget i en konsensusbeslutning om valg af elhandelsvirksomhed, fortsat skal have retten efter den nuværende § 6, 2. pkt. i elforsyningsloven. Deltagelsen i en konsensusbelsut-ning på generalforsamlingen betragtes således ikke som bindende i forhold til elfor-syningsloven § 6, 2. pkt.

Jeg skal anmode om, at Landsretten medtager disse bemærkninger ved sin be-handling af kæresagen.

I kæreskriftet er indeholdt væsentlige anbringender, som ligeledes gøres gæl-dende i denne sag – henvisninger til fogedrettens kendelse i det følgende, er således Fogedrettens i Hillerøds kendelse.

For så vidt angår sagsøgerens ret til adgang og opkrævning af betaling for udskiftning af måler bemærkes følgende:

Fogedretten bemærker i sin kendelse, følgende:

For så vidt angår foreningens ret til at få adgang for at bedømme omfanget af arbejder i forbindelse med installation af el- og vandmåler i ejerlejligheden tiltrådte Østre Landsret i sin dom af 21. februar 2017 byrettens dom om, at generalforsamlingens be-slutning den 24. september 2013 om blandt andet opsættelsen af individuelle el- og vandmålere ikke gyldigt kunne vedtages uden kvalificeret flertal. Landsretten lagde til grund, at beslutningen ved genfremsættelsen af forslagene på generalforsamlinger den 25. april og 6. juni 2016 blev vedtaget med kvalificeret flertal, og at der ikke var fremkommet oplysninger, som gav grundlag for at antage, at beslutningerne ikke var lovligt vedtaget.

På denne baggrund finder fogedretten, at ejeren ikke har grundlag for at modsætte sig, at ejerforeningen får adgang til også i hans ejerlejlighed at møde op og planlægge og på sigt også at opsætte individuelle el- og vandmålere som individuelle bimålere. Den påberåbte fritagelse bevilget af Københavns Kommune i 1998 i medfør af be-kendtgørelsen om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling kan ikke anses for at have indflydelse på lovligheden af den nu landsretsgodkendte generalforsam-lingsbeslutning, ligesom Energitilsynets udtalelse fra 2008 ikke forhindrer opsætning af en individuel elmåler og da slet ikke, hvis det sker ved en indirekte nettilslutning

eller selvstændig hovedmåler som tilbudt af ejerforeningen, men som er afslået af eje-ren.

Forud for gennemførelsen af fogedretsmødet d. 26. juni 2020 havde sagsøgte fremsendt processkrift A af 20. juni 2020 indeholdende sagsøgte bemærkninger samt bilag, som understøttede disse bemærkninger.

Af processkriftet fremgår blandt andet:

Ejendommen blev i 1998 fritaget for at indfører individuelle elmålere - (hovedmålere i hver ejerlejlighed) - på ejendommen, pga. for store omkostninger hertil.

Denne fritagelse er forsat gældende, idet forudsætningerne for ejendommens fritagelse i 1998 har ikke ændret sig.

Ejendommens fritagelse for indførsel af individuelle målere fra 1998 vedlægges som Bilag A (i nærværende sag som bilag N – red.).

Uagtet Ejendommens fritagelse fra 1998 påbegyndte ejerforeningens bestyrelse i 2013/14 uden hjemmel fra generalforsamlingen, at indføre individuelle målere på ejendommen.

Bestyrelsens daværende uhjemlede aktivitet blev stoppet af ejerne på ejendommen.

Det blev efterfølgende opdaget, at daværende bestyrelse ikke havde sikret sig mandat til opdagelse af lån, til brug for gennemførelse af projektet.

Det blev også efterfølgende opdaget, at det vedlagte byggebudget af den 4. juli 2013 for gennemførelse af budgettet ikke var retvisende i tilstrækkelig grad, på trods af, at dette af bestyrelsen blev fremlagt hver gang spørgsmålet blev drøftet i perioden 2013 til og med 9. januar 2020.

(fremhævning af periode er sket ved dette processkrift)

Til nærmere uddybning af ovenstående for så vidt angår sagsøgte anbringender fremlægges supplerende materiale som følger:

Bilag I – Tilbud, byggebudget og referat 2013

Bilag J – Entrepriseaftale underskrevet d. 12. august 2014

Bilag K – Låneaftale indgået d. 16. december 2015

Af bilag I, kan på side 3 ses det for ejerforeningens generalforsamling frem-lagte byggebudget af den. 4 juli 2013 for udførelse af arbejder på ejendom-men.

Nærværende sag omhandler posterne individuelle elmåler, individuelle vandmålere, flytning af hoved elmåler og flytning af hoved vandmåler, i alt kr. 245.000,00 med tillæg af moms, dvs. kr. 306.205,00.

Allerede inden udarbejdelsen af budgettet, har bestyrelsen ved formand Person 1 indhentet tilbud på udførelse af el-delen af projektet – dette tilbud fremgår af Bilag I side 1- 2.

Det fremgår af tilbuddet, dateret d. 21. juni 2012, at udgifterne til el-delen af projektet alene udgør kr. 265.000,- eks moms, dvs. kr. 331.250,- inkl. moms, på trods af budgetteret udgift på kr. 130.000,00 + moms, dvs. kr. 162.500,00.

Det betyder, at bestyrelsen allerede ved udarbejdelse af byggebudgettet og fremsættelse af bestyrelsens pakkeforslag om vedtagelse af dette, havde kendskab til, at budgettet for så vidt angår etablering af el-målere langt fra var dækkende til det påtænkte arbejde.

Med dette positive kendskab, og forholdelse af oplysninger for foreningens medlemmer, kan et forslag fremsat på baggrund af budgettet selvfølgelig ikke vedtages med bindende virkning for foreningens medlemmer, uanset antallet at stemmer for.

Forslaget bliver de facto ikke vedtaget i 2013 med det nødvendige flertal, eller den nødvendige tilslutning af foreningens medlemmer.

Ikke desto mindre tiltræder foreningens bestyrelse d. 12. august 2014 en en-trepriseaftale med hovedentreprenør Virksomhed A/S om udførelse af el-delen og vand-delen af byggeprojektet til et samlet beløb på kr. 509.685,00 eks moms, dvs. kr. 637.106,25 inkl. moms, altså en forskel på kr. 330.856,25 (637.106,25-306.250,00) i forhold til det budgetterede.

Tiltrædelsen af entrepriseaftalen sker uden hjemmel i hverken foreningens vedtægter eller i de vedtagne beslutninger på foregående generalforsamlin-ger.

D. 16. december 2015 indgår ejerforeningens bestyrelse en låneaftale med Danske Bank, fremlagt som bilag K, om lån stort kr. 516.000,-, hvortil skal lægges stiftelsesomkostninger kr. 5.000,- og renter i lånets løbetid kr.

249.175,00, i alt til betaling kr. 765.175,00. Dette uden hjemmel i hverken vedtægter eller generalforsamlingsbeslutning.

Historik udarbejdet af sagsøgte om optagelse af lån, fremlægges til landsret-tens orientering og behandling som Bilag L.

Det er korrekt, at foreningen på generalforsamlingerne den 25. april og 6.

juni 2016 umiddelbart i princippet med kvalificeret flertal vedtager bestyrel-sens pakke af forslag om udførelse af det samlede byggeprojekt med en samlet omkostning på kr. 1.018.094 – budgettet kan dog ikke vedtages på daværende tidspunkt med daværende indhold, da foreningens bestyrelse utvivlsomt har et positivt kendskab til en meget væsentlig budgetoverskri-delse på kr. 330.856,25, som vedrører både el-delen og vand-delen af pakke-forslaget, hvortil skal lægges omkostninger til teknisk rådgivning og bygge-styring med 12 % og byggesagsadministration med 4%, dvs. 16%, omregnet til kr. 52.937,-, dvs. en samlet overskridelse af budgettet allerede inden ved-tagelse på kr. 383.793,25, svarende til en overskridelse på godt 38,6% i for-hold til det samlede anlægsbudget på kr. 993.900,00.

Som det fremgår af referaterne fra generalforsamlingerne fra 25. april og 6.

juni 2016, er vedtagelsen sket alene med baggrund i fuldmagter, idet det kun var bestyrelsesmedlemmerne af de fremmødte medlemmer, som stemte for vedtagelsen af byggeprojektet på baggrund af det foreliggende byggebudget.

De påståede fuldmagter er aldrig blevet fremvist, og forefindes ikke i forenin-gens arkiv, hvilket i sig selv er yderst kritisabelt taget betydningen af disse i betragtning. Det er for sagsøgte tvivlsomt, hvorvidt de pågældende fuldmag-ter har eksisteret, og det er under alle omstændigheder sagsøgerens bevis-byrde, at dokumentere tilstedeværelsen af disse, hvis man fortsat vil støtte ret herpå.

Ydermere kan de påstående fuldmagter alene ligges til grund for accept af et retvisende byggebudget, som forinden er udsendt til foreningens medlem-mer, herunder fuldmagtsgiverne.

Når bestyrelsen, som i dette tilfælde, modtager fuldmagter på bevidst fejlag-tigt grundlag, kan disse følgelig ikke gøres gældende.

Uden fuldmagterne er vedtagelserne på generalforsamlingerne d. 25. april og d. 6. juni 2016 ikke gyldige, og beslutningen om gennemførelse af pro-jektet således bortfaldet. De omkostninger, som følger af de af bestyrelsen igangsatte, udførte og påtænkte arbejder, men som ikke gyldigt er vedta-get, kan følgelig ikke påføres de enkelte ejere, og kan således blandt andet ikke kræves dækket af sagsøgte.

Sagsøgte har grundet sin dybe bekymring for, om alt er foregået rettelig, og om hvorvidt bestyrelsen har ført Byretten, som Landsretten bag lyset i BS (sagsnummer tilføjes) med fremlæggelsen af bevidst urigtigt byggebudget under hele sagsforløbet, og dermed opnået Retternes accept af de gennem-førte afstemninger, fundet det nødvendiggjort at politianmelde forhold, som sagsøgte betragter som i strid med gældende lovgivning og regler i øvrigt, og som kan henføres til det formentligt bevidst urigtige byggebudget.   

Der afventes for nuværende resultat af den af sagsøgte indleverede politian-meldelse.   

For så vidt angår vandmålerne, skal henvises til gældende lovgivning iht. Målerbekendtgørelsen § 11 og § 12.

Målerbekendtgørelsens § 11 skal særligt fremhæves, idet denne ubetinget skal opfyldes overfor de enkelte ejere på ejendommen, inden de enkelte ejere kan forpligtes til at anerkende et krav om installering af vandmålere.

§ 11 lyder i uddrag således:

§ 11. Følgende bygninger kan fritages for at overholde en eller flere af bestemmelserne i §§ 3-10:

3) Bygninger, hvor særlige tekniske forhold i bygningen eller i denne bygningstype vil medføre, at installationsomkostningerne vil blive uforholdsmæssigt store i for-hold til den besparelse, den enkelte forbruger ville opnå.

4) Bygninger, hvor særlige tekniske forhold i bygningen eller i denne bygnings-type gør det nødvendigt med en længere installationsperiode.

5) Bygninger, hvor den enkelte forbruger ikke vil få nogen økonomisk fordel, eller hvor den privatøkonomiske rentabilitet vil blive negativ ved installation af må-lere. Ved beregning heraf skal der anvendes en gennemsnitlig tidshorisont, som svarer til den typiske lånefinansiering og til den forventede afskrivningstid for installationen.

Det kræver utvivlsomt konsensus i Ejerforeningen at tilsidesætte de enkelte ejeres lovsikrede rettigheder, som er beskrevet i Målerbekendtgørelsen § 11.

Der foreligger ikke konsensus i denne sag.

Retten bør endvidere være opmærksom på den almindelige lighedsgrundsæt-ning og minoritetsbeskyttelse.

Herudover fastholdes i øvrigt, at sagsøgte til stadighed har gjort gældende, at

indførelsen af individuelle el-målere kræver fuld enighed, og denne har på intet tidspunkt foreligget – dette især i tilfælde, som nærværende, hvor ejen-dommen de facto er undtaget for kravet om opsætning af el-målere.

Det fastholdes endvidere, at det efter sagsøgte vurdering ikke er i overensstem-melse med gældende regler at indføre individuelle bi-målere på ejendommen uden konsensus.

Dette støttes af El-forsyningslovens kapitel 2, § 6, stk. 1., som lyder som følger:

El-forbrugernes stilling

§ 6.1

Levering af elektricitet til en el-forbruger forudsætter en aftale herom mel-lem el-forbrugeren og en el-handelsvirksomhed. En el-forbruger kan frit vælge el-handelsvirksomhed og el-produkt. Ved skift af el- handelsvirksom-hed må el-forbrugeren ikke opkræves gebyr.

Endvidere henvises til sagens bilag B ((i nærværende sag som bilag O – red.)., hvoraf fremgår følgende:

Man kan ikke vedtage almindelige flertalsbeslutninger med retskraft på en generalforsamling, eller flere generalforsamlinger, hvis disse er i strid med den foreliggende lovgivning.

Uanset det forhold, at en generalforsamling således efter egne regler måtte have vedtaget udskiftning af og opsætning af målere, som i denne sag, kan dette ikke desto mindre ikke vedtages med gyldighed overfor de enkelte ejere – i hvert fald ikke overfor de ejere, der som sagsøgte har stemt nej til forslaget.

Dermed kan disse ejere heller ikke blive påført omkostninger i forbindelse med opsætningen af disse målere.

Såfremt sagsøgeren fastholder sin påstående ret til at påtvinge sagsøgte accept

af udførelse og opsætning af bimålere, må sagsøgeren redegøre for den hjem-mel, som måtte foreligge, og som specifikt kan hjemle denne udførelse og op-sætning i strid med den ovenfor nævnte lovgivning, samt indholdet af bilag B.

Det bemærkes, at det i ovenfor nævnte bilag A og B i denne sag er fremlagt

som bilag N og O.

Ydermere har Sagsøgte 1 flere gange tilskrevet sagsøgeren med anmodning om oplysninger og anmodninger om behandling af indsigel-ser til blandt andet varmeregnskabet – dette til trods, har sagsøgeren stadig ikke forholdt sig til indsigelserne.

Indsigelse af 29. oktober 2020 er i sagen fremlagt som bilag P.

For så vidt angår målere i ejendommen, har Sagsøgte 1 fra Københavns Kommune modtaget notat af 22. oktober 2020 fra Person 2.

Af notatet fremgår, at ejendommen på baggrund af rentabilitets beregning er undtaget for kravet om opsætning af målere.

Notatet af 22. oktober 2020 er i sagen fremlagt som bilag Q.

Vedrørende mellemværende omkring forbrug, som er en stor del af sagsøgerens påståede tilgodehavende, så er det åbenbart, at der er klare usikkerheder og fejl-noteringer herved.

Som følge af de manglende målere, er Sagsøgte 1 sammen med 2 andre ejere blevet opkrævet forbrugsomkostninger på baggrund af for-delings af foreningens samlede omkostninger.

Denne fordeling synes at medføre at det fællesrelateret forbrug er blevet opkrævet hos 3 ejere alene.

Foreningens revisor har påtalt dette overfor foreningen flere gange, blandet andet ved note 12 til årsrapporten for 2018, som lyder som følger:

Individuelle forbrugsregnskaber for el og vand:

De individuelle vand- og el regnskaber består dels af et registreret forbrug for visse lejligheder og dels af et fast forholdstal for andre lejligheder - ledelsen er i tvivl om lovligheden af disse fordelingsregnskaber, da ikke alle lejligheder har monteret indivi-duelle målere. Eftersom at der ikke er udgiftsført el og vand i driftsregnskabet, så må nogle lejlighederne betale for ejendommens fælles forbrug af el og vand.

Som det fremgår af foreningens regnskab samme år, er der opkrævet kr.

31.976,- for meget i varme, kr. 6.952,00 for meget i vand og kr. 50.911 for me-get i el, i alt kr. 89.839,- alene for 2018 – herunder af Sagsøgte 1.

Udkast til regnskab for 2018 er i sagen fremlagt som bilag R

Så længe sagsøgeren ikke har behandlet Sagsøgte 1 indsi-gelser til foreliggende forbrugsregnskab og opkrævninger, samt ikke for-holdt sig til egen revisors bemærkninger, kan vi ikke identificere det reelle mellemværende mellem sagsøgeren og Sagsøgte 1 i rela-tion til forbrug.

Der er således så stor usikkerhed for så vidt angår disse poster også, at de skal udgå af beregningen med virkning fra Sagsøgte 1's første indsigelse i 2010.

Dette medfører store ændringer i kontoudtoget, som sagsøgeren er blevet opfordret til at tilrette mange gange, blandt ved Sagsøgte 1 skrivelse af 1. maj 2018, som er fremlagt i sagen som bilag S

Ved undladelse af at foretage disse tilretninger bibeholder sagsøgeren indtryk-ket af et mellemværende, som er både forkert og misvisende.

Sagsøgte 1 har også i forbindelse med generalforsamlinger gjort indsigelser mod disse forbrugsregnskaber, herunder ved indsigelser fremsendt d. 3. juli 2020. Indsigelsen af 3. juli 2020 er i sagen fremlagt som bi-lag T.

Sagsøgeren har på intet tidspunkt taget Sagsøgte 1's indsi-gelser alvorligt, og foretaget den behørige gennemgang og revidering af kon-toudtoget, som er nødvendig.

Supplerende er i sagen fremlagt følgende bilag til Rettens orientering:

Bilag U - mail af 14. august 2019 fra Revisor om blandt andet ulovlige forbrugs-regnskaber

Bilag V - Sagsøgtes indsigelser over varmeregnskaber de seneste 5 år

Bilag W - Kvitteringer for fremsendelse af bilag V

Bilag X - Samlet breve med provokationer

Bilag Y - Skrivelse af 9. marts 2021 med anmodning om renset kontoudtog

Det bemærkes i øvrigt at foreningens nuværende formand selv i 2016 fremsatte forslag til generalforsamlingen 2016, herunder med følgende bemærkning:

Forslagene af 31. marts 2016 er fremlagt som bilag Z.

Sagsøgte 1 har ved flere lejligheder fremsendt forslag og bemærkninger til behandling på generalforsamlingen vedrørende parternes mellemværende – behandlingen af disse er efter Sagsøgte 1's opfattelse ikke sket fyldestgørende.

Sagsøgte 1 vil redegøre nærmere herfor ved sin vidneforkla-ring.

For så vidt angår Sagsøgte 1's indsigelser til forbrugsregnska-berne, samt revisors påtale af disse som beskrevet ovenfor, er i sagen fremlagt supplerende dokumentation:

Bilag Æ – Årsrapport 2018 – godkendt på generalforsamlingen 2019

Bilag Ø – Indsigelse til varmeregnskab 2016/2017

Bilag Å – Indsigelser mod forbrugsregnskab 2017/2018

Bilag AA – Indsigelse mod el-regnskab 2019

Bilag BB – Indsigelse mod varmeregnskab 2019/2020

Sagsøgte 1 har fremsendt indsigelser til alle varmeregn-skaber siden 2010, hvilket ikke ses bestridt af sagsøgeren.

Der ses ikke at være foretaget realitetsbehandling af Sagsøgte 1's indsigelser, hvorfor sagsøgeren heller ikke af den grund kan kræve beta-ling iht. disse af Sagsøgte 1.

For så vidt angår á conto varme, er Sagsøgte 1 ikke pligtig at betale á conto opkrævninger, før sagsøgeren har behandlet sagsøgtes indsi-gelser til de foreliggende varmeregnskaber – dette iht. analog anvendelse af ELL § 51.

Når sagsøger ikke realitetsbehandler Sagsøgte 1's indsigelser til varmeregnskaber, fortaber sagsøger retten til betaling for det leverede.

Dette er også baggrunden for, at Sagsøgte 1 har erlagt 1 kr. til sagsøger for varme.

Det er ud over allerede noterede bemærkninger, Sagsøgte 1's opfattelse, at regnskaberne for forbrug er opgjort efter forskellige meto-der – den ene efter måler, og den anden efter skøn – hvilket ikke er accepta-belt.

Det bemærkes i øvrigt, at Sagsøgte 1 har set sig nødsaget til at klage til Ejendomsforeningen Danmark over sagsøgerens administrators behandling af sagsøgerens indsigelser, herunder de fortsat og uændrede opkrævninger.

Sagsøgte 1's skrivelse af 3. november 2020 til Ejendoms-foreningen er i sagen fremlagt som bilag CC.

Skrivelsen er dateret d. 3. maj 2020, men skulle rettelig være dateret 3. november 2020.

Sagsøgte 1 har i forbindelse med Højesteretssagen mellem parterne fremlagt flere bilag, herunder dokumentation for politianmeldelse og for Statsadvokatens fortsatte behandling af sagen. Disse bilag er tillige re-levante i nærværende sag, idet en del af det af sagsøgeren påstående skyldige beløb hidrører fra gennemførelse af arbejder, som blev iværksat uden gyldigt mandat fra generalforsamlingen, og dermed med uhjemlede omkostninger for foreningens medlemmer til følge.

Politianmeldelse af 29. marts 2020 er i sagen fremlagt som bilag DD.

Bekræftelse af 8. februar 2021 fra Statsadvokaten er i sagen fremlagt sombilag 

EE.

Sagsøgte 1 har som nævnt ovenfor løbende fremsendt spørgsmål/provokationer til sagsøgeren, som stadig henstår ubesvarede. Som

eksempel herpå er i sagen fremlagt skrivelse af 29. april 2021 sombilag FF.

Sagsøgte 1 har endvidere udarbejdet opgørelse over om-kostninger, som er uhjemlede og ikke kan opkræves hos foreningens med-lemmer, denne ser ud som følger:

12. 2015 Video overvågning 18.148,00

34 2016 opsætning af uhjemlede porte på ejendommen LÆS 115

Kroner 300.237,00 

Opgørelsen er i sagen fremlagt som bilag GG.

Af foreningens egen årsrapport for 2020 fremgår på s. 4 bemærkning om, at det ikke har været muligt at indhente tilstrækkeligt revisionsbevis for for-brugsregnskaber fra før 2019. Dette skyldes, at der ikke fordeles fælles om-kostninger for forbrug – det fælles forbrug er indtil nu uberettiget opkrævet hos de ejere, som ikke har accepteret opsætning af individuelle forbrugsmå-lere.

Regnskabet er fremlagt som bilag HH.

I sagsøgerens opgørelse, bilag 2 s. 8/18 (linjen 01.08.17 – 5. stk. nøgler) fremgår opkrævning af 5 nøgler til den af foreningen opsatte port – disse nøgler er dog rekvireret af Sagsøgte 1's lejer og ikke af sagsøgte, hvorfor Sagsøgte 1 ikke kan opkræves dette beløb.

Lejeren Sagsøgte 2 bekræftede dette forhold ved sin vidneforklaring for Ret-ten på Frederiksberg d. 21. april 2021 i sagen BS-59768/2019-FRB.

Opkrævningen af nøglerne på kr. 2.500,- er i sagen fremlagt til Rettens oriente-ring som bilag II.

Beløbet skal følgelig udgå af sagsøgers krav.

Det kan i øvrigt bemærkes, at ca. 80% af ejendommens lejligheder er udlejet, hvorfor dette på ingen måde er atypisk for ejendommen.

Der udestår flere væsentlige og af sagsøgeren anerkendte arbejder hos Sagsøgte 1, hvilke sagsøgte har nægtet at igangsætte på trods af tidligere aftale herom. Manglerne repræsenterer en meget væsentlig værdi og er konstateret i forbindelse med skønsforretning parterne i mellem.

Så længe arbejderne ikke er udført, er Sagsøgte 1 berettiget til at tilbageholde et beløb svarende til de af skønsmanden fastsatte udbed-ringsomkostninger.

Sagsøgte 1 har rykket for gennemførelsen af arbejderne se-nest d. 9. maj 2021 ved skrivelse, som i sagen er fremlagt som bilag JJ.

Sagsøgte 1 har ved flere skrivelser fremsat provokationer overfor sagsøgeren – disse fremstår stadig ubesvarede, og fremlægges til Ret-tens orientering som følger:

Bilag KK – Skrivelse af 28. december 2020 – provokation 1-23   

Bilag LL – Skrivelse af 31. december 2020 – provokation 24-28   

Bilag MM – Skrivelse af 28. december 2020 – provokation 29-31   

Bilag NN – Skrivelse af 28. december 2020 – provokation 32-33   

Bilag OO – Skrivelse af 23. januar 2021 – provokation 34

Bilag PP – Skrivelse af 24. januar 2021 – provokation 35-36   

Bilag QQ – Skrivelse af 25. januar 2021 – provokation 37-38   

Bilag RR – Skrivelse af 1. februar 2021 – provokation 39   

Bilag SS – Skrivelse af 16. februar 2021 – provokation 40-41   

Bilag TT – Skrivelse af 10. marts 2021 – provokation 42

Sagsøgte 1 har udarbejdet samlet oversigt som er fremlagt som:

Bilag UU - Oversigt over opfordringer 1 til 42.pdf

Som dokumentation for fremsendelse af skrivelserne er i sagen fremlagt kvit-teringer som bilag VV.

For så vidt angår parternes mellemværende, så har Sagsøgte 1 løbende overfor sagsøgeren gjort gældende, at have et større krav mod denne.

I forbindelse med udestående mangler og manglende arbejder, herunder de

som er nævnt i bilag JJ, har Sagsøgte 1 d. 1. april 2021 op-gjort værdien af disse til kr. 342.500,00.

Opgørelsen af 1. april 2021 over værdien af manglende udførelse af arbejder er i sagen fremlagt som bilag WW.

Ydermere har Sagsøgte 1 udarbejdet opgørelse over sit til-godehavende hos sagsøgeren, hvilket beløb langt overstiger det beløb, som sagsøgeren påstår at have til gode hos Sagsøgte 1.

Sagsøgte 1's opgørelse over konnekse modkrav m.m. er frem-lagt som bilag XX.

Opgørelsen er dateret d. 25. januar 2022, og udviser et modkrav på kr.

807.373,00.

Sagsøgte 1 vil gennemgå opgørelsen nærmere ved sin for-klaring for Retten.

Sagsøger har på trods af Sagsøgte 1's udtrykkelige opfor-dring herom, både for Fogedretten og for Civilretten, undladt at opgøre sit krav nærmere – dette på trods af, at Landsretten ved kendelsen af 26. novem-ber 2021 fremkom med følgende bemærkninger:

Heller ikke efter skriftvekslingen for landsretten findes det at kunne lægges til grund, at gældens størrelse og forfaldstidens indtræden klart fremgår af omstændighederne, jf. herved retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 6

Selvom om retten ikke har ønsket at afvise sagen på dette grundlag, så må det utvivlsomt tillægges processuel skadevirkning for sagsøger, at sagsøger har oversiddet både Landsrettens bemærkninger og Sagsøgte 1's bemærkninger. Også af denne grund skal Sagsøgte 1 frifindes.

En stor del af Sagsøgte 1's indsigelser til sagsøgers krav vedrører som tidligere oplyst afregning af forbrugsomkostninger, hvilke ind-sigelser både før og under sagens behandling har undladt at behandle, end-sige besvare.

Der er ingen undskyldige elementer som kan godtgøre sagsøgers manglende besvarelse af Sagsøgte 1's løbende fremsendte indsigelser.

Denne undladelse er selvfølgelig rettighedsfortabende.

For så vidt angår sagsøgers beskrivelse af ejerforeningen som omnipotent, så er dette i realiteten sagens kerne, idet foreningen netop fremtræder almægtig i for-hold til foreningens medlemmer, herunder især Sagsøgte 1, som i mange år har kæmpet mod negativ særbehandling og negativ fortrinsstil-ling. En del af disse forhold er beskrevet i mit svarskrift, men Sagsøgte 1 vil selvfølgelig komme nærmere ind på dette under sin vidneforklaring.

Helt kort skal jeg henlede Rettens opmærksom på de utallige skrivelser med be-grundede indsigelser, som Sagsøgte 1 løbende har fremsendt til foreningen – og for hvilke foreningen i sin almægtighed ikke har nedladt sig til at besvare.

Beskyttelsesinteressen skal i denne sag utvivlsomt rettes mod Sagsøgte 1, som gang på gang er blevet tromlet og lighedsgrundsæt-ningen derved sat til side.

Når man køber en lejlighed i en ejerforening, indtræder man i de rettigheder og forpligtelser, som følger af foreningens vedtægter. Disse vedtægter sætter både rammer for bestyrelsen, generalforsamlingen og det enkelte medlem.

Uanset af indholdet af vedtægter, kan en forening dog ikke fravige gældende regler og rettigheder for de enkelte medlemmer. Vedtagelse af beslutninger i strid med disse rettigheder kan selvfølgelig ikke forpligte medlemmerne.

Der er masser af spørgsmål i en ejerforening, som kræver accept fra de par-ter, som beslutningerne vedrører – og uden denne accept, kan forholdet ikke gøres gældende, overfor den berørte minoritet.

Omkostninger afholdt til gennemførelse af projekter, som kræver accept fra alle, og som ikke alle har accepteret, må således bæres af det flertal (eller mindretal), som har gennemtrumfet beslutningerne – de er selvfølgelig nær-mest til at bære risikoen og omkostningerne herfor. Se blandt andet herom U1991.185H.

Dette er blandt andet tilfældet ved opsætning af forbrugsmålere, når ejen-dommen er undtaget dette krav.

Det forhold, at Sagsøgte 1 tidligere har betalt de fulde opkrævninger fra foreningen, på trods af sine indsigelser, kan selvfølgelig ikke tillægges den betydning, at indsigelserne er bortfaldet – det siger sig selv.

Når sagsøger skriver, at Sagsøgte 1 har accepteret, at hans varmebidrag udgør kr. 900,- og at Sagsøgte 1 har accepte-ret dette på baggrund af betalingerne, så er dette selvfølgelig ikke korrekt.

Der er i øvrigt her kun tale om a/c opkrævninger og ikke et endeligt fastsat varmebidrag, hvilket blot skulle indgå som en del af varmeregnskabet.

Sagsøgte 1 har løbende og vedvarende gjort indsigelser mod varmeregnskaberne og der kan således ikke belastes af sagsøgers fast-sættelse af a/c bidraget.

Som dokumenteret i svarskriftet har Sagsøgte 1 løbende fremsendt indsigelser til varmeregnskaberne, hvilke ikke er blevet realitetsbehandlet af sagsøger.

Når sagsøger ikke realitetsbehandler indsigelserne, fortaber sagsøger retten til betaling i henhold til opgørelserne – som følge heraf skal disse således udgå af kontoudtoget og opgørelsen.

Reglen med krav om behandling af indsigelser er forbrugerpræceptiv og kan på ingen måde vendes, som indikeret af sagsøger i replikken.

Sagsøgte 1 er ikke enig i sagsøgers bemærkninger om rets-kraft, idet Sagsøgte 1's bemærkninger fra svarskriftet fastholdes for så vidt angår de enkelte forhold.

Sagsøgte 1 fastholder ligeledes sine bemærkninger i for-hold til Erhvervslejeloven – det skal fremhæves, at sagsøger altid har været bekendt med udlejningen af lejligheden, og at sagsøger ved blandt andet ikke at behandle Sagsøgte 1's indsigelser til varmeregnska-bet indenfor den frist som fremgår af Erhvervslejeloven, bevidst har påført Sagsøgte 1 et væsentligt tab.

Det kan selvfølgelig ikke accepteres, når sagsøger skriver:

Under sagens hovedforhandling vil sagsøger gennemgå samtlige indsigelser, med henvisning til de fremlagte bilag og hvorfor at sagsøgte ikke igen skal kunne frem-sætte anbringender herom under denne sag igen, og endvidere – for god ordens skyld argumentere for, hvorfor sagsøger skal have ret – igen – vedr. indsigelserne, idet der grundlæggende blot henvises til de retskraftige domme herom der i vidt omfang base-rer sig på de i sagen nu igen fremlagte bilag

Sagsøger skulle under sagens forberedelse have tage stilling til, og fremkom-met med konkrete indsigelse til de forhold, som sagsøger ønskede at frem-komme med indsigelser til – sker dette først under hovedforhandlingen, vil Sagsøgte 1 følgelig nedlægge protest herimod, da Sagsøgte 1 således ikke vil kunne varetage sin sag på betryggende måde, og da der ingen undskyldige årsager er til den sene konkretisering.

Det er korrekt, at Sagsøgte 1 har fremsendt klager til diverse nævn vedrørende de forhold, som Sagsøgte 1 har påtalt over-for de respektive parter. Dette er en naturlig følge af den negative forskelsbe-handling, og undladelse af at besvare henvendelser.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at Sagsøgte 1 ikke har fremsat grundløse klager, og at klagerne blandt andet har medført at flere ad-ministratorer har frasagt sig erhvervet grundet sagsøgers bestyrelses handle-måde i forhold til Sagsøgte 1.

Sagsøger gør gældende, at baggrunden for de forkerte forbrugsregnskaber kan tilskrives Sagsøgte 1 – dette bestrider Sagsøgte 1 føl-gelig som uberettiget victimblaming.

Uanset installationen af målere eller ej, skal forbrugsregnskaber være korrekt – det har de på intet tidspunkt været, hvorfor Sagsøgte 1 har fremsendt sine talrige ubehandlede indsigelser til regnskaberne.

Det kan således alene tilskrives sagsøgers forhold, at forbrugsregnskaberne ikke er retvisende.

For så vidt angår sagsøgers bemærkninger omkring kompetence til opstart af nærværende sag, er Sagsøgte 1 ikke enig i disse.

Henset til sagens omfang, og forholdet mellem parterne, har dette aldrig bare været en ”sædvanlig restancesag” .

Sagsøger, eller reelt sagsøgers bestyrelse, er inden opstarten af både fogedsa-gen og retssagen bekendt med omfanget af Sagsøgte 1's indsigelser og selvfølgelig også indholdet af disse.

Alligevel startes sagen op uden at spørgsmål herom er drøftet på foreningens omnipotente generalforsamling – dette velvidende, at sagen må forventes at blive både omfattende og besværliggjort af foreningens manglende besva-relse af Sagsøgte 1's løbende henvendelser.

Det tilføjes, at Sagsøgte 1 selvfølgelig ville være inhabil som bestyrelsesmedlem i forhold til beslutning om fremme af sagen mod ham – men ikke som ejerforeningsmedlem, der kunne give sin forklaring af sagens sam-menhæng og stemme på baggrund heraf på en generalforsamling.

Sagsøgte 1 har flere gange på sagsøgers generalforsamling forsøgt at få behandlet eller i det mindste drøftet baggrunden for sine indsi-gelser og bemærkninger til foreningen, men er blevet frataget denne ret,

blandt andet ved uberettiget bortvisning fra generalforsamlingen i 2020.

Referat fra generalforsamlingen af 18. juni 2020 er i sagen fremlagt som bilag YY.

Af referatet fremgår følgende bemærkninger:

Det skal tillægges omkostningsmæssig betydning for sagsøger, uanset udfaldet af sagen, at sagsøger ikke har taget stilling til, endsige besvaret, Sagsøgte 1's indsigelser og øvrige henvendelser inden retslig fremme af sa-gen.

I øvrigt er fremlagt Sagsøgte 1's klage af 22. november 2022, med efterfølgende klage af 8. februar 2023 og endelig sagsøgers svar af 9. fe-bruar 2023 med nægtelse af besvarelse som henholdsvis bilag ZZ, ÆÆ og ØØ.

Bilagene beskriver efter Sagsøgte 1's opfattelse foreningens måde at behandle henvendelser fra Sagsøgte 1 på – dog med den und-tagelse, at man fra foreningens side trods alt internt, med undertegnede cc, skri-ver, at man ikke mener at man skal besvare henvendelserne.

Ved den manglende besvarelse hindrer sagsøger de facto, at Sagsøgte 1 kan afslutte sin overdragelse af lejligheden til sagsøgte 2 ende-

ligt.

Supplerende er fremlagt årsopgørelse for forbrug for perioden 1. januar 2021 – 31. december 2021 som bilag ÅÅ.

Baggrunden for fremlæggelsen af disse bilag er, at Sagsøgte 1 ikke kan genfinde oplysningerne i det af sagsøger fremlagte kontoudtog. Også af den grund er de fremlagte kontoudtog ikke retvisende.

Det bemærkes i øvrigt, at årsopgørelserne alle udviser saldo i Sagsøgte 1's favør.

Sagsøger har aldrig bestridt, at være fuldt ud bekendt med Sagsøgte 1's udlejning af lejligheden til erhvervsformål.

Til rettens orientering er i sagen fremlagt skrivelse af 13. juli 2015 fra Boligexper-ten til Sagsøgte 1, som bilag AAA, hvoraf fremgår følgende:

Ikke alene er sagsøger således bekendt med udlejningen, men sagsøger accepte-rer at respektere dette.

Når sagsøger så gang på gang fremsender forbrugsregnskaber for sent og med forkert indhold, forhindrer sagsøger de facto Sagsøgte 1 i at kunne opkræve eventuelt ekstrabetaling fra sine erhvervslejere, hvor-ved Sagsøgte 1 påføres et tab svarende til efterbetalingen, som sagsøger utvivlsomt ved sin ageren er ansvarlig for.

Ansvarsgrundlaget er tidligere benævnt mellem parterne, men kort kan jeg her oplyse, at det utvivlsomt kan lægges til grund, at sagsøger bevidst undla-der at behandle Sagsøgte 1's indsigelser til forbrugsregnskaberne vel vidende, at dette vil påføre Sagsøgte 1 et tab i forhold til dennes le-jere.

Sagsøgte 1's tab er således både kausalt og adækvat for sagsøger, der som følge heraf selvfølgelig er ansvarlig for tabet.

I forbindelse med sit salg af lejligheden har Sagsøgte 1 den 2. november 2022 modtaget slutopgørelser for el og varmt vand.

Slutopgørelser og medfølgende mail er i sagen fremlagt samlet som bilag BBB.

Af den medfølgende mail fremgår blandt andet følgende:

Forbrugsregnskaberne for din bolig er nu færdig. Afregningen vedlægges.

Da du har et tilgodehavende må du meget gerne sende et kontonummer vi kan tilba-gebetale til. Det bedes sendes til foreningens administrator E-mailadresse.

(fremhævning med gult er foretaget af undertegnede)

Som det fremgår af mailen, er det Sagsøgte 1, som har et tilgodehavende, hvilket administrationen ønsker at udbetale – og således ikke sagsøger.

Den 22. november 2022 fremsendte Sagsøgte 1 indsigelser til administrationsselskabet pr. mail.

Af indsigelsen fremgår blandt andet følgende:

De endelige flytteopgørelser er fremsendt fra vandværket / fra elværket, den 11.august 2022, altså er disse flytteopgørelser først fremsendt til ejeren efter ca. 13 uger, efter administrator har modtaget disse, - dette forhold er en del af nærværende klage, grun-det flytteopgørelsen er fremsendt for sent til klager.

Klager kan ikke se eller kan konstatere, grundet manglende dokumentation, om, hvor-vidt flytteopgørelserne er gyldige opgjorte, også om der er blevet benyttet ulovlige bi-målere til beregning af de andre ejeres forbrugsopgørelser på ejendommen, af den grund bestrides flytteopgørelserne korrekthed.

Begge flytteopgørelse giver anledning til en forløbelig indsigelse, også grundet uklarhed i afregnings-metoderne og de derved frembragte tal i flytteopgørelserne, som ikke kan ses, at være gyldig opgjort af Vest administrationv/ Ista, overhoved.

Samt videre:

Der henvises til klagerens tidligere skriftlige indsigelser, som er fremsendt hvert år, siden 2008 til foreningen over der bliver benyttet ikke gyldige el-, og vand opgørel-

sesmetoder mf. i forbrugsopgørelser til ejerne i foreningen, også over foreningen /administrator har nægtet, at sagsbehandle ejernes klager overforbrugsopgørelserne i tid, hvilken er den grund, som er årsagen til foreningen tabt retten til efterbetaling af El og Vand, - derved er de fremsendte flytteopgørelser med fejl og mangler, -grun-det dette forhold giver flytteopgørelserne ikke et retvisende billede af hvad forenin-gen skylder klager, altså hvad klager har krav på.

Sagsøgte 1 fremkommer ligeledes med yderligere opfor-dringer til sagsøger:

Vestadministra ti on opfordres derfor til, at

1)

a) fremlægges den dokumentation, der giver Vest administration en ret til, altså om Vestadministration har fået et gyldigt mandat fra ejerne til, at benytte ugyldige eller ulovlige opgørelsesmetoder i ejernes forbrugsopgørelser.

b) Fremlægge en gyldig dokumentation for, om hvorvidt det er lovligt, at benytte de ik-kegyldige bi-forbrugsmålere, som Vest administration har benyttet sig af, i opgørelsen af ejernes årlige forbrugsopgørelser.

c) at oplyse om, i hvilken omfang Vest administration i tid har benyttet de ikke gyldige forbrugs- bi-målere, ved beregning af ejeres årsopgørelser.

d) Har Vest administration ikke benyttet de ugyldige bi-målere i alle års forbrugsopgø-relserne, bedes Vest administration oplyse hvilken lejligheder, som ikke har fået sine forbrug- årsopgørelser beregnet efter de ikke gyldige bi-målere, og i givet fald, oplyse hvilken opgørelsesmetoder Vest administration i stedet har valgt, at benytte.

e) besvare nærværende klage, samt vedlæggeskriftlig dokumentation for, at samtlige ejeres El og vand forbrugsopgørelser i de sidste 5 år er beregnet efter samme målemeto-der.

f) dokumentere lovgrundlaget for, at det er gyldig at bruge de ikke lovlige indførte el og vand bi- forbrugsmålere på og i ejernes lejligheder i beregning af ejernes årlige for-brugsopgørelser.

g) Dokumentere, at Foreningen og / eller foreningens administrator har sagsbehandlet ejernes indsigelser, på en korrekt og på en lovlig måde, mod de udsendte forbrugsopgø-relser, som er indgivet efter år.2008.

h)

A: dokumentere, at samtlige forbrugsopgørelse til ejerne på ejendommen, siden 2008 er blevet fejlrettet og eftersendt til ejerne.

B: i manglende fald, oplyse, hvornår der er sket en fejlretning af de nævnte forbrugsop-gørelser.

C: også oplyse på hvilken måde, en fejl retning af forbrugsopgørelserne er sket på, overfor ejerne på ejendommen.

D: hvornår er de fejlrettede forbrugsopgørelser, er fremsendt til ejerne, vedlæg også do-kumentation for, at samtlige ejere også modtaget de fejlrettede forbrugeropgørelser.

i) Hvornår har Vest administration modtaget Myndighedsafgørelsen fra København kommune fra Foreningens formand Vidne, om ejerne på ejendommen er fritaget for, at få forbrugsmålere indført /monteret i deres lejligheder, grundet den enkelte ejer iht. Målerbekendtgørelsen § 11 på ejendommen, ikke vil få nogen økono-misk fordel, eller hvor den privatøkonomiske rentabilitet vil blivenegativ ved instal-lation af målere.

j) Har Vidne oplyst Vest administration om, ikke alle lejligheder på ejen-dommen har fået de ulovlige bi-forbrugsmålere installeret, i givet fald, bedes Vest administrationen oplyse hvornår Vidne har givet denne information til Vest administrationen.

k) hvornår har Vest administration påbegyndt at iagttage og indarbejde de 2 nævnte Myndighedsafgørelse, i sin administration af forbrugsopgørelserne, på ejernes vegne.

l) Dokumentation for, at Vidne har oplyst Vest administration om, da Vest administration blev antaget som foreningens administrator, at der var pålagt ejendommen 2 myndigheds afgørelser, som angår ugyldige bi-forbrugsmålere. m) dokumentation for, at Vest administration har givet Ista orientering om ejerne på ejendommen:

a) at ejerne er fritaget for indførelsen af forbrugsmålere i deres lejligheder, også grundene hertil.

b) også hvilken konsekvenser dette vil få /eller skal få for fordelingen af det fælles for-brug på ejendommen ejerne imellem, i de årlige forbrugsopgørelserne, - også på et lovmæssigt grundlag.

c) At det fælles forbrug på ejendommen, ikke på en gyldig måde kan opgøres med for-skellige målemetoder ejerne imellem, i foreningen.

d) at Ista har fået en kopi af de nævnte myndighedsafgørelser, afsagt på ejendommen, tilsendt.

e) I givet fald Ista ikke har fået tilsendt en kopi af myndighedsafgørelserne, anmodes Vest administration at begrunde, hvorfor Ista ikke har modtaget myndighedsafgørel-serne til brug for og til ejernes årlige brugsopgørelser.

Vedmanglende svar – også hel eller delvis på provokationen mv., - vil det være Vest administrations ansvar, også et økonomiske ansvar for, at det er bliver nødvendigt, at anlægge et anerkendelsessøgsmål mod foreningens administrator / foreningen, -

med den hensigt og agt, at få besvaret spørgsmålene i klagen – samt få en korrektop-gjort flytteopgørelse tilsendt. De tilsendte flytteopgørelser er, som nævnt med fejl og mangler, - disse fejl mf. Anmodes rettet, også i samtlige årsforbrugsopgørelser til andre ejerne på ejendommen.

Indsigelser af 22. november 2022 er i sagen fremlagt som bilag CCC.

Rykker for svar på indsigelser blev sendt den 6. december 2022 og er fremlagt i sagen som bilag DDD.

Ny rykker for svar på indsigelser blev sendt den 22. december 2022 og er i sa-gen fremlagt som bilag EEE.

Fornyet rykker blev fremsendt den 8. februar 2023, og er i sagen fremlagt som bilag FFF.

Administrationen forespurgte i mellemtiden sagsøgers advokat om, hvordan de skulle forholde sig til indsigelserne – svaret var som følger:

Jeg tænker, at I ignorerer det, for Sagsøgte 1 har ikke fuldmagt fra ejer til at klage over no-get som helst.

Forespørgsel af 9. februar 2023 og svar af samme dato er fremlagt i sagen som bilag GGG.

Fornyet rykker blev fremsendt den 8. februar 2023, og er fremlagt i sagen som bilag HHH.

Korrespondancen understreger med al tydelighed, hvordan sagsøger gang på gang på gang vælger at overhøre Sagsøgte 1's indsigelser og undlade at realitetsbehandle disse.

Resultatet af en så eklatant misligholdelse af sine forpligtelser, må nødvendigvis medføre, at sagsøgers krav fortabes.

Til nærmere belysning af overdragelsen af lejligheden mellem Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, fremlægges ekstraheret udgave af denne som bilag III.

Bemærkninger til sagsøgers bilag:

For så vidt angår sagsøgers bilag, fastholder Sagsøgte 1 føl-

gende bemærkninger.

Bilag 1

Det fremgår ikke af vedtægterne, at sagsøger har ret til, at opkræve beløb, som ikke kan opkræves lovligt hos de enkelte ejere i Foreningen.

a.Ordinære fællesudgifter, når disse indeholder ulovlige opkrævninger, hvilken er, at sagsøgte 1, er blevet af sagsøger pålagt over de ordinære fællesudgifter, at betale for ejendommens fælles el og vandforbrug, som også omfatter el og vandforbruget i det fælles ejede møntvaskeri, og ind-tægten fra salget af vaske mønter er gået direkte ind på sagsøgers bank-konto, altså har Sagsøger gennem flere år begået bedrageri over for bl.a. erhvervslejligheden, via de ordinære fællesbidrag.

Sagsøger har nægtet at sagsbehandle sagsøgtes 1 indsigelser af dette ulovlig forhold.

b.A/c varmebedrag udgår, når sagsøger har tabt retten til disse opkræv-ninger, samt det er sagsøgtes opfattelse, at varmtvand opgørelsen heri er uhjemlet (ulovlig).

Der er ikke hjemmel i vedtægten til, at sagsøger kan undlade at sagsbehandle sagsøgtes 1 fremsendte indsigelser mod den årlige varme- og varmtvandsårsop-gørelser.

Sagsøger har nægtet at sagsbehandle sagsøgte 1 varme- og varmtvandsindsi-gelser siden 2012, - grundet dette forhold i Foreningen ledelse, blev der med-delt modregning, som i dag er opgjort i bilag XX.

Sagsøger er adskillige gange opfordret til, ved provokationer, at opgøre det or-dinære fælles bidrag, renset for bestridte krav (af sagsøgte betegnet ulovlighe-der i indsigelserne). Sagsøger har hverken besvaret provokationerne, eller udar-bejdet et kontoudtog renset for ulovlighederne, - dette forhold hos sagsøger medførte, at sagsøgte 1 meddelte, at han ville foretage modregning, og at der midlertidig ville blive indbetalt 1. kroner i fællesudgifter, indtil der forelå et renset kontoudtog.

c.a/c vandbidrag, når afregningsgrundlaget ikke er sket på et lovlig grundlag

d.a/c El bidrag, når ikke er opgjort efter elmålere, derfor er ikke lovlig at opkræve.

Bilag 2

Kontokort kan ikke bruge, som dokumentation for, at sagsøger 1 er noget beløb skyldigt.   

Kontoudtoget er ikke renset for bestridt fordringer (ulovligheder).

Det i bilag 7 og 8 nævnte modregnings beløb er ikke blevet medtaget i bilag 2.

Herudover indeholder bilag 2 rigtig mange fortløbende rykkergebyrer, hvilket er i strid med Renteloven, idet der kun må opkræves 3 rykkergebyrer for en re-stance.

Sagsøger opfordres til at frafalde de bestridte krav og fremsende revideret op-gørelse.

Bilag 3, 4, 5 og 6 ses ikke relevante for sagen – sagsøger opfordres til at redegøre nærmere herfor.

Bilag 7 og 8

Sagsøger har ikke inden for betalingsfristen, indbetalt differencen mellem på-dømt erstatning og tilkendte omkostninger til sagsøger, grundet denne undla-delse blev den manglende indbetaling overført,

Sagsøger har ikke i sin modregningserklæring verificeret den påstået gæld overfor sagsøgte 1, derved har sagsøger hindret sagsøgte 1 i, at kommentere, samt komme med modargumenter for, hvorfor sagsøgers påståede betalings-påstande, ikke er valide eller forældet osv.

Modregningserklæringen med 48.033,47 er af den grund overfør og medtaget i sagsøgtes 1 modregningsopgørelse.

Bilag 9 og 10 - sagsøger opfordres til at redegøre nærmere for relevansen.

Bilag 11

Posteringen nr. 1 i bilagets udgangspunkt på 174.446,93 kroner, opført som en fordring, - en fordring, som ikke er identificerbart, - grundet sagsøger ikke har angivet alle oplysninger, som er nødvendige for sagsøgte 1, kan be-dømme om, hvorvidt fordringen er valid.

Opgørelsen indeholder dermed efter sagsøgtes opfattelse ulovlige gebyrer // ulovlige opkrævninger // fejl opkrævninger // ulovlige rykker-gebyrer // mang-lende afregning fra usagsbehandlede indsigelser mod forbrugsregnskaber.

Bilag 12

Renteberegning er irrelevant, grundet renteberegningens grundlag ikke er verifi-cerbart.

På baggrund af ovenstående gør Sagsøgte 1 følgende gæl-dende:

•Inden sagen blev fremmet ved fogedretten og efterfølgende civilret-ten, skulle sagsøgeren følgelig have taget konkret stilling til Sagsøgte 1's indsigelser, herunder besvaret disse specifikt og opfyldt Sagsøgte 1's opfordringer – at ikke gøre dette, og alligevel fremme et bestridt krav ved fogedretten er efter sagsøgte opfattelse i strid med Inkassoloven og reglerne om god inkassoskik iht. § 9.

•Henset til sagens størrelse og parternes relation, skulle sagsøger have fremsendt meddelelse til Sagsøgte 1 om be-slutningen om at fremme sagen retligt iht. vedtægternes § 2.

•Sagsøgte 1 har berettiget foretaget konneks modregning, blandt andet på baggrund af Ejerforeningens opsætning af port, som forhindrede adgang til Sagsøgte 1's lej-lighed, og udlejede lejemål, hvorved sagsøgte led et betydeligt tab. Sagsøgeren er blevet gjort bekendt med denne modregning, og har forholdt sig passivt hertil, hvorfor denne utvivlsomt må betragtes som accepteret. Det bemærkes at portene er opsat uden den forudgående beslutningsproces i § 2 er blevet overholdt, og er derfor opsat uden hjemmel i vedtægterne.

•Når sagsøgeren gør gældende, at Sagsøgte 1 skyl-der det påståede beløb, er dette, som det fremgår af sagsøgtes skrivel-ser, ikke korrekt, idet opgørelsen er fejlbehæftet.

•Som sagsøgeren er bekendt, har Sagsøgte 1 frem-kommet med omfattende indsigelser til de af sagsøgeren fremlagte kontoudtog, og disse kan således ikke alene og uden yderligere do-kumentation ligges til grund for opgørelsen af et eventuelt skyldigt beløb.

•Indsigelserne fremsat af Sagsøgte 1 fremgår af de fremlagte skrivelser, og omfatter både indsigelser til varmeop-gørelser, opkrævning af uhjemlede fælleslån og berettiget modregning foretaget af Sagsøgte 1.

•For så vidt angår á conto varme, er sagsøgte ikke pligtig at betale á conto opkrævninger, før sagsøgeren har behandlet sagsøgtes indsigel-ser til de foreliggende varmeregnskaber – dette iht. analog anvendelse af ELL § 51.

•Der er mellem Ejerforeningen og Sagsøgte 1 ud-arbejdet en skønserklæring i februar 2016, som dokumenterer, at Ejerforeningen mangler at udføre væsentlige arbejder som relaterer til sagsøgtes tidligere lejlighed. Den manglende udførelse af disse arbejder gennem utallige år, har medført et stort tab for Sagsøgte 1.

•Ligeledes udgår den manglende udførelse af de aftalte arbejder en værdi, som klart overstiger det krav, som sagsøger hævder at have overfor Sagsøgte 1.

•Sagsøgte 1's yderligere krav overstiger ligeledes sagsø-gers krav.

•Ydermere skal sagsøgers manglende besvarelse af indsigelserne fra Sagsøgte 1 forud for og under sagen samt manglende opfyldelse af provokationer medfører den processuelle skadevirk-ning, at Sagsøgte 1 skal frifindes for sagsøgers påstående krav.

•Sagsøgte 1 er således ikke sagsøger noget beløb skyl-digt.

…”

Sagsøgte 2 har i sit påstandsdokument blandt andet anført:

”…

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at sagsøgte 2 erhvervede lejligheden i god tro om, at der ikke var udeståender mellem sagsøgte 1 og sagsøger og, at et evt. mellemværende ville udgøre en maksime-ret risiko svarende til den tinglyste sikkerhedsret.

Sagsøgte 2 støtter sagsøgtes 1 holdning og oplysninger om mellemværendet med sagsøger og støtter, at sagsøgte 1 har et krav mod sagsøger, og at sagsøger, der støtter sin ret mod sagsøgte 2 på at have et krav mod sagsøgte 1, ikke har dokumenteret et krav mod sagsøgte 1, der kan videreføres overfor sagsøgte 2.

Sagsøgte 2 støtter dermed anbringenderne om, at sagsøgers krav på betaling af forbrugsafhængige ydelser er tabt som følge af manglende eller mangelfuldt af-givne regnskaber for formkrav og oplysninger og ved manglende relevante handlinger efter sagsøgte 1's berettigede indsigelser.

Sagsøgte 2 støtter tillige anbringenderne vedr. de optagne fælleslån og dermed indsigelsen mod berettigelsen af opkrævninger for samme.

Sagsøgers krav mod sagsøgte 1 ville dog under alle omstændigheder være mak-simeret til 45.000,- incl. rente og omkostninger svarende den tinglyste sikker-hedsret.

Sagsøgte 2 gør i forholdet til sagsøgte 1 gældende, at sagsøgte 2, såfremt sagsø-ger måtte opnå medhold i forhold til sagsøgte 2, at sagsøgte 1 handlede ansvar-spådragende ved at have undladt at oplyse om og uddybende forklare om, den tvist der verserede mellem sagsøger og sagsøgte 1; oplysningerne der fremgår af denne sag burde være blevet meddelt sagsøgte 2 ved køb af ejerlejligheden fra sagsøgte 1 idet pålæg af sagsøgers krav evt. med tillæg af omkostninger ikke var accepteret af sagsøgte 2 som led i handlen; deraf følger, at sagsøgte 1 skal friholde sagsøgte 2 for de krav som sagsøger måtte opnå mod sagsøgte 2 og til-lige friholde sagsøgte 2 for alle omkostninger der påføres sagsøgte 2.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Sagsøger (Ejerforening) kan rette et krav mod Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 for manglende betaling af fællesudgifter, mv.

På baggrund af Vidnes og Sagsøgte 2's forklaringer lægger retten til grund, at Sagsøger (Ejerforening) har givet advokat Anders Scheel Frederiksen mandat til at indlede og føre nærværende retssag.

I Østre Landsrets dom af 5. oktober 2018 mellem Sagsøger (Ejerforening) og Sagsøgte 1 fastslog landsretten, at Sagsøger (Ejerforening) var berettiget til at foretage opkrævninger vedrørende fællesudgifter samt udgifter til varme, vand

og el. Sagsøgte 1's indsigelser i nærværende retssag kan ikke føre til et andet resultat.   

For så vidt angår de af Sagsøgte 1 fremsatte modkrav pr. 1. april 2021 for manglende udbedring af forhold, der fremgår af skønserklæring af 8.

februar 2016, finder retten, at kravene er påkendt endeligt ved Østre Landsrets dom af 26. august 2020. Kravene kan derfor ikke påkendes under nærværende retssag. På baggrund af Vidnes og Sagsøgte 2's forklaringer finder retten det ikke bevist, at der udestår arbejder i relation til skønserklæringen, som Sagsøger (Ejerforening) efter aftale har forpligtet sig til at udføre, der berettiger Sagsøgte 1 til at gøre modkrav gældende over for Sagsøger (Ejerforening).   

For så vidt angår de af Sagsøgte 1 fremsatte modkrav i opgørelsen over konnekse modkrav dateret 25. januar 2022 finder retten det ikke bevist, at der er grundlag for, at Sagsøgte 1 kan gøre sådanne krav gældende over for Sagsøger (Ejerforening).

Herefter og idet retten tiltræder Sagsøger (Ejerforening)s opgørelse af kravet, ta-ger retten Sagsøger (Ejerforening)s påstand til følge i forhold til Sagsøgte 1.

I forhold til Sagsøgte 2 lægger retten på baggrund af punkt 8.0 i købsaftalen mellem Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 samt Sagsøgte 2's underskrift af vedtægterne for Sagsøger (Ejerforening) til grund, at Sagsøgte 2 var bekendt med vedtægterne for Sagsøger (Ejerforening). På baggrund af punkt 7.1 i købsaftalen og parternes forklaringer lægger retten til grund, at Sagsøgte 2 var bekendt med verserende retssager mellem Sagsøger (Ejerforening) og Sagsøgte 1 samt restancen vedrørende fællesudgifter, mv. til Sagsøger (Ejerforening). Retten finder derfor, at Sagsøgte 2 efter ordlyden i § 17, stk. 3 i vedtægterne for Sagsøger (Ejerforening) hæfter for restancen vedrørende fællesudgifter, mv. til Sagsøger (Ejerforening). Retten finder, at hæftelsen ikke kan begrænses til den tinglyste sikkerhed, jf. § 17, stk. 1. Retten tager derfor også Sagsøger (Ejerforening)s påstand til følge i forhold til Sagsøgte 2.

I det indbyrdes forhold mellem Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 finder retten, at Sagsøgte 1 som debitor for restancen vedrørende fællesudgifter, mv. hæfter for restancen, idet Sagsøgte 1 ikke har ført bevis for, at andet er aftalt mellem Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2. Retten tager derfor Sagsøgte 2's friholdelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald skal Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 betale sagsomkostninger til Sagsøger (Ejerforening). Ved fastsættelsen af sagsomkostningerne skal foruden sagens værdi, forløb og udfald tages hensyn til, at hovedforhandlingens længde og sagens omfattende omfang må tilskrives

Sagsøgte 1's forhold. Retten finder, at dette bør føre til en forhøjelse af sagsomkostningerne i forhold til de vejledende takster, idet sagens omfattende omfang har medført et øget tidsforbrug for Sagsøger (Ejerforening)s advokat.   

Sagsomkostningerne til Sagsøger (Ejerforening) er fastsat til dækning af advoka-tudgift med 70.000 kr. og af retsafgift med 4.500 kr., i alt 74.500 kr. Sagsøger (Ejerforening) er ikke momsregistreret.

I det indbyrdes forhold mellem Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 skal Sagsøgte 1 friholde Sagsøgte 2 for sagsomkostningerne til Sagsøger (Ejerforening).

Efter sagens udfald skal Sagsøgte 1 betale sagsomkostninger til Sagsøgte 2. Af de samme grunde som anført ovenfor er sagsomkostningerne til Sagsøgte 2 fastsat til dækning af advokatudgift med 70.000 kr. Sagsøgte 2 er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:  

Sagsøgte 1 skal til Sagsøger (Ejerforening) betale 45.996,55 kr. med procesrente af kr. 171.281,93 fra 01.10.2017, af kr. 6.876,78 fra 01.11.2017, af kr. 6.876,78 fra 01.12.2017, af kr. 6.876,78 fra 01.01.2018, af kr. 6.876,78 fra 01.02.2018, af kr. 6.876,78 fra 01.03.2018, af kr. 6.876,78 fra 01.04.2018, af kr. 6.876,78 fra 01.05.2018, af kr. 7.289,88 fra 01.06.2018, af kr. 6.876,78 fra 01.07.2018, af kr. 6.876,78 fra 01.08.2018, af kr. 6.878,78 fra 01.09.2018, af kr. 6.874,78 fra 01.10.2018, af kr. 6.874,78 fra 01.11.2018 og af kr. 8.853,79 fra 01.12.2018.   

Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 skal in solidum til Sagsøger (Ejerforening) betale 145.548,25 kr. med procesrente af kr. 6.876,78 fra 01.01.2019, af kr.

6.876,78 fra 01.02.2019, af kr. 6.876,78 fra 01.03.2019, af kr. 6.876,78 fra 01.04.2019, af kr. 6.876,78 fra 01.05.2019, af kr. 6.876,78 fra 01.06.2019, af kr. 7.036,78 fra 01.07.2019, af kr. 6.876,78 fra 01.08.2019, af kr. 6.861,88 fra 01.09.2019, af kr. 6.861,88 fra 01.10.2019, af kr. 6.861,88 fra 01.11.2019, af kr. 6.861,88 fra 01.12.2019, af kr. 6.861,88 fra 01.01.2020, af kr. 6.863,88 fra 01.02.2020, af kr. 6.859,88 fra 01.03.2020, af kr. 11.077,46 fra 01.04.2020, af kr. 6.861,88 fra 01.05.2020, af kr. 6.861,88 fra 01.06.2020, af kr. 6.861,88 fra 01.07.2020, af kr. 6.861,88 fra 01.08.2020, af kr. 15.861,38 fra 01.09.2020, af kr. 6.859,78 fra 01.10.2020, af kr. 4.919,25 fra 01.11.2020, af kr. 6.861,78 fra 01.12.2020, af kr. 6.862,23 fra 01.01.2021, af kr. 6.864,23 fra 01.02.2021, af kr. 6.864,23 fra 01.03.2021 og af kr. 6.460,55 fra 01.04.2021.

Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 skal in solidum til Sagsøger (Ejerforening) betale sagsomkostninger med 74.500 kr.   

I det indbyrdes forhold mellem Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 skal Sagsøgte 1 friholde Sagsøgte 2 for ethvert beløb, herunder renter og sagsomkostninger, som denne kommer til at betale Sagsøger (Ejerforening).

Sagsøgte 1 skal til Sagsøgte 2 betale sagsomkostninger med 70.000 kr.   

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 03-05-2024 kl. 12:45

Modtagere: Advokat (H) Anders Scheel Frederiksen, Sagsøger (Ejerforening), Sagsøgte 2, Advokat (H) Michael Jan Lindquist, Sagsøgte 1, (H) Jacob Jansson Christensen