Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 12. juli 2024
Sag BS-25469/2024-OLR
(20. afdeling)
Appellant, tidligere Sagsøgte 1
(advokat Jacob Jansson Christensen)
mod
Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening)
(advokat Anders Scheel Frederiksen)
ogsamt
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte 2
(advokat Michael Lindquist)
mod
Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening)
(advokat Anders Scheel Frederiksen)
Retten på Frederiksberg har den 3. maj 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-48880/2021-FRB).
Landsdommerne Kim Holst, Frosell og Mette Lyster Knudsen har deltaget i sagens afgørelse.
2
Appellant, tidligere Sagsøgte 1 har ved ankestævning af 17. maj 2024 og ”Supplerende ankestævning/processkrift” af 31. maj 2024 anket byrettens dom i forhold til Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening).
Appellant, tidligere Sagsøgte 1 har ikke anket byrettens dom i forhold til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte 2, jf. landsretten retsbog af d.d. herom.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte 2 har imidlertid den 25. juni 2024 uploadet et processkrift betegnet ”Svarskrift i ankesagen” , hvori det anføres, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte 2 bl.a. nedlægger følgende påstande:
”I forholdet til indstævnte 1, Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening):
Principalt:
Frifindelse
Subsidiært:
Domfældelse til betaling af et beløb mindre end påstævnt.”
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte 2 har ikke anvendt appelfunktionen på Domstolenes Sagsportal i forbindelse med indgivelsen af det pågældende processkrift.
Landsrettens begrundelse og resultat
Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte 2 processkrift af 25. juni 2024 med de heri indeholdte påstande i forhold til Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) er først indleveret efter udløbet af ankefristen på 4 uger, og appelfunktionen er desuden ikke anvendt.
Landsretten afviser derfor anken i det omfang, den i øvrigt kan siges at være iværksat uden anvendelse af appelfunktionen, jf. retsplejelovens § 372, stk. 2, 3. og 4. pkt., jf. stk. 1, og § 148 a, stk. 1, jf. Højesterets kendelser af 22. februar 2021 (Ugeskrift for Retsvæsen 2021, side 1632) og – forudsætningsvist – af 16. de-cember 2022 (Ugeskrift for Retsvæsen 2023, side 996).
Da landsretten ex officio træffer afgørelse om afvisning af en for sent indgivet anke, og da Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) i øvrigt ikke har indgivet svarskrift, er der ikke grundlag for at tilkende Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) sagsomkostninger, jf. Hø-jesterets kendelse af 17. august 2022 (Ugeskrift for Retsvæsen 2022, side 4215).
THI KENDES FOR RET:
Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte 2 anke i forhold til Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) afvises.
3
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.
Publiceret til portalen d. 12-07-2024 kl. 09:00
Modtagere: Advokat (H) Anders Scheel Frederiksen, Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening), Advokat (H) Jacob Jansson Christensen, Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte 2, Advokat (H) Michael Jan Lindquist, Appellant, tidligere Sagsøgte 1