Gå til indhold
Tilbage til søgning

Højesteret fastslår, at anke i civil sag omfatter begge oprindeligt indstævnte, da der ikke var sikre holdepunkter for at fravige partsangivelsen i det digitale sagsportalssystem

HøjesteretCivilsag3. instans4. juni 2025
Sagsnr.: 1020/25Retssagsnr.: BS-64407/2024-HJR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Højesteret
Rettens sagsnummer
BS-64407/2024-HJR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
3. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1020/25
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantMichael Jan Lindquist; PartsrepræsentantAnders Scheel Frederiksen; PartsrepræsentantJacob Jansson Christensen; Rettens personaleJens Kruse Mikkelsen; Rettens personaleKristian Korfits Nielsen; Rettens personaleKurt Rasmussen

Kendelse

HØJESTERETS KENDELSE

afsagt onsdag den 4. juni 2025

Sag BS-64407/2024-HJR

Kærende, tidligere Appellant

(advokat Jacob Jansson Christensen)

mod

Indkærede, tidligere Appelindstævnte

(advokat Michael Lindquist)

og

Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening)

(advokat Anders Scheel Frederiksen)

I tidligere instans er truffet afgørelse af Østre Landsrets 20. afdeling den 12. juli 2024 (BS-25469/2024-OLR).

I påkendelsen har deltaget tre dommere: Kurt Rasmussen, Jens Kruse Mikkelsen og Kristian Korfits Nielsen.

Påstande

Kærende, tidligere Appellant, har nedlagt påstand om, at hans anke til lands-retten skal anses for at omfatte både Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening) og Indkærede, tidligere Appelindstævnte.   

De indkærede, Indkærede, tidligere Appelindstævnte og Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening), har påstået stadfæstelse.

Sagsfremstilling

Den 20. december 2021 indgav Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening) stævning mod Kærende, tidligere Appellant og Indkærede, tidligere Appelindstævnte ved Retten på Frederiksberg. Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening) nedlagde påstand om, at Kærende, tidligere Appellant skulle betale 45.996,55 kr. med nærmere angivne renter, og at Kærende, tidligere Appellant og Indkærede, tidligere Appelindstævnte solidarisk skulle betale 145.548,25 kr. med nærmere angivne renter. Kravene angik mang-

2

lende betaling af fællesudgifter og forbrugsudgifter mv. Kærende, tidligere Appellant og Indkærede, tidligere Appelindstævnte nedlagde påstand om frifindelse. Indkærede, tidligere Appelindstævnte nedlagde desu-den påstand om, at Kærende, tidligere Appellant skulle friholde ham for ethvert krav, som Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening) måtte opnå mod ham.

Ved dom af 3. maj 2024 tog byretten Indkærede (Ejerforening)s, tidligere Appelindstævnte (Ejerforening) påstande til følge. Byretten tog endvidere Indkæredes, tidligere Appelindstævnte friholdelsespåstand over for Kærende, tidligere Appellant til følge.   

Den 17. maj 2024 ankede Kærende, tidligere Appellant byrettens dom. Anken blev opret-tet på domstolenes digitale sagsportal. Af den genererede ankestævning frem-går bl.a.:

”Appellant Kærende, tidligere Appellant

(advokat Jacob Jansson Christensen)

anker dom af 3. maj 2024 i sagen BS-48880/2021-FRB fra Retten på Fre-deriksberg mod

Indstævnte Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening)

(advokat Anders Scheel Frederiksen)

og

Indstævnte Indkærede, tidligere Appelindstævnte

(advokat Michael Jan Lindquist)

Appellantens påstand

Frifindelse.

Subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

…”    

Samtidig med ankens oprettelse indleverede Kærende, tidligere Appellant ”supplerende sagsoplysninger” , hvoraf fremgår bl.a.:

ANKESTÆVNING

som advokat for

Kærende, tidligere Appellant

(v/advokat Jacob Christensen)

påanker undertegnede herved til Østre Landsret dom afsagt d. 3. maj 2024 af Retten på Frederiksberg i sagen BS-48880/2021-FRB anlagt mod appellanten og Indkærede, tidligere Appelindstævnte af

Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening)

3

(v/advokat Anders Scheel Frederiksen)

vedrørende spørgsmålet om hvorvidt Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening) kan rette et krav mod Kærende, tidligere Appellant og Indkærede, tidligere Appelindstævnte for manglende betaling af fællesudgifter, mv.   

Ved den indankede dom er kendt for ret:

Kærende, tidligere Appellant skal til Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening) betale 45.996,55 kr. med procesrente …

Kærende, tidligere Appellant og Indkærede, tidligere Appelindstævnte skal in solidum til Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening) betale 145.548,25 kr. med procesrente …

Kærende, tidligere Appellant og Indkærede, tidligere Appelindstævnte skal in solidum til Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening) betale sagsomkostninger med 74.500 kr.   

I det indbyrdes forhold mellem Kærende, tidligere Appellant og Indkærede, tidligere Appelindstævnte skal Kærende, tidligere Appellant friholde Indkærede, tidligere Appelindstævnte for ethvert beløb, her-under renter og sagsomkostninger, som denne kommer til at betale Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening).

Kærende, tidligere Appellant skal til Indkærede, tidligere Appelindstævnte betale sagsomkostninger med 70.000 kr.   

...   

P Å S T A N D

Frifindelse.

Subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

…”    

Den 21. maj 2024 indleverede Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening) ankesvarskrift.

Den 31. maj 2024 indleverede Kærende, tidligere Appellant et yderligere processkrift. Af processkriftet fremgår bl.a.:   

SUPPLERENDE ANKESTÆVNING/PROCESSKRIFT

I sagen

Kærende, tidligere Appellant

(v/ advokat Jacob Christensen)

mod

Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening)

(v/ advokat Anders Scheel Frederiksen)

SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING

4

De i ankestævningen fremsatte påstande og anbringender fastholdes.

I den forbindelse skal jeg ligeledes bemærke, at indstævnte ved opgø-relse af sit krav overfor Indkærede, tidligere Appelindstævnte ligeledes har opgjort de fulde op-krævninger, og ikke begrænset disse til fællesomkostningerne som el-lers angivet i vedtægternes § 17, stk. 3, hvoraf fremgår følgende:

” Stk. 3 Køberen af en ejerlejlighed indtræder i sælgerens rettigheder og forplig-tigelser overfor ejerforeningen, og hæfter således for evt. restancer vedrørende ejerforeningsbidrag.”

Det er således alene ejerforeningsbidraget – og ikke hele den månedlige opkrævning, som Indkærede, tidligere Appelindstævnte kan blive dømt til at betale. Derfor skal indstævntes påstand overfor Indkærede, tidligere Appelindstævnte nedsættes til et beløb, som alene udgør ejerforeningsbidraget, hvorved Indkæredes, tidligere Appelindstævnte idømte om-kostninger vil bortfalde, hvilket igen medfører, at appellanten ikke kan tilpligtes at betale det idømte beløb i omkostninger.

I øvrigt har Indkærede, tidligere Appelindstævnte ikke, så vidt appellanten er bekendt, modta-get formelt påkrav inden sagsanlægget, hvilket følgelig også skal tillæg-ges den omkostningsmæssige betydning, at indstævnte ikke kan blive tilkendt omkostninger i forhold til Indkærede, tidligere Appelindstævnte, hvilket igen medfø-rer, at appellanten ikke skal tilpligtes at friholde Indkærede, tidligere Appelindstævnte for disse omkostninger.

…”    

Den 31. maj 2024 udløb ankefristen for byrettens dom.

Den 25. juni 2024 indleverede Indkærede, tidligere Appelindstævnte ankesvarskrift. Indkærede, tidligere Appelindstævnte ned-lagde over for Kærende, tidligere Appellant påstand om afvisning, subsidiært stadfæ-stelse. Over for Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening) nedlagde han påstand om frifindelse, sub-sidiært domfældelse til betaling af et mindre beløb end påstævnt.

Ved dom af 12. juli 2024 afviste landsretten Indkæredes, tidligere Appelindstævnte anke over for Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening).   

Af landsrettens retsbog af 12. juli 2024 fremgår bl.a.:

Kærende, tidligere Appellant

(advokat Jacob Jansson Christensen)

mod

Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening)

(advokat Anders Scheel Frederiksen)

og

Indkærede, tidligere Appelindstævnte

5

(advokat Michael Lindquist)

mod

Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening)

(advokat Anders Scheel Frederiksen)

Retten på Frederiksberg har den 3. maj 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-48880/2021-FRB).

Ved dommen fik Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening) medhold i sine påstande om, at Kærende, tidligere Appellant skal betale 45.996 kr. til ejerforeningen (med tillæg af renter), og at Kærende, tidligere Appellant og Indkærede, tidligere Appelindstævnte in solidum skal betale 145.548,25 kr. til ejerforeningen (med tillæg af renter).

Indkærede, tidligere Appelindstævnte fik ved dommen medhold i sin påstand over for Kærende, tidligere Appellant om, at Kærende, tidligere Appellant skal friholde ham for ethvert beløb, som han kommer til at betale til Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening).

Kærende, tidligere Appellant har indgivet ankestævning af 17. maj 2024 og ”Sup-plerende ankestævning/processkrift” af 31. maj 2024, hvori han alene har nedlagt påstand om frifindelse over for Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening).

Kærende, tidligere Appellant har således ikke nedlagt påstand om frifindelse over for Indkæredes, tidligere Appelindstævnte friholdelsespåstand, som byretten som nævnt tog til følge ved dommen af 3. maj 2024.

Indkærede, tidligere Appelindstævnte har imidlertid den 25. juni 2024 uploadet et processkrift betegnet ”Svarskrift i ankesagen” , hvori det anføres, at han bl.a. ned-lægger følgende påstande:

”I forholdet til appellanten;

Principalt:

Afvisning.

Subsidiært

Stadfæstelse”

Da Kærende, tidligere Appellant som nævnt ikke har anket byrettens dom i for-hold til Indkærede, tidligere Appelindstævnte, er Indkærede, tidligere Appelindstævnte ikke indstævnt i sagen og kan derfor ikke nedlægge påstande over for Kærende, tidligere Appellant.

Da Indkæredes, tidligere Appelindstævnte anke i forhold til Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening) er afvist ved landsrettens dom af d.d., er Indkærede, tidligere Appelindstævnte herefter i det hele ikke (læn-gere) part i ankesagen.

Sagen sluttet i forhold til Indkærede, tidligere Appelindstævnte.

Sagen i øvrigt udsat.”

Den 15. juli 2024 anmodede Kærende, tidligere Appellant om berigtigelse af retsbogen af 12. juli 2024, idet han oplyste, at ankestævningen ligeledes omfattede forholdet mellem Indkærede, tidligere Appelindstævnte og ham.

6

Ved retsbog af 19. september 2024 besluttede landsretten, at Kærendes, tidligere Appellant anmodning om omgørelse af beslutningen af 12. juli 2024 ikke kunne imø-dekommes. Af retsbogen fremgår:

”Ved dom af 12. juli 2024 afviste landsretten Indkæredes, tidligere Appelindstævnte anke i for-hold til Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening) i det omfang, den i øvrigt kunne siges at være iværksat uden anvendelse af appelfunktionen.

I retsbog af samme dato fandt landsretten, at Kærende, tidligere Appellant ikke havde anket byrettens dom i forhold til Indkærede, tidligere Appelindstævnte, der således ikke var indstævnt i sagen og derfor ikke kunne nedlægge påstande over for Kærende, tidligere Appellant. Da Indkæredes, tidligere Appelindstævnte anke ved ovennævnte dom blev afvist, sluttede landsretten herefter sagen i forhold til Indkærede, tidligere Appelindstævnte.

Under byretssagen nedlagde Kærende, tidligere Appellant ikke påstand om fri-findelse over for Indkæredes, tidligere Appelindstævnte påstand over for ham om skadesløshol-delse.

Indkærede, tidligere Appelindstævnte er anført som indstævnt i den ankestævningsformular, der er genereret ved Kærendes, tidligere Appellant oprettelse af ankesagen.

Som følge af oplysningerne i den genererede ankestævningsformular oplyste landsretten ved standardmeddelelser af 28. maj 2024 adresseret ”Til sagens parter” , der blev gjort tilgængelige for Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening), Indkærede, tidligere Appelindstævnte og deres advokater, at ”De er part i denne civile rets-sag” , og at der var fastsat frist for afgivelse af svarskrift.

I dokumentet benævnt ”Ankestævning” , der er uploadet den 17. maj 2024, er indledningsvist om ankesagens modpart i forhold til Kærende, tidligere Appellant alene anført ”Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening)” .

Den subsidiære påstand i ankestævningen er formuleret som ”betaling af” et mindre beløb.

Ankestævningen indeholder ikke anbringender eller andet i relation til byretsdommens bestemmelse om, at Kærende, tidligere Appellant skal friholde Indkærede, tidligere Appelindstævnte.

Den 31. maj 2024 før ankefristens udløb, men efter at Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening) havde indgivet ankesvarskrift, uploadede Kærende, tidligere Appellant et do-kument benævnt ”Supplerende ankestævning/processkrift” , hvori det indledningsvist er anført, at det vedrører ”sagen Kærende, tidligere Appellant … mod Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening)…” .

7

Dette processkrift indeholder heller ikke påstande, anbringender eller andet i relation til byretsdommens bestemmelse om, at Kærende, tidligere Appellant skal friholde Indkærede, tidligere Appelindstævnte.

På ovennævnte baggrund fandt landsretten ved retsbog af 12. juli 2024, at forholdet mellem Kærende, tidligere Appellant og Indkærede, tidligere Appelindstævnte ikke var om-fattet af ankesagen.

Landsretten besluttede herefter, at Kærendes, tidligere Appellant anmodning af 15. juli 2024 ikke tages til følge.”

Retsgrundlag  

Retsplejelovens § 148 a, stk. 1, er sålydende:   

”Borgerlige retssager, sager om forbud eller påbud i en borgerlig sag og sager om optagelse af bevis om borgerlige krav anlægges og behandles ved anvendelse af en digital sagsportal, som domstolene stiller til rådig-hed. Enhver skriftlig meddelelse om sagen skal ske på domstolenes sagsportal, jf. dog stk. 3-7 og 12.”

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 1867 af 29. december 2015. I bemærknin-gerne til den foreslåede § 148 a er anført bl.a. (Folketingstidende 2015-16, tillæg A, lovforslag nr. L 22, s. 12):   

”Forpligtelsen til at anlægge og behandle sagerne på domstolenes sags-portal indebærer, at en retssag skal anlægges digitalt på den måde, som foreskrives på domstolenes sagsportal. Det vil således ikke længere være muligt at sende en stævning eller bilag med brev eller e-mail eller at aflevere en stævning eller bilag på rettens adresse. Det vil være en forudsætning for at anlægge sag, at sagsøgeren i forbindelse med sa-gens anlæg udfylder en række af de oplysninger, som fremgår af den gældende retsplejelovs § 348, stk. 2, samt oplysninger, som fremgår af lovforslagets § 1, nr. 13, direkte på sagsportalen. Det forudsættes fastsat ved bekendtgørelse, at sagsøgeren vil have mulighed for i felter at ud-fylde alle de oplysninger, som er nødvendige for at danne en stævning, men sagsøgeren vil også fortsat have mulighed for at indlæse et proces-skrift som supplement til de udfyldte oplysninger…”

I Domstolsstyrelsens vejledning til minretssag.dk er anført bl.a.:

30. ANKESTÆVNING TIL LANDSRETTEN

Du anker på sagens forside ved at trykke på knappen ”Opret appel” og derefter vælge ”Anke” .

8

I retsplejelovens § 373 står, hvilke oplysninger retten skal have, når du anker:

Angivelse af den dom, der ankes

Indstævntes (modpartens) adresse

Appellantens (din) adresse

Appellantens (din) påstand

De argumenter, dokumenter og andre beviser, som appellanten (du) vil påberåbe sig, og som ikke var påberåbt i foregående instans

Landsretten får automatisk overført de oplysninger, som er registreret på sagen. Hvis nogle af disse oplysninger er forkerte eller ikke passer til ankesagen, kan du ændre dem.

Når du indtaster dine oplysninger, kan du for hvert trin enten gemme og gå videre ved at trykke på ”fortsæt” , eller du kan gemme som en kladde med henblik på senere at gøre oprettelsen færdig. Når du har godkendt dine oplysninger, dannes der automatisk en ankestævning. Ankestævningen er altså ikke et dokument, som du sender til retten, men et dokument som automatisk bliver dannet på baggrund af dine oplysninger. Hvis du har skrevet din sagsfremstilling og dine argumen-ter vedrørende ankesagen i et processkrift, kan du indlæse dette som et ”supplement til ankestævningen” .

Når du har godkendt ankestævningen, vil byretten overføre sagen til landsretten. Hvis du ikke betaler retsafgift samtidig med ankestævnin-gen, vil byretten rykke dig for betaling. Hvis du ikke betaler inden fri-stens udløb, må du forvente, at landsretten afviser anken.

Hvis dine indtastede oplysninger ikke er tilstrækkelige, eller der er an-dre mangler ved stævningen, kan landsretten fastsætte en frist til, at du udbedrer manglerne.

Når ankesagen er oprettet, får indstævnte adgang til at se sagen på min-retssag.dk…”

Præsidenterne for landsretterne har den 16. december 2019 udarbejdet en vej-ledning om behandling af civile sager ved landsretterne. Af vejledningen frem-går bl.a.:   

2.3 Parter og partsrepræsentanter i ankesagen

Som udgangspunkt vil de parter, som var appellantens modparter i retssagen, være valgt som indstævnte og stå i boksen ”Inkluderede sagsdeltagere” . Hvis appellanten ikke ønsker at anke i forhold til samt-lige parter, kan man fravælge dem ved at markere navnet og trykke på pil til højre, således at de føres over i boksen ”Fravalgte sagsdeltagere” . Der er muligt at tilknytte en anden partsrepræsentant til ankesagen, hvis en eller flere af parterne har skiftet partsrepræsentant i forhold til byretssagen. Se nærmere herom i afsnit 5.”

9

Anbringender

Kærende, tidligere Appellant har anført navnlig, at landsrettens beslutning af 12. juli 2024

beror på en misforståelse af hans ankestævning. Ankestævningens frifindelses-påstand omfatter hele den afsagte dom, herunder mellemværendet med Indkærede, tidligere Appelindstævnte. Indkærede, tidligere Appelindstævnte er således ved oprettelsen af ankestævningen på den digitale sagsportal medtaget som indstævnt i ankesagen. Dette ville ikke være tilfældet, hvis han alene havde ønsket at anke dommen for så vidt angår Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening) og ikke også i relation til Indkærede, tidligere Appelindstævnte.

Hvis landsretten var i tvivl om påstandens rækkevidde, burde landsretten have rettet henvendelse til ham med henblik på afklaring, før landsretten afviste en del af ankesagen.

Det vil stride mod hensynet bag sagsportalen, hvis der ses bort fra, at han ved anken af sagen har inddraget Indkærede, tidligere Appelindstævnte. Den genererede ankestævning, som er den måde, hvorved anke iværksættes, er udfyldt med Indkærede, tidligere Appelindstævnte som indstævnt, hvilket er det afgørende.

En part, som opretter en anke på den digitale sagsportal, må kunne stole på, at de indtastede oplysninger lægges til grund ved sagens behandling. Indkærede, tidligere Appelindstævnte har da også ageret i overensstemmelse hermed og har afgivet ankesvarskrift

Indkærede, tidligere Appelindstævnte har anført, at Kærende, tidligere Appellant hverken ved ankestævning af 17. maj 2024 eller ved det supplerende processkrift af 31. maj 2024 ved klare og reale oplysninger meddelte ham, at dommen var anket vedrørende deres mel-lemværende.   

Kærende, tidligere Appellant har ikke anført påstande, anbringender eller bevisligheder vedrørende mellemværendet mellem Kærende, tidligere Appellant og ham.

Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening) har tilsluttet sig Indkæredes, tidligere Appelindstævnte synspunkter og har yder-ligere anført, at Højesterets kendelse i UfR 2022.1409 H støtter landsrettens re-sultat.

Højesterets begrundelse og resultat

Retten på Frederiksberg afsagde den 3. maj 2024 dom i en sag mellem på den ene side Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening) og på den anden side Kærende, tidligere Appellant og Indkærede, tidligere Appelindstævnte. Ved dommen fik Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening) medhold i en påstand om, at Kærende, tidligere Appellant skulle betale 45.996,55 kr. med nærmere angivne renter, og en påstand om, at Kærende, tidligere Appellant og Indkærede, tidligere Appelindstævnte solidarisk skulle betale 145.548,25 kr. med nærmere angivne renter. Byretten tog endvidere en påstand fra Indkærede, tidligere Appelindstævnte om, at Kærende, tidligere Appellant skulle friholde ham for ethvert krav, herunder renter og sagsomkostninger, som han kommer til at betale til Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening), til følge.

10

Kærende, tidligere Appellant ankede den 17. maj 2024 dommen til landsretten.   

Spørgsmålet for Højesteret er, om anken alene omfatter Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening), eller om den også omfatter Indkærede, tidligere Appelindstævnte.

Anken blev som foreskrevet i retsplejelovens § 148 a oprettet på domstolenes digitale sagsportal. Af den genererede ankestævning fremgår, at anken omfatter både Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening) og Indkærede, tidligere Appelindstævnte, der således i ankestævningen begge er anført som indstævnte. Det fremgår endvidere af den genererede an-kestævning, at Kærende, tidligere Appellant nedlægger påstand om frifindelse, subsidi-ært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Ud fra oplysningerne i den genererede ankestævning må det således lægges til grund, at Kærendes, tidligere Appellant anke også omfatter Indkærede, tidligere Appelindstævnte, og Højesteret finder, at der må foreligge sikre holdepunkter, hvis der skal ses bort fra partsan-givelsen i den genererede ankestævning i den foreliggende sag, hvor der er spørgsmål om Kærendes, tidligere Appellant friholdelse af Indkærede, tidligere Appelindstævnte for det krav fra Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening), som anken angår.   

Højesteret bemærker i den forbindelse, at det af Domstolsstyrelsens vejledning til minretssag.dk (pkt. 30) og landsretspræsidenternes vejledning om behand-ling af civile sager ved landsretterne (pkt. 2.3) fremgår, at en appellant, der ikke ønsker at anke over for samtlige parter i byretssagen, ved oprettelsen af anken på den digitale sagsportal kan fravælge en part – hvilket som nævnt ikke er sket i relation til Indkærede, tidligere Appelindstævnte.

Der foreligger ikke oplysninger om, at Indkærede, tidligere Appelindstævnte ved en fejl ikke blev fra-valgt som indstævnt i forbindelse med oprettelsen af anken på den digitale sagsportal. Sagens forløb, herunder den ankestævning, som den 17. maj 2024 blev uploaded som ”supplerende sagsoplysninger” , og det yderligere proces-skrift, som Kærende, tidligere Appellant uploadede den 31. maj 2024, udgør efter Høje-sterets opfattelse ikke sådanne sikre holdepunkter, at der er grundlag for at bortse fra, at Indkærede, tidligere Appelindstævnte er angivet som indstævnt i den genererede anke-stævning.   

Højesteret tager herefter Kærendes, tidligere Appellant påstand til følge, således at sagen skal anses for anket over for både Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening) og Indkærede, tidligere Appelindstævnte.

THI BESTEMMES:

Kærendes, tidligere Appellant anke omfatter også Indkærede, tidligere Appelindstævnte.

11

Ingen af parterne skal betale kæreomkostninger for Højesteret til den anden part.

Kæreafgiften tilbagebetales.

Publiceret til portalen d. 04-06-2025 kl. 11:00

Modtagere: Kærende, tidligere Appellant, Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening), Advokat (H) Anders Scheel Frederiksen, Advokat (H) Michael Jan Lindquist, Advokat (H) Jacob Jansson Christensen, Indkærede, tidligere Appelindstævnte

Domsresume

Hvem var omfattet af en anke i en civil sag

Kærende, tidligere Appellant havde ved anvendelsen af domstolenes digitale sagsportal anført Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening) og Indkærede, tidligere Appelindstævnte som indstævnte. Højesteret fastslog, at der skal være sikre holdepunkter, hvis der skulle ses bort fra partsangivelsen i sagssystemet. Der var ikke sikre holdepunkter i denne sag. Anken omfattede derfor både Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening) og Indkærede, tidligere Appelindstævnte.

Sag BS-64407/2024-HJR

Kendelse afsagt den 4. juni 2025

Kærende, tidligere Appellant

mod

Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening)

og

Indkærede, tidligere Appelindstævnte

Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening) indgav stævning mod Kærende, tidligere Appellant og Indkærede, tidligere Appelindstævnte med påstand om betaling af fællesudgifter og forbrugsudgifter. Indkærede, tidligere Appelindstævnte nedlagde en selvstændig friholdelsespåstand over for Kærende, tidligere Appellant. Ved dom af 3. maj 2024 tog byretten Indkærede (Ejerforening)s, tidligere Appelindstævnte (Ejerforening) påstande og Indkæredes, tidligere Appelindstævnte friholdelsespåstand til følge.

Kærende, tidligere Appellant ankede dommen. Anken blev som foreskrevet i retsplejelovens § 148 a oprettet via domstolenes digitale sagsportal. Af den genererede ankestævning fremgik, at anken omfattede både Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening) og Indkærede, tidligere Appelindstævnte, der således i ankestævningen begge var anført som indstævnte. Det fremgik endvidere af den genererede ankestævning, at Kærende, tidligere Appellant nedlagde påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Ud fra oplysningerne i den genererede ankestævning måtte det således lægges til grund, at Kærendes, tidligere Appellant anke også omfattede Indkærede, tidligere Appelindstævnte, og Højesteret fandt, at der måtte foreligge sikre holdepunkter, hvis der skulle ses bort fra partsangivelsen i den genererede ankestævning i den foreliggende sag, hvor der var spørgsmål om Kærendes, tidligere Appellant friholdelse af Indkærede, tidligere Appelindstævnte for det krav fra Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening), som anken angik.

Der forelå ikke oplysninger om, at Indkærede, tidligere Appelindstævnte ved en fejl ikke blev fravalgt som indstævnt i forbindelse med oprettelsen af anken på den digitale sagsportal. Sagens forløb udgjorde efter Højesterets opfattelse ikke sådanne sikre holdepunkter, at der

var grundlag for at bortse fra, at Indkærede, tidligere Appelindstævnte var angivet som indstævnt i den genererede ankestævning.

Højesteret tog herefter Kærendes, tidligere Appellant påstand til følge, således at sagen skulle anses for anket over for både Indkærede (Ejerforening), tidligere Appelindstævnte (Ejerforening) og Indkærede, tidligere Appelindstævnte.  

Landsretten var nået til et andet resultat.

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 1020/25
Rettens sags nr.: BS-64407/2024-HJR
Afsluttet
2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 16/25
Rettens sags nr.: BS-25469/2024-OLR
Kæret
1. instansRetten på FrederiksbergFRB
DDB sags nr.: 15/25
Rettens sags nr.: BS-48880/2021-FRB
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
0 kr.